Kirken er opført af tegl først i eller midt i 1200-tallet. Den bestod da af skib og kor. Koret hvade to krydshvælv, mens skibet formodentlig havde fladt bjælkeloft. I 1300- og 1400-tallet blev kirken udvidet med våbenhus, sakristi og flere sidekapeller med hvælvinger langs skibet. Alle gavle havde kamtakker. Det var også i den periode, skibet fik hvælvinger, tre krydshvælv i alt. Korbuen havde kragsten med skråkant. Et smalt kirketårn blev opført i sydvest.
1617 faldt kirketårnet sammen og et nyt blev opført ved skibets vestvæg. Trappehuset med vindeltrappe er samtidig med tårnet. Det nye tårn blev opført af genanvendt byggemateriale fra en middelalderlig klosterkirke.
Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. 1858. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Om det generelle indtryk af kirken før 1850 skriver C.G. Brunius:
Hela kyrkan, som varit ut- och invändigt fogstruken, är numera till det yttre öfverrappad och till det inre hvitlimmad; blott tornets vestra sida bibehåller sin sköna dunkelröda färg, emedan densamme tjenar till sjömärke och derföre blifvit förskonad för nutidens tanklösa förfuskning, hvilken varit så mycket mindre påkallad, som tegelstenen … är ganska väl slagen och ej mindre väl bränd.
Brunius 1850, s. 212.
1883 gennemgik kirken en hårdhændet restaurering under Helgo Zettervall. Det meste af kirken blev revet ned. Kun tårnet og dele af skibets mure fik lov at bestå. Kirken fik korsarme, og øst for det nye kor blev der opført et sakristi. Alle tage blev tækket med skifer. I 1967 fik tårnet kobbertag.
Brunius 1850, s. 210-212.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Treleburg 1257, Træleborg 1285, Trælæburgh 1289, 1316, Trælleborg 1327, Drelborgh 1361, Drelborch 1393, Træleborgh 1396, Threlleburgh 1421, Træleborg 1455, Trælleborg 1497, Træleborg 1510, Trelleborg 1528, Trelborg 1532, Trelleborg 1540, 1549 1553, 1564, Trelleborg 1588, 1596, 1604, 1614, 1624, 1630, Threlborrig 1638, Threlborg 1638, Trelleborg 1643, 1646, Threlleborig 1648, 1649, Trelleborg 1654, 1655, 1656, 1657.
Trelleborg 1658, Trelleborig 1667, Trelborg 1680, Trelleborgh 1684, Trälleborgh 1712, Trelleborg 1718, 1724, Trälleborg 1726, 1730, Trelleborg 1750, Trälleborg 1778, Trelleborg 1784, Trälleborg 1812, Trëlleborg 1824, 1828, 1843, 1849, 1854, 1898, Trälleborg 1909, 1914, Trelleborg 1937.
Skib #
Kor #
Alterbordet er fra 1937. Men et sidealter i den nordlige korsarm har en middelalderlig alterbordplade af sort kalksten med fem indhuggede konsekrationskors. Den blev fundet, da kirken blev nedrevet under Zettervall.
Foto: Julius Johnson, Trelleborgs Museum
Korstolene er fra 1300-tallet og stammer formodentlig fra de senere nedrevne franciskanerkloster i byen.
Kyrkoguiderlundsstift.se Bebyggelseregistret
Altertavle #
Altertavlen er fra omkring 1650 – måske 1643, se nedenfor om prædikestolen. Den er udført af Trelleborgsnedkeren. Det er muligvis den snedker, der har videreført Krembergs værksted.
Den er skåret i rig bruskbarok og består af fodstykke, hovedstykke med vinger, bjælkelag med gesims, topstykke med vinger, et kort bjælkelag med gesims og øverst en opsats med Frederik III’s monogram.
I fodstykket læses nadverens indstiftelsesord:
Vor Herre Jesus Christus i den Nat der hand bleff forraadt Tog hadn Brødet, tackede, oc brød det, gaff sine Discipler, og sagde: Tager dette hen og æder, det er mit Legme, som giffuis for eder: Det giører i til min Hukommelse. Lige saa tog hand oc Kalcken effter Afftens Maaltid, tackede, gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff, Denne … ny Testamentis Kalck i mit Blod, som udgydis for eder til Syndernis forladelse: D… giører saa offte som i dricke i min Hukommelse.
