Kirken er opført omkring år 1200 med skib, kor og apsis. Enten samtidig eller kort tid efter blev der formodentlig opført et tårn. Det er ikke helt klart, da der også kan være tale om en vestforlængelse. Antallet af gamle spær taler svarer til skibets oprindelige længde. Det taler så for, at det ikke var en vestforlængelse, men et tårn. I 1300-tallet blev der bygget hvælvinger. I 1300- eller 1400-tallet blev der opført et våbenhus ved kirkens sydindgang. I 1590’erne blev kirken forlænget mod vest, og et nyt tårn blev opført. Samtidig blev der lavet et gravkapel for slægten Sparre på Svaneholm. 1584 fik Gabriel Sparre patronatsretten til kirken. I begyndelsen af 1800-tallet blev våbenhuset fjernet og indgangen blev flyttet til tårnets vestside. En stor ombygning blev gennemført 1857-1858 under ledelse af C.G. Brunius. Derved fik kirken det udseende, den har nu. Skibets vægge blev revet ned, og de to store korsarme blev bygget, ligesom tårnet blev forhøjet.
På korets sydside sidder et lille lavt placeret vindue, som er betegnet som et hagioskop, et vindue, hvorigennem man kan se alteret. Andre forslag er, at det har været en åbning, hvor folk, der gjorde bod, kunne knæle udenfor kirken og dog alligevel høre messen, eller en åbning for spedalske, der kunne deltage i nadveren gennem vinduet.
Tilmuret middelalderlig døråbning i skibets vestforlængelse. Den er også fritlagt inde i kirken.
Holmberg 1990, s. 24.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Sturtharpe 1425, Skurop 1443, Skurdorp 1444, Skwrerop 1472, Skuropp 1475, Skwrdorp 1476, Skwrop 1477, 1491, Skurorp 1495, Skwrop 1500, Skurop 1505, Skurdorp 1505, Skurupp 1506, Skurop 1507, 1509, Skurorp 1512, Skurup 1525, 1574, 1590, 1606, 1620, 1628, Schurup 1628, Skurup 1629, 1637, Skurrup 1645, Skurop 1650, Skurup 1651, 1656.
Skurup 1661, 1671, Skurop 1680, Skurup 1684, 1690, 1712, 1726, 1812, 1837, 1851, 1909.
Skib #
I korbuen sidder to lysearme af malm fra omkring 1600. De er skænket til kirken af grev A. Ehrensvärd.
Kor #
Foto: Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk, o. 1600.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten har glatte rundede sider. Foroven afsluttes den med en tovstav og forneden med en rundstov. Der er ingen fals, men afløb. Skaftet er cylinderformet med en bred rundstav midt på. Foden har hjørneknopper. Den er ikke tilskrevet nogen bestemt gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 104.
Dåbsfad #
Motivet i bunden er Bebudelsen med en rand af springende hjorte rundt om. På fadets rand står der:
Anno 1646 dend 26. aprilis hafver erlig oc velbyrdig mand Henrih Gyldenstiern thil Svanholmb oc hans kiere frue e(r)lig oc velbyrdig frue Lisabet Pudebus gifvet dette vand becken thil Skurup kierke.
Øverst på randen ses deres initialer og våbenskjold.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1605. Det skal ifølge Otto Rydbeck være en ombygget lektorieprædikestol. Storfelterne har relieffer, der forestiller evangelisterne. Matthæus figuren er udført af billedhuggeren Berling, Malmø, i 1928, da det oprindelige felt var gået tabt. Ved samme lejlighed blev farvesætningen rekonstrueret.
På hjørnerne står hermer, der fremstiller dyder: Spes (Håb), Justitia (Retfærdighed), Sapientia (Klogskab) og Fides (Tro).
Ved opgangen til prædikestolen er anbragt en figur, der forestiller Moses med lovtavlerne. Den stammer sikkrt fra lektorieprædikestolen.
Teksterne er på latin. I de øverste smalfelter står der: ”Beati, qvi audiunt sermonem dei et eum observant. Luc. XI 28.” (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.)
