Snårestad

Snårestad

Snarested
Se på kort

Ljunits herred, Skåne

Kirken er opført i begyndelsen af 1100-tallet af sandsten og kalktuf og bestod af skib, kor, apsis og tårn. Spor af sydportalen er kendt. Den var rundbuet med affasede vederlag. Sydportalen var i brug til kirken blev nedlagt (se nedenfor). Derimod er der ingen spor af nordportalen.

Omkring 1347 fik skibet to og koret et krydshvælv. Et våbenhus på skibets sydside anses for at have været gotisk. I 1700-tallet blev der bygget et tværskib på kirkens nordside. Det var opført i bindingsværk.

1787 fik friherre Eric Ruuth tilladelse til at lægge Skårby, Balkåkra og Snårestad sogne sammen til ét og bygge en ny kirke i Marsvinsholm. Den nye kirke blev dog først bygget 1867. Snårestad kirke blev ikke revet ned, men gik i forfald. Ved genopbygning 1924-1925 var kun dele af korets, skibets og tårnets ydermure tilbage samt fundamenterne til apsis. Tværskibet og alle hvælvinger var væk.

Wienberg 1990-5, s. 1-4.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Suarthestathe 1334, Snaedhestathe 1415, Snorstade 1499, 1502, Snorsted 1514, Snorestad 1516, Snorestade 1522, Snedstad 1561, Snorstett 1563, Snaerstad 1569, Snaerstedt 1569, Snarsted 1573, Snarstedt 1580, Snarsted 1586, 1590, Snarested 1590, Snarsted 1590, 1591, 1593, 1598, Snarested 1600, Snarsted 1604, Snarrested 1605, Snarsted 1605, Snarrested 1606, Snarested1606, Snarsted 1607, Snarstedt 1610, 1612, Snarsted 1615, 1616, Snarrista 1619, Snarsted 1620, 1623, 1628, 1629 Snarested 1635, Snarsted 1635, 1637, Snaarsted 1638, Snarsted 1639, 1645, Snaresteed 1645, Snarsted 1648 1651, 1656, 1657.

Snorested 1662, Snågerssta 1671, Snårsta 1675, Snarestad 1680, Snorsta 1684, 1690, Snarestad 1691, Snågersta 1712, Snörestad 1749, Snåresta 1754, Snårestad 1793, Snåresta 1804, Snårestad 1812, Snorrestad 1813, Snårestad 1825, 1836, 1852, Snåresta 1870, Snårestad 1881, 1909.

Skib #

Kor #

Døbefont #

Døbefonten hører til Hylliegruppen. Den er cylinderformet og har en palmettefrise og forneden en dobbelt tovstav. Bunden har fire affasede sider. Den er uden udsmykning ligesom fonten i Boserup / Bosarp. Kummen har fals og afløbshul. Foden er firkantet og består af to platter og en mellemliggende rundstav.

Bruzelius 1866, s. 26.
Tynell 1913-1921, s. 70.
Rydbeck, Monica 1936, s. 304.
Wienberg 1990-5, s. 2.

Prædikestol #

En prædikestol fra Christian IVs tid omtales i en kirkebeskrivelse fra 1830, er nu væk.

Wienberg 1990-5, s. 4.

Kalkmalerier #

Kalkmalerierne er udført af Snårestadværkstedet 1347. Da kirken blev taget ud af brug 1867 forfaldt den med årene, og hvælvingerne faldt sammen. Nils Månsson Mandelgren fik i 1875 til opgave at dokumentere kalkmalerierne. De er kun kendte via hans akvareller. De viser 1 kalkmaleri i apsis, 4 i koret og 1 i skibet.

Apsis #

Verdensdommen. En mandorla, noget af en trone og Dommerens kappe samt et sværd ved hans venstre side. Over mandorlaen mod syd ses Johannes og på modsatte side formodentlig Matthæus.

Forneden i nordsiden er Filip under en arkadebue med et skriftbånd med hans navn.

Kor #

Nordkappe #

Fødslen. Mod øst sidder Maria med barnet på armen. Bagved ses en bygning. Josef kan have siddet mod nord i østkappen.

Forkyndelsen for hyrderne. Øverst kommer en engel ned fra himlen holdende et skriftbånd, som dog stort set er ulæseligt. Kun ordene Deo vergin er læselige. Under englen ses hovedet af en af hyrderne.

Inskription. Noget af indskriften er dårligt bevaret, og der er tvivl om læsningen. Men det sidste kan læses: ”et Nicolai sub anno domini mcccxlvii”. Heraf kalkmaleriernes datering 1347.

Skib #

Østkappe #

Verdensdommen. Kristus sidder på regnbuen. To sværd udgår fra hans mund. Han er flankeret at to engle, der bærer lidelsesredskaberne. På hans højre side knæler Jomfru Maria. Længst mod nord blæser en engel i trompet. Herunder er en gruppe af de velsignede, som er vendt mod Dommeren og en djævel ved regnbuen. Blandt de velsignede er en gruppe præster. Mod syd ses – bortset fra englene med lidelsesredskaber – kun et par ansigter og to engle, der kommer ned fra himlen med dragne sværd. Der er flere lange indskriftsbånd, men kun nogle få bogstaver kan tydes.

Rydbeck, O. 1904, s. 42, 46, 48, 51, 53-55, 112-113.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 92-93.
Wienberg 1990-5, s. 3.

Lektorium #

Dele af et sengotisk lektorium fra cirka 1486 var indføjet i et pulpitur fra slutningen af 1600-tallet i Skorby / Skårby kirke. Tappehuller til en kalvariegruppe viser, at det har stået foran triumfvæggen. Da triumfvæggen i Skårby ikke er bred nok, antager man, at det stammer fra Snårestad – Snarested. Det opbevares nu på Lunds universitets historiska museum.

Wienberg 1990-5, s. 3.

Gravsten #

Søren Tygesen #

Herunder hviler erlig velact oc velforstandig mand salig Søfren Tygeson fordum ridefoged til Marsuinsholm barnfød i Wiborg udi Iudland och kallede Gud hannem anno MDCLVIII den XXI juno i hans alders XLI aar sampt hans allerkieriste hustro erlig dydig och gudfrøctige matrone Mette Sørensdatter oc kalled Gud hende anno MDC.. den … deres siele Gud hafver til en ærefuld opstandelse oc det evige lif.
Sap. 3.
De retferdiges siele ere i herrens haand oc ingen pine rører ved dem, de blefve lidet be(?)sede, men i dem skal vederfaris meget got och paa deris hiemsogelsis dag skulle de skinne klare.

På randen står der:

Salige ere de døde. / hvis lif ere skjult med Christo i Gud, naar Christus vort lif blifver aabenbarit da skulle och de blifve aabenbarede udi herlighed. Col. 3.

(Kol. 3,3-4: I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.)

Gravstenen ligger på gulvet i midtergangen.

Klokker #

En klokke fra 1592 hænger nu i Marsvinsholm kirke.

Wienberg 1990-5, s. 4.