Relieffet i storfeltet er en fremstilling af nadverens indstiftelse. Jesus og disciplene sidder omkring et bord, der går skråt indad i rummet. Det er et billede med meget liv og bevægelse. Judas (med pungen) er den eneste person, der ikke sidder ned. Han står lige overfor Jesus, som rækker brødet over til ham. Lignende nadvermotiv findes på altertavlerne i Hørby og Åhus. Herom skriver Anna Maria Göransson:
Endast Trelleborgssnidaren har lyckats med vad varken Kremberg eller Köpingemästaren gått i land med, att skära en nattvardsscen med ett snett inåt rummet placerat bord liksom på den stora förebilden för dem, Ganssogs Nattvarden på lundapredikstolen. Han har kanske även använt sig av samme förlaga som Ganssog, Sadelers kopparstick, och inte endast av verkstadförlagan till lundareliefen. Rummet har han däremot inte givit bakgrundsdjup, utan det är stängt i fonden av två draperier.
Göransson 1977, s. 110-111.
På hver side af storfeltet er to nicher flankeret af korinthiske søjler med glatte skafter og prydbælter med fremstillinger af Peter og tre andre apostle. I nicherne ses Moses mod nord og (muligvis) Johannes Døber mod syd.
Vingerne er udsmykket med bruskornamentik, masker og dyrehoveder. På den nordlige vinge står Matthæus øverst, og i en kartouche ses Adam efter syndefaldet. På den sydlige vinge står Markus, og i den modsvarende kartouche ses Eva efter syndefaldet.
På bjælkelaget over storstykket findes en indskrift på latin:
Munde qvid es? Schema es varii coloris imago. Qvam manus in tabula condidit artificis, ex atramento paucas Asperge Lituras schema perit mundi sic quog res rereunt.
Vingerne på topstykket består af overdådig bruskbarok med masker og dyrehoveder. På den nordlige står Lukas og på den sydlige Johannes. Billederne i de to felter er formodentlig af nyere dato. Felterne flankeres af tre kvindelige hermer, som fremstiller dyder: Prudentia, klogskab med spejl som tegn på selverkendelse, Justitia med vægten og Temperantia, mådehold med en kande og en skål til blanding af vin og vand.
Over et kraftigt bjælkelag med gesims og tre konsoller er et stort overstykke med kong Frederik III’s monogram omgivet af kraftigt bruskværk. Dette overstykke flankeres at to mandspersoner. Aller øverst står den opstandne. Højre arm, som sikkert har holdt en sejrsfane, er brækket af.
Göransson 1977, s. 110-111.
Døbefont #
Døbefonten er af marmor og tilhører Falsterbogruppen. Den har bægerform, er ottekantet og har kløverbladsformede buer. I hjørnerne er der stave, som ender i knopper, hvorpå buerne hviler. Også den lave fod er ottekantet. Den har hverken fals eller afløbshul. Den er muligvis lavet på Gotland.
Den latinske tekst er formentlig ikke oprindelig. Det er Joh. 3,5: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.”
Fontehimlen er oprindeligt prædikestolens lydhimmel.
Brunius 1850, s. 514.
Tynell 1913-1921, s. 93.
Roosval 1918, s. 206.
Dåbsfad #
Dåbsfad fra første halvdel af 1500-tallet. Motiv i bunden: Mariæ Bebudelse.
Prædikestol #
Prædikestol og lydhimmel er ligesom altertavlen udført af Trelleborgsnedkeren 1643.
På en tavle i kirken kan man læse følgende:
Anno 1643 Haffuer Erlig Velbyrdig Mand Her Tage Tott Ottsøn til Ericksholm, Danmarckes Riges Raad oc Ridder, Voris gunstig Slots Herre, Bevilget denne Predickestol at Stafferis. Sogne Prest Samme tiid Her Mickel Handsøn, og Kirckeve.. Jacob Krabb oc Erland Nilsøn.
Det gælder formodentlig også altertavlen.
I 1883 blev den affarvet og forgyldningerne blev lagt på.
I de nederste smalfelter er der en skrifthenvisning til motivet i storfeltet ovenover:
-
Syndefaldet. Gen. 3,1-6: Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.
-
Brodermordet. Gen. 4,9-12: Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« - Herrens formaning af Kain er et usædvanligt motiv. Måske derfor har kunstneren følt det nødvendigt at anbringe et skilt på træet med ordet Peccator (synder).
-
Kristus på korset. Es. 53,4-6: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.
-
Opstandelsen. 1. Kor. 15,55-57: Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
-
Verdensdommen. Matth.
På hjørnerne står evangelisterne.
Hængestykker og konsoller har englehoveder og masker.
Lydhimlen anvendes nu som fontehimmel. Citatet på lydhimlen er fra Es. 58,1: ” Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse.”
Opsatserne på lydhimlens overkant har Christian IV’s monogram på den ene og masker på de andre omgivet af bruskværk. Øverst står den opstandne Kristus med jordklode og kors. På overkanten står dyderne Tro, Håb og Kærlighed på konsoller.
En dør fra prædikestolstrappen er flyttet til den nordlige korsarm, hvor den fører ind til gravkapellet for Ehrenbusch.