I de nederste smalfelter står skriftsteder fra den evangelist, som er afbildet ovenfor.
- Matthæus: ”At tollite jugum meum in vos, et discite a me. Matt. XI 29.” (Tag mit åg på jer, og lær af mig.)
- Markus: ”Habete in vobes salem, et pacem alii cum aliis. Marc. IX 50.” (Bevar saltet i jer selv, og hold fred med hinanden.)
- Lukas: ”Tantum modo uno opus est. Luc. X 42.” (Ét er fornødent.)
- Johannes: ”Spectavimus gloriam ejus. Iohan. I 14.” (Vi så hans herlighed.)
En nu forsvunden lydhimmel skal have båret våbenskjold for slægterne Gyldenstjerne, Kaas og Rud. På en nu forsvunden tekst skal der have stået: ”Denne Predigestol haver ladet bekoste Welbyrdig Mand Christian Gyllenstierne till Stjerneholm med sin Kjere Frue Dorthe Rud og gifvet till Skrup kirke 1605.”
Kirkens hjemmeside
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier i apsis og kor. De blev opdaget sidst i 1920’erne, men først endeligt afdækket i 1951. Der er kalkmalerier fra to perioder, Snårested værkstedet 1325-1350 og Lille Harrie værkstedet o. 1500. De sidstnævnte blev aftrukket og opbevares på Lunds Universitets Historiske Museum, LUHM.
Apsis #
Majestasmotivet dominerer apsishvælvet. Kristus sidder på en trone med en bog i skødet med bogstaverne S A G S. De er dog ikke til at skelne i dag. Han flankeres af sol, måne og to stjerner. Sejrsfanen står ved hans venstre side, mens jordkloden ligger mellem hans fødder. Udenfor mandorlaen er yderligere to stjerner og evangelistsymbolerne. Det er dog vanskeligt at se.
Oprindeligt var der tre apostle på hver side af mandorlaen. To af de tre mod nord er de tydeligste. Den første er næsten udslettet, mens den anden er Andreas med X-korset, og den tredje er Peter jævnfør indskriften ovenover. Apostlene på sydsiden er næsten udslettede.
Kor, hvælv #
Motiverne i korets krydshvælv er Bebudelsen, Fødslen, Fremstillingen i templet og Kongernes tilbedelse.
Vestkappe #
Bebudelsen. Mellem Maria og Gabriel ses pulten. Maria står i billedets højre side overfor englen, hvis vinger går helt ned til gulvet. Ved Marias hoved ses Helligåndsduen, og i buen øverst ses Betlehemsstjernen. På skriftbåndet ved englen står der: Ave Maria, gra[tia plena]. Ved Maria står der: Fet (fejl for fiat) mihi secundum verbum tuu[m].
Nordkappe #
Fødslen. Mara er halvt liggende med den ene hånd over den anden. Josef, der er iklædt jødehat, sidder ved sengens fodende og ser den anden vej. I baggrunden ses barnet i krybben og bag den oksen og æslet og øverst oppe stjernen.
Østkappe #
Fremstillingen i templet. Det midterste af billedet med Maria og Jesus på alterbordet er helt udvisket. Til venstre ses en tjenestepige med to duer til offergave, og til højre står Simeon på den anden side af alteret.
Sydkappe #
Kongernes tilbedelse. I billedets venstre side ses Maria siddende på en trone med barnet på skødet. De er vist en face. Til højre ses kongerne. Den forreste knæler og har stadig sin krone på hovedet. Han holder sin gave frem, idet han løfter låget på æsken, så gaven, en cirkelformet genstand bliver synlig. Det kan være en mønt eller et stykker alterbrød (hostie). Over ham ses en engel.
Nordvæggen #
På nordvæggen vest for vinduet ses Skabelsen af Adam. En engel står bag Skaberen. Han velsigner Adam, der knæler foran ham med løftede hænder. Mellem Skaberen og englen flyver en due. Over Adam er en Helligåndsdue. Ifølge A Catalogue skal man kunne skimte et æsel og en okse. I den øverste bue ses solen og månen. Udenfor indramningen kan ses to engle.
