Kirken er opført i 1100-tallet. Sidemurene i skibet er den eneste synlige rest af den ældste kirke. Et kor formentlig uden apsis fra samme byggeperiode er påvist ved en udgravning 1969. Den romanske kirke har haft et smalt romansk tårn, som var opført lidt senere end kirken. Apsis, kor og det østligste fag i skibet stammer fra en senromansk ombygning fra slutningen af 1200-tallet. Kor og skib fik hvælvinger i første halvdel af 1300-tallet. Et våbenhus på kirkens sydside blev opført i samme periode. Det blev fjernet igen 1860-1861. Tårnet fik et højt spir omkring 1630, og et våbenhus på kirkens nordside, der er omtalt 1676, kan have været samtidig med det sydlige, men kan også være senere. Sakristiet blev opført 1729, og tværskibet på kirkens nordside blev bygget 1768. Skibets vestligste fag samt tårnet blev fornyet fra grunden af i 1860-1861. År 1900 blev hvælvingen i skibets østligste fag genopbygget efter et styrt.
Wienberg 1990-4, s. 1-12.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Köpingh 1200, Køping 1201, 1238, Køpinghe 1322, Køpingh 1338, Kiøbinge 1347, Køpinge 1348, Kiøpinge 1477, Købinge 1512, Kybbinge 1516, Kiøbinge 1561, 1569, Kiøffuinge 1579, Kiøbing 1583, 1595, Kiøbinge 1597, Kiøbinnghe 1604, Kiøbinge 1605, Kiøbbinge 1610, 1623, Kiøebinge 1628, Kiøbinge 1629, 1637, 1638, Kiöbinge 1657, 1658.
Kiöbinge 1662, Kiöpinge 1671, 1684, 1712, 1754, Kjöpinge 1783, Kiöpinge 1784, Köpinge 1793, 1825, 1909.
Omkring 1830 kom sognet til at hedde Stora Köpinge, navnet Store Købinge forekommer dog allerede i 1500-tallet i alt 19 gange, men også i 16- og 1700-tallet.
Skib #
Kor #
Alterbordet er et middelalderligt blokalter. Bordpladen er af kalksten. Der er fem konsekrationskors, men intet relikviegemme. Der er skråkant på de tre synlige sider og en lige kant på østsiden.
Karlsson 2015, s. 441.
Altertavle #
Altertavlen er udført af Købingemesteren omkring 1610. Den er rigt udsmykket og med baldakin. I predellaen sidder et relief med en fremstilling af Fodvaskningen. Derover sidder en kraftig gesims med korslammet i en kartouche. På konsollen til venstre ses Fugl Fønix og på den til højre Pelikanen, der hakker sig til blods. På predellaens vinger eller hjørnefyldninger indrammes motiverne af en havfrue med foldede hænder. Motiverne om nord er Adam i Edens Have. I en kartouche ses offerlammet. På den søndre ses Eva og træet med slangen. I en kartouche og til højre hostien, Kristi legeme forvandlet til brød. Derover holder i begge sider et par engle (uden vinger) en laurbærkrans og palmegrene.
I storstykket dominerer et relief af nadveren. Runbuebilledet nord for nadverbilledet med teksten Humilitas med Kristi lidelsesredskaber og det tilsvarende billede på den anden side med teksten Gloria med Kristus omgivet af de syv lysestager fra Åbenbaringsbogen er senere tilføjelser. Disse felter har efter al sandynlighed indeholdt tekster. På soklerne under de fire hermer, der flankerer billederne i storstykket står der: ”1701 – stafferat – Pastor – J. Filenius”. Billederne er dog udført senere end denne staffering. Billedfelterne flankeres af hermer, der fremstiller apostle og dyder. På storvingerne er en fremstilling af Mariæ Bebudelse med Gabriel på den nordlige og Maria på den sydlige vinge i kartoucher omgivet af blandt andet engle og frugtklaser.
Baldakinen hviler på to søjler, der står på figurer af henholdsvis Moses og Johannes Døber. Søjlerne har korintiske kapitæler og søjleskafter, der er rigt udsmykket med beslagværk. Prydbælterne har relieffer med putti, der fremviser korset og marterpælen.
På trekanterne i niveau med baldakinen ses Markus med løven mod nord og Lukas med oksen mod syd. I trekantfelterne i begge sider er en memento mori. Matthæus og Johannes er anbragt på den øverste gesims.
Topstykket har to relieffer med fremstillinger af Jesus i Getsemane Have samt Tilfangetagelsen. Alle reliefferne er malet i en ensfarvet lys farve for at imitere alabaster. De to relieffer flankeres af fritstående figurer, der repræsenterer de teologiske dyder Tro, Håb og Kærlighed.
Over en gesims med beslagværk og engleansigter ses som nævnt Matthæus mod nord og Johannes mod syd. Midt for er en kartouche med Maria i Solgissel.
Maria i Solgissel (se også lydhimlen over prædikestolen) samt Fugl Fønix og Pelikanen er en efterklang af den førreformatoriske billedverden.
