Skanör

På kirkegården er der fundet grave, som er ældre end kirken. Det kan tyde på, at der har været en trækirke først.

Kirken er sikkert bygget i begyndelsen af 1200-tallet som en romansk kirke bestående af skib og kor. I 1300-tallet, da der kom opsving i handlen, opstod behovet for en større kirke. Skibet blev forlænget mod vest med to fag. Måske fik kirken hvælvinger i forbindelse med dette byggeri. Også i 1300-tallet byggede man en tårnlignende bygning på skibets sydside. Underetagen fungerede som våbenhus. Både denne bygning og skibet fik kamtakker. På nordsiden blev bygget en lille tilbygning, som kan have været et sakristi. I første halvdel af 1400-tallet rev man det romanske kor ned og byggede et nyt højt kor. Under koret, hvis gulv var hævet i forhold til skibet, blev der indrettet en krypt med tøndehvælving. Rummet er dog for lavt til at have haft nogen gudstjenstlig funktion og har sikkert fungeret som gravkammer. Det har sikkert været planen at bygge et større skib. Den lille udbygning (sakristi) blev revet ned i 1814. Ellers har kirken i det store og hele samme udseende i dag som ved slutningen af 1400-tallet.

Ehuru denna helgedom uppstått undere skiljaktiga byggnadstider och blifvit utförd i skiljaktiga stilar, så lärar ingen, som lifvas af medeltidens heliga byggnadskonst, deri inträda, utan att intagas af andäktiga känslor. Skeppets halfdager i jemförelse med korets bländande belysning åstadkommer ett djupt intryck. Brunius, s. 248f.

Brunius 1850, s. 245-249.
Dufberg 1994-2, s. 1-4.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Skanør 1200, Schanør 1202, Skanør 1226, Scanør 1231, Skanør 1237, Skanøør 1277, Skanør 1300, Schanør 1332, Skaanør 1333, Scanoer 1335, Skanøør 1336, Skanør 1342, 1364, Skanor 1351, Skanør 1353, 1355, Scanør 1357, Schonøre 1361, Skanør 1379, 1380, Schonor 1386, 1395, Scanør 1401, Skanør 1404, Schonøre 1405, Skonore 1411, Skanør 1450, 1458, 1485, 1500, Skanøer 1533, 1556, 1567, Skonør 1572, Skonøer 1578, Skanør 1593, 1604, 1608, 1615, 1630, 1633, 1648, Schanøer 1656.

Skanör 1662, 1684, Schoner 1689, Skanör 1713, Schanör 1750, Skanör 1765, 1811, 1835, 1909.

Skib #

Kor #

Alterbordet er muret. Dets alder er ukendt.

Alterstager #

To lysestager fra 1400-tallet. De står på tre fødder. Den mellemste del minder om et tårn med høje vinduer i to etager og gavle.

Brunius 1850, s. 579.

Altertavle #

Altertavlens lighed med Reng er slående. Den bærer årstallet 1604. På grund af lighederne er det dog oplagt at antage, at Daniel Thomisøn har påbegyndt arbejdet, da han døde 1603, og at det er færdiggjort på hans værksted. Den nuværende bemaling stammer fra 1763.

Altertavlen er en katekismusaltertavle, som har bevaret sine tekster. I storstykket er der fire tekstfelter, på predellaen seks og på postamentet for de to fritstående søjler seks. Søjlerne bærer en baldakin, hvorover der er et topstykke.

Storstykket har et søjlepar i hver side samt en søjle midt for. De har joniske kapitæler, glatte skafter og prydbælter med fremstillinger af dyder: Spes, Temperantia, Caritas, Fides og Prudentia. I de smalle felter mellem dobbeltsøjlerne er der en evangelist for oven og ornamentik forneden. Mod nord er det Markus og mod syd Matthæus, som dog mangler sin attribut. Storstykkets vinger har rulleværk og frugter.