På nordvæggen øst for vinduet ses Evas Skabelse. Også her ledsages Skaberen af en engel. Det eneste, der kan ses af motivet, er den sovende Adams ben.
Lille Harrie værkstedet #
Af Lille Harrie værkstedets billeder fra o. 1500 er der kun bevaret det grønne syd for vinduet i apsis. Det er forsøgsvist blevet fortolket som noget af en kappe. Det indgår i et større billede af de fortabte ved Verdensdommen.
De andre billeder er aftrukket og opbevares på LUHM. Det eneste motiv, der kan tolkes, er en apostelrække. Resten er fragmenter, der ikke kan identificeres.
A Catalogue 1976, s. bd. 3, s. 86-88.
Orgel #
Et orgel blev renoveret i 1665, så det må allerede den gang have været et gammelt orgel. Det blev fjernet i 1795.
Epitafier #
Gabriel Sparre og Elsabeth Trolle #
Epitafiet er opsat over Gabriel Sparre, der døde 1601, og hans kone Elisabeth Trolle, død 1611. Det er lavet af sandsten og malet med sort og belagt med guld. Teksten er på latin:
D O M S
Qvid magis extinctum decorat qvamvivida virtus candor, etillustris nobilitatis honos,
Qvem virtus ornat qvem nobile stemma venustat
In domino, Gabriel Sparre beatus ovat:
Inclyta prisgorum soboles de stirpe barentum
Qvorum post cineres vivitutrin decus
Eius, eqves, genitor, Iacobus Sparre, celebris,
De Swansholm, genitrix clara bille fuit
Associata cubat qvæ, coniux elisabetha,
Filia turo, eqvitis, Trolle, beata, viro:
Aurea cui dederat cognomen stellula avitum
Magdala, de Svecico berqvare, mater ei.
Hi, genus heroum danorum et celsa propago
Svecorum, socio consenuere toro.
His sincera fides, concors et mutuus ardor
Iuncta fuit blando gratia blanda Iaco
Hic gunnerstropiæ 1601. Maio postremum dixit amicis
Hæc sed Swansholm, 1611, Ian 2 voce gemeente, vale
Hos non mors læsit non virtus occidit unqvam
In laudes patriæ vivit uterqve suæ.
På epitafiets topstykke ses to hjelmede alliancevåben for Sparre og Bille samt Trolle og Gyldenstjerne. Der var flere slægter, der hed Sparre, som ikke nødvendigvis var beslægtede. Gabriel Sparre tilhørte den gren, der kaldes Sparre af Skåne. Han har dog ikke efterladt sig særlige spor. 1584 fik han patronatsretten over Skurup kirke. Det er kendt, at parret havde et venskabeligt forhold til salmedigteren Hans Christensen Sthen, der var præst ved Malmø Skt. Petri kirke og provst i Oksie herred. I 1594 tilegnede han Gabriel Sparre og Elisabeth Trolle en bønnebog. Gabriel Sparre var den sidste i den slægt.
Hansen 2014, s. 35-37.
Lyster 1980, s. 105.
Merethe Trolle #
På kirkens hjemmeside omtales en tavle, som fandtes i kirken frem til begyndelsen af 1800-tallet. Der er formodentlig tale om et epitafium. Den havde våbenskjold for Trolle og Gyldenstjerne samt følgende tekst:
Her ligger begrafven Erlig og Welbyrdig Jungfru Merethe Trolle, Salig Herr Ture Trolles och Fru Magdalene Gyllenstiernes daater, som döde paa Svaneholm den 25 augusti Anno 1601 og for hendes begraffelse skjedt hafver hendesrette og liflige söster Frue Elisabeth Trolle till Svaneholm donaret Skurups kirke denne tafla hendes salige söster till en loflig hukommelse.
Den skal være skåret i eg og have haft evangelistsymbolerne. Nederst stod der: ”Anno 1603 Gregorius Helvingargensis hujus Eudefia Pastor.”
Dens skæbne er ukendt.
