Kirken er opført i første halvdel af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor (uden apsis). Et tårn menes at være opført i senmiddelalderen. I samme periode blev der bygget et våbenhus foran sydindgangen. I 1400-tallet fik kirken hvælvinger, og i 1500-tallet fik tårnrummet et stjernehvælv. Der var en åbning mellem tårnrummet og skibet. Indtil 1690 stod døbefonten i tårnet. En korsarm blev opført på skibets nordside i 1746. 100 år senere fik C.G. Brunius til opgave at opføre en korsarm mod syd, mens korsarmen mod nord blev gjort bredere. Ved samme lejlighed blev de ældre vinduer udvidet. 1894 blev det nuværende femsidige kor opført, mens det middelalderlige kor blev nedrevet.
Historik #
Kancelliets Brevbøger 7. marts 1570:
Befaling til Hr. Hans Brolægger, Stiftsskriver i Lunde Stift, at lade Sognemændene i Ausaas og Strøbelstrup Sogne beholde dette Aars Kirketiende til Istandsættelsen af deres meget bygfaldne Kirker, dog skal han paase, at den kun anvendes dertil.
I våbenhuset står en sten med romansk ornamentik.
Stednavn #
Strypilsthop 1241, Strypelsthorp 1334, Strøppelstorppe 1465, Strøbelstrup 1502, Strøvelstorp 1524, Strøbelstrup 1570, Strebelstrup 1584, Strøbelstrup1584, Strøbbelstrup 1598, Strøelstrup 1606, Strøvelstrup 1608, Strøbelstrup 1609, Strøuelstrup 1611, Stribbelstrup 1615, Strøbilstrup 1616, Strebelstrup 1621, Strøbbelstrup 1623, Strøbelstrup 1630, 1632, 1636, 1640, 1654, Strøuelstrup 1654, Strøffuelstrup 1656, Strøfuelstrup 1657.
Ströfwelst(o)rp 1662, Ströfwellstorp 1670, Ströbelstrup 1671, Ströfwelstorp 1684, Ströfwelstrup 1688, Ströfvelstorp 1713, Ströfwelstorp 1713, 1726, Ströfvelstorp 1734, 1754, 1757, Ströfwelstorp 1777, 1782, Ströfvelstorp 1813, 1835, 1840, 1850, 1855, Strövelstorp 1857, 1859 Ströfvelstorp 1909, Strövelstorp 1928.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er hugget i kalksten fra Ignaberga / Egnebjerge i 1927 og er en kopi af døbefonten i Tikøb kirke, Sjælland. Ranken er dog modificeret.
Tynell bemærker, at der mangler en middelalderlig døbefont, og gør opmærksom på, at en stenfont nævnes i en inventarieliste fra 1662. Heri hedder det også, at der er ”en Messingskiedell att hente vand udi”.
Tynell 1913-1921, s. 117, 155.
Mackeprang 1941, s. 362-363.
Dåbsfad #
I bunden af dåbsfadet er en fremstilling af Mariæ Bebudelse omgiven af en række bogstaver, som ikke giver mening. Uden om bogstaverne er der springende hjorte ligesom på fadets rand.
Derudover er der indridset to våbenskjold blandt andet med initialerne IK og årstallet 1637-
Kalvariegruppe #
Kalvariegruppe fra første del af 1500-tallet.
Kristusfigurens hoved hælder mod højre. Tornekronen er sekundær, idet den oprindelige er forsvundet. De lange arme er udstrakt diagonalt, og hænderne er halvt lukkede. Sidesåret er lille og halvcirkelformet. Lændeklædet er drejet rundt om begge ben og bundet i venstre side. I højre side står en stor fold ud. Venstre fod er drejet indad med højre fod øverst.
Korset har en rundet forside med kantlister, men ingen knopper. Midterskiven er lille og rund. Endepladerne er firpasformede med evangelistsymboler og hjørneblade.
Maria står med hovedet hældende mod venstre. Hænderne er foldet foran brystet. Hun bærer hovedtørklæde.
Johannes har også hænderne samlet foran brystet. Han er iført kjortel og kappe.
Bemalingen er ikke oprindelig.
Liepe 1995, s. 199.
Liepe 1995-2, s. 344.
Kalkmalerier #
Over hvælv er der tidligt romanske kalkmalerier fra to perioder: før 1175 og omkring 1175. I stjernehvælvet i tårnrummet er der en dekoration fra 1425-1450 og på skibets sydvæg et fragment fra o. 1500.
Den romanske udsmykning tilskrives af nogle forskere Sirekøbingeværkstedet, mens den ifølge Susanne Stangier er for fragmentarisk til, at den kan henføres til nogen bestemt gruppe.
Den sengotiske udsmykning er udført af Helsingborgværkstedet.
1. periode før 1175 #
På skibets nordvæg over hvælv er der to kalkmalerier.
Motiv med djævel. Djævlen har fem horn. Den binder et reb rundt om fødderne på en mand. Kun det nederste af manden er bevaret. Hans fødder er i niveau med djævelens bryst, og med hænderne griber han fat i djævelens horn.
