Den middelalderlige romanske kirke bestod oprindeligt af skib og kor med apsis, men havde intet tårn. Den var opført af kampesten og hvidkalket. Den havde haft både en nord- og en syddør. Indvendigt var gulvet lerstampet med undtagelse af koret. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, ligesom skib og kor fik hvælvinger.
Skejlinge var anneks til Borlunde. Ved bispevisitatser 1820 og 1830 blev det noteret, at begge kirker var i forsvarlig stand, men små.
Biskop Johan Henrik Thomander afholdt visitats den 12. november 1860 med det formål at diskutere opførelse af en fælles kirke. Han begrundede sagen med, ”att nemligen Borlunda og Skeglinge kyrkor äro begge förfallna och behöfver ombyggas, att kyrkovägen genom den föreslagena sammanbyggnaden ej förlängs med mer än en half eller tredjedels mil från någon by samt att folkmängden i begge församlingarna ej öfverstiger 1800 personer.”
Ved den efterfølgende afstemning stemte 19 for at lægge kirkerne sammen, mens to var imod. Det var bønderne i Skejlinge. En medvirkende grund til dette resultat var, at meget landbrugsjord i Borlunde sogn var ejet af adelsgodser.
Fra biskop Vilhelm Flensburgs visitats 1872 hedder det: ”Då Skeglinge kyrka numera icke begagnas til gudstjänst, erinrades kyrkoföreståndarna att gå i befattning med hennes nedtagende i stället för att låta henne förfalla som nu sker.”
Ingers 1947, s. 735.
Fernlund 1982, s. 58, 71 og 91-94.
Riksantikvarieämbetet
Stednavn #
Skeiglinge 1407, Skeylynge 1498, Skeylinge 1569, Skelinge 1572, Skeiglinge 1573, Skeilinge 1606, Scheilinge 1606, Skeillinge 1613, Scheilinge 1616, Skeilinge 1617, Skeiglinge 1621, Skeillinge 1625, Skellinge 1631, Skeylinge 1635, Skeillinge 1639, 1644, Scheyllinge 1645, 1650, Skeilinge 1651, Scheilinge 1655, 1656.
Skeijlinge 1662, Skeilinge 1682, Skijlinge 1690, Skieglinge 1712, Skeiglinge 1723, Skeglinge 1746, Skieglinge 1765, Skieglinge 1808, Skeglinge 1812, Skäglinge 1881, Skeglinge 1881, 1909.
Tympanon #
Begge fotos: Otto Rydbeck, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Begge tympanoner blev fundet to steder beliggende langt fra hinanden. At de begge stammer fra Skeilinge kirke bekræftes af en detaljeret beskrivelse i C.S. Rönbecks Samlingar, 1765-1841. På nordtympanonen ses Peter med nøgle i højre hånd og en bog i venstre. Han omgives af planter.
På sydtympanonen ses en hest med en person, som formodentlig er Samson med sit lange hår. Hvorfor den højre del af billedfladen er tom, er gådefuldt. Samsonmotivet forekommer også i Lund domkirke i krypten på to søjler samt på vesttympanon på Dalby kirkes forhal.
M. Rydbeck 1936, s. 294-296.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og har udtømningshul, men ikke fals. Kummen er glat, men har en rundstav omtrent midt på. Foden har en attisk profil, en hulning mellem to rundstave, og små hjørneknopper. I siden har foden et firkantet udløbshul.
Efter kirken blev revet ned, stod den en tid på kirkegården, men opbevares nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Tynell 1913-1921, s. 26-27 og 151.
Klokke #
Klokken er støbt af Jacob Jode, Stralsund, i 1400-tallet. Den lange indskrift lyder:
o rex glorie xriste veni cum pace hepl got mit niner gnade dat mi din werk wol gerade iacob jode civis sundensis ein knecht gades amen amen.
”Civis sundensis” betyder, at han er borger i Stralsund.
Da kirken blev revet ned, blev klokken overført til den nye Borlunde kirke. Men da den nuværende kirkeplads i 1961 blev etableret med markering af, hvor kirken lå, blev der nyopført en klokkestabel, og klokken blev tilbageført hertil.
Uldall 1906, s. 182.
Holm 2006, s. 71-72.