Göransson 1977, s. 35-38.
Døbefont #
Foto: Anders Roland. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den firsidede døbefont med dens palmettefrise øverst, rundbue med et seksdelt cirkelornament, tovstave og rundstave i hjørnerne hører til Munkerupgruppen.
Brunius 1850, s. 513.
Tynell 1913-1921, s. 54.
Fontehimmel #
Fontehimlen er ligesom altertavle og prædikestol udført af Købingemesteren.
Göransson 1977, s. 181.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Motivet er spejdere med drueklaser, 4. Mos. 13. I den øverste del af ringen omkring dette motiv står der:
Mathias Maximiliamus parasin(?) patronus ecclesia in M. Kjøbing 1662.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Købingemesteren 1597.
Kurven har fem sider med relieffer forestillende Jesu Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Pinseunderet og Verdensdommen. Smalfelterne ovenover har en kort tekst på latin, der refererer til billedet, og i smalfelterne forneden er der relevante skrifthenvisninger:
- Jesu Fødsel med hyrdernes tilbedelse. Puer natus est nobis. (Et barn er født os.) Es. 9 og Lk. 2.
- Korsfæstelsen. Oblatus est quia volvit. Es. og Joh. 19.
- Opstandelsen. Ego sum resurrectio et vita. (Jeg er opstandelsen og livet.) Joh. 11 og Mk. 16.
- Pinseunderet. Acta 2.
- Verdensdommen. Rom. 14.
På frisen nedenunder ses teksten: ”Dn virtutum ipse / est rex gloriæ. Psal. XXIII. / Magnus Matth. Superint. et / Cano. Lund. ΤRΟXÒΣ Ὅ ΒΙΟΣ. Holger Maler.”
Anna Maria Göransson læser det således, at Peder Johansen Ring var sognepræst, da prædikestolen blev sat op i 1597. Eskil Nielsen og Anders Pedersesn var kirkeværger og Lauritz Myre var foged. Christian Nielsen var kannik i Lund. Han var kirkens patron. Det er ham, der har ladet prædikestolen udføre.
Det virker lidt mærkeligt med Peder Johansen Ring. Lunds Stifts Herdaminne omtaler ham kort:
Peder Ringh war, enligt en anteckning, hwars trowärdighet är owis, prest härstädes redan under katholska tiden, men antog sedan lutherska läran.”
Efter ham nævnes en præst, der hed Morten og Albert Mortensen, der blev præsteviet 1570. Anna Maria Göransson bruger Peder Johansen Ring som belæg for, at både altertavle og prædikestol har katolske træk som Madonnaen. I så fald skulle han have været præst ved i kirken i mindst 61 år fra før 1536 og mindst frem til 1597, da prædikestolen blev sat op, og i yderligere 13 år til 1610, da altertavlen blev lavet. Det holder ikke.
Spørgsmålet er så: Hvem er denne Petrus Iohannes? Er det den Peder Johansen Ring, der var præst ved kirken både før og efter reformationen? Hvis ja, hvorfor nævnes hans navn så på så prominent et sted? Hvis ikke, hvem er han så?
Göransson 1977, s. 28-32.
Pulpitur #
Købingemesteren udførte et pulpitur til kirken 1595. Det findes ikke mere. I Rönbeckiana, Lunds Universitet, findes en afskrift af den indskrift, der har siddet på pulpituret.
Göransson 1977, s. 28, 130.
Kalkmalerier #
Romanske kalkmalerier i apsis, kor og skib er udført af Snårested-værkstedet. Dateringen varierer fra slutningen af 1200-tallet (Haastrup (red.) og flere andre) til anden fjerdel af 1300-tallet (A Catalogue).
Apsis #
Treenigheden eller Nådefaderen? Billedet er delvist skjult bag altertavlen. Dette billede har aldrig været kalket over. A Catalogue beskriver motivet som Treenigheden, men nævner ikke duen. Haastrup (red.) mener Nådefaderen. Han omgives af de fire evangelistsymboler. I et felt mod nord lige over den bort, der afgrænser billedet over vinduerne, ses Matthæus og Markus siddende med en bog ved et skrivebord. Længst mod nord står en engel. I det tilsvarende felt mod syd er kun Lukas bevaret.
Under borten er en buefrise, hvorunder der står en apostelrække. De står med et skriftbånd i den ene hånd og deres attribut i den anden. Apostlene længst mod syd er en rekonstruktion udført af C.F. Krebs i 1900.
Kor #
Koret har kalkmalerier både på nordvæggen og i hvælvet.
Nordvæg #
Mod vest Adams skabelse. Motivet er indrammet af en trekløverbue. Set fra vest står først en engel, dernæst Skaberen og bag et viekors Adam, der sidder på en lille forhøjning. Bag Skaberen vokser et træ, som bærer frugt, Kundskabens Træ.
Over trekløverbuen peger en person op mod billedet ovenfor, der forestiller en engel, som måske har holdt en fakkel.
