Kirken opført 1862 og erstattede en middelalderlig kirke, hvor kun grundstenene er bevaret.
Den gamle kirke bestod af skib, kor og apsis. Nord- og syddørene havde en rundbue. Foran syddøren var der et våbenhus, og foran norddøren et større firkantet tårn. Skibet har oprindeligt haft små rundbuede vinduer. Der var otte hvælvinger båret af pilastre på nord- og sydvæggene samt fire ottekantede midterpiller. Koret var udvidet mod syd og havde fået en dør. På nordsiden af koret var der et mindre firkantet tårn med et stort krydshvælv. Det store tårn havde gavle mod nord og syd, mens det lille tårn havde gavle mod øst og vest. Alle gavle havde kamtakker. Det var en kirke, som ifølge Brunius havde et tiltalende udseende.
Model af den gamle kirke.
1858 blev både byen og kirken hærget af en ildebrand. I stedet for at genopbygge, valgte man at rive ned og bygge nyt.
Grundstenene fra den gamle kirke ligger i byen lidt væk fra kirken.
Brunius 1850, s. 175-176.
Ingers 1947, s. 733-734.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Thorechowe 1344, Torekov 1344, Torekow 1489, 1514, Torekou 1529, Torekov 1565, Torrekou 1577, Torekouff 1582, Toreko 1590, Thorreko 1594, Torekou 1598, Tuorekou 1611, Torrekou 1614, Thorekou 1620, Torrekou 1624, Torekoe 1628, Torrekou 1628, Thorekau 1636, Torekoe 1636, Torekow 1640, Thorechow 1645, Thorrekoe 1646, Tureko 1650, Tureko 1657, Toreko 1658.
Toricko 1662, Thorekou 1667, Torekow 1670, Torekov 1671, Toroko 1673, Toreckow 1674, Thureko 1675, Toreko 1684, Torekou 1685, Toricho 1692, Torikou 1694, Torickou 1713, Torekow 1720, Toreckou 1737, Torekow 1760, Torekov 1797, Toreko 1812, Torekov 1836, 1844, Torekow 1846, 1849, 1850, 1852, 1854, 1855, 1858, Torekou 1859, Torekow 1864, Torekov 1866, 1875, Torkov 1901, Torekov 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Alterstagerne hviler på liggende løver. Begge stager har lange indskrifter, en kortere rundt om foden og en længere rundt om fodens rand. På den første stage står der:
På den første stage står der:
Datum Kiøbenhafn Anno 1654 - og Disses stager hafer disse danne men foreret til Torke kercke Neels Clemendsøn.
På den anden stage står der:
Povl Harpener S O S S M S - og en række navne: Ion Grersen – Peder Neelsøn – Erick Larsesn – Lars Swensen – Børre Knade – Hans Oldenborre.
Altertavle #
På korvæggen over alterbilledet hænger den øverste ramme fra noget, der formodentlig har været en altertavle. Tekstfeltet flaneres af en løve og okse, Markus og Lukas. I tekstfeltet står der:
Kommer hid I Christne træde,
Frem fro Herrens Altare,
Kommer hid i Brødet æder
Eders Iesu Legeme.
Kommer hid, i Viin at dricke
Christi Dÿrebare Blod,
Kommer hid, og tuifler iche
At Gud er io(?) god.
Anno 1699.
Nederst står der med en anden skrift:
Från St-a Thora Kapell.
Døbefont #
Der findes ingen oplysninger om en middelalderlig døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 22.
Dåbsfad #
Dåbsfadet har Jesu Dåb i bunden af fadet. Langs den indvendig kant er der to tekstlinjer:
Denne er min elskelige son udi hvilken ieg hafver behagelighed. Matth. III. Willem Ramse med sin hostru Margrete Andersdatter havf(sic)r dette beken foreret til Toreko kirke anno 1648 den 6 october.
På fadets rand er der bladranker, frugtklaser, dyr og mennesker.
Helgenfigurer #
Uidentificeret kvindelig helgen #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Uidentificeret helgeninde fra midten af 1200-tallet. Den opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum. Der findes en kopi i kirken.
Liepe 1995, s. 98.
Liepe 1995-2, s. 351.
Uidentificeret mandlig helgen #
Uidentificeret mandlig helgen fra anden halvdel af 1400-tallet.
Manden er stående med løftede hænder. Han har bare fødder.
Liepe 1995, s. 146.
Liepe 1995-2, s. 351.
Uidentificeret kvindelig helgen #
Kvindelig helgen fra begyndelsen af 1500-tallet.
Figuren står med overkroppen hældende mod højre. På hovedet en krone. Armene er løftet.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 208.
Liepe 1995-2, s. 351f.
Relikvieskrin #
Et relikvieskrin omtales I en inventarfortegnelse fra begyndelsen af 1500-tallet: ”ett sckrin aff koper och well forgylth. Thet er Vij quarter hogtth oc langtt oc bretth ther till”. – Dertil kommer en tilføjelse: ”Ochzaa sckeer ther meghett affguderie mett thet schrin”.
Weibull 1904, s. 99.
Anjou 1928, s. 367.
Ildebrand #
Ud over den brand, der lagde kirken øde i 1858 som omtalt ovenfor har en brand hærget byen i 1737, som det fremgår af teksten under billedet.
Kongeligt monogram #
Tavle med Karl Xis monogram 1689.
Wienberg 2022.