Kirken er opført i 1100-tallet og bestod oprindeligt at skib, kor og apsis. Tårnet kan være samtidigt eller opført noget senere. Det er ikke bygget i forbandt med skibet. Den er bygget af Oksiemesteren. Dette bygges på to skulpturer af dyr i triumfbuen. I middelalderen blev der bygget et våbenhus på skibets sydside.
I 1400-tallet blev tårnet bygget om, og skib og kor fik krydshvælv. Gavlene på skib og kor er fra 1600-tallet. De store vinduer er fra 1869, og tårnet blev bygget om 1890.
Tegning fra Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. Juni 1858. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Brunius 1850, s. 161.
Rydbeck 1936, s. 170.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Tummendorpe 1393, Thomeroppe 1507, Tommerup 1532, Tomorp 1547, Tomerup 1561, Tømmeruppe 1565, Tommerupp 1569, Tommerup 1572, Thomerup 1573, 1574, 1590, Thommerup 1590, 1593, 1598, Tommerup 1603, Thommerup 1605, 1608, Tommerup 1610, 1611, 1612, Thommerup 1613, 1616, Tommerup 1616, Thommerup 1617, Tommerup 1620, Tommorp 1622, Thommerup 1624, Tommerup 1624, Tømmerup 1624, Thommerup 1626, Tommerup 1626, 1629, 1630, Thommerup 1630, 1634, 1637, Tommerup 1639, Thommerup 1641, 1643, 1645, Tommerup 1646, Thommerup 1647, Tommerup 1650, 1651, 1654, 1655, 1656, 1657.
Tommerup 1661, 1671, Tommarp 1684, Tommerup 1712, Tommerop 1712, Tomarp 1749, Tommarp 1754, 1765, Tomarp 1778, Tommarp 1784, Tommerup 1812, Tommarp 1825, 1840, Tomarp 1878, Tommarp 1881
Västra Tommarp 1909.
Skib #
Kor #
Korbue #
Begge skulpturer er tæt forbundet med Morten Stenmesters kunst. Begge figurer er udført i kridtsten, mens Mortens skulpturer er i sandsten. Løvens bånd, som er pyntet med huller, og som løber rundt om brystet og op over ryggen ved halen, og som ender i en palmet, har sine forbilleder i domkirken og lighed med en løve i Kvidinge. Båndet forekommer også på væderen.
Rydbeck 1936, s. 184-187, 195.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Relief af løve med to mindre løver på ryggen. Stenen har været indmuret i den sydlige del af triumfvæggen. Den har været skjult af det senmiddelalderlige hvælv, men blev fundet, da det blev revet ned i 1901. Hovedet er ødelagt, og det har det formentlig været allerede inden, den blev sat ind i muren.
Rydbeck 1936, 183-184.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Borbygruppen. Den har afløbshul, men ingen fals. Den er helt uden udsmykning.
Teksten øverst på kummen er tilføjet i 1672 og er fra Joh. 3,5: ” Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.”
Tynell 1913-1921, s. 93.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er af tin. I bunden af fadet er en fremstilling af Jesu Dåb. På randen er der et væld af motiver samt teksten: ”Deo et ecclesia Tommeropensi sacrum pastor Iacobo Laurentio Crucisor Anno 1647.”
Sognepræst Jakob Lauritsen kaldte sig Crusisor(anus), fordi han var født i Korsør.
Cavallin 1854-1858, Andra delen, s. 171-172.
Prædikestol #
Prædikestolen er ifølge teksten på døren fra 1649. Næsten al maling blev fjernet 1902. Kun tekstfelterne står tilbage.
Storfelterne er rundbuede med udskårne figurer af evangelisterne. Deres navne fremgår af felterne nedenunder.
Skulpturerne på hjørnerne forestiller Peter, Johannes, Kristus, Andreas og Jakob den Yngre (eller måske den Ældre, men han mangler muslingeskallen).
Smalfelterne foroven har et citat fra Hebr. 4,12: ”Guds ord er levende og virksomt og skarpere en noget tveægget sværd.”
