Den nuværende kirke er tegnet af Carl Georg Brunius og opført 1844-1849. Om den nye kirke skriver Brunius:
Då denna kyrka (den gamle kirke) var alltför liten och hon ej kunde i anseende till sina bristfälliga omgifningsmurar och takhvalf samt ofördelaktiga läge i närheten af en bäck lämpligen utvidgas, så har en ny kyrka blifvit enligt ritning af C.G. Brunius anlagd några hundra steg derifrån på en ansenlig höjd. Denna kyrka, som är nära (1850) fullbordad, har Grekisk korsform med rundel i öster och fyrkantigt torn i vester. Hufvudqvadraten håller liksom de omgifvande 36 fot i hvarje sida, och hela byggnaden är utförd i ren rundbågsstil. Brunius 1850, s. 216-217.
Den gamle kirke set fra sydøst. Tegning: muligvis Nils Månsson Mandelgren før 1849. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den romanske kirke bestod af skib og kor. Skibet havde tre fag og koret et. Den var opført af tilhuggede kampesten med hjørner og døromfatninger af sandsten. Skib og kor havde krydshvælv.
Senere blev der opført et tårn, et våbenhus på kirkens sydside og en tilbygning på korets østside. Våbenhuset blev nedrevet 1844. Gavlen havde kamtakker. Også på våbenhuset var der anvendt sandsten i hjørnerne. Døråbningen var prydet med en rundstav og en karnis. Døråbningen havde en todelt lysåbning bestående af en midtersøjle og to rundbuede åbninger af tilhuggede sandsten.
I 1614 byggede Tage Ottesen Thott, Eriksholm, et gravkapel ved korets sydside. Et rum under gulvet var indrettet til gravkammer, mens et rum ovenover blev anvendt som sidekapel i kirken. Bygningen var opført af teglsten med tegltag. Øverst på taget sad en kugle af kobber.
Om den gamle kirke hedder det i en indberetning af 17. marts 1828, at den var 36 alen lang, 11½ alen bred, vesttårnet opført 1800, tårn og våbenhus tækket med tegl.
Brunius 1850, s. 215-217.
Mandelgren 1870, s. 87.
Otterstedt 1929, s. 98.
Ingers 1947, s. 733.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Thorlosa 1248, Thorløse 1285, Torløsse 1356, Thorløse 1398, Torløsæ 1465, Torløsse 1499, Torløse 1508, Thordløsse 1525, Torløsse 1569, 1753, Thorløsse 1604, Thorløse 1611, Torløse 1614, 1616, Torløsse 1624, Torløse 1645, 1647, 1656, Thorløse 1657.
Torlösa 1662, 1670, Thorlöse 1679, Torlösa 1696, Törlösa 1704, Torlösa 1754, 1829, Torrlösa 1840, 1856, Torlösa 1855, Torrlösa 1904, 1909, Torlösa 1913, 1917, Torrlösa 1931.
Skib #
Kor #
En alterbordplade fra den gamle kirke er kendt fra en beskrivelse 1925, da den var anbragt op ad ydermuren. Den havde relikviegemme med fals og mindst to konsekrationskors. Mindst en af siderne havde skråkant. Den kan dog ikke findes i dag.
Karlsson 2015, s. 445.
Døbefont #
Den middelalderlige døbefont findes på LUHM. Kun kummen er bevaret. Den tilhører Torløsegruppen. Mellem to tovstave har den en udsmykning i lavt relief bestående af mange varianter af palmetter og ringe med forskellige former for kors.
Tynell 1913-1931, s. 80.
Dåbsfad #
Motivet i dåbsfadet er Mariæ Bebudelse. Det omgives af springende hjorte. På fadets rand er der ligeledes hjorte foruden fugle.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra omkring 1628. Bebyggelseregistret og Claes Wahlöö anfører, at den er et værk af Jacob Kremberg eller hans værksted. Den er dog ikke omtalt hos hverken Göransson eller nogle af de andre forfattere, der beskæftiger sig med emnet. Bemalingen er fra 1632.
Storfelterne har ovale relieffer med fremstillinger af Jesu Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarden og Pinseunderet. Motiverne er indsat i ovale rammer med engle i sviklerne.
Mellem storfelterne er der frifigurer, der forestiller evangelisterne samt Peter og Paulus. Lukas holder en bog i venstre hånd og en fjerpen i højre. Peter står med den sædvanlige nøgle i hånden, mens hanen, der nåede at gale, inden han forrådte Jesus, står ved hans fødder.
