Kirken er opført i 1100-tallet eller 1200-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Tårnet blev opført i 1200-tallet ikke så længe efter kirkens opførelse. Tårnets gavle fik kamtakker i 1400-tallet. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, som senere er fjernet igen. 1475 blev det romanske kor og apsis revet ned og erstattet med et kor i samme bredde som skibet. Hvælvingerne er opført efter 1475.
Det nuværende kor blev opført som gravkapel for Frederik Lange, ejer af Søvdeborg. Han døde 1614. Efter flere handler er gravkapellet blev anvendt af slægterne Lange, Thott og Piper.
Generalguvernør og feltmarskal Rutger von Ascheberg lod opføre en korsarm i nord 1693. Efter faderens død opførte sønnen Ludvig en korsarm i syd 1699. Barokgavlene er fra 1759.
Sakristiet er fra første halvdel af 1800-tallet.
Skrivelse fra kancelliet af 3. august 1630: ”Miss. til Hendrik Hvitfeldt og Dr. Mads Jensen. Det berettes, at der er opstaaet Trætte imellem Gunde Lange til Søufde og Otte Marsvin til Dybek, Befalingsmænd over Tønsberg og Dronningborg Len, om to Stolestader i Søufde Kirke, og at Hendrik Gyldenstjerne til Svanholmb, forrige Landsdommer i Skaane, ikke har dømt i Sagen, men henvist den til Lensmanden og Bispen, som raader over denne Kirke. De skal med det allerførste begive sig til Søufde Kirke, undersøge Sagen, indstævne Parterne for sig, afgøre Sagen ved endelig Dom og give Afgørelsen beskreven fra sig.”
Kancelliets Brevbøger 1630-1632, s. 218.
Stednavn #
Sygo-tham 1200, Søuditt 1386, Sewide 1386, Søudill 1387, Søwedhe 1478, Sowffdhe 1499, Søfde 1505, Søwede 1522, Søuede 1568, Søfvede 1587, Søfde 1601, 1605, Seude 1606, Siøfde 1609, Søfde 1613, 1621, 1622, 1625, 1628, 1632, 1649, Søffde 1657.
Söfde 1659, Söffwede 1662, Sewedhe 1670, Söwede 1675, Söfde 1677, 1690, 1756, 1765, 1812, 1836, 1915, 1917, Sövde 1964.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen er fra 1640. Predellaen indeholder teksten i forlængelse af indstiftelsesordene 1. Kor 11,26-27. Teksten er på latin og lyder i oversættelse: ”For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Den, der spiser Herrens brød eller drikke hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod.” På konsollerne er der våbenskjold med to putti for henholdsvis Otte Thagesen Thott og Jytte Gyldenstierne samt deres initialer.
Hovedmotivet er nadveren flankeret af to søjlepar, glatte skafter og korintiske kapitæler. Mellem dem står henholdsvis Matthæus og Markus. Vingerne består af bruskværk, frugtklaser og et ansigt.
På gesimsen ses en del af nadverindstiftelsen på latin med en henvisning til 1. Kor. 11. Der er dog snarere tale om en sammenskrivning af 1. Kor. 11, 24-25 og Matt. 26,26-28. Til venstre står initialerne O.T.T. og til højre I.G.S. for henholdsvis Otte Thagesen Thott og Jytte Gyldenstjerne.
På topstykket er en fremstilling af korsfæstelsen samt dateringen Anno 1640. Dette billede flankeres af hermer, og yderst til venstre på gesimsen står Lukas og til højre Johannes. I vingerne er der en kvindefigur og frugtklaser. Over korsfæstelsesbilledet læses: ”Inclinavit caput et tradidit spiritum suum. Ioh. 19 v. 30.” (Han bøjede hovedet og opgav ånden.)
Øverst står den opstandne med sejrsfanen flankeret af engle. Nedenunder står teksten: ”Surrexit non est hic” (Han er opstanden, han er ikke her).
