Starby

Starby

Starby
Se på kort

Kirken er opført af tegl i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor, men ikke apsis. I 1400-tallet blev der indbygget hvælvinger. På et ukendt tidspunkt blev der opført et våbenhus på skibets sydside. Det er senere fjernet igen. En klokkestabel af træ har stået vest for kirken. I en beskrivelse af kirken fra 1662 hedder det:

”Kirken er bygget af tegl, uden tårn og tækket med bly. Våbenhuset er bygget af tegl og tækket med tagsten. I våbenhuset er der en egetræsdør og inde et loft af fyrretræ. Klokkestablen er af træ, gammelt og forfaldent. Deri hænger en klokke. Kirken er indeni hvælvet og har hvælvinger af sten, pudset og hvid. På sydsiden er der to vinduer, på nordsiden et og på den korte side et.”

Tårnet er opført 1818-1819. 1854-1855 blev kirken forlænget mod øst og fik et nyt kor samt apsis. Ved den lejlighed blev de senmiddelalderlige hvælv formodentlig udskiftet.

Under det eksisterende gulv fandt man i 1963 et gulv af brosten, som i 2015 blev dateret til 1500-1600 tallet. Under brostensgulvet fandt man et ældre gulv, som er dateret med C14 til 1085-1185.

Sarnäs 2015.
Riksantikvarieämbetet

Stednavn #

Starby 1404, 1412, 1499, 1524, 1569, Starbÿe 1574, 1583, Starby 1584, Starbye 1586, Starby 1590, 1592, Staarbÿe 1596, Starbÿe 1601, Starby 1608, 1609, Starbÿe 1611, Starbÿ 1613, 1616, 1618, Starbÿ 1624, Starby 1625, Starbÿe 1629, Starby 1630, Starbÿe 1636, 1642, 1643, 1648, 1650, 1654, 1657, Starbye 1657.

Starby 1661, 1671, 1684, 1692, 1756, 1777, 1812, 1836, 1858, 1909.

Skib #

Kor #

Døbefont #

Kummen, der er uden udsmykning, har forneden en høj hulkehl. Den har udtømningshul, men ingen fals. På den ene side er indridset et hjerte med bogstaverne JJ og CB. Den er ikke tilskrevet nogen gruppe. I en periode stod den på gården Rönneslätt i Höja (Høje) sogn. I 2000 blev den tilbageført til kirken.

Tynell 1913-1921, s. 117 og 118.
Riksantikvarieämbetet

Prædikestol #

Prædikestolen dateres ifølge en regnskabsbog fra 1668. På lydhimlen står der dog 1681. Skulpturerne er dog fra 1912.

Wahlöö 2014, s. 274.

Præstetavle #

Klokke #

En klokke af malm er fra 1631, men omstøbt 1787.

Riksantikvarieämbetet