Kirken bestod oprindelig af skib, kor og apsis og er opført på en skråkantsokkel. Af den middelalderlige kirke er kun skibet bevaret. Under koret blev der indrettet et gravkammer for Holger Henriksen Ulfstand, død 1485, og hans søn Jens Holgersen Ulfstand, død 1528.
Af en kongelig skrivelse af 27. november 1559 fremgår det, at kirken var i forfald: ”Til Lauge Urne. Da Lauritz Hansen i Valdbye i Jerrested Herred paa Sognemændenes Vegne i Valdbye Sogn har begjæret Hjælp til at opbygge deres Kirke, som skal være meget bygfalden, lade Kirkeværgerne oppebære Kronens Part af Tienden af Valdbye Sogn i 1 eller 2 Aar.” Kancelliets Brevbøger 1556-1560, s. 339.
En kalkmalet indskrift oplyser, at kirken allerede blev istandsat 1560: ”Anno domini 1560 blifu[e] denne mur forniet [t]utores ole …lnisen ..ue jensen” Herved blev koret og triumfbuen nedbrudt for at give plads til et ekstra fag i skibet. Hertil blev der føjet et nyt kor og apsis. Dette kor blev fjernet igen i 1782, da man opførte en nykirke i form af en korsarm mod nord. Det sydlige tværskib blev først opført 1870-1871.
Tegninger fra 1860’erne viser, at skibet har haft både en nord- og en syddør. Foran syddøren lå et middelalderligt våbenhus. Foran norddøren blev der 1697 opført et gravkammer for slægten Rosenkrans til Glimmingehus.
Kirken har haft et bredt vesttårn. Det var lidt bredere end skibet og havde tre stræbepiller med en mod nord og to mod vest. Det har haft kamtakker i nord og syd.
Tårnrummet havde tøndehvælv og var forbundet med skibet med to arkader og en midterpille som i Øster Hoby. De blev dog tilmuret efter nykirkens opførelse 1782.
De to oprindelige indgangsdøre blev tilmuret. I 1870’erne blev der indsat et stort vindue på syddørens plads. Men noget af soklen er bevaret. Der er detaljer, der minder om en tilsvarende sokkel i Lye kirke på Gotland.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Portalen ved norddøren er derimod bevaret inde i gravkapellet. På en kvadersten i den ene side af døren findes et løverelief. Den har et kattelignende hoved, som er vendt mod døråbningen, og en hale, der slynger sig mellem benene og bagom kroppen, hvor den ender i tre flige. På den modsvarende plads på den anden side af døren findes en sten, der er meget forvitret, men hvor man kan skimte konturerne af en lignende dyrekrop. Den lave placering af reliefferne er usædvanlig og findes kun i fire jyske kirker: Grinderslev, Rom, Stjær og Starup. Dyret har en sådan lighed med to løver og et Gudslam på foden af døbefonten i Hammenhøj kirke, at det er nærliggende at antage, at Sighraf også har udført løverne i Valby, og at han eller en elev af ham har bygget kirken. Sighrafs virke dateres til 1170-1214 – efter færdiggørelsen af domkirken.
Wallin 1948, s. 149-156.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 166-167.
Fernlund 1982, s. 50.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Walby 1145, 1322, 1475, 1499, Valdbye 1514, Walby 1530, Valbye 1540, Waldby 1546, Valdbye 1559, 1569, Valby1570, Walby 1583, Waldbye 1591, 1606, Valdbye 1608, Valdbye 1613, 1628, Walby 1635, Valbye 1645, 1654, Valdbye 1657.
Waldby 1658, Wallby 1671, Valby 1675, Vallby 1909.
Skib #
Kor #
Prædikestolen stammer fra nykirkens opførelse 1782.
Døbefont #
Døbefonten er fra 1630’erne. Den står på otte ben formet som løvefødder, mens overdelen er volutformet med ansigtsmasker.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier i skibets to vestlige fag. I det vestligste fag er det dog kun ornamentale motiver. Kalkmalerierne er udført af Fjelkingeværkstedet, 1430-1460.
Østkappe #
Billedet er næsten totalt udvisket. O. Rydbeck citerer fra Axel Nilsson, som afdækkede billedet i 1897:
Hvalfvets östra fält var bäst bibehållet, och där framställdes en misericordiabild: Kristus med gissel, och med blod rinnande ur såret ned i en väldig kalk. På ene sidan syntes en riddare, på den andra en prelat, båda i adorerande ställningar.
I dag er intet af dette bevaret.
Sydkappe #
S. Erik, den svenske helgenkonge med krone, glorie og rigsæble i venstre hånd og en stav i højre. Et skriftbånd ved ham og de to næste konger er forsvundet.