Alle fire tekstfelter i storstykket anbragt i rundbuefelter. Rammen på de øverste har slyngbånd og er flankeret af en mandlig og en kvindelig herme og udstyret med et gavlfelt med engle. På bjælkelaget under gavlfelterne står der: #Renoverat” under det ene og ”Ao. 1763” under det andet. Rammen om buefelterne i de to nederste felter er bredere og smykket med beslagornamentik afvekslende med diamantbosser. Der er engleansigter i sviklerne.

I de to øverste felter står der:

Matth 26 Marc 14 Luc 22 1 Cor 11. Wor herre ihesus christus I den nat der hand bleff forrad tog han Brødet tackede oc brø det gaff sine discipler och sagde, Tager dette hen och æder it det er mit Legeme som giffuis for eder det giører i min hukommelse.

Lige saa tog hand och kalcken effter afftens maaltid Tackede gaff thennem och sagde, dricker alle der aff, dette er det nÿ testamentis kalck i mit blod som udgydis for eder och for mange thil sÿndernis forladelse dette giøre Saa offte som ÿ dricker i min hukommelse.

I de nederste felter står der:

Psalm CII. Hand Skickede en ihukommelse om sine underlige Gierninger, den Naadig oc Barmhiertige Herre.

1. Corint. XI. Thi Saa offte Som i æde aff thette Brød oc dricke aff denne kalck da skulle i forkÿnde herrens død indtil hand kommer. hüo som nu wüerdelig eder aff dette brød, eller dricker aff herrens kalck, hand er skÿldig i herrens legeme oc Blod.

I det dobbelte buefelt under søjleparret i tavlens nordside er teksten på latin:

Semen mulieris conteret caput serpentis. Gen. 3. (Kvindens afkom skal knuse slangens hoved, Gen. 3,15.)

Fundamentum aliud nemo potest ponere, præter id qvod positum est qvod est iesus Christus. 1. Cor. 3. (Ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. 1. Kor. 3,11.)

Under tekstfeltet på storstykket har predellaen denne tekst:

Sanctus Matth. 17. Amen dico vobis, si hab eritis fidem sicut granum sinapis dicetis monti huic: transi hinc illuc et transibit, et nihil impossibile erit vobis. Anno 1604. (Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! Og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Matt. 17,20.)

På konsollen for den midterste søjle er der et malet billede af S. Oluf rex, kong Olav den hellige. På feltet derefter står der:

Olaus rex. Hebr. 11. Per fidem testimonium con secuti sunt seniores. Fide intelligimus aptata esse secula verbo dei ut non apparentium spectacula fierent.

I det dobbelte buefelt under søjleparret mod syd er der to skrftsteder fra Johannesevangeliet:

Ioh. 3. Sic deus dilexit mundum ut filium suum unigenitum daret ut omnis qvi credit in eum non perat, sed habeat vitam æternam. (For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh. 3,16.)

Ioh. 10. Oves meæ vocem meam audiunt, et ego vitam æternam do eis, et non rapiet eas qvis qvam de manu mea. (Mine får hører min røst, og jeg giver dem evigt liv, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Joh. 10, 27-28. Teksten er forkortet.)

På bjælkeværket over storstykket står der:

Psal 134. Omnes servi domini extollite manus vestras in sancto et benedicte domino. (Løft jeres hænder mod helligdommen og pris Herren! Ps. 134,2.)

De fritstående søjler, som bærer baldakinen har korintiske kapitæler, glatte skafter og prydbælter med dyder. På den nordlige er det formodentlig Fortitudo. På den sydlige er det Justitia. På baldakinens underside er der fire felter med malede skyer og to figurer, der forestiller henholdsvis sol og måne.

På gesimen over baldakinen står yderst evangelisten Johannes mod nord og Lukas mod syd. Topstykket har en skulptur, der forestiller den opstandne. Dette billede flankeres af søjler, der bærer et bjælkelag med teksten:

Gloria in excelsis deo. Luc. (Ære være Gud i det høje. Luk. 2,14.)

