Valleberga

Kirken, som oprindelig er en rundkirke, er formodentlig opført af Carl Stenmester. Det er den eneste rundkirke i Skåne bortset fra en nu forsvundet kirke i Helsingborg. Den oprindelige kirke var ganske lille, og den første ombygning fandt sted allerede i 1300-tallet.

1792 fik kirken tre korsarme, så grundplanen var et ligearmet kors med den romanske rundkirke i centrum. ”De hafva visserligen beredt en hel del sittplatser åt den förut mycket trånga kyrkan, men deras konstvärde är lika med noll, och de hafva till den bedröfligaste grad förstört en af pärlorna bland Skånes kyrkor. (Wåhlin 1907, s. 208).

I 1901 bad menigheden domkirkearkitekt Theodor Wåhlin tegne en ny kirke, blandt andet fordi man anså den gamle kirke for forfalden. Men der gik lang tid, inden der kom svar på den tegning til en ny kirke, Wåhlin havde sendt ind til godkendelse, se Wåhlin 1907. I mellemtiden aflagde Wåhlin flere besøg i Valleberga/Vallebjerg, idet han opdagede, at kirken egentlig var en rundkirke. Det skabte stor opmærksomhed i pressen og blandt svenske og danske forskere. Wåhlin udarbejdede et nyt projekt, men havde stadig stor modstand fra menigheden, som hellere ville bygge nyt. Det fritliggende middelalderlige tårn ville man helst også have nedrevet og materialerne solgt for at gøre et nybyggeri billigere. Da de tre korsarme fra 1700-tallet blev nedbrudt, viste det sig, at den gamle kirke havde mange træk til fælles med rundkirker på Bornholm og Sjælland. Wåhlin genoprettede den gramle triumfvæg og fandt kalkmalerier. 1909 blev den ombyggede kirke indviet.

På kirkegården står et fritstående tårn, som er opført i 1400-tallet. Det har kamtakkede gavle mod nord og syd. Tårnet har syv glugger med to på hver af de tre sider og en på sydsiden. Søjlerne, der deler flere af gluggerne, er af aldre dato end bygningen.

Brunius 1850, s. 169.
Wåhlin 1907, s. 198-211.
M. Rydbeck 1936, s. 200, 225-230.
Fernlund 1982, s. 220-225.
Wienberg 2014, s. 210-211.
Kyrkoguider i Lunds stift.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Walleberge 1167, Wallæbiarghæ 1234, Walbierig 1374, Wallebergh 1413, Wallebierg 1413, Vallebergh 1502, Valdeberg 1514, Waldeberg 1520, Walebierg 1532, Walleberig 1552, Valberg 1567, Vallebierg 1570, Wallebierg 1598, Wallebierrig 1607, 1610, 1616, Wallebierig 1618, Wallebierg 1621, Walbiergh 1623, Vallebierg 1624,1627, Valdbierig 1632, Vallebierg 1633, 1634, 1635, 1637, 1638, Wallebierig 1646, Wallebierg 1647, Vallebierig 1648, Wallebierg 1651, 1655, Vallebierg 1658.

Walleberga 1674, Walleberg 1675, Walleberga 1684, Wallebiera 1705, Walleberga 1712, 1754, 1767, 1783, 1805, 1874, Valleberga 1909.

Skib #

Kor #

Foto: Riksantikvarieämbetet. Public domain.

Oblatæske af forgyldt messing 1624.

Alterstager #

Altertavle #

Rekonstrueret skabsaltertavle fra første halvdel af 1500-tallet.

To store figurer i corpus, Paulus og Peter, samt 12 apostle I fløjene er alle indrammet af arkitekturornamentik. Paulus har sværdet i højre hånd og en pergamentrulle i venstre. Peter står med nøglen i højre hånd og en opslået bog i venstre. Alle figurer er iklædt kjortel og kappe. Apostlenes kjortler er holdt sammen med et bånd om livet. Apostlene er Johannes Evangelist med kalk og en slange i venstre hånd. Thomas på en drage med spyd i højre hånd. Bartholomæus med kniv i højre hånd og bogpose i venstre. Andreas med skråkors. Jakob den Yngre med en bog i venstre hånd. Peter med to nøgler. Jakob den Ældre med vandringsstav, bog og pilgrimshat. Matthæus i rustning med hellebard og en engel på højre side. Mattias med økse. Simon med sav. En præstehelgen med sværd i højre hånd og bog i venstre.

Altertavlen er sandsynligvis lavet i Lübeck uden, at man kan udpege et bestemt værksted med sikkerhed. Den har lighedstræk med en skabsaltertavle i Heiligen-Geist-Hospital i Lübeck, en i klosterkirken i Preetz ved Kiel og en i Sakskøbing.

