Den nuværende kirke er opført 1868-1869, hvorefter middelalderkirken blev nedrevet.
Tegning af kirken 1856 efter J. Kornerup. Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Middelalderkirken blev betegnet som en af de mest markante af de skånske middelalderkirker med bredt vesttårn.
I 1830 fandt man i et relikviegemme i alterbordet en blyæske, som indeholdt to pergamentstrimler samt sammenbundne silke- og linnedstykker med små stykker ben og røgelse. På den ene pergamentstrimmel stod: ao Xsti MCLX og på den anden reliquiæ XI millia virginum. På det grundlag antages kirken at være indviet i 1160. Dateringen støttes i øvrigt af arkæologiske undersøgelser.
Tegning: Nils Månsson Mandelgren. Public Domain. alvin-portal.org
Kirken bestod af tårn, skib, kor og apsis. Den var opført af groft tilhuggede kalksten, mens sokler, hjørner og buer af fint tilhugget sand- og kalksten.
Tårnet, der var lidt bredere end skibet, indeholdt tre afdelinger, hvoraf de to nederste havde tøndehvælv, mens den øverste havde bjælkeloft og blændinger i gavlene, der vendte nord-syd. En oprindelig hovedindgang var på på tårnets vestside. Et fragment af portalen, som findes på Lunds Universitets Historiska Museum, viser, at den har bestået af en baldakin, der hvilede på søjler båret af løver.
I tårnets nederste etage var en indvendig trappeopgang. Oprindelig var indgangen til trappen indefra, men blev senere ændret, så man kom til trappen via en dør udefra. Øverst i tårnet var der fire todelte glamhuller mod vest og ligeså mange mod øst samt to mod nord. Oprindelig var der også to mod syd. Glamhullernes midtersøjler havde attiske baser, runde skafter og terningkapitæler og bar rundbuer.
En smuk bueåbning med to søjlepar modsvarede hovedindgangen og førte ind i skibet. De oprindelige nord- og syddøre havde rundbuer. Der har været to oprindelige vinduer midt på skibets nord- og sydside. Tilsvarende vinduer har været i koret, og i apsis var der en vindueåbning midt på. Apsisbuen og triumfbuen har været let spidse.
Skib og kor har oprindelig haft bjælkeloft, men har senere fået indbygget krydshvælv: to i skibet og et i koret. Gjordbuen hvilede på piller midt i skibet. De var så brede, at de før reformationen har givet plads til et sidealter.
Rester af puds, som blev fundet ved udgravninger af den gamle kirkeplads i 1971, viser, at apsis har haft romanske kalkmalerier på guldgrund.
Alt i alt har det været en i særklasse fin kirke.
Ved udgravningen 1971 fandt man murrester og grave med skeletter. Murresterne er i dag markeret med en klippet buksbomhæk. Der er ingen synlige spor af kirken.
Brunius 1850, s. 119-120.
Rydbeck 1936, s. 267.
Liepe 1995, s. 80.
Riksantikvarieämbetet
Stednavn #
Thruwæth 1310, Trywethe 1387, Trywith 1414, Thryde 1453, 1472, Tryde 1475, Trydhe 1477, 1487, Tryde 1509, 1552, 1574, 1590, Thryde 1608, 1610, Tryde 1611, 1620, Trøde 1623, Tryee 1627, Tryde 1628, 1629, Thryde 1637, Tryde 1658.
Tröijdh 1662, Tryde 1671, Trydhe 1671, 1712, 1793, 1837, 1909.
Skib #
Kor #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Middelalderlig lysestage, som opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Altertavle #
Altertavlen er ikke dateret, men da den bærer Christian IVs monogram, må den være fra før 1648, sandsynligvis en del tidligere. Altertavle og alterbord er en sammenhængende komposition.
De to felter i fodstykket, som adskilles af konsoller med beslagornamentik, har teksterne: ”Christus hafver lidit döden för oss syndare” og ”Jesus är för vår rättfärdighets skull uppväckt.” Det er en senere restaurators værk, men det kan ikke udelukkes, at det er de oprindelige skriftsteder.
Storstykket domineres af to store tekstfelter flankeret af kvindelige hermer med dukatbånd. Storstykket har vinger. I det nordlige tekstfelt ses nadverens indstiftelsesord:
Vor HErre Jesus Christus, i den Nat der hand bleff førraad Tog hand brødet Tackede oc brød det gaf sin Discipler oc sægde (sic), Tager dette hen oc ædert, det er mit Legeme, som giffuis før eder: Det giører i min Hukommelse. – Ligesaa tog hand oc Kalcken, effter Afftens Maaltid, tackede, gaff der aff oc sagde, Dricken (sic) alle der aff, Denne er det ny Testamentis Kalck i mit blod, som udgydes før eder uti Søndernas (sic) førladelse, Dette giører saa offte som I dricke, i min Hukommelse.