Göransson 1977, s. 111.
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
Kalkmalerier fra flere perioder gik tabt ved den voldsomme ombygning af kirken 1883. De blev dokumenteret af C.F. Lindberg i fotos og tegninger. Alle kalkmalerierne fandtes i skibet.
Østvæggen mod syd: Et fragmentarisk billede af Kongernes Tilbedelse af 1325-1350. Billederne var indrammet af arkadebuer med gavle med spir. I det nordligste felt kunne man ane Jomfru Maria med krone og Betlehemsstjernen. I de tre øvrige buer kunne man se kongerne – eller vismændene. Den forreste knælede, mens den anden pegede op mod stjernen, idet han vendte sig om mod den tredje. Over alle figurerne var der spor af skriftruller og tekster.
Skibet, nordvæg, 2. fag: S. Kristoffer, 1325-1350. Billedet var meget fragmentarisk.
Skibet: Livets træ, 1500-1525. Kristus hænger på korset, hvis arme vokser ind i nogle bladløse grene med pigge, hvorpå mange nøgne skikkelser sidder fast. Den øverste person har en mitra på. Motivet er Achatius og de 10.000 knægtes martyrium. Til højre for korset står en mand i bøn kun iklædt et lændeklæde. Spyd gennemtrænger hans skuldre og ben, mens det bløder fra hans hænder. Til venstre for korset står Jomfruen i solgisssel med barnet på armen.
Tuschtegning af C.F. Lindberg 1881. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Publick Domain.
Skibets nordvæg, 1. fag: Treenigheden. 1500-1525. Gud fader sidder på en tronstol med korsglorie og kejserkrone, mens han holder den korsfæstede frem for sig. Over den korsfæstede svæver Helligåndens due.
Tuschtegning af C.F. Lindberg 1881. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Publick Domain.
Skibets nordvæg, 2. fag: Scene fra legenden om S. Kristoffer med eremiten ved kapellet. 1500-1525. Eremiten holder en lygte foran sig. En lille mand fisker fra en bro, og nogle små skibe ligger i vandet.
Tuschtegning af C.F. Lindberg 1881. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Publick Domain.
Skibet, nordvæg: S. Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen, 1500-1525. Det er uklart, hvor dette billede har været placeret.
Skibet, vestvæg: Inskription i en medaljon: Ihesus, og nedenunder: spes mea / vnica Christvs.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 152-153.
Epitafier #
Niels Bertelsen #
Epitafium over Niels Bertelsen og hans tre hustruer samt et lille barn. På billedet ses han med sin tredje hustru og de to døde hustruer samt et dødt barn. De knæler alle fire på et knæfald. Bag dem er et forhæng mellem denne verden og Guds rige. En lille åbning i forhænget giver et glimt ind i den anden verden. Over forhænget ses Kristi opstandelse. I højre side ses en engel, som muligvis er den engel, der forkyndte opstandelsen for kvinderne, der kom for at se til graven. De ses som mørke skikkelser i billedets venstre side.
Billedet er flankeret af to korintiske søjler med ornamenterede prydbælter. Vingerne er rigt dekorerede. Søjlerne bærer et bjælkelag med et englehoved, hvorfra der udgår to volutformede ranker. Derover er en gesims.
Centralt i topstykket ses et dødningehoved omgivet af rulleværk.
Under billedet en tekst:
Anno 1600 13 september afled … barnseng i … Margrete Simens dotter / Erlig oc velact Mand Niels bertelsens Hustro … met hendis folke(?) Den 2. hans hustro / Erlige oc Gudfryctig quind(e) Dorethe Mickels dotter, hensoff i Herren Anno 1614 19 Martij. Oc Lod deris effterleffuendis Hossbonde met den 3. hans hustro Erlige oc Gudfryctige quinde Bente Gudmunds dotter / sette denne Taffle / alting … som Gud will.
På hængestykket, som også består af rulleværk, står der: ”Renoverat Anno 1746.”
nc
Anders Persøn #
Epitafium med bruskværk. Øverst står den opstandne Kristus på en konsol, som er smykket med en maske. To engle hviler på hver sin s-bøjning: den ene med et timeglas, den anden med et dødningehoved. I det nærmest ovale billede knæler de to afdøde, Anders Persøn og Karna Persdoter, i forgrunden med korset i baggrunden. Over billedrammen ses parrets initialer og bomærker. Billedet hviler på en kraftig gesims flankeret af to af de tre teologiske dyder: Troen til venstre (korset er gået i stykker) og Håbet til højre.
På understykket læses:
Anno 1654. Den 12 Juli Hawer Aannders Peresøn med sin kiära hustru Karna Persdoter sielffer har ladet denne Taffle bekaaste Kierkin og Gudts Huss till en Ziratt oc Beprydelse og dennem selff Till en Ihukommelse oc findes deris begrafvelse her nedenfor. Renowerat 1746.