De nederste smalfelter har korte citater fra evangelisten ovenover:
- Matthæus: Ferte fruct. Matt, 3,8. Det er en forkortet gengivelse af ” Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver.”
- Markus: Citatet er angiveligt fra Mark. 10,6.
- Lukas: Mitto vos ut agnos inter lup. “Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.” Luk. 10,3.
- Johannes: Ego sum lux mundi. ”Jeg er verdens lys.” Joh. 8,12.
Den ottekantede lydhimmel har englehoveder på konsollerne og en gesims med æggestav og tandsnit. Lydhimlen har øverst spir og opsatser med bruskværk og en maske. I lydhimlnes smalfelt læses: Doce metua statuta labiis meis recenseo omnia jura. ”Med mine læber opregner jeg alle de bud, du har givet.” Ps. 119,13.
Døren til prædikestolsopgangen har øverst spir og opsats som på lydhimlen. På døren står der: Exsruct pulpitum hoc an. MDCXLIX præs. Dn. Tag tot superatt doct. Pet Winst. Præp M Seb Matt. Past.D Jac. Laur Cruc. TUT. A.M.P.A. – Prædikestolen er med andre ord lavet, mens Peter Winstrup var biskop i Lund, Bastian Madsen Odder var provst i Skydts herred og Jakob Lauridsen Korsør (se også dåbsfadet) var sognepræst.
Kalkmalerier #
Apsis og kor har haft romanske kalkmalerier, mens der er bevaret sengotiske kalkmalerier i skibets første fag.
Apsis #
Foto: Otto Rydbeck. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Romanske kalkmalerier i apsis og kor er forsvundet og kendes kun fra akvareller og fotos fra før ombygningen.
Akvarel af Otto Rydbeck, juni 1901, fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En del af Kristus, der sidder på regnbuen, kan ses samt noget af mandorlaen. Noget af Markusløven er synligt. Foroven til venstre ses noget af en figur, som ifølge Rydbeck er en person, der spiller harpe, mens A Catalogue mener, det er Matthæus’ vingede person. Længst mod nord (til venstre) ses Johannes og Maria.
Akvarel af Otto Rydbeck, juni 1901, fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Nedenfor den tronende Kristus og Maria og Johannes ses nederst to apostle, hvoraf den ene holder en skriftrulle. De er rester af en hel apostelrække.
Den lodrette bort består af medaljoner med blomster, hvis blade går ud over medaljonen. Medaljonerne veksler med kvadrater med blomsterdekoration. De enkelte elementer er forbundet med hinanden med prismestave.
Akvarel af Otto Rycbeck 1901 fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Denne bort er fra tribunbuen. Maleren har dog rettet den ud, som han noterer på akvarellen. Fra palmetten udgår en buet ranke, der i mellemrummene støder sammen med en tilsvarende ranke fra palmetten ved siden af. Hvor de to ranker mødes, vokser en stiliseret blomst nedad.
Disse to borter har givet navn til Tommerupværkstedet, der omfatter Bjuv, Fjelie, Härslöv / Herslev og Lannaskede (Småland). Dertil kommer at værkstedet har en efterfølger i Åhus og Brösarp / Brøserup.
Stangier 1995, s. 113, 214, 297.
Kor #
Sydvæg over hvælv: Uidentificeret motiv, som måske er en scene fra Barndomshistorien.
Nordvæg over hvælv mod vest: Kongernes Tilbedelse. De vandrer frem i knælange dragter. I baggrunden ses en by, som kan være Jerusalem. O. Rydbeck nævner også Jomfruen, der sidder med barnet på en trone.
Nordvæg over hvælv mod øst: Flugten til Ægypten. Kun den nederste del af billedet er bevaret.
Vestvæg og nordvæg over hvælv: Landskab på vestvæggen fortsætter på nordvæggen. En gruppe mænd iklædt knælange kjortler ser mod øst.
