Den nuværende kirke blev indviet 1878 efter, at den gamle var revet ned og byggemateriale blev genbrugt. På kirkegården ligger rester af den gamle kirke.
C.G. Brunius beskrev den middelalderlige kirke sådan: Det var en lille kirke. Skibet havde to krydshvælv og koret et, mens apsis havde kuppelhvælv. Skibet var forlænget i vest (1758) og havde et våbenhus på sydsiden. – Om apsis hedder det:
Rundelens ytte är till nedre hälften slätt och har å den öfra fem fält, hvilka, 6 tum djupa, betäckas med dubbla rundbåger, som hvila på halfkolonner och kragstenar deremellan. Halfkolonnerne ha dels släta, dels bladprydda baser, vridna skaft och tärningformiga kapiteler.
Nogle skulpturfragmenter herfra er bevaret på Lunds Universitets Historiska Museum. På det grundlag antages det, at Morten Stenmester var bygmester.
Murene var opført af tilhuggede kampesten, mens der ved hjørner og dør- og vinduesåbninger var anvendt sandsten.
1858 var biskop Johan Henrik Thomander på visitats. Han havde ingen bemærkninger til kirkebygningen, som netop var hvidtet og nydelig. Måske var han mest optaget af at få sin svigersøn indsat i embedet.
Ved en provstevisitats 1864 betegnes kirken som alt for lille med 180 siddepladser til en befolkning på 1.000. Provsten betegnede kirken som forfalden, tarvelig, fugtig og usund og afviste tanken om en tilbygning. Kirkeejeren havde ikke foretaget vedligeholdesarbejde siden 1820’erne. Derfor var en helt ny kirke nødvendig.
Der opstod en strid med kirkeejeren om betaling for en ny kirke. Det endte med, at sognet selv påtog sig ansvaret og optog et lån.
Brunius 1850, s. 183.
Rydbeck, M. 1936, s. 170, 183.
Ingers 1947, s. 736.
Fernlund 1982, s. 94-96.
Stednavn #
Swalleue 1120, Swaleff 1423, Sualøf 1564, Sualløff 1569, Sualdøe 1601, Sualdø 1611, Suallø 1613, Sualløe 1616, Sualle 1618, Sualloff 1621, Sualdøe 1625, Svale 1627, Sualløuff 1627, Svaløe 1629, Svale 1632, Sualløe 1636, Sualøe 1639, Svalløf 1640, Sualøff 1651.
Swalöf 1671, Svallöe 1677, Svalu 1684, Swallö 1690, Svalöf 1812, Svaluf 1835, 1840, Svaluf 1841, 1846, 1860, Svalöf 1909, Svalöv 1964.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Munkerup-, Munkarpgruppen, men har lodrette sider og ikke skrånende. Den har fals og udtømningshul. Kun en side på kummen er udsmykket- En søjle i hver side og en midtersøjle bærer to rundbuer. Her sidder Kristus med en bog i venstre hånd. Højre hånd er løftet. I det andet felt ses Peter med nøglen.
Tynell 1913-1921, s. 87.
Dåbsfad #
Der er et dåbsfad af messing fra 1647. Motivet er Jesu Dåb. På randen står der i to rækker:
Lader smaa børn komme til mig och forhindrer dem icke thi Guds rige hører saadanne til. Marc X.
Denne er min elskelige søn udi hvilken ieg hafver behagelighed. Matth III ver XVII – 1647.
Indvendig i fadet ses våbenskjoldene for Beck og Lindenov og følgende sætning:
Dette beken til Swalloff kirke haffer W B (velbårne?) man Sten Beck til Wanas K M offerste rentemester och befallinges mand udi hert wad klaster (Herrevad Kloster) med sin W B F (velbårne frue?) Ide Lindenow laade bekoste.
Sten Beck var født i København 1603 og døde sammested 1648. Han ejede en række godser på Sjælland og Vandås i Skåne. Han var endvidere forlenet med Bakke Kloster i Norge til 1641, hvorefter han blev forlenet med Herrevad Kloster, Skåne. Fra 1628 til sin død var han rentemester, en stilling, som hans far havde haft før ham.
Dansk Biografisk Leksikon
Bebyggelseregistret
Krucifix #
Et krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen er snoet. Intet sidesår. Lændeklædet er kort og bundet midtfor. Højre fod lagt ind over venstre.
Korset har en svagt rundet forside, kantlister og halvrunde knopper.
Bemalingen er fra en senere tid.
Liepe 1995-2, s. 345-346.
Madonna #
Tronende madonna fra begyndelsen af 1400-tallet.
Maria sidder på en bænk. På hovedet ses rester af en krone. Hun er iklædt kjortel og kappe. Barnet står på hendes højre knæ og er iført en lang kjortel.
Figuren findes på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 141.
Liepe 1995-2, s. 345.
Processionskors #
To processionskors af kobber fra 1200-tallet. Det har muligvis været forgyldt. De har sikkert været anvendt parvis. Se mere om processionskors under Birke. Parvise kors er også kendt fra Blenterup og Fledie.
Billederne viser henholdsvis for- og bagside.