Det ser ud til, at den person, der har malet teksten op i 1746, ikke har været fortrolig med det danske sprog, idet der har indsneget sig mindst en svedisme: kiära i stedet for kiere.
Laurids Madsen #
Øverst på topstykket står den opstandne som den, der sejrer over døden, som er fremstillet i form af et dødningehoved midt i al bruskværket. På bjælkelaget står der:
Ieg vaar død, oc see ieg er lefvende i al evighed. Storstykket flankeres af to korintiske søjler med glatte skafter. Prydbælterne har store masker.
Epitafiet er blevet genanvendt. Den øverste del af billedet forestiller Kristi opstandelse. Den nederste del af billedet har sikkert oprindeligt haft et billede af det afdøde par. Men denne del er blevet overmalet med en ny tekst:
Till Aminnelse af Crono Befallningsmannen wälbetrode Mattias Munckeskoug som afled med döden den 18 Iulij 1746 och des K. Hustru Ingebor Borup den 13. April 1742 begge begrafne gent emot stohten (? Der menes sikker stolen) No. 7 på Fruntimmers Raden 2.den och 3die stenen, är thena Tafla renoverat under omsorg af the sahl. aflednes 2nde søner, Petter och Hans(?) Munckeskoug.
Under billedet findes den oprindelige tekst:
Neden for denne tafle ligger begrafven erlig oc velactad mand Lavritz Matzøn, men sin s. k. hustru Inger Svendzdaater i deris egteskaf aflede VI søner, V døtre oc lefde i egteskaf 24 aar. Hand døde den X novb. 1630. Hun døde den XXXI anno 1620 Gud gifve dem og os ala det evige lif.
På hængestykket står der:
Her Svend Lavritzøn, Nili(?)s Lavritzøn, Matz Lavritzøn, Marne Lavritdaater og Anne Lavritzdaater hafver laded denne tafle opsete och staffere Herrens hus till en prydelse og deris sal…z
Dette epitafium er sikkert udført af Trelleborgsnedkeren.
Göransson 1976, s. 111.
Paneler #
Tre paneler med evangelister. Stammer de fra et pulpitur?
Klokker #
Den store klokke #
Tegning: Nils Månsson Mandelgren. Public Domain. alvin-portal.org
Den store klokke er fra 1559. Den bærer indskriften:
K Christian døde Fredrik Want dylmers oc blef krynt Hans Matsøn prest 1559.
Mellemklokken #
Mellemklokken bærer navnet Magdalena. Den har et dobbelt skriftbånd med mange små relieffer midt i teksten:
(Kristus på korset) Ano dni mdi die facti iacobi ik magdalena (Stående figur af S. Magdalene med salvekrukke) copleta sum (Maria med Jesusbarnet) (En af de hellige tre konger frembærer sin gave) sub curatore dni michaelis (Kristus på koreset med Maria og Johannes) et sub proconsulibus ibide (Himmeldronningen, der træder på månen) (S. Magdalene med salvekrukke) ernst hans andrea marbvardi et sub tutoribus iohane pavli et michaele friis (Maria med Jesusbarnet i solgissel).
I oversættelse lyder det:
I Herrens år 1501 på den hellige Jakobs dag blev jeg, Magdalena, støbt under sognepræsten Hr. Mikkel og under borgmestrene sammesteds Ernst Hans og Andreas Markvardsøn og under kirkeværgerne Johannes Paulsøn og Mikkel Friis.
Jakobs dag er den 25. juli.
Klokken er formentlig støbt i Stralsund eller Meclenburg-Schwerin, idet samme støbermærke forekommer på flere klokker. En klokke i Pinnow fra 1494 har fire af de små relieffer, og på en klokke i Herzberg fra 1522 står navnet Bertelt Schillinck, som nok er støberen og derfor også navnet på støberen i Trelleborg.
Nyrop 1882, s. 185, 187.
Uldall 1906, s. 110-111.
Den lille klokke #
På den lille klokke står der i et skriftbånd:
Ad dei laude xpiq (=christiqve) gernie annopartus eiusde mdxxv fvsa sv
Oversættelse:
Til Guds ære og Kristi moders. I året efter sammes fødsel 1525 blev jeg støbt. Ordet gernie betyder amme. Det er udsædvanligt at det ord bruges om Jesu moder.
Støberens navn er ukendt.
Uldall 1906, s. 129.
Tårnvægteren #
I klokkerummet er tårnvægterens soveplads, som består af brædder, bevaret. Hvert kvarter blæste han i et horn i alle verdenshjørner. Så sent som 1858 blev der ansat to nye tårnvægtere.