Ved kirkens opførelse i første halvdel af 1100-tallet bestod den af skib og kor. Den er opført af marksten med kalktuf i portalerne. Der er ingen sokkel, men en enkel gesims på koret og på en del af skibet. Den oprindelige syddør anvendes stadig, mens norddøren kun er markeret.
Døråbningen i syd har er rundbuet. Over døråbningen er et tympanonlignende felt. Den nuværende dør med jernbeslag kan være middelalderlig. Der er ikke bevaret nogle oprindelige vinduer. På triumfbuens nordside er bevaret et affaset kragbånd. På sydsiden er buen udvidet – måske af hensyn til prædikestolen. På begge sider af triumfbuen er der fundet spor af sidealtre. Brugen af sidealtrene er ophørt senest ved opførelse af hvælvingerne i skibet.
Kirken er omtalt 1145, da ærkebiskop Eskil tildelte Skorby kirke dekanembedet ved Lund domkirke. Den må derfor have været opført senest i første halvdel af 1100-tallet. Også efter reformationen var kirken tilknyttet domkirken.
I 1300-tallet blev der bygget et krydshvælv i koret. Sikkert i den forbindelse blev der lavet nye vinduer, og kirken blev forlænget mod vest. I senmiddelalderen blev våbenhuset opført ud for syddøren. I slutningen af 1400-tallet blev der bygget tre krydshvælv i skibet.
Tårnet er opført i 1500-tallet. En nærmere datering er ikke mulig. Det har samme bredde som skibet. Ligesom resten af kirken – også det senere tilføjede – har tårnet ikke sokkel. Det har bevaret sin oprindelige højde. Der er ingen adgang mellem tårn og skib. Tårnet har oprindelig haft en portåbning i både nord og syd, så en vogn kunne køre igennem. Måske har det været indrettet til magasin for tiendekorn. Portåbningen mod syd er senere muret til. Tårnets gavle vender mod nord og syd. Nordgavlen har tre runde blændinger og tre åbninger. Øverst i sydgavlen er en lille åbning. Kamtakkerne er af ukendt alder. Stræbepillerne har muligvis været nødvendige, fordi tårnet har været ustabilt, idet det ligger på et stærkt skrånende terræn.
I korets nordmur er der spor efter et gravkapel fra renæssancen. En korsarm blev opført på skibets nordside.
Ingers 1947, s. 722-723.
Wienberg 1990-2, s. 1-7.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Scarby 1145, 1164, Skarby 1404, Skorbye 1481, Skaarbye 1481, Skiørby 1499, Skiørby 1499, Skorby 1502, Skørby 1502, Skareby 1511, Skorby 1546, 1547, 1565, Skarbye 1567, Skorbye 1569, Skorby 1569, 1580, Skorbye 1586, 1587, Skorby 1587, 1590, Skorbye 1594, 1608 1616, 1620, Schorbye 1628, Skaarbye 1628, Skorbye 1628, 1629, 1630, 1637, 1645, Skarbye 1655, Skorbye 1657.
Skårbye 1662, Skårby 1671, 1691, 1765, 1804, 1857, 1909.
Skib #
Der er rester af sidealtre på hver side af korbuen. De er formodentlig yngre end kirken, men ældre end hvælvinger og kalkmalerier (1347).
Bænkene er fra 1600-tallet.
Wienberg 1990-2, s. 7.
Karlsson 2015, s. 439.
Kor #
Der er findes et par malmlysestager fra 1500-tallet.
Altertavlen er udført af Matthias Stenberg, Ystad, 1734.
Wienberg 1990-2, s. 7.
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Oblatæske med indskrift: ”Sum ecclesiæ skorbyensis ab anno 1629.” Den er oprindeligt udfærdiget til Skorby kirke, men findes nu i Marsvinsholm kirke.
Motivet på æsken er Mikael Dragedræber. Han stikker lansen i dragens gab. Han har store vinger, glorie og over glorien et kors.
Døbefont #
Døbefonten er gjort fast til triumfvæggens østside i koret. Der er tale om to døbefonte anbragt ovenpå hinanden. Den nederste er måske et vievandskar. Ovenpå står en usædvanligt lille font. Den har hverken fals eller udtømningshul. Fra bunden udgår stående stave. Foden er af sandsten og har form af en attisk base. Et hjørne er hugget af.
