Kirken er opført af tegl først i eller midt i 1200-tallet. Den bestod da af skib og kor. Koret hvade to krydshvælv, mens skibet formodentlig havde fladt bjælkeloft. I 1300- og 1400-tallet blev kirken udvidet med våbenhus, sakristi og flere sidekapeller med hvælvinger langs skibet. Alle gavle havde kamtakker. Det var også i den periode, skibet fik hvælvinger, tre krydshvælv i alt. Korbuen havde kragsten med skråkant. Et smalt kirketårn blev opført i sydvest.
1617 faldt kirketårnet sammen og et nyt blev opført ved skibets vestvæg. Trappehuset med vindeltrappe er samtidig med tårnet. Det nye tårn blev opført af genanvendt byggemateriale fra en middelalderlig klosterkirke.
Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. 1858. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Om det generelle indtryk af kirken før 1850 skriver C.G. Brunius:
Hela kyrkan, som varit ut- och invändigt fogstruken, är numera till det yttre öfverrappad och till det inre hvitlimmad; blott tornets vestra sida bibehåller sin sköna dunkelröda färg, emedan densamme tjenar till sjömärke och derföre blifvit förskonad för nutidens tanklösa förfuskning, hvilken varit så mycket mindre påkallad, som tegelstenen … är ganska väl slagen och ej mindre väl bränd.
Brunius 1850, s. 212.
1883 gennemgik kirken en hårdhændet restaurering under Helgo Zettervall. Det meste af kirken blev revet ned. Kun tårnet og dele af skibets mure fik lov at bestå. Kirken fik korsarme, og øst for det nye kor blev der opført et sakristi. Alle tage blev tækket med skifer. I 1967 fik tårnet kobbertag.
Brunius 1850, s. 210-212.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Treleburg 1257, Træleborg 1285, Trælæburgh 1289, 1316, Trælleborg 1327, Drelborgh 1361, Drelborch 1393, Træleborgh 1396, Threlleburgh 1421, Træleborg 1455, Trælleborg 1497, Træleborg 1510, Trelleborg 1528, Trelborg 1532, Trelleborg 1540, 1549 1553, 1564, Trelleborg 1588, 1596, 1604, 1614, 1624, 1630, Threlborrig 1638, Threlborg 1638, Trelleborg 1643, 1646, Threlleborig 1648, 1649, Trelleborg 1654, 1655, 1656, 1657.
Trelleborg 1658, Trelleborig 1667, Trelborg 1680, Trelleborgh 1684, Trälleborgh 1712, Trelleborg 1718, 1724, Trälleborg 1726, 1730, Trelleborg 1750, Trälleborg 1778, Trelleborg 1784, Trälleborg 1812, Trëlleborg 1824, 1828, 1843, 1849, 1854, 1898, Trälleborg 1909, 1914, Trelleborg 1937.
Skib #
Kor #
Alterbordet er fra 1937. Alterbordpladen er af kalksten. Den har hverken konsekrationskors eller relikviegemme. Den er fra middelalderen eller måske senere.
Men et sidealter i den nordlige korsarm har en middelalderlig alterbordplade af kalksten med fem indhuggede konsekrationskors. Der er intet relikviegemme.
Karlsson 2015, s. 445.
Foto: Julius Johnson, Trelleborgs Museum
Korstolene er fra 1300-tallet og stammer formodentlig fra de senere nedrevne franciskanerkloster i byen. I alle 26 stole er der indridset et eller flere navne, initialer og årstal. Hovedparten af dem i alt 16 er fra 1610’erne og 20’erne. Af de øvrige er den ældste fra 1591 og den yngste fra 1668.
Bring med flere 1844, bd. 1, s. 2-4.
Kyrkoguiderlundsstift.se
Bebyggelseregistret
Altertavle #
Altertavlen er fra omkring 1650 – måske 1643, se nedenfor om prædikestolen. Den er udført af Trelleborgsnedkeren. Det er muligvis den snedker, der har videreført Krembergs værksted.
Den er skåret i rig bruskbarok og består af fodstykke, hovedstykke med vinger, bjælkelag med gesims, topstykke med vinger, et kort bjælkelag med gesims og øverst en opsats med Frederik III’s monogram.
I fodstykket læses nadverens indstiftelsesord:
Vor Herre Jesus Christus i den Nat der hand bleff forraadt Tog hadn Brødet, tackede, oc brød det, gaff sine Discipler, og sagde: Tager dette hen og æder, det er mit Legme, som giffuis for eder: Det giører i til min Hukommelse. Lige saa tog hand oc Kalcken effter Afftens Maaltid, tackede, gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff, Denne … ny Testamentis Kalck i mit Blod, som udgydis for eder til Syndernis forladelse: D… giører saa offte som i dricke i min Hukommelse.
Relieffet i storfeltet er en fremstilling af nadverens indstiftelse. Jesus og disciplene sidder omkring et bord, der går skråt indad i rummet. Det er et billede med meget liv og bevægelse. Judas (med pungen) er den eneste person, der ikke sidder ned. Han står lige overfor Jesus, som rækker brødet over til ham. Lignende nadvermotiv findes på altertavlerne i Hørby og Åhus. Herom skriver Anna Maria Göransson:
Endast Trelleborgssnidaren har lyckats med vad varken Kremberg eller Köpingemästaren gått i land med, att skära en nattvardsscen med ett snett inåt rummet placerat bord liksom på den stora förebilden för dem, Ganssogs Nattvarden på lundapredikstolen. Han har kanske även använt sig av samme förlaga som Ganssog, Sadelers kopparstick, och inte endast av verkstadförlagan till lundareliefen. Rummet har han däremot inte givit bakgrundsdjup, utan det är stängt i fonden av två draperier.