Det sydlige tekstfelt har en sammenskrivning af Joh. 6,50-54:
Jeg er Liffsens Brød, Som kommer ned aff Himmeln, Gifuet, oc dette er det leffuende Brød som kom ned aff Himmelen i det at hvo som æder deraff Hand skal icke dø. Tager det Liffsens brød, som kom aff Himmeln: Hvo som æder aff dett brødet hand skal Leffue til Evig tid. Og det brød, som ieg vil giffue er mit Kiød, huilket ieg vil giffue før … Liff. Sandelige, Sandelige, ieg siger eder den som i icke æde Menniskens Sons Kiød oc dricke hans Blod, da haffue i icke Liffuet i eder.
Gesimsen har to tomme tekstfelter, konsoller med ansigtsmasker samt en tandsnitfrise og en pærestav.
Topstykket består af et billede, der fremstiller Himmelfarten flankeret af to kvindelige hermer. Udfyldningsvingerne har samme stilelementer som storvingerne: et dyrehoved, et halvt ansigt samt frugtklaser, men ikke den havfruelignende skikkelse. Teksten på topstykkets gesims er ”See det guds Lam, som er Meshiass.” (Joh. 1,29.) Topstykket afsluttes foroven med en lille gesims med tandsnit og æggestav og aller øverst det kongelige mongram.
Forsiden af alterbordet har tre billedfelter i en firkantet ramme med slyngbånd og adskilt af kvindelige hermer. På bordets nordside er felternes indhold gået tabt, og på sydsiden er der en solbleget ornamentik. I det øverste smalfelt er en tekst på forsiden og sydsiden, mens nordsiden er tom. Der står: ”Salige ere de som hungre oc Tørste efter Retferdighed, Thi de skulle mettis. Salige ere de som ere Reene aff Hiertet, Thi de skulle See Gud.” (Matt. 5,6).
nc
Døbefont #
Døbefonten er et hovedværk af den gotlandske stenhugger, der går under navnet Trydemesteren, der også kaldes Majestatismesteren. Den udført af skånsk sandsten. Kummen har lodrette sider, og undersiden skråner indad som en tragt. Den afsluttes forneden af en kraftig rundstav. Kummen har et udtømningshul, men ingen fals. I den øverste kant er der 11 små huller, som er fyldt med bly. Udtømningshullet sidder i kummens nederste rundstav. Kummen afgrænses foroven af en rundstav med bladornamenter alternativt en æggestav og forneden af en glat rundstav. Fra den store rundstav under kummen udspringer fire konsoller, som bærer fire næsten fritstående menneskepar.
En biskop står midt i billedfelter med glorie, bispehue og pallium. Han løfter højre hånd til velsginelse og holder bispestaven i venstre. På hans højre side sidder en konge med et sværd i højre hånd, mens han lægger venstre hånd på biskoppens skulder. På biskoppens venstre side står en mand med en økse på et langt skaft, som han støtter på gulvet.
Til venstre for dette motiv stå et par, som udgøres af to barhovede mænd med stort skæg og kraftige overskæg. I hænderne bærer de hver sin runde æske.
Under kummens bund ses en løve, som angriber et dyr, som kan være en hjort.
På det følgende motiv står to kvinder i samtale. Bag dem står en kiste, hvis låg kastes væk, og den døde – i skikkelse af en benrad – er ved at rejse sig op med løftede hænder. Bag den døde står en person, som støtter ham. Øverst og midt for i billedfeltet ses solen og en hånd, der er strakt frem til velsignelse.
Det andet konsolpar udgøres af to personer med blottede hoveder: en mand og en kvinde. Manden bærer en krone i begge hænder. Med venstre hånd holder kvinden et sværd, der støtter på jorden, og lægger sin højre hånd på kronen.
Feltet på bunden er tomt.
En biskop fører benraden ved hånden. En person falder baglæns af forskrækkelse over at se den genopvækkede. Bag denne person ses en dronning med krone og bøjet hoved. I højre hånd holder hun biskoppens stav.
Til venstre for motivet lægger en mand og en kvinde armene om hinanden.
På kummens underside ses en hund angribe et dyr, som kan være et vildsvin.
Majestas Domini med en glat mandorla flankeret af to engle. Majestas har korsglorie og højre hånd løftet til velsignelse, mens han holder en bog i venstre hånd. Han sidder på en bræmme af skyer og i iført en heldækkende dragt, så man hverken kan se naglegab eller spydstik.
Det fjerde menneskepar er to skægløse personer, som begge bærer kroner.
På undersiden er et par akantusblade.