I de øverste smalfelter står der: ”Hand blef Menneske af waar natur, Hand Døde for vaaer Synd, Opstod for vaar Retferdighed, Opfoer for Vaar Salighed Ock Sendte af sin helligaand Det Ewige Liffs pant.”
Der er ingen smalfelter forneden, men derimod en kraftig gesims med skiftevis løvehoveder og engleansigter på hjørnerne. På hængestykkerne under gesimsen er der groteske ansigtsmasker.
Lydhimlen har våbenkartoucher for Tage Ottesen Thott og hans hustruer og mors våben. Mellem våbenskjoldene står putti og en dyd. Teksten på lydhimlen er: ”Rob høyt Spar icke Opløft din Røst som en Basun Oc forkÿnd Mit Folck deris Sÿnder, oc Jacobs hus deris Offuertredelse.” (Es. 58,1).
Wahlöö 2014, s. 312.
Bebyggelseregistret
nc
Orgel #
Orglet er bygget til kirken i Helsingborg i anden halvdel af 1500-tallet. 1641 blev der foretaget en ombygning. Facaden er udfærdiget af Lauritz Conterfejer. Det blev købt af Torløse kirke i 1849. I den forbindelse blev det kraftigt ombygget. Det blev senest renoveret i 1961, hvor det fik et rygpositiv. Spillemekanik og klaviatur er moderne.
Orglet kaldes for Buxtehude-orglet, idet Johannes Buxtehude var organist i Helsingborg. Han har signeret en trælem i orgelværkets nordvæg. I årene 1657-1660 var sønnen Dietrich Buxtehude organist i kirken. Han blev herefter organist og komponist i Lübeck.
I pulpituret er indsat et felt med en kort skildring af orglets historie.
Orgelpulpitur #
Orgelpulpituret har billeder af apostlene. Deres navn står under hvert billede sammen med et stykke af trosbekendelsen. To felter hænger på væggen. De sad tidligere der, hvor rygpositivet nu er. Teksten fra de to billeder på væggen er anført på rygpositivet.
De to citater fra Salmernes Bog på pulpiturets underkant viser, at det oprindeligt er bygget som orgelpulpitur:
Psalm CXLVII. Loffuer HERREN, thi det er en Kostelig Ting at Loffue vor Gud, saadan Loff er Lÿsteligt oc Deyligt.
I den autoriserede bibeloversættelse lyder de samme ord: ”Det er godt at lovsynge vor Gud, det er herligt med dejlig lovprisning.” Ps. 147,1.
Psalm. CXLIX. V.3. De skulle Loffue hans Naffn i Dantz, de skulle Leege for Hannem met Trummer oc Harper.
Den moderne oversættelse: ”I dans skal de lovprise hans navn, til pauke og citer skal de lovsynge ham.”
Pulpituret er købt sammen med orglet fra kirken i Helsingborg.
Dør #
Dør fra 1400-tallet, som opbevares på LUHM.
Krucifix #
Nærmere oplysninger om krucifixet mangler.
Gravkammeret #
Gravkammeret fra 1614. Tegning: muligvis Nils Månsson Mandelgren, inden 1849. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I gravkammeret i kapellet, som Tage Ottesen Thott opførte 1614 stod kisterne tæt:
I en af kisterne lå Otto Thott. Han var iklædt tykt lysebrun silke, som var smykket med broderede pinseliljer og tulipaner. På hovedet bar han en silkekalot.
Otto Thotts kiste havde en messingplade med Thotts og Ulfstands våbenskjod og følgende tekst:
Her ligge begraffven erlig og velbyrdig mand Otthe Thott thil Eriksholm, som var Tage Thottis aff Eriksholm og fru Else Wlstands søn, hand haffde thil hustru fru Soffie Brade, som vor Otthe Brades datter aff Knudstorp, og kallede Gud hannem paa Eriksholm løffwerdagen den XXIII martii huis sjel Gud haffver og bleff begraffwen her udi Thorløse kirke den V maji aar efter Guds byrd anno MDLXXXVIII.
Midt i gravkammeret lå Sophia Brahe, som var Otto Thots hustru og søster til Thycho Brahe. Ved siden af lå hendes søns to hustruer Hedvig Ranzau og Christina Urup.
Otto Thott og Sophia Brahe var Tage Ottosen Thotts forældre.
