Kirken bestod oprindeligt af skib, kor og apsis og var opført af marksten. Soklen er af sandsten og har skråkant. Skibets to hjørner mod øst har et særligt fremspring, hvorfor man antager, at den er bygget af Carl Stenmester eller en med tæt tilknytning til ham, se Hedeskov. I 1840’erne omtales en portal i syd med et rundbuet felt samt spor af en i nord. I dag er der dog ingen synlige spor af portaler.
På triumfbuens sydside findes rester af et sidealter. Da skibet fik hvælvinger i 1300-tallet, lod man pilastrene stå på sidealteret, som så må være taget ud af brug.
Omkring år 1500 blev skibet forlænget mod vest. I forlængelsen er der bygget et stjernehvælv. Våbenhuset blev måske tilføjet samtidig med vestforlængelsen. Det er bygget på det romanske skibs sydside.
Tårnet er opført senere. Måske er det sket i forbindelse med, at man fik støbt en klokke i 1560. Midt i 1600-tallet blev tårnet forhøjet, og tårnet fik de runde åbninger øverst.
I 1720’erne blev apsis som nævnt ændret til sakristi. 1854 blev våbenhuset ændret til tværskib. Det er formentlig ved åbningen af muren, at den romanske portal blev fjernet.
M. Rydbeck 1936, s. 208, 213-214.
Wienberg 1990-1, s. 1-5.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Seuestathum 1085, Sewistathe 1350, Scewestathæ 1389, Søuistadha 1390, Sæwastathæ 1392, Søuestede 1499, Søffuestade 1530, Søuisted 1566, Seuestedt 1569, Søffuestadt 1574, Søuested 1583, Søffuestadt 1590, Søffuestad 1606, Søfvested 1611, Søffuested 1616, Seuested 1620, Søffsted 1627, Søuffuested 1628, Søffuested 1637, Søffuested 1638, Søffuested 1646, 1648, Søfvested 1649, Søeffuedsted 1657.
Söfwested 1662, Sösta 1684, Söfwesta 1712, 1754, 1765, Söfuestad 1793, Söfvesta 1810, 1812, Söfvestad 1825, 1878, 1909, 1917, Sövestad 1932.
Skib #
Kor #
Ved en restaurering i 1956 fandt man dele af et middelalderligt alterbord, som var opbygget af kalkstenskvadrer, men en bordplade manglede. Det er formentlig fjernet i 1720’erne, da man indrettede et sakristi i apsis. Et nyt alterbord kom til at stå op ad den mur, man murede op i apsisbuen. Ved ombygningen fandt man en blykapsel med relikvier og pergamentstrimler med tekst. Disse ting er forsvundet siden da.
Karlsson 2015, s. 443.
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen er udført i sort sten med indsatte alabastrelieffer. Motivet på storstykket er Kristus og røverne på korset med tre kvinder og en soldat til hests.
På fodstykket sidder slægten Marsvins våbenskjold samt årstallet 1627. På siderne af konsollerne, der bærer topstykket, ses initialerne IH, KW, IO og KW.
Draperiet på væggen bag altertavlen er udført af Johan Jerling i 1720’erne.
Paulsson 1915, s. 119.
Wienberg 1990-1, s. 5.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefont af sandsten med fals, men ikke udtømningshul. Kummen er glat og runder jævnt til ned mod foden. En kobberkedel hører til kummen. Foden er en attisk basis med palmetter og hoveder i hjørnerne.
Se også døbefonten i Øster Lyngby / Östra Ljungby.
Bruzelius 1866, s. 61.
Tynell 1913-1921, s. 54.
Wienberg 1990-1, s. 2.
Døbefont II #
Fotos: Lars Tynell. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Der kendes en anden kumme fra kirken. Kun den nederste del af kummen er bevaret, og foden mangler. Den har et udtømningshul, som vist ikke er oprindeligt.
Langs sidens underkant går en løst snoet tovstav. To dyr er vendt mod hinanden. Man ser benene med lange kløer. Kuglen mellem de to dyr har sikkert været det ene dyrs nedhængende tunge. Dertil kommer to stiliserede englefigurer, en ring med akantusblad og palmetter. Ornamentikken tyder på, at den er udført af Carl Stenmester.
Den skal være fundet i præstegårshaven i Søvested, men stammer formodentlig fra en af egnens nedrevne kirker. Nu opbevares den på Lunds Universitets Historiska Museum.
Tynell 1913-1921, s. 54.
Rydbeck, M. 1936, s. 200, 220, 234.
Wienberg 1990-1, s. 3.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Johan Jerling 1727.
Wienberg 1990-1, s. 5.
Kalkmalerier #
Der blev fundet kalkmalerier i kor og skib sidst i 1800-tallet. G.J. Karlin malede akvareller af dem i 1885, hvorefter de blev kalket over igen. De stammer fra tre perioder. I koret er et romansk maleri. I skibet er der kalkmalerier udført Lille Harrie værkstedet, og endelig er der et efterreformatorisk billede også i koret.
Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet, har affotograferet G.J. Karlins akvareller fra 1885.
Kor #
Apsis. Det meste af en mandorla med en Majestas Domini kan ses. Markus-løven og Matthæus-englen ses i hjørnet. De havde begge et skriftbånd, som ikke kunne tydes. I triumfbuen er der fundet fragmenter af romanske kalkmalerier, som ikke kunne tydes.
Skib #
Lille Harrie værkstedet har udført kalkmalerierne i skibet.
Skibet, 1. fag #
I syd- og vestkappen er en del af en apostelrække. Karlin har kun afbildet disse to kapper. Hver apostel står med et skriftbånd med en del af trosbekendelsen.
I sydkappen ses apostlene Jakab, en uidentificeret apostel med ciborium og Mattias.
Vestkappe: En uidentificeret apostel, måske Johannes og en udidentificeret apostel.
Sydvæggen: Laurentius støtter højre hånd på sin rist og holder noget i venstre hånd, som kan være en pung.
Skibet, 2. fag #
Østkappe: Katarina, Gertrud og Dorothea.
I østkappens svikkel mod nord var en fremstilling af en mand, som skor en kat, og i sviklen mod syd muligvis gæssene, som hænger ræven.
I sydkappen har Erasmus’ martyrium muligvis været, idet man kunne se et håndsving og et reb, der blev vundet op.
Vestkappe: Sebastians martyrdød. To mænd skyder pile mod ham.
I nordkappen har der været en fremstilling af Maria Misericordia, Maria med Skærmkappen.
Skibet, 3. fag #
Tredje fag er et stjernehvælv i modsætning til 1. og 2. fag, som er krydshvælv. 3. fag stammer fra kirkens forlængelse mod vest o. år 1500.
I østkappen var et uidentificeret motiv.
Sydkappe: Acacius og de 10000 martyrer.
Vestkappen blev ikke undersøgt.
Nordkappe: Kristus som smertensmand. To engle holder hans kappe. Man ser hammeren, pisken, tre søm, lansen, stangen med eddikesvampen og riset.
Kor #
Kalkmaleri på korets nordvæg, sikkert fra 1600-tallet. Gud Fader troner i Himlen.
Rydbeck, O. 1904, s. 95, 134.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 140-142.
Wienberg 1990-1.
Stangier 1995, s. 294.
Præstetavle #
Her er der også en liste over degnene (klockarna).
Klokker #
En klokke fra 1560 blev bekostet af fru Gørel Faddersdatter. Den blev omstøbt 1766 og igen i 1862.
1730 omtales endvidere en klokke fra 1659.
Wienberg 1990-1, s. 5.
Bebyggelseregistret