Göransson 1977, s. 110-111.
På hver side af storfeltet er to nicher flankeret af korinthiske søjler med glatte skafter og prydbælter med fremstillinger af Peter og tre andre apostle. I nicherne ses Moses mod nord og (muligvis) Johannes Døber mod syd.
Vingerne er udsmykket med bruskornamentik, masker og dyrehoveder. På den nordlige vinge står Matthæus øverst, og i en kartouche ses Adam efter syndefaldet. På den sydlige vinge står Markus, og i den modsvarende kartouche ses Eva efter syndefaldet.
På bjælkelaget over storstykket findes en indskrift på latin:
Munde qvid es? Schema es varii coloris imago. Qvam manus in tabula condidit artificis, ex atramento paucas Asperge Lituras schema perit mundi sic quog res rereunt.
Vingerne på topstykket består af overdådig bruskbarok med masker og dyrehoveder. På den nordlige står Lukas og på den sydlige Johannes. Billederne i de to felter er formodentlig af nyere dato. Felterne flankeres af tre kvindelige hermer, som fremstiller dyder: Prudentia, klogskab med spejl som tegn på selverkendelse, Justitia med vægten og Temperantia, mådehold med en kande og en skål til blanding af vin og vand.
Over et kraftigt bjælkelag med gesims og tre konsoller er et stort overstykke med kong Frederik III’s monogram omgivet af kraftigt bruskværk. Dette overstykke flankeres at to mandspersoner. Aller øverst står den opstandne. Højre arm, som sikkert har holdt en sejrsfane, er brækket af.
Göransson 1977, s. 110-111.
Døbefont #
Døbefonten er af marmor og tilhører Falsterbogruppen. Den har bægerform, er ottekantet og har kløverbladsformede buer. I hjørnerne er der stave, som ender i knopper, hvorpå buerne hviler. Også den lave fod er ottekantet. Den har hverken fals eller afløbshul. Den er muligvis lavet på Gotland.
Den latinske tekst er formentlig ikke oprindelig. Det er Joh. 3,5: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.”
Fontehimlen er oprindeligt prædikestolens lydhimmel.
Brunius 1850, s. 514.
Tynell 1913-1921, s. 93.
Roosval 1918, s. 206.
Dåbsfad #
Dåbsfad fra første halvdel af 1500-tallet. Motiv i bunden: Mariæ Bebudelse.
Prædikestol #
Prædikestol og lydhimmel er ligesom altertavlen udført af Trelleborgsnedkeren 1643.
På en tavle i kirken kan man læse følgende:
Anno 1643 Haffuer Erlig Velbyrdig Mand Her Tage Tott Ottsøn til Ericksholm, Danmarckes Riges Raad oc Ridder, Voris gunstig Slots Herre, Bevilget denne Predickestol at Stafferis. Sogne Prest Samme tiid Her Mickel Handsøn, og Kirckeve.. Jacob Krabb oc Erland Nilsøn.
Det gælder formodentlig også altertavlen.
I 1883 blev den affarvet og forgyldningerne blev lagt på.
I de nederste smalfelter er der en skrifthenvisning til motivet i storfeltet ovenover:
-
Syndefaldet. Gen. 3,1-6: Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.
-
Brodermordet. Gen. 4,9-12: Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« - Herrens formaning af Kain er et usædvanligt motiv. Måske derfor har kunstneren følt det nødvendigt at anbringe et skilt på træet med ordet Peccator (synder).
-
Kristus på korset. Es. 53,4-6: Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.
-
Opstandelsen. 1. Kor. 15,55-57: Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
-
Verdensdommen. Matth.
På hjørnerne står evangelisterne.
Hængestykker og konsoller har englehoveder og masker.
Lydhimlen anvendes nu som fontehimmel. Citatet på lydhimlen er fra Es. 58,1: ” Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse.”
Opsatserne på lydhimlens overkant har Christian IV’s monogram på den ene og masker på de andre omgivet af bruskværk. Øverst står den opstandne Kristus med jordklode og kors. På overkanten står dyderne Tro, Håb og Kærlighed på konsoller.
En dør fra prædikestolstrappen er flyttet til den nordlige korsarm, hvor den fører ind til gravkapellet for Ehrenbusch.
Göransson 1977, s. 111.
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
Kalkmalerier fra flere perioder gik tabt ved den voldsomme ombygning af kirken 1883. De blev dokumenteret af C.F. Lindberg i fotos og tegninger. Alle kalkmalerierne fandtes i skibet.
Østvæggen mod syd: Et fragmentarisk billede af Kongernes Tilbedelse af 1325-1350. Billederne var indrammet af arkadebuer med gavle med spir. I det nordligste felt kunne man ane Jomfru Maria med krone og Betlehemsstjernen. I de tre øvrige buer kunne man se kongerne – eller vismændene. Den forreste knælede, mens den anden pegede op mod stjernen, idet han vendte sig om mod den tredje. Over alle figurerne var der spor af skriftruller og tekster.
Skibet, nordvæg, 2. fag: S. Kristoffer, 1325-1350. Billedet var meget fragmentarisk.
Skibet: Livets træ, 1500-1525. Kristus hænger på korset, hvis arme vokser ind i nogle bladløse grene med pigge, hvorpå mange nøgne skikkelser sidder fast. Den øverste person har en mitra på. Motivet er Achatius og de 10.000 knægtes martyrium. Til højre for korset står en mand i bøn kun iklædt et lændeklæde. Spyd gennemtrænger hans skuldre og ben, mens det bløder fra hans hænder. Til venstre for korset står Jomfruen i solgisssel med barnet på armen.
Tuschtegning af C.F. Lindberg 1881. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Publick Domain.
