Kirken er romansk og bestod oprindelig af skib og kor – måske også apsis. Byggematerialet er flint blandet med granit og sandsten, kalksten og kridt. Murene har en rundbuefrise ved tagfoden. Spor af de oprindelige døre i nord og syd findes endnu. Tårnet, der har samme bredde som skibet, er sikkert opført lidt senere. I 1300-tallet fik skibet hvælvinger. Krydshvælvene i den vestlige del af skibet er ældre end de østlige hvælv, da de først er kommet til i forbindelse med en forlængelse af skibet mod øst i 1400-tallet. Ved denne forlængelse blev koret, korbuen og den eventuelle apsis fjernet. Forlængelsen er tydelig udefra, da den ikke fik nogen rundbuefrise. Der blev også opført to våbenhuse. Til forlængelsen mod øst er der anvendt tegl som byggemateriale.
En analyse af årringe i en tagbjælke daterer den til 1151-1155. Kirken er opført af en lærling af Morten Stenmester, Oksiemesteren.
Tårnets gavle er fra 1600-tallet.
I 1871 og igen 1884 hedder det om kirken, at den er så forfalden, at man kun bør gennemføre de mest nødvendige reparationer med tanke på et nybyggeri. Et sådant nybyggeri blev gennemført, og en ny kirke stod færdig 1902, men man besluttede dog at bevare den gamle kirke. 1926-1929 blev der foretaget en grundig restaurering.
Døren er senromansk – altså fra kirkens ældste bygningsperiode. Den er indgangsdør i tårnet. Den sad formodentlig i sydindgangen, inden den blev muret til.
Tät liggande horisontala, med instampningar rikt ornerade järnband gifva dörren utseende af på samma gång styrka och elegans. Den järnring, som tjänar till att utifrån draga igen dörren, fasthålles af en med stor konstskicklighet i järn smidd hand, som med fullt grepp fattar om ringen. Wåhlin 1903, s. 365-366.
Wåhlin 1903, s. 363-372.
Rydbeck 1936, 170, 196.
Ingers 1947, s. 727.
Fernlund 1982, s. 65, 67.
Rosborn 2002-2
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hamar 1123, Stora Hammar 1358, 1503 Store Hammer 1503, 1558, 1590, 1600, 1615, 1625, 1630, 1638, 1643, 1645, 1651, 1657.
Store Hammar 1661, Stora Hamar 1671, St. Hammar 1684, Stora Hammar 1712, 1754, 1784, 1812, Stora Hamar 1825, Stora Hammar 1841, 1909.
Skib #
På loftet er der stadig spor af alternicher på begge sider af triumfbuen.
Den øverste bænk er en herskabsbænk med årstallet 1628.
Wåhlin 1903, s. 364-365, 371.
Karlsson 2015, s. 440.
Kor #
Alterbordet er muret af rødt tegl og er sikkert fra 1400-tallet, da skibet blev forlænget mod øst, og det middelalderlige kor blev fjernet.
På korets østvæg er der to viekors.
Altertavlen er ligesom prædikestolen udført af Johan Ullberg 1755.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Tynell regner den til Höörgruppen, mens Monica Rydbeck tilskriver den Oksiemesteren på grund af palmetterne.
Wåhlin 1903, s. 366.
Tynell, 1913-1921, s. 90.
Rydbeck 1936, s. 177-178.
Kalkmalerier #
Over hvælvene er der på nordvæggen i skibets første og andet fag nogle tidligt gotiske kalkmalerier med motiver fra skabelsesberetningen malet i medaljoner.
De øvrige kalkmalerier, som findes i skibet, er fra o. 1400 og malet af samme maler, som har malet i Nødebo kirke på Sjælland. Maleren/værkstedet kaldes også De store næsers maler.
1. fag #
Østkappe #
Flugten til Ægypten. I kappens sydside rider Maria på æslet med barnet på armen. I nordsiden står Josef med en stang over skulderen med et klæde og i den anden hånd en kurv.
Sydkappe #
En mand står i et træ og hugger grene af. Han har en flaske hængende i bæltet. I billedets højre side ses to personer bag et mønstret klæde. A Catalogue: ”Possibly the scene represents Cain felling trees and two of his younger brothers/sisters in a cradle”.
Vestkappe #
Judaskysset. I nordsiden Mikael Sjælevejer – uden vinger. I vægten sider en sjæl i den ene skål og en djævel i den anden.
Nordkappe #
Det første arbejde. Adam arbejder med jorden. Eva spinder. Bag hende sidder fire børn på række, og i vuggen foran hende ligger yderligere to.
2. fag #
Østkappe #
I nordsiden ses Fordrivelsen fra Paradis og i sydsiden tilfangetagelsen af Jesus. Den ene soldat trækker ham i skægget, mens den anden trækker i hans arm.
Sydkappe #
Jesus føres frem for Pilatus eller Herodes. I kappens vestside: Korsbæringen.
Vestkappe #
Tornekroningen: To bødler strammer tornekronen til på hans hoved. – I nordsiden advarer Gud Fader Adam og Eva.
Nordkappe #
Syndefaldet. I toppen af træet sidder slangen i skikkelse af et menneske. Den har krone på hovedet. I venstre hånd rækker den et æble ned til Adam, der allerede står med et i hånden. Også Eva står med et æble. Mod vest står Skaberen, der ifølge A Catalogue er fremstillet som Kristus.
3. fag #
Billederne i tredje fag var desværre ikke tilgængelige ved besøget i kirken. Motiverne er:
- Østkappe mod syd: Afklædningen.
- Sydkappe: Piskningen.
- Vestkappe: Korsnaglingen og spydstikket.
- Nordkappe: Gravlæggelsen.
- Østkappe mod nord: Opstandelsen.
Wåhlin 1903, s. 365.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 102-104.
Haastrup (red.) 1986-1992, bd. 3, s. 51, 188-191.
Tårnrum #
Tårnrummet har et krydshvælv med ribbebemalinger. Alle fire ribbekonsoller fortsætter ned i et søjleskaft, der ender i ansigt. Alle fire ansigter er forskellige. Der ligger endvidere en skulptur af en løve og en sten med en mangefoldig tandsnitfrise.
Pulpitur #
Pulpituret er fra 1600-tallet og består af 9 rundbuefelter adskilt af riflede pilastre. Maleren har sat sit bomærke på det sidste felt. Maleren var Claes Gertzon, 1697.
Wåhlin 1903, s. 370-371.
Bebyggelseregistret
Vievandssten #
Udenfor indgangsdøren mod vest står to sten med en fordybning øverst. De har formodentlig været anvendt som vievandskar.
Wåhlin 1903, s. 366.