Det andet motiv er ikke identificeret. Højre halvdel af en mand er bevaret. Hovedet mangler. Han holder et firbenet dyr muligvis over skuldrene. En mørk aflang genstand, som måske er et pilekogger, hænger over hans venstre skulder. Han er formodentlig jæger.
2. periode o. 1175 #
Over hvælv er der bevaret nogle uidentificerede motiver fra omkring 1175.
På nordvæggen er bevaret det nederste af to stående personer, som er vendt imod hinanden. Den østligste er en engel. Den nederste spids af en vinge er bevaret.
I hjørnet mellem nord- og østvæggen ses et motiv, som muligvis hænger sammen. På østvæggen ses det øverste af et alter med noget, som kan være en kalk. På nordvæggen er der to bygninger, hvoraf den ene har et tårn og den anden en stor portåbning.
Derudover er der nogle få farvespor og fragmenter af to andre uidentificerede motiver.
3. periode 1425-1450 #
I stjernehvælvet i koret er der i det sydøstlige hjørne et hoved af en mand. Dertil kommer bemaling tre steder på ribberne.
4. periode o. 1500 #
Uidentificeret motiv på sydvæggen. Det er et fragment, hvor man kan se nogle nøgne grene samt nogle farvespor.
Stangier 1995, s. 279, 294.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 120-121.
Ristning #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Ristning på sandstenskvader ved en vestlige indgang.
Gravsten #
Olaus Gheut #
”Olaus Gheut miles hic jacet cum uxore Elena mcccccii. – To Vaaben over hinanden: Ged og Algudsen (tre Regnbuer). Gedvaabnet har som Skjoldtegn ikke tre Halvmaaner, men vistnok Slægtens Hjelmmærke. Kvindevaabnet stemmer ikke med Stamtavle i D.A.Aarb. Hr. Oluf Ged var endnu i Live 1505. – Evangelistcirkler. C. 240 x 128.”
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 163-164.
Tyge Krabbe og Ane Rosenkrantz #
Ano 1541 Løverdag nest effter trinitatis søndag bleff under tene steen begraven erlig welby[rdi]g mand oc strenge reder her thyge krabbe tiill vegholm danmarcks rigis marsk oc hans hustru frue ane rosenkrans.
Under den øverste linje står der:
Offwer hves siele gud seg nadelig forbarme.
Stenen viser en kunsthistorisk overgang fra gotik til renæssance. Parret står under en gotisk kølbue, som består af to renæssancevolutter, som foroven afsluttes af to væderhoveder. Fra deres munde udgår to akantusranker mod våbenskjoldene i sviklerne. Buen hviler på pilastre, som er udsmykket med kandelabrer.
Også skriften betegner et nybrud. Den er det tidligste eksempel på anvendelse af latinske majuskler på dansk.
Paulsson 1915, s. 45.
Otterstedt 1929, s. 50 og 75-76, 208.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 129, bd. 2., s. 188.
Mogens Krabbe og Karine Giedz #
Mogens Krabbe til Vegeholm døde ”det anit Aar y den suenske feide” og blev begravet 1564, 28. juli, som var S. Simonis aften, med Fru Karine Giedz til Rydzeholm, død 22. september 1587.
Der er 2 x 8 aner, hvoraf de 2 x 2 er hjelmede. Våbenskjoldene på pilastrene er adskilt af vandrette linjer.
Hans hjelm ligger ved hans venstre fod, mnes han holder et sværd i venstre hånd og en stridshammer i højre. Mellem dem ses et krucifix. Buen har form af et tagspær. Ved bueansatserne er der blevet plads til de to vingede evangelistssymboler. De to firfodede ses i tekstfeltet.
Otterstedt 1929, s. 53, 109.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 302.
Niels Krabbe og Beritte Skave #
Niels Krabbe døde 22. april 1584. Hendes dødsdato mangler.
Han står med en stridshammer. Dette træk er sikkert kopieret fra faderens gravsten. ”Hun er modelleret med finere kunstnerisk Følelse, og begge Figurer vidner om en uvant Stræben efter livfuld Effekt, der er i Kontakt med den nyopdukkende Barok.” (Jensen, bd. 2., s. 127).
Otterstedt 1929, s. 118-119 og 211.
Jensen 1951-1953, bd. 2. s. 126-127 og 307.
Gravsten #
Her hviler erlig oc velbyrdig mand Mogens (Krabbe) til Vegholm … anno 15.. .. døde.
Det andet tekstfelt er ikke helt så slidt:
Her hvos (+) sin fader hviler erlig oc velbiurdig mand Niels Krabbe til Wegholmb. Hans moder var erlig oc welbivrdig fru Elsebe Br… til … b… oc … fød paa Wegholmb … oc … for sin … anno 1630 …
Peder Poulsen #
Mellem Kristus monogrammer i cirkler i hvert af de øverste hjørner står der:
Denne sten hafver ieg Peder Polsen bekostet oc hørrer mig oc min arvinger(?) til.
Teksten er anbragt i to kolonner indrammet af rundbuefelter med kragsten. I svikkelfeltet et hjerte.
Teksten i det første felt er udslidt, men noget kan læses i det andet felt:
Hodie mihi cras tibi. – Her vnder hviler den salige qvinde … Olvfsdater … døde
Præstetavle #
