Kirken, der er fra middelalderen, består af skib, kor og apsis. Den er opført af kampesten og sandsten med skråkantsokkel og rundbuefrise under taget. I anden halvdel af 1300-tallet fik skibet to krydshvælv, mens koret har et middelalderligt tøndehvælv, der hviler på vederlagsgesimser. I senmiddelalderen blev skibet forlænget mod vest, og noget senere blev tårnet bygget ovenpå. Et våbenhus blev bygget på kirkens sydside formodentlig også i senmiddelalderen. Det blev fjernet i 1832.
Korsarmen mod nord er opført i 1740’erne som gravkapel for ejerne af Skabersjö Gods. I begyndelsen af 1800-tallet blev det ændret til korsarm.
Brunius 1850, s. 162.
Bebyggelseregistret
Et opslag på kirken fra 29. april 2022 forkynder, at kirken er udsat for et angreb af skimmel og fugt. Den skal istandsættes, men vil være lukket i et par år. Det har derfor ikke været muligt at komme ind og fotografere.
nc
Stednavn #
Skabersø 1349, Skabwrsa 1349, Skapruse 1349, Skaprwse 1351, Skabursø 1351, Skabbersøø 1356, Skaprusæ 1359, Skauersø 1389, Scaprusa 1392, Skapærsæ 1431, Skabersø 1445, Skabersiø 1456, Skabersjø 1467, Skabersøø 1487, 1503, Skauerse 1558, Skabersiø 1569, Skabersøe 1575, Skabersø 1591, 1593, 1594, 1596, Skabersøe 1610, 1617, Skabbersøe 1621, Skabersiø 1641, Skabersøe 1645, 1651, 1657.
Skabersöe 1660, Skaberssöe 1661, Skabersiöö 1662, Skabersjö 1671, Skafversiö 1680, Skafverse 1684, Skabersö 1687, Skabersiö 1709, 1712, 1742, Skabersøe 1743, Skafsjö 1749, Skabersiö 1820, Skabersjö 1825, 1845, 1881, 1909.
Prædikestol #
Foto: AB Flygtrafik i Bengtsfors. Licens CC BY-NC-ND 4.0
Prædikestolen, der er fra 1585, er af eg. Den har fire eller fem sider. Storfelterne har rundbuer, hvor buerne er udfyldt med latinsk tekst og pilastre med æggestav i kapitælerne ligesom listen over de øverste smalfelter. Storfelterne er udfyldt med planterankeornamenter og et hoved i en medaljon. Nogle har våbenskjold. Over rundbuen er der et smalt felt med en diamantbosse omgivet af ranker. Storfelterne adskilles af fritstående søjler med kanellerede søjleskafter, joniske kapitæler og bladskeder.
Smalfelterne både foroven og forneden har latinske tekster. Det har ikke været muligt at se teksterne på billeder.
Konsollerne har diamantbosser og hængekugler.
Lydhimlen er fra 1700-tallet og udført af Johan Ullberg.
Epitafium #
Foto, begge billeder: Albert Eriksson. Riksantikvarieämbetet. Licens CC BY 4.0
Jørgen Jensen Faxe var præst ved kirken fra 1642 og fra 1661 også provst i Bare herred til sin død 1681.
Han var født på Farø 1614 og havde gået i skole i Køge og Roskilde, inden han studerede i København. 1642 blev han ansat som sognepræst i Tørringe-Skabersø pastorat.
Under Horns krig (1644) led han store økonomiske tab. 1662 underskrev han Malmø Recess, hvor underskriverne forpligtede sig til troskab overfor den svenske konge. 1680 skrev han til biskop Hahn om vanskelighederne under krigen i 1670’erne:
Jeg er ey alene af fiendtlige Partier offte blefwen antastet, men ocksaa af Snaphaner ganske udplyndret, ja fordi jeg ey med en god samvittighed imod min rette öffrigheds villie kunde effterkomme deris befalning, har de bragt mig Ordre at jeg fengslet paa en dyne (effterdij jeg laa siug ved sengen paa den tid) skulle indföris, hvilket de ocksaa saaledes i verck stillede, at der de ey for min amectigheds skyld kunde före mig med dem motte jeg dog (Gud ved med hwad hierte) see min Sön af en saadan ugudelig hop henföres och ilde hanteris; mitt boskab bortröfwede de ganske och mine rede midler motte jeg, at de med brenden skulde holde inde, gifve dem.
Som provst havde han så mange vanskeligheder især med en trættelysten sognepræst, at han gav sin søn dette råd: ”Hvad du bliver, saa bliv aldrig provest; det er en slem Ting.”
Sønnen Jakob Faxe blev hans efterfølger i embedet. Efter dem stammer den skånske Faxe-slægt. Vilhelm Faxe, der var biskop over Lunds stift 1811-1855, var en efterkommer.
Cawallin 1854-1858, Första delen, s. 363-366.
Gravsten #
Udvendigt på korets sydvæg sidder en gravsten over sognepræst Michel Pedersen (Michael Petreius) født 1580. 1605 var han skolerektor i Landskrone. 1616 blev han sognepræst i Skabersø og Tørringe til sin død 1642.
Cawallin 1854-1858, Första delen, s. 363.
Klokker #
Den ældste af kirkens tre klokker er fra 1300-tallet.
Uldall 1906, s. 55.