Jylta Gyllenstierne og Karin Gyllenstierne var Tage Thotts tredje og fjerde hustruer.
Anders Thott var søn af Tage Thott og Christina Urup. Han døde 1638 i en alder af 21 år i en duel i Siena.
En lille kiste indeholdt et barn, Brejde Thott.
Andre indskrifter i gravkammeret lød:
Anno 16.. den … kallede gud Erlig oc Welbiurdig mand Tage Tott Ottessøn til Erichsholm.
Anno 1611 den 22 Augusti kallede Gud Erlig oc Welbiurdig Frue Helvig Rantzaw.
Anno 1620 den 5 Martii kallede Gud Erlig oc Welbiurdig Frue Kjerstin Ugerup gud giffue dennem alle en Ærefuld opstandelse.
I 1863 blev kapellet revet ned, og kisterne sat i jorden på kirkegården.
Mandelgren 1870, 83-88.
Epitafier #
Tage Thott #
Epitafium over Tage Thott og hans to første hustruer Hedvig Ranzau og Christina Urup. Teksten på epitafiet er på latin:
Aeternæ mem. S. quisquis huc subis, sta, lege, nosce.
Mundum hunc stationem habemus non portum
Hærere in eo licet non manere.
Præparamur hic tantum ad meliorem illam vitam
In eam assumimur non ut diu hic sumus sed ut digni
Et ad læta tum primum venimus et optata.
Animum itaque colamus pietate et fide
Ut cum id erit, sine metu sine motu emittamus
Mortem non timeamus, nec optemus
Et manere nos deus vult: velimus: abire non nollemus.
Utizue inpellendi nihilominus et trahendi
Nullis mali aut graves vivamus
Ut memoriam apud omnes relinqvamus bonam magis quam magnam.
Ego diu votum hoc habui et proposui
Etiam hoc monumento ad posteros testari.
Nam Tagus Tottius Octavi. F.
Posui mihi et meis sed uxoribus.
Binas habui et mortuus inter eas hic quiscam.
Ut hic et ponam.
Hedvigia Ransovia. Et.
Christina Urup. Fuerunt
Inter illustrissimas hic stirpe et fortunis
Forma intra nullas ssed animo magis et virtute magnæ
Ac verbo dicam optimæ pulcherrimæque foeminarum
Quas si liceret et tutum esset ut aureas totas hic
Ponere hoc merebantur.
In floræ ævi disceperunt sobole marito et dolore relinqvarunt.
Ego ja dedi quidquid ab amante a mæsto
Possunt debentque demanare
Nunc morte et extrema illa proponens
Vitam deo et patriæ dico.
Anima coelo cum decrentorius ille dies venit
Ossa cineresque huic sepulcro destino.
Valere te hospes volo et hæc scire
MDCXXI.
Oversættelse af teksten:
Den som træder herind med tanke på den evige salighed, stands, læs og besind dig på, at vi har denne verden til et hvilested, ikke til et hjem. Her beredes vi blot til et bedre liv, og dertil optages vi, ikke efter at have levet længe, men værdigt, så vi kommer til de med glæde og længsel ventede boliger. Lad os derfor øve vor sjæl i gudsfrygt og tro, så, når det sker, vi uden frygt og uden bæven må fare heden. Lad os hverken frygte eller ønske døden. Så længe Gud vil, at vi skal blive her, lad os da også ville det, og når han vil, at vi skal hedengå, må vi også ønske det. Lad os leve således, at vi ikke gør nogen uret eller giver anledning til bekymring, så at vi hellere får et godt end et stort eftermæle. Dette har længe været mit ønske og forsæt, som jeg også bevidner med dette mindesmærke. Jeg Tage Thott Ottesøn har rejst dette mindesmærke for mig selv, men især for mine hustruer. Jeg har haft to, og når jeg dør, vil jeg hvile mellem dem, som jeg lægger dem ned her. Hedvig Ranzau og Christina Ugerup har af fødsel og rigdom været blandt de ypperste, i skønhed ikke nogen underlegen, i sjælens egenskaber og dyd fremragende, med et ord de bedste og skønneste blandt kvinder, så at, hvis det var trygt og passende, ville jeg her opstille statuer af dem i guld, for det har de fortjent. De gik bort i blomsten af deres alder og efterlod deres ægtemand barnløs og sørgende. Når jeg nu har gjort, hvad en sørgende elskede bør gøre, vil jeg hellige mit tilbageværende liv til Gud og fædrelandet og min sjæl til himlen, til min sidste dag indtræffer. Støv og ben, hvil i fred i denne grav. Du fremmede, jeg beder dig mærk dig dette. 1621.