Gravsten #
Jakob Sparre og Klara Bille #
Gravsten over Jakob Sparre, død 1573, og Klara Bille, død 1560. Chr. Axel Jensen beskriver stenen således:
Straks fanges Opmærksomheden dog af et ganske afvigende Træk, de levende Figurer, der i nogen Grad minder om Busserts Familiegrupper. Ved Fru Klara Billes Fødder leger to Smaabørn; en ældre Broder, i Stadsdragt med ”Kludebukser”, sætter sin lille Fod paa Faderens Jernsko og rækker Haanden ud mod en nøgen Broder eller Søster, der næppe vover at forlade Moderens stive, støttende Skørt. Forældrene er imidlertid kun Repræsentationsfigurer, Moderen med Hænderne fulde af Handsker og et usædvanligt stort Tørklæde (Svøb til den mindste?), og der er langt mellem hende og Enkemanden. Skrævende over Hjelmen, der staar mellem hans Fødder, virker han som en (…), der har rejst sig fra Lejet og derved røber sine korte Hofter og lange Ben, men samtidig mod dansk Sædvane bevarer den foldede Haandstilling. Trods Skurup-Stenens haarde Slid aner man det samme lange Silkeskæg og Rustningsdetailler som Knæpladernes skaalformede, tvillingdelte Vinger og de krydsvis ophængte Handsker stemmer nøje overens. Dette sammenholdt med Profileringer, joniske Kapitæler og Skjoldformer viser en tydelig Værkstedssammenhæng med Broby-Stenen [Broby ved Sorø], selvom Hjelmbladene i Skurup er mere sivagtige, og selvom Kompositionens Hovedtræk er alment østdanske, baade det horisontale Bjælkeværk og Postamentet med dets gennemløbende, tomme Skriftfelt, hvori de to sidste Aner er placerede uden Støtte af Postamentfremspring. Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 247.
Jakob Sparre var far til Gabriel Sparre.
Hansen 2014, s. 36.
Jørgen Jørgensen #
Her liger begraven hederlig och vellerde mand salig her Iørgen Iørgensøn fordom sogneprest til Skurup sogen och er nu salig hensofvet udi Herren den 21 novemb anno 1636 udi hans alders 76 aar saa vel som hans kiere s. forige hustru Birgitte Andersdatter som och salig hensofvede i Herren den 23 aprilis anno 1623 udi hindes alders 67 aar. Gud gifve dennem med alle udvalde en gledelig opstandelse. Amen.
Under teksten ses et skjold med parrets initialer: I I S og B A D samt et bomærke. I hvert hjørne af stenen er der et Kristusmonogram i en cirkel. De fire cirkler er forbundet med hinanden med en tynd linje langs stenens kanter.
Kisteplader #
Fra gravkammeret stammer en del kisteplader. Nogle er let læselige, andre er ikke. Derudover er der en del kistebeslag, som ikke er medtaget her.
Alle billederne af kisteplader er opstaget af ukendt fotograf ved Riksantikvariatëmbetet.
Gabriel Sparre #
Her ligger begraffven erligh och welbiurdige mannd Gabrill Sparre till Svannholm som waar erlig och welbiurdig mannd Iacob Sparre och erlig och welbiurdige frue Clare Bildis søn till Svannholm och bleff hand fød paa Svanholm aar 1549 dend 3 augustii och kaldet wor Herre hannem paa Gundestrup dend 16 maii der klocken war 3 efftermiddag aar 1601 Gud giffve hannom medt alle thro christne en erefuld oprtandelse.
Elisabeth Trolle #
Her ligger begrafven erlig och welbiurdig frue fru Elisabet Trolle salig Gabriell Sparris till Svansholm som war her Ture Trollis och fru Madlene Gyldenstiernis daater till Birckovard (Bergkvara) som heden sofde i Herren paa Svansholm den 2. ianuary anno 1611 om morgenen der klocken var ved tu slet. Gud gifve hinde med alle tro christne en errefuldt opstandelse.