Foto: Sven Wahlgren. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Maleri på nordfløjens bagside.

Liepe 1995, s. 210.
Liepe 1995-2, s. 357f.

Døbefont #

Døbefonten er udført af den gotlandske mester, Trydemesteren. Den er af sandsten, har udtømningshul, men mangler fals. Kummen er cylinderformet med tragtformet bund.

Motiverne på kummen stammer for de flestes vedkommende fra Johannes Døbers historie:

Han sidder i fængsel, hvor en engel svæver over ham.

Bødlen står med sværdet i højre hånd og Johannes’ hoved i venstre.

Djævlen, der har en hale og horn i panden, rækker tunge. Et hoved sidder på dens vinge.

Johannes bliver pågrebet.
Han sidder i fængsel, hvor en engel svæver over ham.
Bødlen står med sværdet i højre hånd og Johannes’ hoved i venstre.
Salome danser for Herodes’ gæster.
Djævlen, der har en hale og horn i panden, rækker tunge. Et hoved sidder på dens vinge.

Til venstre for billedet af pågribelsen sidder Jesus og to disciple.

En konge og tre personer. Foran dem ligger en person svøbt i ligklæde. Man ser hovedet frontalt.

En konge sidder på sin tronstol med sværd i hånd. Foran ham står en mand, som strækker højre arm op. Kongen griber fat i hans kappe.

To personer ved et tårn. Den ene rækker hånden hen over en mand, som sidder på jorden.

De andre motiver på kummen er vanskeligere at tyde:

Til venstre for billedet af pågribelsen sidder Jesus og to disciple.
En konge og tre personer. Foran dem ligger en person svøbt i ligklæde. Man ser hovedet frontalt.
En konge sidder på sin tronstol med sværd i hånd. Foran ham står en mand, som strækker højre arm op. Kongen griber fat i hans kappe.
To personer ved et tårn. Den ene rækker hånden hen over en mand, som sidder på jorden.

En siddende mand løfter hånden til velsignelse. En konge sidder ved hans venstre side.

En mand rækker hånden hen over et par siddende dyr.

En mand løfter sin hånd mod en person, som fremrækker eller har modtaget et par brød.

En kvinde griber fast om hånden på en siddende konge.

To mænd med sværd holder begge et afhugget hoved.

Motiverne på bunden:

En siddende mand løfter hånden til velsignelse. En konge sidder ved hans venstre side.
En mand rækker hånden hen over et par siddende dyr.
En mand løfter sin hånd mod en person, som fremrækker eller har modtaget et par brød.
En kvinde griber fast om hånden på en siddende konge.
To mænd med sværd holder begge et afhugget hoved.
En konge kærtegner en kvindes kind.
En mand giver kongen et slag på kinden, så hans hoved bøjes til siden.
To personer ved et fængsel, hvor der er tre personer.

Tynell: ”Det är ej lätt att komme till klarhet med hvad dessa bilder åsyfta.”

Bund og fod:

Et skægget mandshoved med kraftige fletninger.

To ryttere mødes, som læner sig fremover og omfavner hinanden.

Foden har øverst en rundstav. Under den er nogle store figurer:

To løvehoveder, som bider dyr over.
Et skægget mandshoved med kraftige fletninger.
To ryttere mødes, som læner sig fremover og omfavner hinanden.

Mellem de to løvehoveder er en afbildning af Laurentius’ martyrium. Det næste felt har to biskopper med mitra og bispestav. På hvert af de to sidste felter er der en hest.

Tuschtegning af Sten Anjou 1917. Fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Fotografierne af motiverne er anført ikke vist i den rækkefølge, de forekommer på døbefonten, men i den rækkefølge de anføres i af Tynell. Sten Anjous tegning herover viser rækkefølgen på døbefonten. Tegningen er udført som illustration til Roosvals bog om gotlandske døbefonte.

Der er usikkerhed omkring tolkningen. Johnny Roosval mener, at billederne fremstiller Peters og Paulus’ legender. Tynells hæfte med Vallebjerg kirke udkom 1914, så han har ikke kendt Roosvals tolkning, der udkom fire år senere.

Brunius 1850, s. 485-487.
Wåhlin 1907, s. 207.
Tynell 1913-1921, s. 63-64.
Roosval 1918, s. 162-163.