Skibets nordvæg, 1. fag: Treenigheden. 1500-1525. Gud fader sidder på en tronstol med korsglorie og kejserkrone, mens han holder den korsfæstede frem for sig. Over den korsfæstede svæver Helligåndens due.
Tuschtegning af C.F. Lindberg 1881. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Publick Domain.
Skibets nordvæg, 2. fag: Scene fra legenden om S. Kristoffer med eremiten ved kapellet. 1500-1525. Eremiten holder en lygte foran sig. En lille mand fisker fra en bro, og nogle små skibe ligger i vandet.
Tuschtegning af C.F. Lindberg 1881. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Publick Domain.
Skibet, nordvæg: S. Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen, 1500-1525. Det er uklart, hvor dette billede har været placeret.
Skibet, vestvæg: Inskription i en medaljon: Ihesus, og nedenunder: spes mea / vnica Christvs.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 152-153.
Epitafier #
Niels Bertelsen #
Epitafium over Niels Bertelsen og hans tre hustruer samt et lille barn. På billedet ses han med sin tredje hustru og de to døde hustruer samt et dødt barn. De knæler alle fire på et knæfald. Bag dem er et forhæng mellem denne verden og Guds rige. En lille åbning i forhænget giver et glimt ind i den anden verden. Over forhænget ses Kristi opstandelse. I højre side ses en engel, som muligvis er den engel, der forkyndte opstandelsen for kvinderne, der kom for at se til graven. De ses som mørke skikkelser i billedets venstre side.
Billedet er flankeret af to korintiske søjler med ornamenterede prydbælter. Vingerne er rigt dekorerede. Søjlerne bærer et bjælkelag med et englehoved, hvorfra der udgår to volutformede ranker. Derover er en gesims.
Centralt i topstykket ses et dødningehoved omgivet af rulleværk.
Under billedet en tekst:
Anno 1600 13 september afled … barnseng i … Margrete Simens dotter / Erlig oc velact Mand Niels bertelsens Hustro … met hendis folke(?) Den 2. hans hustro / Erlige oc Gudfryctig quind(e) Dorethe Mickels dotter, hensoff i Herren Anno 1614 19 Martij. Oc Lod deris effterleffuendis Hossbonde met den 3. hans hustro Erlige oc Gudfryctige quinde Bente Gudmunds dotter / sette denne Taffle / alting … som Gud will.
På hængestykket, som også består af rulleværk, står der: ”Renoverat Anno 1746.”
nc
Anders Persøn #
Epitafium med bruskværk. Øverst står den opstandne Kristus på en konsol, som er smykket med en maske. To engle hviler på hver sin s-bøjning: den ene med et timeglas, den anden med et dødningehoved. I det nærmest ovale billede knæler de to afdøde, Anders Persøn og Karna Persdoter, i forgrunden med korset i baggrunden. Over billedrammen ses parrets initialer og bomærker. Billedet hviler på en kraftig gesims flankeret af to af de tre teologiske dyder: Troen til venstre (korset er gået i stykker) og Håbet til højre.
På understykket læses:
Anno 1654. Den 12 Juli Hawer Aannders Peresøn med sin kiära hustru Karna Persdoter sielffer har ladet denne Taffle bekaaste Kierkin og Gudts Huss till en Ziratt oc Beprydelse og dennem selff Till en Ihukommelse oc findes deris begrafvelse her nedenfor. Renowerat 1746.
Det ser ud til, at den person, der har malet teksten op i 1746, ikke har været fortrolig med det danske sprog, idet der har indsneget sig mindst en svedisme: kiära i stedet for kiere.
Laurids Madsen #
Øverst på topstykket står den opstandne som den, der sejrer over døden, som er fremstillet i form af et dødningehoved midt i al bruskværket. På bjælkelaget står der:
Ieg vaar død, oc see ieg er lefvende i al evighed. Storstykket flankeres af to korintiske søjler med glatte skafter. Prydbælterne har store masker.
Epitafiet er blevet genanvendt. Den øverste del af billedet forestiller Kristi opstandelse. Den nederste del af billedet har sikkert oprindeligt haft et billede af det afdøde par. Men denne del er blevet overmalet med en ny tekst:
Till Aminnelse af Crono Befallningsmannen wälbetrode Mattias Munckeskoug som afled med döden den 18 Iulij 1746 och des K. Hustru Ingebor Borup den 13. April 1742 begge begrafne gent emot stohten (? Der menes sikker stolen) No. 7 på Fruntimmers Raden 2.den och 3die stenen, är thena Tafla renoverat under omsorg af the sahl. aflednes 2nde søner, Petter och Hans(?) Munckeskoug.
Under billedet findes den oprindelige tekst:
Neden for denne tafle ligger begrafven erlig oc velactad mand Lavritz Matzøn, men sin s. k. hustru Inger Svendzdaater i deris egteskaf aflede VI søner, V døtre oc lefde i egteskaf 24 aar. Hand døde den X novb. 1630. Hun døde den XXXI anno 1620 Gud gifve dem og os ala det evige lif.
På hængestykket står der:
Her Svend Lavritzøn, Nili(?)s Lavritzøn, Matz Lavritzøn, Marne Lavritdaater og Anne Lavritzdaater hafver laded denne tafle opsete och staffere Herrens hus till en prydelse og deris sal…z
Dette epitafium er sikkert udført af Trelleborgsnedkeren.
Göransson 1976, s. 111.
Paneler #
Tre paneler med evangelister. Stammer de fra et pulpitur?
Klokker #
Den store klokke #
Tegning: Nils Månsson Mandelgren. Public Domain. alvin-portal.org
Den store klokke er fra 1559. Den bærer indskriften:
K Christian døde Fredrik Want dylmers oc blef krynt Hans Matsøn prest 1559.
