Under korgulvet i korets nordlige halvdel har man fundet et skelet 265 cm under nuværende gulvniveau. Skelettet lå med hovedet mod vest. Placeringen og dybden antyder en meget høj alder, og at kirken kan have haft en forgænger af træ.
Kirken er opført i begyndelsen af 1100-tallet (måske allerede 1102) med skib og kor. Byggematerialet er kalksten. Kirken havde en indgang både i nordsiden og i sydsiden. Tårnet, som er fra slutningen af 1100-tallet, er bredere end skibet og har gavle mod nord og syd. Tårnet har tre glamhuller mod øst, to mod vest og et i både syd og nord. Fire af disse glamhuller er uændrede. I tårnets anden (midterste) etage har der været et todelt glamhul mod vest. Denne etage har indeholdt et herskabsgalleri. Alle glamhuller har oprindelig haft en midtersøjle og to små rundbuer under et bueslag. Tårnets gavle har højblændinger, og soklen har skråkant og en stav.
I første halvdel af 1300-tallet fik skibet hvælvinger. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus foran den sydlige indgang. Det blev revet ned i 1821, da man lavede en ny indgang i tårnetes vestside. 1751 blev der bygget en korsarm på kirkens nordside.
Brunius 1850, s. 116-118.
Bruzelius 1866, s. 57.
Rydbeck 1936, s. 66-67.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Heruestadum 1085, Heruistathum 1120, Hervistathum 1120, Heruistathum 1133, Hæruistathæ 1250, Hæregstedt 1303, Herritstad 1340, Herwithstatha 1358, Herrestad 1358, Hæræstathe 1398, Hærestathe 1430, Hærwestædt 1474, Herressted 1476, Herrestade 1477, Herristadhe 1484, Herrested 1530, Herristadtt 1543, Herwista 1546, Herredsted 1561, Herristadt 1569, Harrested 1578, Harrested 1578, Herrødsted 1582, Heruested 1583, Herristed 1590, Heruestad 1591, Herrestedt 1596, Herrested 1606, Hervested 1611, Herrestedt 1612, Herrested 1614, Herrestedt 1616, Herffuested 1620, Herrested 1622, 1623, 1627, Heristed 1628, Herrested 1628, 1629, 1631, 1637, Herrestedt 1638, Herrested 1640, 1643, 1645, 1647, 1648, 1651, 1655, 1657.
Herrestedh 1662, Herrestadh 1668, Herestad 1675, Häresta 1684, Herresta 1712, Herresta 1754, Herrestad 1813.
Stora Herrestad 1562, Store Herrested 1625, Steoere Herffuested 1626, Store Herrested 1627, Storre Heruested 1637, Storre Herffuested 1645.
Stora Härestad 1749, Stora Herrestad 1768, Sta Herrestad 1812, Stora Herrestad 1813, 1850, 1909.
Skib #
Skibet har to fag med senmiddelalderlige hvælvinger, mens koret har et fag.
Tårnrummet har tøndehvælving. Et herskabsgalleri i tårnets anden etage har haft en midterpille og to rundbuer med åbning ind mod skibet og derover en dobbelt så stor bue. Alt dette er fjernet senest midt i 1800-tallet. Åbningen havde ligheder med den tilsvarende i Vester Sallerup.
Brunius 1850, s. 116-118.
Hansen 2013, s. 183.
Kor #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk fra 1602.
Altertavle #
Altertavlen er ifølge Bebyggelseregistret m.fl. dateret til 1684.
På predellaen står nadverindstiftelsesordene på latin:
Sedentibus illis sumto Jesus pane cum gratias egisset fregit et dedit illis ac dixit sumite comedite hoc est corpus meum et accepto poculo cum gratias egisset dedit illis dicens hic est sangvis meus novi testamenti qui pro vobis effunditur.
Motivet i storstykket er Nadverens indstiftelse. Billedet flankeres af karyatider, hvoraf den venstre bærer en kalk og den højre et anker og en fugl, Fides og Spes. Vingerne har bruskværk med frugtklaser og masker.
På konsollerne, der bærer karyatiderne i storfeltet, er der knælende kvindefigurer med hænderne i bedestilling.
På bjælkelaget under gesimsen ses et citat fra 1. Kor. 15,7 på latin:
Quod si Christus non est suscitatus inanis fides vestra adhuc in peccatis vestris. 1 Cor. 15 Cap. v. 17. (Men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder.)
Topstykket har et billede af den Opstandne flankeret af kvindelige hermer. Små vinger af bruskværk. Øverst holder to putti en blank tavle med en kongekrone øverst. Det har måske haft Christian IVs monogram.
Wahlöö 2014, s. 281.
