Skivarp

Kirken er bygget i 1100-tallet og opført af kalksten, komstadsten og kampesten. Den bestod oprindeligt af skib, kor og apsis, mens tårnet stammer fra 1200-tallet. Det er i hele skibets bredde. Tårnrummet har en tøndehvælving. En vindeltrappe i sydmuren har oprindelig haft indgang indefra, men senere er der lavet en indgang udefra. Denne trappe fører op til tårnets midterste afdeling, mens man kommer til den øverste via en trappe i nordsiden. Oprindeligt har gavlene vendt mod syd og nord, men er blevet ændret formodentlig allerede i senmiddelalderen, så gavlene vender mod øst og vest. Glamhullerne er udvidede. Kirken fik hvælvinger i 1400-tallet. I samme periode blev der opført et våbenhus på sydsiden – og måske også et på nordsiden. I 1700-tallet blev en korsarm opført på kirkens nordside, og endnu en korsarm blev tilføjet 1847 på sydsiden. Dermed forsvandt den oprindelige syddør og våbenhuset. Der blev derefter lavet en indgang gennem tårnets vestside. Den oprindelige sydindgang havde en rundbue med en bred karnisprofil alt af fint tilhugget kalksten.

Brunius 1850, s. 123.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Skypathorp 1350, Skipathorp 1359, Skypathorp 1361, Skiiparp 1387, Skipparp 1429, Skiberop 1438, Skibberup 1467, Skyberop 1472, Skiborp 1481, 1498, Skiberup 1504, Skyberup 1530, 1546, Skiberup 1564, Skibberup 1565, Skiberup 1569, 1570, 1574, Skiffuerup 1583, Skiffuerrup 1590, Skibberup 1590, Skiffuerup 1590, 1594, Skiberup 1603, Skibberup 1605, 1608, 1610, 1611, Skiberup 1615, 1616, 1620, Skibberup 1623, 1627, Skiberup 1628, 1629, Skibberup 1629, 1630, Skiberup 1630, Skibberup 1634, Skiberup 1635, Skiffuerup 1637, Skibberup 1638, Skiffuerup 1638, Skiberup 1638, 1639, 1640, 1642, Skieberup 1643, Schibberup 1645, Skibberup 1645, Skiberup 1647, 1648, Skiiberup 1648, Skiberup 1648, 1650, 1651, 1652, 1653, Skibberup 1656, Schiberup 1656.

Skiefarp 1661, Skiebarp 1684, Schieparup 1691, Skiefwarp 1712, Skiwarp 1718, Skiefwarp 1754, 1784, Skifwarp 1812, 1831, 1852, Skifarp 1909, 1914, 1915, Skivarp 1930.

Sognet ligger nu i Vemmenhögs herred.

Skib #

Kor #

Alterstager #

Relikvie #

Foto: Christer Åhlin, Statens Historiska Museum. Licens: CC BY 2.5 SE.

Relikvie fundet i alterfoden i højalteret. De nærmere fundomstændigheder er dog ukendte. I 1853 blev det overdraget Statens Historiska Museum, Stockholm.

Relikviet består af en bagfod på en sæl. Det er formodentlig blevet opfattet som en helgens hånd. Datering 1100-1200-tallet.

Karlsson 2015, s. 491-492.

Altertavle #

Altertavlen er fra midt i 1600-tallet, mens billederne er fra 1700-tallet. En af dobbelthermerne, der flankerer alterbilledet spiller lut. De tre andre holder også noget i hænderne. Måske frugter og blomster hos de to af dem, men det er vanskeligt at afgøre. Mellem hermeparrene er der to lang-smalle felter. Billederne, der forestiller Jesu bøn i Getsemane Have og Himmelfarten er kopier fra 1700-tallet af billeder af en fransk maler, der hed Tarabal.

Wahlöö 2014, s. 266.

Døbefont #

Da Lars Tynell skrev sit banebrydende værk om Skånes døbefonte, stod den middelalderlige døbefont på kirkegården. Den blev taget ud af brug i 1700-tallet og erstattet af et ”dopställ av trä” (Wahlöö). Den hører til Blenterupgruppen. Foden består af en rund platte forneden, som overgår i karnis, skråkant og rundstav. Den skal nu være opbevaret på Lunds Universitets Historiska Museum.

Tynell 1913-1921, s. 104.
Wahlöö 2014, s. 266.

Prædikestol #

Prædkiestolen er et tidligt 1600-tals arbejde. De fem storfelter har fremstillinger af evangelisterne og Paulus. De oprindelige farver blev fremdraget ved en restaurering 1934.

Motiverne i storfelterne indrammes af et rundbuefelt med slyngbånd og derover et gavlfelt med et englehoved og tandsnit. Mellem storfelterne står glatte søjler med doriske kapitæler og prydbælte med englehoved og bladornamentik.

På konsollerne mellem de nederste smalfelter er der løvemasker. Teksterne oplyser navnet på evangelisten storfeltet ovenover. Under smalfelterne er der hængestykker og under hver konsol en kugle. Underbaldakinen afsluttes i noget, der kunne ligne en fugtklase.