Mellemklokken #
Mellemklokken bærer navnet Magdalena. Den har et dobbelt skriftbånd med mange små relieffer midt i teksten:
(Kristus på korset) Ano dni mdi die facti iacobi ik magdalena (Stående figur af S. Magdalene med salvekrukke) copleta sum (Maria med Jesusbarnet) (En af de hellige tre konger frembærer sin gave) sub curatore dni michaelis (Kristus på koreset med Maria og Johannes) et sub proconsulibus ibide (Himmeldronningen, der træder på månen) (S. Magdalene med salvekrukke) ernst hans andrea marbvardi et sub tutoribus iohane pavli et michaele friis (Maria med Jesusbarnet i solgissel).
I oversættelse lyder det:
I Herrens år 1501 på den hellige Jakobs dag blev jeg, Magdalena, støbt under sognepræsten Hr. Mikkel og under borgmestrene sammesteds Ernst Hans og Andreas Markvardsøn og under kirkeværgerne Johannes Paulsøn og Mikkel Friis.
Jakobs dag er den 25. juli.
Klokken er formentlig støbt i Stralsund eller Meclenburg-Schwerin, idet samme støbermærke forekommer på flere klokker. En klokke i Pinnow fra 1494 har fire af de små relieffer, og på en klokke i Herzberg fra 1522 står navnet Bertelt Schillinck, som nok er støberen og derfor også navnet på støberen i Trelleborg.
Nyrop 1882, s. 185, 187.
Uldall 1906, s. 110-111.
Den lille klokke #
På den lille klokke står der i et skriftbånd:
Ad dei laude xpiq (=christiqve) gernie annopartus eiusde mdxxv fvsa sv
Oversættelse:
Til Guds ære og Kristi moders. I året efter sammes fødsel 1525 blev jeg støbt. Ordet gernie betyder amme. Det er udsædvanligt at det ord bruges om Jesu moder.
Støberens navn er ukendt.
Uldall 1906, s. 129.
Tårnvægteren #
I klokkerummet er tårnvægterens soveplads, som består af brædder, bevaret. Hvert kvarter blæste han i et horn i alle verdenshjørner. Så sent som 1858 blev der ansat to nye tårnvægtere.
Gravsten #
I den gamle kirke lå der i alt 68 gravsten, som Anders Gudmund Palm har afskrevet og offentliggjort. De meddeles alle sammen her nedenfor.
Der er nogle svedismer i gengivelsen af de danske tekster. Hvorvidt det skyldes en fejl hos afskriveren, kan ikke afgøres med sikkerhed, især ikke når det drejer sig om gravsten fra omkring 1680 og fremefter. I den periode skete der et sprogskifte fra dansk til svensk. I afskiften nedenfor er der ikke gjort noget forsøg på at foretage rettelser.
Nr. 1 #
IHS. Her hviler under denne sten
erlig oc gudfröctig qvinde Else
Her peders hoes sin kiere datter
som döde d. 10. Dec. 1601
hvis siel gud haffve.
Her ligger begrafven erlig mand
Olua anderssön som vaar anne
Thomes datters husbonde som
døde Anno 1613 den 23 Dec.
Hves siel gud haffve.
P.M.H.
Nr. 2 #
N I B
Her under hviler den hæderlig
oc vellærde mand nu S. hos
Gud Her Hans Corfidsön for-
dum Sognepræst til Trellebo-
rig oc Maglerup som døde udi
Herren den 3 Martij 1674 Gud
Gifve hannem en glædelig op-
standelse paa den yderste
dag.
Nr. 3 #
I en cirkel står der:
nicol. petr Pa-
stor Treleoburg et provinciæ sagittariæ
præp. Obiit 1590 9bris 70.
Under cirklen står der: Disce mori mundo ut cum
christo vivas.
Nr. 4 #
Hic quiescit
Mag. Johannes
Bagger Præp
Nom. Skytt. Et Pa
stor Trelleb. et
Maglerup natus
Ao 1642. 23 Sept. De
natus Ao 1722 D. 20
Oct.
Erudientes splende
bunt quasi splendo
re expansi et justi
ficantes multos ut
stellæ in sempiter-
na Secula Dan. 12
v. 3.
Nr. 5 #
Deo
optimo sacrum
sub hos saxo requi
escunt ossa piæ ac nobi-
lis feminæ Sophiæ Amaliæ v.
Brunnow quæ ut Hafniæ 1659
28 Sept. claris. Parentibus nata
vallem hanc ærumnarum ple-
nam ingressa est ita etiam pie
transaeta die 17 Febr. 1702 in
vera J. Christi fide mortua
ex eadem egressa id quod
ipso mæstissimæ testatum
voluit coniux relictus Johan
nes Baggerus Præp. Skiutt
an. et Pastor Trillebur
gensis et Magle-
rupensium
Morior ut
vivam.
Nr. 6 #
Under denna sten hvilar den
Erborne oc velacte S. man Hans
Koldevig som döde Ao 1706 d. 3
May oc hörer denne steen oc sted
Hans k. hustru Malena Påls dotter til.
Nr. 7 #
Qui desiderat
Dissolvi et esse cum christo non patienter moritur sed
patienter vimit (vivit) et delectabiliter moritur
Memento mori
MP
Dominus Martinus Petri eccluesiarum Gylde &
Kiöbinge Pastor obiut Ao 1601 Februarii 5
Ætatis suæ 41 + 1 Cor. 15. Sementis est
mors unde vita pullulat.
D. Johannes Nicolai una
cum uxore Johanna
Nicolai F. D. Martini
superstite hoc monu
mentum F. J.
Anno
1604
Nr. 8 #
Du9. Severin9. Laurentii. Alburgensis. qui o
Biit Anno dni 1595. Martii 6 ætatis suæ 41.