A. Kaas #
Her ligger begrafven erlig oc welbyrdig fru … A… Kaas som er erlig oc welbyrdig mand s. Mogens Kaas datter til Ør… erlig oc welbyrdig mand s. Christen Gyldenstierns hustru til Stjernholm som nu efter Guds wilge hensoffvede udi Herren hendis gienløser Iesu Christo 29. iuni anno 1615 (?) paa Stiernholm om morgenen wied 4 slet oc hendis siel hvilis … Abrahe skiød oc skal … forclaret lægom oc siel … naade hederligen oc g… opstaa paa dommedag ….ge liff och salighed … saligere de miskundelige … saligere de fresommelige thi de ….
Jomfru Meritte #
Pladens højre side er desværre ulæselig.
Lille pige #
En lille pige døde 3. februar 1641, 15 uger gammel. Teksten er på tysk.
Fattigblok #
Jernbeslået fattigblok fra 1507.
Præstetavle #
Klokker #
Kirken har to gamle klokker, som er støbt i København af klokkestøber Borgharden 1595 på Gabriel Sparres foranledning. En tredje er støbt i 1955. De to gamle har begge en lang tekst, som er forfattet af Hans Christensen Sthen. På den store står der:
Jeg er en klocke stöbt af malm,
naar jeg giffer af mig liud oc skalm,
da skald du flitelige höre til,
O menniske, hvad jeg paaminde vil.
Jeg kalder tillsammen store oc smaa,
unge og gamle til kirke at gaa.
Guds ord at höre oc tiene Gud,
oc skicke sig efter hans wilje oc bud.
Jeg paaminder dig oc naar jeg monne klinge.
Om den store klocke paa Dommedag skall ringe:
Staan op i döde flux om oc om.
I skal nu för Guds strenge dom,
oc höre eders sententz enten til död eller liff,
betenk det O menniske som nu gaar stiff,
se til du kand her leffan saa,
att du kant glaede i himmelen faa.
Lad verden dig icke mett sig bedrage
eller faar då i hellede den evige plage.
Min syster som henger her strax hos mig
hon skal derom vidare berette dig.
Serva nos Domine vigilantes, eustodi nos dormintes, ut vigilemus cum Christo et requifeamus in pace. Sit mobiscum Jesus in aterna Secule Seculorum, amen.
Borghardens Gelegeter me facit Anno 1595.
Mig hafver ladet stöbe af ny, jeg sige kan Gabriell Sparre af Svaneholm den Welbyrdige Mand mett sin kjere Frue Fru Elisabeth Trolle
og ladet mig i Skurups kirke opholle
og alltsammen Gud til Aere,
han vil i deres lön til efvig tid Vere
som deres gods og penge derhen wende de til Guds aere og tienste alle ede naar de er döde og viler sig i deres naffn skal daa bliffe nemndeligt. I liffsens Bog inskreffne til tröst Mett Jesum Christ dem haffer återlöst. Som vi höre af Guds salige ord det haffer Hans Christensen desse vers gjort. Gabriel Sparre Elisabeth Trolle.
På den lille klokke står der:
Fredzklocke er mit nafn,
fred gjör i landet stor nytta gafn.
Naar du derfor o menniske, mone höre
ad liud kommer til ditt öre. Heller du est i mark eller offnerbord.
da rett dig her efter mine ord.
Bring af din hatt betenck dig väl,
bed gud om fred oc naade til liff oc siel.
Naar min Syster og jeg tillsammen gaa
i dödedantz enten som store eller smaa.
Sen kan din död en sidsta ende uthå (?)
Hvad heller det skal were i morgen eller nu.
Det undstå icke thi döden kommer.tage (?)
Oc still dig med alle hardsens dage.
Förnya din sjel at hon faar roo
naar du ej langer i norden kan bo.
Vigila super nos aterne Salvator ne nos apprehendet, callidus Tentater, quira Tu nobis factus es sempicternus ad intor Tibi in aterna Secula lans et honor. Amen. Da pacem Do mine in diebus nostris. Borghardus Gelegater me Faciter Anno 1595
[Redaktionel bemærkning: Teksterne er citeret efter kirkens hjemmeside. Jeg garanterer ikke for, at de er korrekt afskrevet.]
Lyster 1980, s. 105.
Kirkens hjemmeside