Kirken er opført i 1100- eller 1200-tallet med skib, kor og apsis. I 1400-tallet fik kirken et lavt tårn i samme højde som skibet. I samme periode fik kirken hvælvinger. I senmiddelalderen blev der også opført våbenhuse på begge sider af skibet. Det sydlige våbenhus menes at være fjernet i 1700-tallet. Ved en ombygning i 1839, hvor indgangen blev flyttet til vestsiden, blev det nordlige våbenhus revet ned. Det nuværende tårn er fra 1917, og der blev ved samme lejlighed bygget et sakristi på korets nordside.
Fernlund 1980, s. 226.
Bebyggelseregistret
Af kirkens historie #
Skrivelse fra kancelliet af 27. juni 1649:
Wulff Hieronimus von Kratz fik bevilling til ved sin sognekirke i Sirekøbing på egen bekostning og uden skade for kirken at måtte lade opbygge sit begravelsessted.
Kancelliets Brevbøger 1649, s. 174.
Stednavn #
Sygrithekiøp 1231, Sirithkepeng 1269, Syrekøpinge 1419, Sirekøping 1421, Sirekøbinge 1487, Sierkøping 1542, Sirekiøbing 1552, Sirekøbing 1584, Sierkiøbinge 1584, Sierkiøbinnge 1611, Sirekiøbinge 1620, Syrekøbing 1644, Sirekøpinge 1655, Sirkiøbing 1656, Sirekiøbinge 1657.
Zirrekiøbinge 1661, Sireköpinge 1662, Sirekiöbing 1667, Sirkiöpinge 1670, Sijrekiöpinge 1671, Sirkiöbing 1677, Zyrekiöpinge 1696, Syrakiöpinge 1698, Sirkiöpinge 1705, Zireköpinge 1713, Sireköpinge 1749, Sirekiöpinge 1765, Zirkiöpinge 1789, Sirköping 1814, Sireköpinge 1820, 1836, Zireköpinge 1844, 1849, Sireköpinge 1857, Zireköpinge 1858, 1881, Sireköpinge 1909.
Skib #
I skibets nordøstlige hjørne findes spor af et alterbord. Alterbordet har sidenhen tjent som fundament for pilastren, der bærer hvælvingen.
En alterbordplade, som nu ligger på kirkegården, stammer muligvis fra et fritstående alterbord. Den er senere blevet anvendt som gravsten. Se nedenfor.
Karlsson 2015, s. 439.
Kor #
Døbefont #
Der findes ikke nogen middelalderlig døbefont. Den nuværende døbefont er fra 1917.
Tynell 1913-1921, s. 87.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er fra 1500-tallet. Det har i bunden et motiv af Mariæ Bebudelse og to ringe med bogstaver. På randen er der springende hjorte.
Kjellin 1921, s. 222.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1655 og har sikkert været en lektorieprædikestol. Den oprindelige bemaling blev fjernet i 1803. De nuværende farver stammer fra en restaurering 1972. Den står på en muret sokkel. Motiverne på storfelterne er Jesu Fødsel, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Det midterste storfelt flankeres af to figurer. Der er ingen smalfelter, men forneden har den en gesims med gennembrudt ornamentik og forneden hængestykker med bruskornamentik.
Lydhimlen har seks sider. Under lydhimlen hænger en due. På hjørnerne står de tre første evangelister, mens Johannes står på en afsats i skibets nordøstlige hjørne. Denne figur er umalet. Prædikestol med lydhimmel er tydeligvis blevet flyttet til den nuværende placering, hvor der ikke har været plads til den fjerde evangelist. Det er muligvis på det grundlag, at Claes Wahlöö mener, at den oprindelig har været en lektorieprædikestol.
En tavle under lydhimlen bærer våbenskjod for slægterne Krads (til venstre) og Ramel.
Trabes, bjælken, der bærer triumfkrucifixet har en lang indskrift, der vedrører prædikestolen:
Anno 1655 hafver den edle oc velbaarne herre Wolf Hieronimus von Krads, herre til Duege oc Sirekiøbing sampt oc velbestalter oberste til fod ofver det skaanske rigemente med sin adelige velbaarne frue fru Sophia Ramel ladet denne prædichestol til Guds ære oc kircken til zirat oc prydelse opbygge oc forferdige hvilcken oc paa hindes velbyrdiges fru Sophia Ramels bekostning er anno 1674 blefven anstrøg[e]n.