Øverst er en trekantgavl med volutter og kugler med spir. Vingerne har rulleværk og et ansigt.

nc

Gotisk altertavle #

Tre trætavler fra en gotisk altertavle med billeder af Skt. Jørgen, Skt. Olav og Skt. Gertrud hænger over døren mellem skibet og tårnbygningen. De er dateret til cirka 1525. De er sat sammen i en ramme, som har afskåret noget af deres glorier. Det er sikkert sket for at få dem til at passe som antemensale. De er formentlig også tilpasset i bredden for at passe til alterbordet. Der er billeder på bagsiden, så de stammer sikkert fra dørene i en altertavle.

Dufberg 1994-2, s. 13-14.

Døbefont #

Døbefonten er af kalksten. Den tilhører Falsterbogruppen. Kummen er ottekantet og rigt udsmykket med motiver af hellige personer, hvoraf de fleste bærer kongekrone. Blandt motiverne mærkes S. Olav med kongekrone, økse og pokal med kors. På den næste side til højre herfor ses Peter med økse – og en tilsvarende pokal(?). Peter er naturligvis en af de personer, der ikke bærer krone.

Kummen har hverken fals eller udtømningshul. Ligesom kummen er foden ottekantet.

Den øverste halvdel af foden er erstattet med en ny og lavere. Den kasserede del af foden ligger i kirkens krypt.

Tynell 1913-1921, s. 91-92.
Dufberg 1994-2, s. 10-11.

Låget med Kristusfigur er fra 1600-tallet. I en folder om kirken hedder det: ”Detta trälock blev också befriat från färg vid den store ”renoveringen”, 1891.” (Se også prædikestolen.)

Døbefont II #

Den nederste del af en kumme og en fod fra Ravlundegruppen. Den opbevares på Falsterbo Museum.

Tynell 1913-1921, s. 92.

Dåbsfad #

Ottekantet dåbsfad af tin formodentlig fra 1699.

Prædikestol #

Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet. Den har været bemalet, men al maling blev fjernet i 1892.

Storfelterne indrammes af slyngbånd. Motiverne er evangelisterne og Kristus, der alle har en muslingeskal som baggrund. Storfelterne adskilles af kvindelige hermer med løvemasker og frugtklaser – alle forskellige. Hermerne står på konsoller, som også har løvemasker.

Smalfelterne er tomme, sikkert fordi bemalingen er fjernet. Under konsollerne er der englehoveder, og under de nederste smalstykker er der rigt dekorerede hængestykker med ansigter og frugter. Også her er frugterne forskellige.

Dufberg 1994-2, s. 9.
nc

Krucifix #

Krucifix fra slutningen af 1400-tallet eller omkring år 1500. Hovedet er foroverbøjet og hælder mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt diagonalt og hænderne åbne me let bøjede fingre. Sidesåret er lille. Lændeklædet er bundet foran med en flig i højre side.

Korset er sekundært, og bemalingen er fra en senere tid.

Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 340.

Korstol #

Korstol, som i 1583 er sammensat af dele af korstole fra 1300-tallet. På gavlene ses hjorte omgivet af løvværk. Noget er tolket som en biskop med dyrelignende underkrop. Hmm.

Dufberg 1994-2, s. 10.

Præstestol og degnestol #

Præstestolen og degnestolen er samtidig med prædikestolen. Degnestolen er enklere end præstestolen. Begge fik malingen fjernet i 1891.

Dufberg 1994-2, s. 9.

Kalkmalerier #

Koret har to fag, hvoraf det østlige har et krydshvælv og det vestlige et stjernehvælv. Ribberne er bemalet. Derudover er der en bemaling langs ribberne med en plantelignende ornamentik. I toppunkterne er der et lille træ. Der er tale om en murmesterbemaling.