Ecclesiarum Gylde et Kiöbinge Pastor
Seue: Laur: Alb.
S. L. A.
Spe levantur adversa.
Nr. 9 #
… Enandres Wibo … och
Begrofs d… 0 Martij 74 åhr och 2 maneder
gammal. Anno 1734 den 2 Febr. Dödde
Slae…
Job. 19 Jag vet at etc… ögon skola…
Jehovah.
Es. 63 … som gräs
Under thenna steen
hvila tvänne i lifstiden kär
ligt sammanlefde oc nu uti en graf
vid hvarannan lagde ächta personer
(Här glaset runnit.) (Här döden vunnit.)
handelsmannen sl. andreas Wiborg
oc des K. hustru gudfructiga och dygd-
älskande sl. Matrona Ottilia Kock
hvilken förra i herranom afled Ao 17.
d… i sit ålders … år oc den sena
re d… åhr 17 tå hon upnåt sin-
ne … åhr hafvande theras ächten-
skap vähl och lyckel. lefvat … åhr ma-
nader … dagar och theruti haft 2ne
barn tillhopa.
The ålderstegne been som ärlägt giönomgått
sin verld sig hvila här i thetta grafuens skiöte
oc venta salig frögd vid himelsk änglamötte
som Gud tem gifva skal med evighetens mått.
Herren förlene oss allom en
stilla förnuftig oc
sl. Endalyckt sampt
fröjdeful uppståndelse.
Nu hafve vi segren vunnit
Gudi vare tack och lof.
Nr. 10 #
Her ligger begrafvit Er-
lige och gudfryctige qvinde
angenete Jespers datter oc
døde d. 25 Januar Anno 1622
hves siel Gud haffve
16 74
Nr. 11 #
Her hviler udi herren
erlig dydig oc gudfryc-
tig matrone S. Kistine
S. Michel Skous som S. hen
sof 1664 d. 23. Juni
Hindis siel gud fryder evig
Disse 2 steene tilhör
erlig oc velacht mand
Maurits Olson Krag
Börn oc arfvinger til
Ao 1733 den 12 sept-
Dödde Her Handelsman-
nen Anders Viborgs
hustru oc blef begr-
afven den 5 A-
prilis 64 åhr gam.
Jeg hafver kempet etc.
Memento mori etc.
Nr. 12 #
Her stacket
men lenge der
tenck der paa
men du est her
Under denne steen hviler Erbor-
ne actbar oc forneme mand
S. Peder Hansen Borup som er
Födt her i Trelleborg Anno
1657 d. 30 Aprilis. döde d. 16
Febr. 1686 lefvet her i verden
erligen oc vel 29 aar i sit
ecteskab velsignet med en
sön och 2 döttre som sörge
ligen efter lefver gud give han-
nem med alle Guds börn en
frydefuld opstandelse.
Mathias (kranium) Munkeskog
P.S.H. K.E.D.
B.K.
Nr. 13. #
Uden indskrift med NB inde i en cirkel.
Nr. 14 #
1½ alen lang, 1 alen bred.
Hodie mihi
cras tibi
Her ligger begraf
vet erlig oc velact
… Resten er ulæseligt.
Nr. 15 #
Fragtment.
Denne sten
oc std hörer
M. Simon Andersson
Holts. Her under hvilar
Min S. Fader Anders Torsson
Holts oc min S. moder Iah
anna Simons dotter som
bode oc döde her i byn Gud
gifve dem en salig up-
standelse på domedag.
Nr. 16 #
Gode læser som bær din fod ofver min graf med belbrede god mit
Likamme du træder på i vor udi minne been…
iv til w … ener ofver standen oc vers-
ens iammer är slet forgangen da skal mine
been som grees det grönne igen opstaa i herr-
lighed … ne. Gud tröste dem som sagne mig
vere dem goed.
Under
Denne steen
hviler den Err
baarne oc velfornemme
mand Christen Jonsson
Bager som i herren hensof
Her udi Trelleborg d. 27
Oct. 1684 lefde med hans
kiere hustru Kirstene
Haagens datter udi egteskab
48 aar 8 maaneder 3 uger
oc 1 dag. Aflede sammen
… söner oc 5
döttrer
Samptlige hörer
denne sten oc
sted til.
Nr. 17 #
Her ligger begrafven er
lig och velacht karl Tröels
Pedersön som döde her
y Troelleborg den 25 sept
temb anno 1619
T W…
Denne steen tilkommer S.
Tröels Pederssön och hans
systers Börn som ehre
Niels Wiborgs börn.
Nr. 18 #
Her ligge begrafven er
lig oc gudfrychtig qvinde Bir-
gitta Tröls daater. S. Poufvel
Mortensön Fordom Borgemesters
her y Troelleborg hans hustro som
döde den 29 Novemb. Anno 1616.
Denne steen hörer Niels Wiborg oc hans arfvinger til
Her hoes ligger begrafven erlig
oc gudfrychtig qvinde Inger Pe-
ders daater erlig occ velacht
Niels Wiborgs Hustro som dö-
de her y Troelleborg den 25
May Anno 1617.
Nr. 19 #
En mand mellem to kvinder er udhugget på stenen:
Denne steen hörer Lauritz
Matsön oc hans sande
arfvinger … til.
Nr. 20 #
Her under hviler den fordom ehreborne dydig oc gudfructige matrona S. Sara Bastians dotter som Gud genom den timelig död til sig kalladhe ifrån denne iemmerhahl (sikkert jammerdal) och ifrån sin kära echta macka ehreborne oc vel fornehme Andreas Christensön Viburig löfverdagen den 21 Januarii an. 1693 uthi hinnas ålders 23 åhr 4 uger deres ectenskop var paa det åhr på det 6te åhr Gud gifve hena med ala trogna en frogdefuld opstandhelse. Herran tilkommelsis dag.