Dåbsfad #

Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Prædikestol #

Prædikestolen er fra 1619 og er anbragt i skibets nordside. Storfelterne har fremstillinger af evangelisterne, Kristus og Peter. De flankeres af kvindelige hermer, hvoraf nogle er dyder: Caritas, Fortitudo, Justitia og Temperantia. På den ene side, som vender mod trappeopgangen mod øst har Chr. IVs monogram i storfeltet samt årstallet 1619.

I det øverste smalfelt er et nymalet skriftsted. I de nederste smalfelter er skriftstederne på latin og udskåret i træet:

”Venit filius hominis salvare qvod perierat. Matth. 18.” Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Mat. 18,11.

”Non veni vocare iustos, sed peccatores. Marc. 2.” Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Mk. 2,17.

”Huic omnes prophetæ testimonium perhibent. Act. 10.” Om ham vidner alle profeterne. Act. 10,43. ”Evangelizare pauperibus misit me et sanare contritos corde. Luc. 4.” Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige… Luk. 4,18.

”Domine ad qvem ibimus verba vitæ æternæ habes. Ioh. 6.” Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord. Joh. 6,68.

”Crescite in gratia et cognitione domini nostri et salvatoris Iesu Christi. 1. Pet. 3.”

Lydhimlen er sekskantet med en lille du underneden og opsatser på overkanten.

Madonna #

Stående madonna fra første halvdel af 1500-tallet. Maria har en krone på hovedet. Barnet, som hun bærer på højre arm, er nøgent. Hans højre fod hviler i moderens venstre hånd.

Bemalingen er fra en senere tid.

Liepe 1995-2, s. 357.

Kalkmalerier #

Kalkmalerierne findes i kor og apsis og er udført af Lille Harriegruppen, mens et nu forsvundet billede var udført af Kongemesteren. Allerede da de blev afdækket af Th. Wåhlin i 1905 var de i dårlig stand.

Apsis #

Treenigheden, meget fragmentarisk. Gud Fader bærer en krone. Noget af tronen og en arm af korset kan ses. Spor af Johannesørnen kan anes mod nord, og Matthæusenglen ses mod syd. Markusløven ses nederst mod syd og et skriftbånd med teksten Marcus.

Under Markusløven ses noget af en apostelrække, mens den er næsten forsvundet på nordsiden.

Kor #

Et meget fragmentarisk billede af Skabelsen på korets østvæg. I tøndehvælveet mod syd ses Evas skabelse. Til højre i billedet (mod vest) præsenterer Skaberen Eva for Adam.

På korets vestvæg ses Syndefaldet og Fordrivelsen. Slangen har to arme og ifølge Wåhlin et menneskehoved. Ved fordrivelsen er englen bedst bevaret. Den løfter et langt sværd i højre hånd.

Herunder ses en mand med et skriftbånd: ”Serpens vicit Adam vet…” Citatet stammer fra Biblia Pauperum. Det modsvarende billede på den anden side af buen er hårdt medtaget. Mest tydelig er et hoved og lidt af personens tøj.

I den nordlige del af tøndehvælvet er billedet meget fragmenteret, og kun noget af personernes dragter kan ses. I det øverste af hvælvet er der rankeværk.

Korbue #

Kongehelgen med glorie og kongekrone, men uden attribut.

Skib #

Skibets østvæg: Verdensdommen. Kristus sidder på regnbuen med hænderne løftet. Fra naglegabene i hænderne strømmer blodet. Sværdet og liljen er ikke synlige. På hans venstre side – mod syd – knæler Johannes Døber. Herunder ses Leviathan med de fordømte. Mod nord står Maria og bag hende et tårn fra det himmelske Jerusalem. Mellem Kristus og Johannes kommer en domsbasun ned oppefra.

Wåhlin 1907, s. 210-211.
A Catalogue 1976, s. 168-171.

Gravsten #

To gravsten er udført af Trydemesteren og stammer således fra midt i 1100-tallet. Han har endvidere lavet en gravsten i Fjelie.

Omkring stenen løber en tovstav. På forsiden står en mand i en dragt med mange folder. I venstre hånd holder han en stav med en figur øverst. På den anden side af hovedet, som er bøjet lidt til højre, ses en roset. Over hovedet kommer Gud Faders velsignende hånd. Andersson ser også et kors.

Den anden sten er mere slidt af fødder. Hovedmotivet er en mand i næsten samme stilling og dragt som den foregående. Han står i en rundbue med tre tårne over. Det er det himmelske Jerusalem. Også her er der en roset. Under indramningen af manden ses nogle figurer, som kan være mennesker eller djævle omkring et kors. Det er dog så slidt, at en tolkning ikke er mulig.

Fra Tofta og Dalhem på Gotland kendes gravsten i samme stil.

Andersson 1928, s. 181-184.