Bruzelius 1866, s. 30.
Tynell 1913-1921, s. 69-70.
Wienberg 1990-2, s. 3.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af messing. I indskriften på grisens krop ses årstallet 1686, men fadet er formodentlig ældre.
Prædikestol #
Den nuværende prædikestol er fra 1742 og udført af Matthias Stenberg, som også har lavet altertavlen.
Kirkens oprindelige prædikestol er fra 1601 og blev skænket til kirken af Brahe og Gøie. 1749 blev den solgt til Felestad / Fillested kirke, hvor den står endnu.
Wienberg 1990-2, s. 7.
Simonsson 2015, s. 7.
Pulpitur #
Pulpituret er fra 1600-tallet.
Wienberg 1990-2, s. 7.
Lektorium #
Dele af et lektorium fra o. 1486 var tidligere indsat i et pulpitur i kirkens vestende. Det har huller, som viser, at der har været monteret en kalvariegruppe. Det viser, at det oprindeligt har været lavet til korbuen. Men da målene på korbuen ikke svarer til lektoriet, må det stamme fra en anden kirke, som kan være Balkager eller Snarested / Snårestad. Det opbevares nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Wienberg 1990-2, s. 5.
Kalkmalerier #
Hvælvet i koret.
Korets kalkmalerier er fra 1300-1350. Wahlöö nævner ikke noget værksted, mens Wienberg mener, at de er udført af Snårestadværkstedet. A Catalogue fremhæver linjen, der indrammer billedet af Verdensdommen, med Snårestadværkstedets billeder i Store Købinge, men uden at tilskrive dem værkstedet.
Kalkmalerierne i skibet er sengotiske og består udelukkende af indskrifter, ribbebemaling og bomærker.
Kor #
Østkappe. Den dømmende Kristus sidder på regnbuen. Højre hånd er løftet velsignende. I venstre hånd holder han en bog. Fra munden udgår to sværd. Han er omgivet af fire engle med røgelseskar. Den ene af de to under regnbuen er meget fragmentarisk. Billedet er indrammet af en tynd linje. Udenfor denne linje ses evangelistsymbolerne med tomme skriftbånd. Øverst er det Johannes, og nederst er det Markus, Matthæus (midt for, meget fragmentarisk) og Lukas. Alle har tomme skriftbånd.
Sydkappe. Marias Himmelkroning omgivet af to knælende engle med røgelseskar. Hverken Kristus eller Maria har glorie. På hver side er en engel uden vinger, men med røgelseskar. Billedet afgrænses nedtil af et bredt bånd med en slynget plante. I sviklerne to store blomster.
Vestkappe. Martin deler sin kappe med to fattige. De rækker begge deres hænder op imod ham. Ved den ene står to krukker eller flasker, mens den anden rækker noget op imod ham.
Nordkappe. S. Laurentius’ martyrium. Han ligger på risten, mens flammerne slikker op ad ham. Tre bødler er i arbejde, men der ses også to personer, der tilbeder ham. Øverst i billedet svinger to engle med røgelseskar. Under billedet ses to dyr, som kan være løver.
Skibet #
Skibets kalkmalerier er formodentlig fra 1480. De består af ribbebemaling, rosetter, viekors og bomærker.
Over skjoldbuen mod nord i det østlige fag er rester af en indskrift: ”…xx t(em)p(or)e die sancti iohannis baptiste co(m)pletu(m) est hoc (opus) p(er) ma(num) nicolai kanuti t(em)p(or)e d(omi)ni olavi jacobi curati”
Over skjoldbuen ved triumfmuren står der: ”orate pro… ore…nno nicolai boecii et andre(i) tuonis tutorum pat(r)is(?) ecc(lesi)e”. (Billede mangler.)
Det tolkes på den måde, at arbejdet med kalkmalerierne eller hvælvene er færdiggjort i 1480 eller 1430 af Niels Knudsen, da hr. Olaf Jacobsen var præst og Niels og Anders var kirkeværger.
Bruzelius 1866, s. 30.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 90-91.
Wienberg 1990-2, s. 5.
Præstetavle #
Klokker #
Den store klokke er fra 1647, og den lille, en tidligere skibsklokke, er fra 1768.
Wienberg 1990-2, s. 7.