Denne bjælke har formodentlig båret lydhimlen, da prædikestolen oprindeligt var placeret tværs over triumfbuen.
Rydbeck, O. 1921-2, s. 170-171.
Wahlöö 2014, s. 258.
Bebyggelseregistret
Krucifix #
Kristusfigur fra krucifix fra første halvdel af 1500-tallet. Hovedet er vendt fremad. Tornekronen er snoet. Sidesåret er smalt og diagonalt. Lændeklædet er bundet foran med en stor endeflig i venstre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Figuren findes på LUHM.
Rydbeck, O. 1921, s. 31.
Liepe 1995, s. 200.
Liepe 1995-2, s. 339-340.
I kirken hænger en kopi af det gamle krucifix udført af Bertil Nyström 1969. Den tværgående bjælke har båret lydhimlen, da prædikestolen var opsat tværs over korbuen. Vedrørende den lange tekst på bjælken, se under prædikestolen.
Kalkmalerier #
Kirken har kalkmalerier fra tre perioder: 1. før 1175, 2. omkring 1175 og 3. 1450-1475. Fra den første periode er kun to billeder bevaret. Den anden periode findes i apsis og korets nordvæg. Den tredje periode findes på korets og skibets nordvægge. Kalkmalerierne fra 2. periode er tilskrevet Sirekøbingeværkstedet.
1. periode #
Triumfvæg ind mod skibet. Fabeldyr med lang hals, løvehoved og løvehale, klo på en fod og klov på den anden af de synlige fødder.
Ifølge A Catalogue skal der være et billede mere, som forestiller en mand med skæg. Det detsværre ikke er lykkedes at identificere det.
2. periode #
Kalkmalerierne fra denne periode tilskrives Sirekøbingeværkstedet.
Over det runde vindue i apsis ses det nederste af en Majestas Domini. Kun det nederste af mandorlaen og en fod kan ses. Nord for vindues ses det nederste af Markus’ løve og en stående person i en fodsid dragt, som utvivlsomt er Maria.
Nord for vinduet ses seks apostle, der sidder på en lang bænk. De holder alle en bog i hånden. Syd for vinduet er kun to apostle bevaret.
I vinduessmigen er en ren dekoration delvis bevaret. Den består af cirkler og stiliserede blomster. En lignende udsmykning findes i Bjuv.
Korets nordvæg: A Catalogue foreslår, at motivet er Kong Herodes beordrer Barnemordet, men sætter spørgsmålstegn ved det. Herodes sidder på en trone, men er delvist skjult af skjoldbuen. Han løfter hånden kommanderende. Foran ham står en soldat med sværd og skjold.
Til venstre for billedet ses et lille fragment fra 3. periode.
3. periode #
Korets nordvæg: Bebudelsen. Gabriel står til venstre. Det øverste af vingerne er synlige. Maria ses til højre. Nogle få bogstaver fra et skriftbånd kan ses.
Triumfbue, nordvange: Opstandelsen. Et ben og en fod med naglegab ses tydeligt. I forgrunden tre soldater, der skulle holde vagt.
Ribbebemaling og viekors i koret.
Skibets første fag: Ribbebemaling, viekors og uidentificerede farvespor.
Skibets 2. og 3. fag: Ribbemaling og farvespor på væggen.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 72-74.
Stangier 1995, s. 158, 167, 279.
Lysekrone #
En lysekrone fra 1400-tallet hænger midt i skibet. På lysarmene er der fremstillinger S. Jørgen, der bekæmper dragen. Midt i lysekronen står Johannes Døber med Gudslammet.
Brunius 1850, s. 579-580 og planche XIV.
Rydbeck, O. 1921, s. 34.
Fernlund 1980, s. 226-227.
Præstetavle #
Gravsten #
På kirkegården ligger en gravsten, som er en genanvendt alterbordplade. Nogle få ord har tidligere kunnet læses: ”Her ligger begraven…” og ”C G E – JENSEN”.
Karlsson 2015, s. 439.