I de øverste smalfelter står der:

Beati, qvi avdivnt sermonem dei et evm observant. Lvc. XI:28. (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.)

Prædikestolen har så mange ligheder med prædikestolen i Ørsø / Örsjö, at man må gå ud fra, at de er lavet på samme værksted.

Kalkmalerier #

Kalkmalerierne er udført af Lille Harrie værkstedet omkring år 1500, og de fordeler sig over hele kirken fra apsis til tårn.

Apsis #

Treenigheden. Gud Fader med krone på hovedet holder korset med Kristus foran sig med Helligåndens due, der sidder øverst på korsstammen. Indskriften ovenover er ulæselig. Han flankeres af to personer, som sikkert er Jomfru Maria og Johannes Døber. Der er et langt ulæseligt skriftbånd ved hver.

Under dette billede er nogle stående personer.

Kor #

Apostelrække med trosbekendelsen. A Catalogue har fortolket teksterne på basis af fotografier fra restaureringen, og rekonstruktioner er foretaget ud fra tilsvarende motiver i Fuldtofte – Fulltofta. Denne tolkning følges nedenfor.

Østkappe. Peter: Crredo in d[eum patrem omni]poten[tem cre]atorem coli et terre petrus. – Andreas: [E]t in [f]ilium [ei]us unicum dominum [n]o[str]um andreas. (Ordet Andreas mangler).

Sydkappe. Johannes: Q[ui conceptus est de spiritu sancto natus ex maria virgine iohanes]. Kun hans hoved kan ses. A Catalogue kan også se hans kalk. – Paulus: P[assus] sub [poncio pilato cr]ucifixus [mortu]us paulus.

Vestkappe. Thomas: Et sepultus des[cendit] ad [in]ferna t[e]rcia die resurrex[it a] mortuis t[oma]s. – Jakob d.Æ.: Adsendit [sic] ad celos sedet ad dexteram dei pa[tris omni]potentis [i]acobus.

Nordkappe. Simon. Kun nogle få bogstaver er bevaret. Den rekonstruerede tekst lyder: [Inde venturus est iudicare vivos et mortuos simon]. – Bartholomæus: C[redo in spiritum] sanctum bartolome[us].

Vægge. På væggene er bevaret nogle farvespor, som ikke kan tolkes.

Korbue #

Nordvange. Laurentius med tonsur. Han holder risten i venstre hånd og en bog i højre.

Sydvange. Knud den Hellige står med en lanse ved sin højre side. I venstre hånd holder han endnu en attribut, som kan være en krukke med låg, et ciborium. På det punkt ligner det et tilsvarende billede i Hässlunda – Heslunde.

Skib, 1. fag #

Motiverne i hele hvælvet er Verdensdommen.

Østkappe. Verdensdommeren sidder på regnbuen. Ved hans fødder står de døde op af gravene. Lilje og sværd udgår fra hans mundvige. På hans højre side står Maria med sit blottede moderbryst. Johannes står på hans venstre side. I skriftbåndet på Marias side står der: Venite benedicti patris mei, og på Johannes’ side: Ite maledicti in ignem.

Sydkappe. I midten ses hovederne af en gruppe dømte. Resten af billedet er næsten helt udvisket.

Vestkappe. Mikael Sjælevejer med udbredte vinger og vægten. I nordsiden står Maria. Hun lægger hånden på vægtskålen til fordel for den sjæl deri, som ikke kan ses. I sydsiden trækker to djævle skålen nedad.

Nordkappe. Peter er ved at lukke en gruppe velsignede ind i Himlens borg. Øverst kan skimtes en engel.

Skib, 2. fag #

Østkappe. Bebudelsen. Maria står i kappens nordside. Hun har krone på hovedet. I skriftbåndet står der: Ecce ancilla domini fiat michi secundum verbum [tuum}. I skriftbåndet ved Gabriel, som står i kappens sydside, står der: Ave gracia plena dominus tecum. – I sviklerne stiliserede træer.

Sydkappe. Besøgelsen. Også her bærer Maria en krone. Elisabeth står mod vest. I skriftbåndet står der: Magnificat anima mea dominum.

Vestkappe. Fødslen. Maria knæler for barnet, som ligger i krybben med korsglorie. Dyrene står bag krybben. I billedets nordside er Josef i færd med at tilberede mad, som han rører rundt i, mens det koger i en stor gryde. Over stalden ses Betlehemsstjernen.

Nordkappe. Kongerne er undervejs, idet de bærer deres gaver. Den midterste konge peger op på stjernen i vestkappen.

Nordvæg. Bønnen i Getsemane Have. Kun den knælende Jesus kan ses.

Øst for vinduet på nordvæggen samt på sydvæggen er der uidentificerede farvespor.

Vestvæg. S. Jørgen og dragen. Billedet er meget fragmentarisk. Øverst ses Jørgen med hovedbeklædning og skjold. I baggrunden kan man ane byen, og forneden i nordsiden anes prinsessen.