Nr. 21 #
Her ligge begrafven erlig och Gud
fryctig qvinde Else Svends daa
ter. S. Matz Lauritzsöns Borge-
mesters höstru som döde den
20 april anno 1609 Hvis siel
Gud hafver
Denne steen hörer Matz Lauritzon oc hans arfvinger til.
Nr. 22 #
Denne steen hafver Anders
Pederssön oc hans hustru bekos-
tet oc ligger her under be-
grafven hanns Salige hustru
Karne Peders datter som döde
Nytaars aften 1658 hiendis
siel er i Guds forvaring efter
Paauli or oc ingen pine rör hinde
Her under denne steen hviler erlig
oc velacht mand Anders Peder-
sön som bode oc döde her i Tre
leborig den 2 Februarij 1665
Christuss Jesus lifsens förste
Opvecke hannem med alle Guds
börn paa den yderste dag til
det evige lif.
Oc hafver Mats Pedersön
dette ladet paa sin oc sine
medarfvingers vegne bekosstet.
A.P.S. K.P.D.
Jeg hafver kiempet an god etc.
Nr. 23 #
Hodie mihi cras tibi
Denne sten hörer mig Christofer Pedersön oc
Johanne Jens dotter til oc begge
deris arfvinge.
Her under hviler erlig oc vel
act mand Bent Jenssöns smid
som bode oc döde her i Trelleborg
den 27 Dec. 1670. Gud giffve
hanem med alle trockrisne en
ærefuld opstandelse paa den yderste dag.
Denne steen hörer erlig och vel
act mand Anders Jacobsön med
sin kære hustru Mette Jacob
D. til oc deris sande arfvinger
1671
Jeg ved at min gienlösere etc. Job 19.
Nr. 24 #
Her ligger begrafvet et lidet drengebarn
ved nafn dominicus svenson som döde 1664.
Nr. 25 #
Fragment med årstallet 1659.
Nr. 26 #
Denne steen oc sted hafver erlig dygdig
oc gud frytig Matrone Gierre Verners
datter ladet bekostet ofver sin nu
salig husbonde erbar actbar oc vel for-
neme mand Peder Pedersen Tisen for-
dom Kirke verge her udi Trelleborg som
saligen i herren hensof den 20 May anno
1676 udi hans alders 36 aar gud gifve
hannem med alle trogende christne en
gladelig oc ærefuld opstandelse paa
den yderste domedag for Ghristi skyld
Amen.
Er Gud med os hvo kand da ver imod os.
Jeg ligger oc sofver udi
Fred etc.
Mig
War wi saa wisse som Salomon
och schöne som Absalon
och håffde den store Alexanders rige
saa wore vi doch alle dödelige.
Nr. 27 #
Ano dni 1595
Her ligger begraffven erlig mand
Mickel Christensön med erre
Nitten aar var hand for san
Raadmand i Trelleborg herre
mand sof her fra den 9 dag
i February monde werre
Hans legom hviler her uden plag
Sielen er hos vor herre.
Nr. 28 #
Jeg hafver kempet en god strid etc.
Her ligger begraf-
ven erlig oc velacht mand
Lauritz Matsen som döde den 10
Novemb. 1639 gud giffue hannem
en glædelig opstandelse.
Her ligger begraffven erlig oc gudfryc
tig qvinde Bente Svends daater som döde
den 13 Januarij Anno 1623 hvis siel Gud hafver
Denne sten hörer Lauritz Matsön
oc hans arfvinger til.
Nr. 29 #
Anno 1595 lad madz laversön berede
denne sten han actter her under at hvila sin been
och hans kierre hosttro else svens daater oc til
Vm gud alt sommechtigste saa hafve vil
Denne sten hörer madz laversson
och hans arffvinger til.
Her ligger begrafven erlig oc velact
mand matz lauritzön fordom borgemester
her y Troelleborg, som döde den 8 Janua-
rii 1612 hvis siel gud hafver.
Si Deus nobiscum, quis contra nos.
Nr. 30 #
Salige äro de som I Herranom etc.
Her
under denne steen
hvilar den fordom
erborne gud og dygd
elskande men nu mera
hos gud evinnerlig sa-
lig iungfru iungfru
Una Jöns doter Holst
som döde den 22 Ao
1717 uti des ålders
63 åhr.
memento mori.
Nr. 31 #
Her liger begraffven erlig och gud
fryctig qvinde berite benedictz
som döde anno 1594 den 22 martii
hendes sell gud hafver
Denne sten tilhörer benedictz
sörensen til och hans arffvinge
her ligger begraffven erlig quinde
mærite rasmus datter som döde anno
1602 den 2 martius hendes sell
gud hafver.
Nr. 32 #
Här under denne sten hvilar den ärborne
Dygdesamma oc mycket gudfrucktiga S.
matrona anna dominici dotter som var
den ….
…
S. måns jönssons kära hustru som bode
här i Träleborg och döde hon 1695 den
3 Martii och lefde 63 år.
Nr. 33 #
Midt på stenen nedenfor en cirkel står der:
Så elskte gud verlden etc.
Her ligger begraffvidt erlig oc
velforstandig mand söffren hansön
fordom raadmand i trelleborg
döde dersammesteds ao 1601
med sin kierre hustru Kerstina hans
daatter döde d. 10 October 1620
hves siel gud hafver.