Mandelgrens svenske oversættelse:
Eho (?) som hit inträder med tanke på den eviga saligheten, stanna, läs och besinna att vi hafva denna verlden till ett hviloställe, icke till ett hem. Vi beredas här blott till ett bättre lif, och dertill upptagas vi, icke efter att hafva lefvat länge utan värdigt, då vi komma till glada och efterlängtade boningar. Låtom oss derföre öfva vår själ i gudsfruktan och tro, så att, då det sker, vi utan fruktan och utan bäfvan må fara hädan. Låtom oss hvarken frukta eller önska döden. Så länge Gud vill att vi här skole förblifva, låtom oss ocså vilja det, och då han vill at vi skola gå hädan, må vi då också önska det. Låtom oss lefva så, att vi icke göra någon orätt eller bekymmer, så att vi efterlemna ett mera godt än stort minne. Dette har länge varit min önskan och föresats, hvilket jag äfven med denna minnesvård för efterverlden betygar. Jag Tage Thott Otteson har rest denna vård åt mig sjelf, men förnämligast åt mina hustrur. Jag har haft tvenne, och når jag dör, vill jag hvila mellan dem, såsom jag här nedlägger dem. Hedvig Ranzau och Christina Ugerup hafva till börd och förmögenhet varit bland de yppersta, uti skönhet icke underlägsna någon, i själens egenskaper och dygd utmärkta, med ett ord de bästa och vacraste af qvinnor, så att, om det vore trygt og lämpligt, jag här ville uppställa deres stoder i guld, ty de hafva förtjent det. I blomman af sin ålder bortgingo de, lemnande sin make barnlös och sörjande. Då jag nu egnat dem hvad som höfvas en sörjande älskling, vill jag helga min terstående lefnad åt Gud och fäderneslandet och min själ åt himmelen, till dess min sista dag inträffar. Stoftet och benen hvile i ro i denne graf. Främling jag ber dig fara väl och märka dette. 1621.
Teksten er indrammet af 2 gange 16 anetavler.
I hængestykket står der:
Anno 16.. den … kallede Gud Erlig oc Welbiurdig mand Tage Tott Ottissøn til Erichsholm Anno 1611 den 22 Augusti kallede Gud Erlig oc Welbiurdig Frue Hilvig Rantzou. Anno 1620 den 5. Martii kallede Gud Erlig oc Welbiurdig Frue kirsten Vgerup. Gud giffue dennem alle en Ærrefuld opstandelse.
Tage Ottesen Thott var født på Eriksholm 1580 og døde på Børringe Kloster 1658. Han var Skånes største godsejer og havde også ejendomme i Jylland og Norge. Han var lensmand i Laholm og senere Landskrone. 1624 blev han udnævnt til rigsråd, hvor han var kritisk overfor Christian IVs aktivistiske politik i forhold til Tyskland og Sverige. Han havde en forsonende tilgang til politik og var blandt andet en af dem, der nægtede at godkende den skæbnesvangre krigserklæring mod Sverige i 1657. Dertil kommer, at han havde en social indstilling, idet han var modstander af at lægge alt for tunge byrder på borgere og bønder.
Se en udførlig biografi i Dansk Biografisk Leksikon biografiskleksikon.lex.dk
Mandelgren 1870, 83-88.
Ove Thott #
En oval tekstavle, som er helt udvisket, omgives af 2 gange 16 anevåben. Dette omgives af en laurbærkrans. Tavlen flankeres af to engle.
Lauritz Poulsen #
Sognepræst Lauritz Poulsen med sine to koner, 12 sønner og 6 døtre. Han blev sognepræst i Torløse-Skrævlinge 1636. Han var gift første gang med Sitsele Nielsdatter, som han fik 10 sønner sammen med. Hun døde 1641 efter 11 års ægteskab. Hans anden kone var Anna Pallesdatter. De fik 2 sønner og 7 døtre. Fire af sønnerne blev præster. Sønnen Abraham blev sognepræst i Torløse-Skrævlinge.
Cawallin 1856, s. 171.
Bebyggelseregistret
Præstetavle #
Middelaldergravsten #
Tegninger: Nils Månsson Mandelgren. Public Domain.
Der har ikke været andre oplysninger tilgængelige om de tre middelaldergravsten.