Bebyggelseregistret
nc
Døbefont #
Cylindrisk formet kumme. Øverst en rundbuefrise, som nedenfor afgrænses af en rundstav. Derunder store cirkelrunde ringe, som slår en løkke, der griber om den næste ring. Foroven fastholdes den store ring af en lille ring, der er fastgjort på rundstaven. Ringene er fyldt med blade og anden ornamentik. Fontens koniske underside er udsmykket med blade. Foden er kvadratisk med hjørneknopper og et rundt skaft. Den tilhører ikke nogen gruppe.
Bruzelius 1866, s. 58.
Tynell 1913-1921, s. 53.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad. Motivet er en mand, der sidder på en liggende tønde og plukker frugter. På fadets rand foroven står med små bogstaver (afskrevet efter Bruzelius): Bonaventura Jacobsson Weiser og Dorothea Peders Daatter.
Bruzelius 1866, s. 58.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1602. Storfelterne har billeder af evangelisterne sat ind i flere rammer. Det rektangulære felt har en trekantgavl med et englehoved og tandsnitfriser. Sviklerne udfyldes af putti. Inde i den rektangulære ramme er der et rundbuefelt med listekapitæler. Rundbuen er udfyldt med slyngbånd. Inde i det står evangelisten indrammet af rulleværk. Mellem felterne står fritstående søjler med joniske kapitæler, glatte skafter og prydbælter. De står på konsoller med løvemasker. Konsollerne afsluttes forneden af hængekugler, og smalfelterne har hængestykker. Underbaldakinen slutter i en kugle. Teksterne i smalfelterne både foroven og forneden er ændret i senere tid.
Lydhimlen består af fint listeværk, en hængende due og foroven opsatser med små ansigtsmasker i rulleværk. I hjørnerne spir.
Wahlöö 2014, s. 281.
nc
Krucifix #
Krucifixet er ifølge Lena Liepe udateret, mens Claes Wahlöö daterer det til 1400-tallet.
Hovedet er bøjet kraftigt forover, hvilket skyldes en senere ombearbejdning. Tornekronen med de fine snoninger er en senere tilføjelse. Ifølge en optegnelse fra 1897 har der været en paryk af ægte hår. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og udstrakte fingre. Sidesåret er dybt. Lændeklædet har v-formede folder foran og når ned til knæene. Venstre fod er lagt ind over højre.
Korset har en plan forside med kantlister og rundede knopper. Endepladerne med evangelistsymboler er firpasformede og med hjørneblade.
Liepe 1995-2, s. 343.
Wahlöö 2014, s. 281.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne blev opdaget i 1887, men overkalket i 1892. Inden overkalkningen blev de aftegnet af signaturen J.C. De er udført af Snårestedværkstedet , 1325-1350, med undtagelse af Erasmus’ martyrium, som er sengotisk fra omkring 1500.
Kor, nordkappe. Himmelfarten. Kristus er flankeret af to engle med røgelseskar. På hver side af Oliebjerget befinder sig fem personer, hvoraf nogle knæler, mens andre står. Over en af personerne er et lille stykke af et skriftbånd med bogstaverne MA (for Maria). På Oliebjerget er et træ og to dyr.
Skibet, 2. fag. Lykkehjul. Personen på vej op løfter en krone op i hånden, mens den øverste person bærer kronen på sit hoved. De to blade, der udgør den nederste del af hans krop, er sikkert en fejlfortolkning. Personen på vej nedad er ved at tabe sin krone. I tektsbåndene står der: ”Regnabo – Regno – Regnavi”.
I flere af sviklerne er der duer.
Skibet, 2. fag. Kun det forreste af en hest kan ses. På grundlag af en sammenligning med Borreby / Borrby kan billedet tolkes som S. Martin og Tiggeren.
Skibet, 2. fag. Skt. Andreas’ martyrium. Fire bødler er i arbejde. De bærer spidspuldede hatte. Under korset er høje flammer. Til venstre sidder en mand med høj hat og peger på Andreas. Det er sikkert Andreas’ navn, der står i skriftbåndet øverst.
Skibet, 2. fag. Fragment af Skt. Laurentius’ martyrium. Kun flammerne er synlige.
Koret, nordvæg. S. Erasmus’ martyrium. Erasmus selv er kun delvist bevaret. En bøddel drejer på håndsvinget og trækker tarmene ud af ham. To andre bødler foruden en fjerde person med hat står bag vindslen.
Rydbeck, O. 1904, s. 46, 48, 51, 52-53, 112.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 106-107.
Røgelseskar #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Præstetavle #
Præstetavlen er anbragt bag altertavlen - med uddybende forklaringer.