På den anden side af nichen med et epitafium er en fremstilling af Syndefaldet. Kundskabens træ udfylder ligeledes en trekløverbue. Det øverste af slangen er væk. Eva holder et æble op til munden, og det gør Adam formodentlig også. De skjuler begge deres nøgenhed med store blade. Ovenover ses en engel med en brændende fakkel, der vender nedad, samt et skriftbånd.
Hvælv #
Østkappe #
Kong David eller Salomon sidder på en trone med kongekrone og et scepter i venstre hånd. Ved siden af tronen ligger to leoparder med ranker, der udgår fra deres mund.
Kongen er flankeret af Bebudelsen. Gabriel står til venstre og peger over mod Maria, der står til højre med sin ene hånd løftet og hovedet let bøjet. Helligåndsduen kommer ned mod hende fra skyen. Ved alle tre personer er der et tomt skriftbånd. Yderst i hver side en due med ranker.
Sydkappe #
Det er formodentlig Moses, der sidder på en trone. Fra hans pande udgår der noget, der ligner et horn. I højre hånd holder han en bog og i venstre et tomt skriftbånd. På begge sider af tronen ligger en grif. Fra den ene udgår en ranke.
Til venstre ses Besøgelsen, hvor Maria og Elisabeth omfavner hinanden. Skriftbåndet over dem er tomt. Til højre ses Jesu Fødsel. Maria sidder i barselssengen og holder barnet på armen. Æslet og oksen står ved krybben, og over dem ses stjernen. Øverst i kappen breder en engel sine vinger ud.
Nederst i hvert hjørne sidder en påfugl.
Vestkappe #
En profet sidder på en trone med en bog venstre hånd og et tomt skriftbånd i højre. På begge sider af tronen ligger et fabeldyr med ranker, der går ud fra munden.
I billedets venstre side sidder Josef som en fortsættelse af Jesu Fødsel i sydkappen. Han har en jødehat på hovedet, som han træt hviler i hånden. I højre hånd holder en stav. Over ham er et tomt skriftbånd. Det kunne se ud, som om han har to hoveder og to hatte, men det er formodentlig maleren selv, der har rettet i sit billede. Ved afdækningen er begge varianter således kommet frem. – I billedets sydside ses Fremstillingen i Templet. Simeon knæler ved alteret, der har en overbygning som et ciborie. På alteret står en kalk dækket med et klæde, og ovenover hænger en olielampe. Billedet fortsætter i nordkappen.
Nordkappe #
En person sidder på en trone. Det er umuligt at afgøre, om det er en mand eller en kvinde. Personen holder en bog i højre hånd og et tomt skriftbånd i venstre. På begge sider af tronen ligger en leopard. Fortsættelse af Fremstillingen i templet fra vestkappen. Maria frembærer barnet på armen. Bag hende står en kvinde med to duer. Over dem er et tomt skriftbånd. – I kappens østside ses Jesu Dåb. Nederst i begge hjørner er en fugl. Kompositionen med en tronende person som hovedmotiv og fortællende billeder på hver side er ualmindelig. Den forekommer dog i stor skala i Ringsted S. Bendts kirke.
Skib 1. fag #
Billederne i dette fag er nymalet af C.F. Krebs i 1900. Rekonstruktionen er ret fri i sammenligning med Snårestadværkstedets fremstillinger af samme motiv i andre kirker. Motivet er Verdensdommen, der fordeler sig således:
- Østkappe: Kristus som dommer.
- Sydkappe: S. Mikael overvinder dragen.
- Vestkappe: Mikael Sjælevejer.
- Nordkappe: De dødes opstandelse.
Skib 2. fag #
Østkappe #
Abrahams Skød. Abraham sidder med sjælene i skødet. Til venstre knæler en munk eller en præst med tonsur og løfter en kalk med brødet op mod Abraham. Over ham et næsten udvisket skriftbånd. Til højre knæler en anden person. Ved ham er der et skriftbånd med teksten Aqvinvs. Disse to er donorer.
Sydkappe #
S. Laurentius. I skriftbåndet står der: La[v]renciv[s].
Vestkappe #
S. Nikolaj.
Nordkappe #
Johannes Døber. Han står med Gudslammet i højre hånd. Med et sværd peger han på en skikkelse, der ligger under hans fødder. I skriftbåndet over ham står der: Sanctvs Io[han]n[es baptis]ta.
Rydbeck 1904, s. 110-112.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 108-113.
Haastrup (red.) 1986-1992, bd. 3, s. 38, 92-95.
Stangier 1995, s. 181.
Klokke #
Den lille klokke er støbt 1611 og bærer en indskrift på latin.
Runesten #
Foto: Jorchr. Wikipedia. Licens: CC BY-SA 3.0 Billedet er ikke redigeret.
På kirkegården står en runesten fra perioden 970-1020. På stenen står der i oversættelse: Vrest/Orrist og Nøk og Kruse rejste denne sten efter Abe/Ebbe, deres fælle, en god dreng.