Det fremgår ikke, hvem der har lavet altertavlen, men samme person har også lavet prædikestolen.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Bollerupgruppen. Den har udtømningshul. Foden er kvadratisk med hjørneknopper og profileret skaft.
Tynell 1913-1921, s. 30.
Dåbsfad #
Dåbsfad fra 1642. Motivet i bunden er Bebudelsen indrammet af springende hjorte og hunde. Samme motiv gentages på fadets rand.
Inderst på randen står en tekst, som er delvis læselig på billedet:
Dette becken hafver welacte Lauris Hansen oc hans kiere hustru Anne Hansdatter … foræret til funten i Søfvede kyrcke den 18 decembris anno 1642.
Prædikestol #
Prædikestolen er samtidig med altertavlen, 1640. Dør og trappe er dog fra 1703. Reliefferne i storfelterne viser scener fra lidelseshistorien, sluttende med Korsfæstelsen og Opstandelsen. Mellem billederne står hermer, som fremstiller dyderne Håb, Kærlighed, Mådehold og Retfærdighed.
De øverste smalfelter er udsmykket med ranker, mens de nederste har skriftsteder.
Lydhimlen har listeværk og gennembrudt ornamentik.
Krucifix #
Rester af krucifx fra anden halvdel af 1400-tallet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Lændeklædet er kort og bundet foran. En lang snip hænger ned i højre side. Højre fod er drejet ind over venstre.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 349.
Kalkmalerier #
I skibet er der spor af kalkmalerier, som hovedsagelig er ribbebemalinger.
Kisteplader #
Kisteplader fra kisterne i gravkapellet, som nu er nedsat på kirkegården, er ophængt i kirken.
Her under hviler den af dyd fromhed og alle en adelige dame welanstaaende qvaliteter, ey mindre end af høj stand oc byert, bekiente, berømte, salig jomfru Jytte Daarete Sested, welbaarne Axel Sested til Stovgaard oc fru Øllegaar Tot. Deris daater, som sin timelighed udi Kiøbenhafn aar 1656 den 4 july begynte oc efter allerdydiste oc berømmeligste, om end kaarte lifs fremdrag hos sin kiere mormoeder, den edle oc welbaarne frue, fru Daarete Rosenkrantz salig Otte Tottis til næs paa Sevde wed en sachte død sin timelighed til evighed forandrede den 6 october 1673. Her dog intet, uden det som hos hinde war dødelig er nederlagt, nemlig det saavel ..onerede(?) legeme, som her i støf sin ædle, udødelige oc … opstandelse til udødelighed til haabeføl forventer hendes sær hederlig eftermæle uforgængelig alle efterkommeris minde wed alle dyders høypriseligste eftersagn uforglemmelighed allerede vunden.
Teksten på denne plade er meget utydelig og gengives efter et opslag i kirken:
Her under hviler den høiæ oc welb. jomfru iome Birgitte Thot de hoiædle oc welb H. Holger Thottis til Sefvede oc Marsvinsholm oc hoiædle welb. fru Hedevig Rosenkrantz is deris datter som gud behagede at lade komme til verden paa Marsvinsholm anno 1675 den XX aug oc samme aar den XXIII sept kalde hendis siæl til sig. Paa æ_k_ _s dag at igine(?) gifve. Den goede roede billig bor udi god stamme plantis hvor jeg oc forplanted blef som i den onde fantis. Forældre sørger derfor et atielt(?) saa blef hen… har for verdens sorrig stoer himmerig mig tilbytted.
Anno (16)09 den 21 iuni klocken var slagen… formiddag hensof udi Herren erlig oc welbiurdig frue fru Dorrete Lindenov Friderich Langis til Søfvedegaard blef fød paa Koldinghus sanct Hans dag anno 1547 om morgen der sol .. och lefvede udi ecteskab med hindes efterladendis husbonde udi 42 aar och blef begrafvid den 5 … ann 1609. Gud gifve hinde en .. och errefuld opstandelse.
Fattigblok #
Fattigblokken menes at stamme fra et tidspunkt mellem senmiddelalderen og 1600-tallet.