Nr. 34 #
Denne sten haffver lauritz hofveson
oc min kiere hustru ingeborg mor
tens daatter ladet bekoste til os oc begge
voris arfvinge ao 1617 döde erlig mand hoffve
oc ligger her begrafven ao 1619 döde den gudfryc-
tige quinde ingenborg mortens dotter oc ligger her begrafven
hvis siel gud hafve
På stenens anden ende står: Matthias Munkeskog.
Nr. 35 #
Her ligger begraffven er-
lig oc velact mand Morten
Persön fordum radmand i trelborg
som döde den 26 Febru. Ao 1626 hvis siel gud haffver.
Denne sten hörrer Morten Peresön oc hans arffvinge
Morten Munkeskog
Nr. 36 #
Fragment.
Her under hvilar sl. Morton
Michels hustru erlige og dyg-
delika nu sl. Görrel
Mattis dotter som …
Nr. 37 #
Her under ligger beg
rafven dend eerlige oc nu
S. mand Casper Hansen som
boende her udi Trelleborrigh oc
doede den 14 Januari udi sin ald…
38 aar Anno 1647 gud gifve han-
nom med alle troe christen en gl…
lig oc errefuld opstandelse oc
hafver hans efterladte hustru An..
S. Casper Hansens denne steen oc …
hendes hoesbond ladet ligge oc
bekoste som tilhör hende oc hen-
des arevingger
Andreas Wiborg
Nr. 38 #
Her ligge beg…
erlig oc gudfryc…
qvinde Dorrotea C…
stoffer Peders hvis s…
hviles y himmerig oc
döde den 11 Oct. Ao 1610.
Nr. 39 #
Her under ligger begraf
ven erlig oc gudfryctig
qvinde Else Laurits daa
ter som döde den 28
Januar 1631 hvis siel
gud haffve.
Her under denne steen
Liger begrafven den for-
dom äreborne oc velact
ad nemdemannens sal
olof persons hustru sal
elna Svens dotter som
dödde i trelleborg den 9
jan 1725 uti sit ålders 52 år
Anders Wiborg
Denne sten tilhörer lauritz matzons arfvinge.
Nr. 40 #
Här under hvilar den fordom ärborne
konsterfarne mästaren och sadelmakaren
salig Johan nilson lönbom, som bodde
i Trelleborg och dödde 1720 d. 27 Juni i sit
ålders 41 år.
Nr. 41 #
Här under hvilar …
den erborne …
lige mand sl. …
Nilsen hand …
som bode her i trelle-
borg oc döde ao 1695
d. 7 Dec. gud gifve
hannem med alle chrisne
en gledelig opstandelse
på domedag oc stenen hörer
hans kiere hustru Kirste
ne hans dotter oc sande arfvinger til.
Nr. 42 #
Denne sten hörer Sören
Christensen oc Marna Anders
datter thil oc deris arvinger
Her under ligger begrafven 3
aff voris börn an 1654.
Hov denne sten lötter, kiö
ber eller sälg gifve det gaar
dem aldrig vel enten till lif
eller siel.
Nr. 43 #
Den øverste indskrift er slidt.
… hörer mig jens
…ns skinder til
med min
hustru börn oc rette arfvinger.
Her under ligger begrafven
erlig mand iens pedersön
som döde den 26 december
hvis siel gud hafver 1600
Nr. 44 #
Slidt og ulæselig.
Nr. 45 #
Här under ligger Inspectoren Langs
som hos Gud salig Bengt Magnus
Lang född på Dybecks gård d. 22. Martii
1730 och död vorden i Trelleborg d. 11
Januarii 1733.
Nr. 46 #
Her ligger begrafven
erlig oc velact karl
Willum lichtonson som
Döde den 26 Augusti
Anno 1602
I kanten står der: jeg ved, att min förlos etc.
Nr. 47 #
Her under ligger begrafven
den erligge oc nu salige
mand niels pederson mörck
som bode her udi Trelleborrigh
oc döde den 23 iuli anno 1653
gud gifve hannom med alle
tro christen en gledelig oc
erefuld opstandelse paa den
yderste dag.
Denne sten hörer niels pedersen
mörck oc hans hustru anne niels
datter oc bege dieres sande arfving
e til.
Nr. 48 #
Denne sten er skrevet i gotisk minuskelskrift – tidligere kaldet munkeskrift.
met Tvende sine hustruer
S. Anne … daater som dödde anno
… oc …
Her er stenen slået i to stykker. På det andet stykke står der:
anno 1571 then 26 Aprilis dödde bent soome iörgensen oc ligger her begraffuen
hves siel gud haffue.
Nr. 49 #
Denne sten oc sted tilhörer
erlig oc velactatd mand
Christen rasmuson oc
dygdesama hustru marna påls
dotter oc deras arfvinger.
Under denne sten hvilar
den salig hustru Karna pers
dotter som döde i trälborg
d. 30 Dec. 1697 gud gifve hen
ne en gledelig upstandelse.
Nr. 50 #
Fragment.
Her ligger vi sex börn saa smaa
på domedag skulle vi opstå…
Nr. 51 #
Her ligger begrafvit erlig
oc velact christen peder
sön mörck fordom skrifver
i skytz herrit som döde
anno 1630 den 18 decemb
hves siel gud hafuer
denne sten hörer niels peders
sön mörck oc hans hustru
anne niels dater oc begis
deris arfvinger til
Nr. 52 #
Her ligger begrafuen erlig oc
velact mand peder michelsenn
fordum byfoget udi treloborg oc
döde den 23 octob. ao 1622
hvis siel gud hafver
Her under udi herren erlig …
oc manhaftig mand s. michel
pederson skou fordum konge
lig maytz af dannemark capi-
ten oc döde 1655 den 21 August
hvis siel gud fryde i evig
denne sten och sted tilkommer
erlig oc velact mand…
Nr. 53 #
Denne sten haffver madtz
laverson ladit
bekoste oc ligger her under begraffven
hans fader erlig man lavers ipson och
hans kiere hostru iahanne madtz dotter
hvis siel gud haffver.
