Kirken er fra slutningen af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. På skibets sydside var der frem til ombygningen 1871 en portal med to løver på vederlagene. På triumfbuen var der på det nordlige vederlag en løve, som gaber over et menneskehoved. Det kan tyde på, at kirken er opført af Oksiemesteren. I 1400-tallet blev kirken forlænget mod vest. Apsis blev fjernet, og koret fik en stræbepille. Skib og kor fik hvælvinger. Der blev bygget et våbenhus på skibets sydside. Tårnet er først opført 1844 efter tegninger C.G. Brunius.
Brunius 1850, s. 213-214.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Schethrøgum 1120, Skedring 1348, Skeyrie 1543, Skærije 1547, Sketring 1551, Skeijrie 1558, Skierie 1565, Skierrie 1565, Skerie 1566, Skeijrie 1569, Skeirie 1573, 1580, 1583, Skierie 1583, Skierrie 1590, Skerie 1590, Skerrie 1594, Skierrie 1598, Skeirie 1603, Skeirie 1604, 1606, Skeirie 1610, Skeirie 1612, 1614, 1615, Skierre 1619, Skerie 1620, Skeire 1628, Skerie 1628, Skeirie 1638, Skeirie 1651, Skegrie 1653, Skeirie 1655, 1657.
Skeyre 1661, Skerige 1684, Skeirie 1712, Skiegrie 1765, Skegrie 1778, 1812, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk.
Alterstager #
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterstagerne er af tin og lavet 1617. På skaftet er der indridset tegninger. Der vises blandt andet Jakobs drøm, David spiller harpe, Jesu dåb, korsfæstelsen og Verdensdommen.
Døbefont #
Døbefonten skåret i eg 1661.
I kyrkorna i Bunkeflo, nära Malmö och i Skegrie, längst ner i sydvästra Skåne, finns likadana dopfuntar. Den i Skegrie är från 1661. Båda går tillbaka på Malmöfunten med visse tillägg från den i Gårdstånga. De är klumpigt och oskickligt utförda och bör ha tillkommit i den krembergska verkstaden i Lund.
Göransson 2009, s. 30-31.
Prædikestol #
Prædikestol fra 1611 udført af Andreas Jacobi, Trelleborg. Storfelterne består af et rundbuefelt med gavltrekant. Motiverne i rundbuefelterne er de fire evangelister. Evangelisten er indrammet af rulleværk, mens buefeltets ramme udgøres af slyngbånd. Sviklerne har ornamentik. I gavlfeltet er der en engel. Her er der putti i sviklerne. Imellem storfelterne står hermer. Heraf er tre kvindelige og en mandlig. De har ingen attributter.
I de øverste smalfelter står der: ”Verbum Domini manet in æternum”. Gud Ord varer i evighed.
I de nederste smalfelter står der citater fra den evangelist, der er afbildet ovenover:
- Matt. 3. Convertimini appropin qvat regnum coeloru. - Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær. Matt. 3,2.
- Marc. 2. Non veni ut vocarem justos sed peccatores. - Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Mk. 2,17.
- Luc. 17. Ex abundantia cordis osloquitur.
- Johan. 6. Domine ad qvem ibimus? – Herre, hvem skal vi gå til? Joh. 6,68.
Konsollerne har løvehoveder og hængeknopper. Underbaldakinen ender også i en knop.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kristusfigur fra krucifix fra anden halvdel af 1200-tallet. Hovedet er drejet mod højre. Kronen er borte. Højre arm er udstrakt diagonalt. Hånden er åben med lige fingre. Lige sidesår. Lændeklædet har en kraftig vulst omkring livet og en knude i højre side. Højre ben ligger ind over venstre.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 87.
Liepe 1995-2, s. 340-341.