Kirken er fra slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet og er opført med skib, kor og apsis. Spor af en tilmuret sydportal blev fundet ved en undersøgelse 1994. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skibet og sikkert også i våbenhuset. Tårnet er fra senmiddelalderen. Sin nuværende udformning fik det dog først i 1600-tallet. Kirken blev hårdt medtaget under skånske krig. Meget inventar blev stjålet. Det nuværende apsis er fra 1787, men bygget på grundmurene fra det gamle.
Stednavn #
Toffta 1356, Toftæ 1361, Toffte 1395, Toftæ 1428, Toffte 1475, Toffta 1493, 1494, Toffte 1495, Thofftte 1500, Toffte 1530, Toffthe 1546, Thofte 1565, Toffte 1569, 1613, Thoffte 1616, Toffte 1616, Tofte 1621, Toffte 1627, 1634, 1636, Toffte 1640, Tofte 1644, Toffte 1645, 1648, Tofte 1652, 1657.
Tåffta 1662, Tofta 1670, 1676.
Skib #
Kor #
Alterbilledet er malet af Alexander Malmquist i 1830’erne.
Alterkalk #
I våbenhuset hænger et billede af kirkens gamle kalk med følgende tekst:
Nattvardskalk gjord till Tofta kyrka 1623, blev krigsbyte under skånska krigen troligen 1677, finns nu i Reftele kyrka.
Reftele ligger syd for Gislaved i Småland. På bægeret står følgende:
Gudi tjl ära är denna Kalk utvidgad ock renoverad år 1802. Då varnde Pastor Mag:r Bengt Hagelberg.
På foden:
Anno 1623 lod Niels Jørgensen ridefoeget til Landscrone slot giöre denne kalck til Toffte kircke oc da H Rasmus Red
Og på bunden:
ersen + sogneprest
Red i Rasmus Red er sikkert en fejllæsning af Ped, som fortsætter på bunden med ersen, idet kirkens præst i årene både før og efter 1623 hed Rasmus Pedersen.
Cawallin 1856, s. 298.
Krucifix #
Udateret krucifix.
Hovedet hælder til højre. Tornekronen er snoet. Armene er rekonstrueret, idet de oprindelige arme er borte. Bredt lige sidesår. Lændeklædet er knælangt og bundet i siderne. Fødderne er korslagte med højre over venstre.
Korset er ikke originalt.
Liepe 1995-2, s. 349.
Kalkmalerier #
Et enkelt romansk kalkmaleri er synligt på skibets nordvæg over hvælv mellem 1. og 2. fag. Det forestiller S. Kristoffer, men kun det øverste er synligt. Det er uden forbindelse til de øvrige romanske kalkmalerier.
A Catalogue 1976, bd. 3. s. 142.
Stangier 1995, s. 295.
Wahlöö 2014, s. 307.
Præstetavle #
Klokker #
Kirken har to klokker af høj alder.
Den lille klokke #
Den lille klokke er støbt af Olav Henriksen Kegge eller Olavs Hinrici Kege. Der ganske vist på klokken, at ”Onste gjorde mig”, men det er sikkert en støber, der har arbejdet for Olav Henriksen, idet klokken bærer hans segl.
Teksten på klokken er:
Ave Maria gracia plena. Onste me fecit. (Ave Maria fuld af nåde. Onste gjorde mig.)
Datering: 1300-tallet.
Brunius 1850, s. 584.
Uldall 1906, s. 62.
Den store klokke #
Den store klokke er støbt af Borchart Gelbgiesser, 1585-1613. Den har bladfriser og en inskription af ukendt indhold.
Nyrop 1882, s. 257-260.
Bebyggelseregistret