I koret er 10 viekors synlige. Der har sikkert været 12.

Plaketter #

Øverst i tre af hvælvenes issefelt sidder en plakette omgivet af seks korsformede blade. Kun de tre er bevarede, men der har sikkert været et i alle hvælv. Motiverne er S. Olav, løverne i det danske rigsvåben og Folkungernes våbenskjold.

Folkungerne var et svensk dynasti, som sad på magten fra 1250 til 1389 – det vil sige til Kalmarunionen. Erik af Pommern havde antaget det svenske kongevåben for at legitimere sin magt. Ud fra den sammenhæng er koret blevet dateret til 1420’erne.

Dufberg 1994-2, s. 4.

Glasmalerier #

Nogle vinduer med senmiddelalderlige glasmalerier i koret blev taget ud i begyndelsen af 1800-tallet. 1838 blev de overdraget til Lunds universitets historiska museum. 1955 blev der lavet kopier af dem udført af Alfhild Elvstedt. Motiverne er Kristus på korset (billede mangler), apostlen Johannes, S. Laurentius og to hanseatiske kogger med navnene Svend Thorssen og Claues Laurensen samt årstallet 1573.

Dufberg 1994-2, s. 6-7.

Gravsten #

På en sten, som ligger i gulvet ved nedgangen til krypten, står der:

Anno domini MCCCLXXXXVII prima die inventionis sancte crucis obiit Iohannes Ibonhard Wismariensis. Hoce jacet anno domini MCCCCVIII obiit Mechtild quondam relicta Johannis Scrivers cum filiis suis henrico et olavo.
I det Herrens år 1397 på dagen for det hellige korses ophøjelse (14. september) døde Johannes Eberhard fra Wismar. Her hviler han. I det Herrens år 1408 døde Mechtild, enke efter Johannes Skriver med sine sønner Henrik og Olav.

Hvornår Johannes Skriver døde, vides ikke, men han levede endnu den 26. august 1407.

Senere er stenen blevet genanvendt og med ny tekst:

Hodie mihi – cras tibi
Her huiler vnder hoggen steen
Her Christen Hermandsens kiød oc been
Til skannør oc Falsterbo præst var
Oc femti arbeids rar
Han var i embed en hæders mandag oc redelig imo huer stand
To quinders mand heel from oc god
Som for ham hviler her I roo
Fire sønners oc fem døttres far
Børn af lærdom oc dügder rar
Han var i Sieland erlig fød
Oc i Skannør blef salig død
Aarhundred oc to han lifvet fick
Men otteti aar af verden gick
Otteti hans aar var her
Men uden tal i glæde der.
Anno 1684.

Andre gravsten #

Der findes et stort antal gravsten, som ikke er tilgængelige for øjeblikket. Den ældste med læsbar tekst er fra 1377. Her er to andre gravsten:

Tegning af ukendt tegner. Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Anonym gravsten.

Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Gravsten over Bertel Kniphof, 1527.

Bomærker #

Tegning: Georg Karlin, fotograferet af Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Bomærker og våbenskjold fundet forskellige steder i kirken.

Præstetavle #

Kongemonogram #

I tårnrummet findes Karl XI’s monogram fra 1689.

Wienberg 2022, s. 28, 36.

Klokker #

Den store klokke er støbt af Magister Gherard i 1300-tallet. Den bærer en indskrift: ”M Svart i prestr m l iorvs”. Det betyder formodentlig, at den blev støbt, mens magister L. Iorus var præst her.

Magister Gherard har også støbt klokkerne i Nykøbing Falsters gråbrødrekloster, Brudager og Tamdrup samt en døbefont i en kirke i Holsten.

Uldall 1906, s. 28, 90.

To klokker, som ikke var stemt sammen med den store, blev 1772 smeltet om til én klokke.

Dufberg 1994-2, s. 17.