Den romanske kirke består af skib, kor og apsis. Den romanske syddør blev konstateret i 1951. På loftet findes stadig spor af romanske vinduer både på nord- og sydsiden. I 14- eller 1500-tallet blev kirken forlænget mod vest med et fag. Samtidig – formentlig – har skibet fået krydshvælv og koret et stjernehvælv. I 1400-tallet har man bygget et våbenhus i sydsiden. En gammel klokkestabel blev fjernet i 1829, da man byggede tårnet. Samtidig blev våbenhuset fjernet, idet man lavede en ny indgang gennem tårnets vestmur, og vinduerne blev udvidet til den størrelse, de har nu.
Stednavn #
Tostrup 1334, Tostæthorp 1346, Tostorp 1350, Tostrop 1475, Tosterup 1524, Tostrup 1552, 1568, Tosterup 1569, Tostrup 1578, Tostrup 1584, Thostrup 1584, Tosterup 1584, 1590, Taastrup 1590, Thostrup 1596, Tostrup 1607, Thosterup 1611, Thostrup 1613, Tosterup 1620, Tostrup 1621, Tosterup 1621, 1623, Thosterup 1624, Tosterup 1630, 1632, Tostrup 1635, Tasstrup 1636, Tosterup 1639, Tostrup 1640, 1641, Tosterup 1643, 1645, Tostrop 1646, Tostrup 1647, Thostrup 1650, Thosterup 1651, Tosterup 1654, Thaastrup 1657, Tostrup 1657.
Thostarp 1661, Thosterup 1661, Tostarp 1675, Tåstarp 1706, 1713, Tostarp 1755, Tåstarp 1783, Tostarp 1812, 1817, Tåstarp 1825, Tostarp 1826, 1843, 1846, 1852, Tåstarp 1874, Tostarp 1878, 1904, Tostarp 1909, Tåstarp 1928.
Skib #
Kor #
Det middelalderlige alterbord menes at være nedbrudt og genopbygget i første halvdel af 1600-tallet, da man fik en ny altertavle. Materialerne fra det gamle alterbord er genanvendt. Oprindeligt stod det i apsis, men står nu udenfor, idet bordets østside næsten flugter med tribunbuens østkant. I forbindelse med en restaurering af altertavlen i 2006 fandt man et relikviegemme med en blykapsel. Kapslen var tom, men har spor af tekstiler.
Antemensalet er antagelig fra midten af 1600-tallet og består af to felter, som er adskilt af kannelerede pilastre. Rundbuerne er udsmykket med akantusranker. I det ene billedfelt er et kors med en laurbærkrans og i det andet et anker med et hjerte.
Karlsson 2015, s. 446, 497.
Bebyggelseregistret
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen er fra første halvdel af 1600-tallet, mens bemalingen er fra 1776. Det er muligvis den bemaling, som består i dag.
Tre glatte søjler deler storstykket i to. Søjlerne har prydbælter med løvemasker på de yderste søjler og planteornamentik på den midterste. Motiverne i de to billedfelter er Bønnen i Getsemane Have og Kristus på korset. De er indrammet med bueslag og engle i sviklerne. I stedet for pilastre er der bruskværk. Under billederne er der skriftfelter med citater fra Es. 63,2 og 2. Kor. 13,4. Teksterne i fodstykket oplyser: ”Dänna Altare tafla är Å nyo målad åhr 1776” og ”Under då warande Kyrkoherde Magister Åke Tönning”.
Vingerne på storstykket og på topstykket består af bruskværk. På topstykket, der afsluttets foroven af et gavlstykke med tre spir, er et billede af opstandelsen flankeret af to hermer.
Døbefont #
Døbefonten er af lys sandsten. Der er hverken fals eller afløbshul. Kummen er næsten cylinderformet. Bunden er tragtformet med en rundet profil. Foden er en attisk base. To af hjørnerne har en palmetter. På de to andre er der henholdsvis et væderhoved og et menneskehoved.
Lars Tynell tilskriver den ikke nogen gruppe, men den minder om et par fonte i Halland, nemlig Idal – Idala og Våbenø – Vapnö. Gert Hallbäck kalder dem hallandske sandstensfonte. Det er en samlegruppe for meget forskellige fonte, som kun har det til fælles, at de er lavet af sandsten. På de to hallandske fonte er kummens underside konkav, mens denne er konveks.
Hallbäck 1969, s. 21, 28.
Tynell 1913-1921, s. 114.
Prædikestol #
Prædikestolen er lavet i 1619 oplyses det på et af de nederste smalfelter. Farvesætningen er en videreførelse af bemalingen fra 1776 – samme år som altertavlen. Motiverne i storfelterne er evangelisterne samt Christian IVs monogram. Den rundbuede indramning er udsmykket med beslagornamentik både på buen og på pilastrene. På hjørnerne står der kvindelige hermer, der fremstiller dyder.
De øverste smalfelter er gennemgående og har et citat fra 5. Mos. 6,6: ”Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.”
De nederste smalfelter bærer evangelisternes navne, mens feltet under det kongelige monogram bærer teksten: ”Bygd Åhr 1619”. På konsollerne er der beslagornamentik.
Prædikestolen har små hængestykker og kugler på hjørnerne. Underbaldakinen samles i en stor og en lille kugle.
Lydhimlen har fem kanter foruden en mod væggen. Den har enkle opsatser og spir i hjørnerne samt hængestykker i samme stil som prædikestolens hængestykker.
Krucifix #
Krucifix fra 1400-tallet.
Hovedet er bøjet forover. Tornekronen er ikke den oprindelige. Armene er udstrakt diagonalt. Hænderne er åbne og fingrene lige. Sidesår mangler. Lændeklædet er draperet fra hofte til hofte. I venstre side en stor knude. Benene er vredet til højre. Højre fod er lagt over venstre.
Liepe 1995-2, s. 355f.
Kalkmalerier #
Koret har et smukt stjernehvælv med ribbebemaling. Den rene ornamentariske bemaling svarer til Mörarp / Mørup, som er dateret til 1432. Lignende hvælv findes i Mörarp, Brunnby / Brøndby, Ejsing, den nedrevne kirke i Holstebro og Vestervig. De er alle opført af bygmester Olaus Petri, der kendes fra en kalkmalet inskription i Holstebro. Vedrørende stjernehvælvet, se mere under Brøndby / Brunnby kirke.
Bemalingen er udført af Tåstarpgruppen.
Rester af en skriftrulle på skibets nordvæg: … opus … nicolas f[e]ci[t] …
I fligene i 2. fag er der to grotesker og i 1. fag en enkel blomsterdekoration.
Ribbebemalingen i skibets to fag samt issefelterne.
Danmarks Kirker 1933ff, Holstebro kirke, s. 202f.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 160.
Plathe 2019, s. 92 og 94.
Romansk gravsten #
Romansk gravsten med kors. På kirkegården.