Vanstad

Vanstad

Vandsted
Se på kort

Färs herred, Skåne

Kirkens tårn er det eneste, der er tilbage af den gamle kirke. Den blev revet ned, og en ny bygget op samme sted 1869. Den romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Den var opført sidst i 1100-tallet eller i 1200-tallet. Tårnet er muligvis romansk og opført af granit og kalksten foruden teglsten. Oprindeligt var tårnet højere, men efter en sammenstyrtning af murværket 1764, fik det sin nuværende højde. Ved opførelsen af skibet er der genanvendt sten fra middelalderkirken.

Bebyggelseregistret

Stednavn #

Watnstatha 1332, Vanstadt 1354, Vanstede 1440, Wanstædht 1470, Vandstede 1512, Wanste 1560, Vandstadt 1569, Wandsted 1590, Wanndstedt 1611, Vandstad 1615, Wandstedt 1624, 1628, 1629, 1631, 1635, 1640, Wandstad 1645, Wandsted 1648, 1651, 1657.

Vandstedh 1662, Wanstadh 1671, Wanstad 1690, Wansta 1812, Wanstad 1841, 1881, Vanstad 1909.

Skib #

Kor #

I altervæggen, der afskærmer sakristiet, findes nogle figurer fra 1600-tallet, som forestiller evangelisterne.

Bebyggelseregistret

Altertavle #

Altertavlen, der er fra begyndelsen af 1600-tallet består af et storstykke med vinger. Det har et relief af Nadverens Indstiftelse indrammet af en flad bue med engle i sviklerne. Det flankeres af to glatte marmorerede søjler, som står på to konsoller med løvemasker og beslagornamentik. Predellaen har to tekstfelter med et citat fra Joh. 6,35 og 53:

Jeg er liffsens brød huo som kommer til mig hand skal icke hungre oc huo som tror paa mig hand skal aldri torsta. (”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”)

Det sidste ord – torsta i stedet for tørste – er sikkert en forsvenskning, der stammer fra restaurator. I det andet felt står der:

Sandelige ieg siger eder der som i icke æde Meniskns søns kiød oc drike Hans Blod daa have i icke liffuit i eder. IOH 6. (”Sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.”)

På bjælkelaget står der:

Ascendit deus in iubilo et dominus in voce tubæ. Ps. 47.V.6. (“Gud drager op under jubelråb, Herren drager op til hornets klang.”)

Topstykket består af et midterfelt med en fremstilling af den Opstandne med glorie, sejrsfane og højre hånd løftet til velsignelse. Det har små sidevinger og øverst et lavt gavlstykke med en engel og urner.

nc

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten eller kalksten. Den tilhører Bollerupgruppen. I stedet for den tovstav, der er karakteristisk for gruppen, har den en rundstav. Den har ingen fals, men udtømningshul.

Tynell 1913-1921, s. 30.

Dåbsfad #

Dåbsfad med Syndefaldet i bunden og springende hjorte på randen.

Prædikestol #

Prædikestolen er fra 1601. Storfelterne har relieffer af evangelisterne indrammet af en rundbue. Søjlerne på hjørnerne har glatte marmorerede skafter med joniske kapitæler. Bemalingens alder er ukendt.

På smalfelterne foroven står der:

Ponam verba mea in ore tvo et vmbra manvs meæ protegam te. Es. LI.16. (”Jeg lægger mine ord i din mund og skjuler dig i skyggen af min hånd.”

Storfelterne har som nævnt fremstillinger af evangelisterne i relief. De er indrammet af rundbuefelter med kraftige bosser. På pilastrene er der mellem bosserne beslagornamentik, mens de tilsvarende felter på buen har dukater på snor. Sviklerne er udsmykket med ”mursten”. Under billedet ses evangelistens navn forkorket i en kartouche. I smalfelterne ses et citat fra det pågældende evangelium:

Parate vias domini regtas facite semitas eius. Math. (“Ban Herrens vej gør hans stier jævne.” Matt. 3,3).
Instat regnum dei recipiscite et credite evangelio. Marc. (“Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet.” Mk. 1,15).
Beati qvi audiunt verbum dei et custodiunt. Luc. (”Salige er de som hører Guds ord og bevarer det.” Luk. 11,28).
Hoc est opus dei ut credatis in eum qvem misit ille. Ioh. (“Guds gerning er den at I tror på ham han har udsendt.” Joh. 6,29).

Lydhimlen er muligvis fra 1909.

Bebyggelseregistret

Kalvariegruppe #

Kalvariegruppe fra begyndelsen af 1500-tallet.

Kristus hælder hovedet forover. Tornekronen har omviklinger. Armene er udstrakt diagonalt. Smalt sidesår. Lændeklædet er knyttet foran. Fødderne er vredet indad med højre fod over venstre.

Korset er væk.

Maria bøjer hovedet nedad og drejer det mod venstre. Hun bærer et hovedtørklæde og er i øvrigt iklædt kjortel og kappe, der hænger over skuldrene.

Johannes drejer mod højre. Kjortlen har tre langsgående folder og er holdt sammen med et bælte. Ovenpå har han en kappe.

Der er rester af oprindelig staffering på figurerne.

Figurerne opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.

Liepe 1995, s. 200.
Liepe 1995-2, s. 359.

Præstetavle #