Vestkappe #
S. Knud med kongekrone og stav. Glorien er væk. Han har spidsnæsede sko.
Nordkappe #
S. Olav med kongekrone, glorie og rigsæble i højre hånd. Øksen er væk. Han har sko ligesom S. Knud.
På væggen i vestfaget findes to viekors.
Rydbeck 1904, s. 129.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 166.
Gravsten #
Holger Henriksen Ulfstand #
Chr. Axel Jensen henregner denne gravsten til Skånes heroldstil og anser den for gruppens hovedværk, fordi han har ”dristet sig til at tegne en rustet Vaabendrager, som holder Ægteparrets Vaaben. Med Undtagelse af det ret udslidte Hoved, der bærer Blomsterkrans over det fyldige, lange Haar, er Skikkelsen i øvrigt meget velbevaret.” Over skikkelsen går en elegant kølbue. Evangelistsymbolerne i hjørnerne er indrammet fire halvcirkler forbundet med spidse vinkler.
Holger Henriksen Ulfstand til Glimminge døde 1485. Rundt om stenen står der:
Ano dni mcdlxxxv obiit nobilis vir holgerus henrici q(ui) fuit hic sepult(us) cum uxore sua dna birgita req(ui)esca(n)t i(n) pace a(men).
Brunius 1850, s. 687.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 24-25, bd. 2, s. 160-161.
Hilfeling 1977, s. 83.
Jens Holgersen Ulfstand #
Gravsten over Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge, død 1523. Han er fremstillet som kriger og holder et sværd i højre hånd og støtter venstre hånd på sit våbenskjold med hjelm. På stenen står der:
Hic D(omi)n(us) Miles Jens Holgerss(en) req(ui)esc(it)
Stre(nu)us & miles q(ui) de Glem(m)i(n)ge recessit
mortu(us) i(n) festo Do(ro)thee manifesto
Md. bis denis(!) ano d(omi)ni q(uo)que trino. 1523.
Mindesten over Jens Holgersen Ulfstand:
Anno 1499 den 1 may lagde Iens Holgersøn Wlstand ridder rigz admiral, lehnsmand paa Gulland Glimminge faste stenhuus grund døde anno 1523 iorded her med sin anden frue Margareta Trolle oc hafver welbaarne mons Rosenkrantz bekosted denne steen til en i hukommelse Ao 1651.
Jens Holgersen Ulfstand var søn af Holger Henriksen Ulfstand. Han var lensmand på Gotland (Gulland) 1487-1509 og fra 1510 Villands herred og Sølvesborg. 1498 blev han rigsråd. 1497 var han befalingsmand på kong Hans’ togt mod Sverige herunder belejringen af Kalmar. 1511 blev han anfører for den danske flåde.
Tegning: Brunius 1850, planche XV.
Brunius 1850, s. 687-689.
Jensen 1951-1953, bd 1, s. 92, bd. 2, s. 182-183.
Dansk biografisk Leksikon
Else Laxmand #
Else Laxmand døde 1546. Hun er fremstillet alene (hun var enke) på stenen og er iklædt en lang kjole, der skjuler fødderne, og med store pufærmer. På stenens øverste del ses de seks anevåben, mens de resterende to er anbragt øverst på pilastrene. Forneden på stenen læses følgende tekst:
Her ligger begrafven erlig oc welbyrdig qvinde fru elsze laxmandtzdaather till asserbo her affrum erickszøns effterleverske som døde på ørup niiaars afften der mand skref gudtz aar M.D.XL.VI gud almectigste giffve hende en salig opstandelse.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 164-165, bd. 2, s. 195.
Tale Rosenkrans #
Her ligger begrafen erlig och welbyrdig iomfru Tale Rosenkrans som … erlig och velbyrdig Holger Rosesnkrans och fru Lene Gyldenstiern d til denne … som var fød på Hammers Hus d 29. augustus 1625 pa Bornholm och døde den 18 desember Gud giffe hinde en gledelig opstandelse.
Pladen er udstillet i en montre i kirken.
Stander #
En rytterstander med Chr. V’s monogram er udstillet i en montre i kirken. Den skal have været ført af Holger Rosenkrans ved slaget ved Lund 1676, hvor han blev taget til fange.
Klokke #
Den lille klokke er fra første halvdel af 1300-tallet. Den bærer indskriften:
Ora probis beata Laurenti ut digni Xre.
Pro nobis er slået sammen til ét ord. I oversættelse lyder teksten: ”Bed for os salge Laurentius, at vi må være værdige til Kristus.” – Kirken var indviet til S. Laurentius.
Uldall 1906, s. 37.