Denne sten oc lägerstelle til
hörer hindric Swahn her i staa
den anno 1711 den 2 November
I cirklen: denne sten hörer madtz laverson och han arffvinge til.
Under cirklen:
Her under hvilar samma of
vannemde och nu sl. hind
rich Swahn som dödde Ao 1730.
Nr. 54 #
Her neder under ligger erlig oc velact man
S. Niels Nielson Kolding som döde den 30 No
vember 1620 gud gifve hannom med alle
tro christne en salig oc gledelig opstandelse
paa den yderste Dommedag ætatis suæ 49.
Denne sten hafver Aane Nils daater salig
Nels Kolings efter lefverske laadet
bekoste oc hende oc hendes sande
arfvinger til
ENS AL AD
Her liger begrafven
Unge pige Eline Nie
ls dater som döde den
2 ianuari Ano 1630.
Her liger begrafven
salige pige Berete Nie
ls dater som döde den
1 December Ano 1629.
Nr. 55 #
Her ligge begraffit erlig
och gudfrictig Qvinde Anne Peders
datter H. Hansis hustru i tommerup
som döde den 25 februarius
Anno 1601
I en cirkel står der:
Denne sten hörer Jören Hansen oc hans arfvinger til.
Nr. 56 #
Med gra(a)d kom jeg i denne verlden hid
oc tredive uger jeg leffde
saa lang daa vor min alders tid
jeg ey her lenger töffde
Anno halffemdsins tiffve oc try
Min siel monde … fly
den 8 oc tyffende .. ivng
thil himmelen andt engleskare
anne herr Peders datter.
Nr. 57 #
Anno 1603 söndag efter
S martens daag laagdes
Iören matzsön her ned y
gravf gud gifve hannom
det evyge lif.
Nr. 58 #
Denne sten hörer
Anders Pederson til med rette
oc ligger her under begrafven
hans salige foreldre begge. Hans
fader Peder nielsön som döde
den 12 martij 1626. hans moder
Karine Niels datter som döde
den 16 augussti hvis sielle gud hafver
oc skal denne sten ligge ofver
dennem til et techen intil Gud
vil dennem i opstandelsen af
iorden til Gud igen opvecke.
I kanten står der: De hafver stridit en godh etc. 2. Tim. 4.
Nr. 59 #
Sten fra 1590’erne, som lå på kirkegården.
Her ligger begrafven erlig
mand Detloff Rasmussön
och hans hostru Marine
Detlofs och deris daater
byrette Hendricks …
smedtz hustru
gud giffve
Nr. 60 #
Denne sten lå på kirkegården.
Her ligger begrafven erlig oc gud
fryctig qvinde salig Boeld Bendz
D. som döde aar 1659 den 11 Febr.
i hindis alders 50 aar hvis siel gud hafver
Denne sten hafver Hendric niels
sön isie oc hans kerre hustru
Anne Anders D. bekostet oc hö
rer dem oc deris sande arfvinger til.
Nr. 61 #
I en cirkel midt på stenen står der: Peder söverensöner her begrahven
Teksten fortsætter under cirklen:
Torsdag for faste ieg kom med klag
Aap thi halfemsins tyffve
min siel for hiem at i helligen dag
ieg vil dei i.h. .. i lifve
Aar halfemsinstiffve oc sex
kom hun til engleskare
hun fryder sig med paa fex
her hvil min krop uden fare.
Nr. 62 #
Här under
hvilar
För dette konungens Tronan
Nils Gisberg
Död i Trelleborg 1817 den 25 Decemb
gift med
Johanna Christina Grafström
död i Trelleborg den 20 October 1811
en trogen Krigsman
uti 55 års tienstetid blesserad och fången
god christen
Redelig medborgare
Öm make
Huld far
För 6 barn 3 nu lefvande
Salige äro etc. Upb. 14 v. 13.
Nr. 63 #
Her under hviler erlig
dydig oc gudfructig hus
tru Karne Knuds doter
som döde i sin alders 27
aar den 21 May 1689
Gud gifve hende en
gledelig opstandelse paa
den yderste dommedag
Nr. 64 #
Her ligger begraf-
et salige drenge
barn ved nafn
Hans Hendricssön
som döde aar 1666
den 31 Maij hvis
siel gud hafver
Nr. 65 #
Her under hvilar
Ingeborg Cath. Löfgren
född i Trelleborg år 1779
och slutade sina dagar
här i verlden år 1788.
Nr. 66 #
Her ligge begraffven erlig
qvinde Jahanne Hans Laur
söns döde Ao 1614 den 12 iuli.
Denne sten hörer Hans
Laurissön holste oc hans
höstru oc arfvinger thel.
Nr. 67 #
I H S
Her under hviler vi ote christne
börn smaa paa den yderste dag
skule vi opstaa vor da(a)b hafve vi
til tröst vor frelsere lefver
som os hafver forlöst
Niels Nielsön … med sin kiere
hustru Marine Christens datter
er denne sten … Anno 1671
Denne sten hafver Erland
Nielsön med sin kiere hustru
Aane Niels daater ladet beko-
ste oc hörer dem oc bege
deris sande arfvinger til
Anno 1642
Nr. 68 #
Her under denne sten hvilar er-
Lig oc velact mand Pe
der Madtzön schomager
som boede oc döde i Trel-
leborg aar 1628 den 10 Febr
wari udi hans alder 78 aar.
Resten af sten er ulæselig.
Bring med flere 1844, bd. 1, s. 4-10, bd. 2, s. 11-20, bd. 3, s. 21-32.