Kirken var sandsynligvis opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet og bestod af skib, kor og apsis. Ifølge tegning af kantor Lars Westerdahl fra begyndelsen af 1800-tallet var der også et våbenhus på skibets sydside længst mod vest. Apsis havde blytag, mens resten af bygningen var tækket med tegl. Vinduerne var ikke de oprindelige, men senere udvidede. 1705 blev kirken ødelagt af brand, men blev genopbygget.
1806 ansøgte Amalia Lewenhaupt, gift med Malte Ramel, Øvedkloster, kongen om at nedlægge kirken, så sognet fremover skulle anvende Øved kirke. 1807 blev kirken lukket og sognet nedlagt som selvstændigt sogn. Aftalen var, at Skartofte skulle beholde sin kirkeklokke og kirkegård, men 1824 blev klokken overført til Øved kirke, og Øved kirkegård blev fælles. 1839 blev kirken revet ned. Året efter blev der bygget en skole på kirkegården, som var blevet jævnet.
NB. Placeringen på kortet er omtrentlig.
Ingers 1947, s. 740.
Rapport L1989:4246 Begravningsplats. Publicerad av Riksantikvarieämbetet 2018.
Stednavn #
Skartoffta 1515, Schartoffte 1546, Skartofft 1552, Skartofte 1563, 1565, Skartoffte 1569, Skarthofte 1569, Skartoffte 1574, 1590, Schartoffte 1592, Skartoffte 1602, 1611, 1616, 1618, Schartoffte 1624, 1640, Skartofte 1643, Skartoffte 1645, 1648, Skartofta 1651, Skartoffte 1657.
Skartoffta 1662, 1675, Skartofta 1684, 1712, 1730, Skartoffta 1747, Skartofta 1754, 1835, 1909.
Altertavle #
Altertavlen, som er fra 1731, hænger nu i Sønder Åsum kirke.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont fra kirken.
Tynell 1913-1921, s. 30.