På foden fremspringer fire hoveder: en løve, to dyrehoveder og en kvinde med udslået hår, som i armene bærer et barn. Af felterne mellem disse hoveder er ét tomt. Et har et bladornament. Det tredje har en konge, der sidder på en tronstol med et sværd støttet mod venstre skulder. Foran ham ses en ring, og han rækker en genstand til en kvinde, der står foran ham. Det fjerde felt har en rundbue og en knælende konge uden krone, som løfter sine hænder i bøn. Ved siden af ham ligger djævelen, kastet omkuld og måske endda også bundet.
Motiverne er i øvrigt omdiskuterede. Nogle mener, at det er en fremstilling af legenden om Skt. Stanislaw, en polsk helgen fra Krakow. Den handler om en biskop, der gennem bøn kalder en død person til live for, at han skal vidne i en arvesag.
Andre mener, at det er en fremstilling af legenden om Skt. Fridolin, der opvækker en død person ved navn Ursus. Fridolin stammede fra Irland og kom via Poitiers til Schweiz, hvor han grundlagde et kloster. Han har dog aldrig været dyrket i Norden.
Trydemesteren kommer fra Gotland, men han har sandsynligvis været beskæftiget ved byggeriet af domkirken. I domkirkens nordlige tværarm findes der nogle menneskepar, som minder om parrene på døbefonten. Æggestaven ved kummens øverste kant findes også på døbefonten i Løderup, og begge peger mod domkirken.
Roosval 1918, s. 163-166.
Tynell 1913-1921, s. 61-62, 180.
Rydbeck 1936, s. 242.
Eriksson 1968, s. 1-15.
Eriksson 1969, s. 1-23.
Dåbsfad #
Dåbsfad fra 1600-tallet. Motivet i bunden er Mariæ bebudelse omgivet af springende hjorte og løbende hunde både i bunden og på fadets rand. På randen findes en en senere indskrift:
Anno 1664 den 4. februari er her i først døft den edelle welborne oc nu s. Knud Erich Ackeleye som blef født paa Harløse gaard 1664 den 1. februari oc hafver hans kierre forældre edel og welborne herre Envold Frederich Ackeleye oc edele welborne frue fru Margrrete Stens til Kaasholm foreridt dette til funten her i deris kircke Tryde anno 1671.
Vedrørende Knud Erich Ackeleye se også lysekronen og prædikestolen i Harløse kirke.
Karlsson 1957, s. 77.
Prædikestol #
Ét storfelt er bemalet med skriftsteder ligesom det tilhørende smalfelt nedenunder. De fire andre storfelter har relieffer med fremstillinger af de fire evangelister, der står i et buefelt på baggrund af en muslingeskal og et bånd med evangelistens navn. Rammen er smykket med beslagornamentik inklusive noget, der skal ligne diamantbosser. Mellem storfelterne står kvindelige hermer med en ”underkrop”, der består af et løvehoved og en frugtklase.
I de øverste smalfelter er et skriftsted på latin, som formodentlig er Luk. 11,28: ”Salige er de som hører Gud ord og bevarer det.”
På kurvens underside er der hængestykker med kartoucher. I de to af dem står der Anno 1618. De tre andre har bomærker og initialer.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Prædikestolen har haft en lydhimmel. Kun nogle lister herfra er bevaret.
Pulpitur #
Fra den gamle kirke er bevaret et renæssancepulpitur med i alt 16 billedfelter.
Krucifix #
Krucifixet anses for et af de fornemste arbejder fra nordisk middelalder fra perioden midt i 1100-tallet til 1200-tallets første del. Kroppen er fremstillet naturtro. Hovedet er bøjet en anelse forover, men der er ingen tegn på smerte. Lændeklædet går næsten helt ned til knæene. Fødderne er adskilte. Stafferingen er ikke den oprindelige.
Kronen er ornamenteret og udført af forgyldt kobber. Der indgraveret en bladranke med tre runde felter med afbilding af symbolerne for Matthæus, Johannes og Markus (eller er det Lukas?). En affasning på issen viser, at krucifixet oprindeligt er tiltænkt en krone. Der er ingenting, der tyder på, at kronen ikke skulle være oprindelig.
På Huseby Herrgaard, Småland, findes et krucifix, der ligner krucifixet i Tryde så meget, at det må være lavet på samme værksted. Det stammer fra en ukendt skånsk kirke.
Krucifixet opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Liepe 1995, s. 62-70.
Liepe 1995-2, s. 353-354.
Anna Selvtredje #
Foto: Henrik Hultgren. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Anna Selvtredje fra anden halvdel eller slutningen af 1400-tallet. Anna sidder på en bænk iklædt hovedtørklæde, kjortel og kappe. På hendes højre knæ sidder Maria med krone. Jesusbarnet sidder på hendes skød iført en lang kjortel.
Figuren opbevares på Statens Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 148.
Liepe 1995-2, s. 354.
Røgelseskar #
Præstetavle #