Akvarel af Otto Rydbeck, august 1901, fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Nordvæg mod øst: En helgen velsigner en gruppe personer. En mand med skæg og rund hovedbeklædning har løftet begge hænder. Imellem ham og helgenen står en dreng med en kalk i venstre hånd, idet han laver en gestus mod gruppen af mænd.
Østvæg: Rester af landskab med træer.
Skib #
På skibets østvæg ses rester af en bort.
A Catalogue 1976, bd. III, s. 216-217.
I skibets 1. fag er der afdækket sengotiske kalkmalerier, som ikke omtales i A Catalogue.
Østkappe #
I østkappen ses Maria i solgissel mod nord. Hun er kronet og står på månens bue. Barnet holder hun i højre arm og rigsæblet i venstre hånd. I kappens sydside ses endnu en kronet skikkelse. Det er temmelig utydeligt, og kun kronen, noget af ansigtet, højre skulder og fødderne er tydelige. Det er et udendørs motiv, idet der er græs ved fødderne.
I fligen under Maria ses Jonas og Hvalfisken med teksten Jonas. Han er skægget, og hvalfisken er skællet. I fligen under den anden kronede skikkels ses nogle utydelige farvespor.
På gjordbuen findes en tekst.
Sydkappe #
Billederne i sydkappen er gået tabt.
Vestkappe #
Billedet i kappens sydside er ret medtaget. Der ses en stående person med krone på hovedet og en stav. I nordsiden ses Olav den Hellige med krone, økse og pokal. Underliggeren har en dragekrop og bærer kongekrone.
I fligen i sydsiden er ingenting at se. I nordsiden er et utydeligt billede, som kan ligne en skikkelse iklædt en kappe. Til venstre en stor fugl. Det er meget usikkert, hvad det forestiller.
Nordkappe #
Centralt i kappen ses Marias syv sorger markeret af de syv sværd. For hendes fødder ligger hendes døde søn. Den del af billedet er lidt utydeligt, men man kan se, at hans overkrop er nøgen samt naglegabene i fødderne. Til højre knæler en skægget mand i bøn. Hatten ligger foran ham, mens han holder hænderne i bøn med en rosenkrans. I kappens østside (til højre i billedet) ses Jesus som Smertensmand. I kappens vestside står S. Catharina med sværd og hjul.
I fligen under S. Catharina er der ingen motiver. I fligen under Smertensmanden fortæller en indskrift, at det er Set og Adam, man ser. Om Set hedder det i 1. Mos. 4,25: “Adam lå igen med sin kone, og hun fødte en søn og gav ham navnet Set. ‘For Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, for ham slog Kain ihjel,’ sagde hun.” Billedet viser formodentlig Adam, der lægges i graven, for det var Set, der førte slægten videre efter Adam og Eva.
Præstetavle #
Præstetavle.
Epitafium over sognepræst Hans Jørgensen Alsing. Han var født på Als i 1630, blev præst i Tommerup 1657, hvor han døde 1708. Han var gift to gange, og det er formentlig hans anden kone, der ses på billedet.
Cavallin 1854-1858, Andra delen, s. 171-172.
Familieportræt af sognepræst Hans Lauritsen, 1603-1631. Han var født i Bunkeflo 1581, hvor faderen var præst, studerede i København og senere i udlandet. Som 22-årig blev han sognepræst i Tommerup-Skegrie 1603 og var i embedet til sin død 1631. Han blev gift med forgængerens enke. Sammen havde de ni børn, hvoraf de fem døde som små.
Cavallin 1854-1858, Andra delen, s. 170.
Gravsten #
Foto: Harald Olsson, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Gravstenen til venstre er fra 1700-tallet, mens den til højre er fra 1599.
Klokker #
Tuschtegninger lige inden omstøbningen, fotograferet af Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En lille klokke fra 1480 er smykket med en rundbuefrise. Omkring den øverste kant har den en inskription:
Anno domini mcccclxxx fusa sum in honore dei et beate Marie virginis sancti Andree Magdalene Georgii.
Klokken blev omstøbt september 1890.
Brunius 1850, s. 586.
Riksantikvarämbetet