Kirken består af middelalderligt skib, kor og apsis. Den menes at være opført sidst i 1100- eller først i 1200-tallet. Soklerne er af sandsten og har hulkehl. To tilmurede romanske vinduer i skibet er synlige over hvælv. I det nordlige vindue findes den oprindelige trækarm endnu. Store dele af den romanske tagkonstruktion er bevaret. Tømmeret er nummereret med runer.
Et sted på muren sidder et mandshoved. Se også Raus kirke.
I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på skibets sydside.
Tårnet er opført i 1400-tallet. Det har en kvadratisk grundform og samme bredde som skibet. Oprindeligt var det kun en ubetydelighed højere end skibet og har måske snarere været tænkt som en vestforlængelse. Adgangen til den øverste del af tårnet skete ad en udvendig stige gennem en nu tilmuret døråbning på tårnets nordside. Klokkerne har ikke hængt i tårnet, men i et klanghus, som omtales 1664.
Omkring samtidig med opførelsen af tårnet blev der bygget hvælvinger i kirken: tre rektangulære krydshvælv i skibet og kvadratiske i kor og tårnrum. Pilastrene har ikke sokler, men de to østligste hjørnepilastre i skibet udgår fra nogle uregelmæssigt rundede partier.
Under skibets gulv opdagede man i 1939 et gravkammer. I pudsen var indridset ”Ano 1692”.
1872 blev tårnet forhøjet med seks meter og fik kamtakker.
Mårtensson 1963, s. 139-140, 143-163.
Stednavn #
Wæthløf 1390, Wetløff 1496, Vetløff 1522, Vælø 1525, Vedløf 1561, Velle 1566, Veldløf 1568, Velluff 1569, Welløff 1574, Wedløff 1574, Welløff 1579, 1583, Vedløff 1584, Velle 1593, Welle 1593, 1594, Welløe 1596, Weldøe 1601, Velløe 1611, Welløff 1613, Weldøe 1613, 1614, 1615, 1616, Welløff 1617 1618, Welde 1619, Veldøe 1621, Welldøe 1621, Welluff 1622, Veldøe 1623, Weldøe 1625, Welløe 1630, Weldøe 1630, 1631, Welløe 1634, 1635, Veldø 1635, Weldøe 1636, Welløe 1636, Welle 1636, Welluff 1636, Welløe 1637, 1639, 1640, Welløff 1641, 1642, Velløff 1643, Welløe 1643, 1645, 1647, Wellø 1647, 1648, 1649, Welløe 1652, 1653, Welløff 1654, Wellø 1654, Welløe 1656, Welløff 1657.
Welluf 1662, Velluf 1667, Welluf 1670, Wäluf 1679, Wälluf 1689, 1695, Velluf 1703, Welluf 1712, Wälluf 1713, Welluf 1717, 1724, Wälluf 1752, 1757, 1764, 1786, Welluf 1813, 1815, 1821, Wälluf 1833, Welluf 1834, 1835, 1838, 1841, Velluf 1844, 1845, 1847, Wälluf 1848, 1852, 1856, 1859, 1881, Välluf 1909.
Skib #
Kor #
Antemensale af eg fra omkring år 1600.
Mårtensson 1963, s. 164.
Altertalk #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Foden er fra 1643. På en af fligene er indgraveret et krucifix og på den modsatte to våbenskjold, slægterne Ulfeld og Urup, sammensat som alliancevåben. Initialerne CWF og MV står for Christopher UlFeld og Maren Urup.
Under foden står der: Wellöf kirckis kalck I G S L (=Jacob GregerSen Landscronensis) kirck werge P M S – P I S.
Christopher Ulfeld var lensmand over Helsingborg len 1633-1649. Det er uden tvivl en donation fra ham og hans kone Maren Urup.
Mårtensson 1963, 183-184.
Alterstager #
Alterstager af malm, som hviler på tre siddende hunde. Senmiddelalderlig type.
Mårtensson 1963, s. 187.
Altertavle #
Predellaen har forkrøppede søjlepostamenter, som er udsmykket med et løvehoved i midten og diademhoveder i siderne.
De tre søjler, der deler storstykket i to billedfelter, har glatte skafter og prydbælter med diamantbosser. Billederne sidder i en rundbuet ramme smykket med diamentbosser. Vingerne har kartoucher med beslagornamentik, en halv maske og frugter.
På topstykket er to rundbuede billeder af Kristus på korset og Himmelfarten. De flankeres af en mandlig og en kvindelig herme. Der er små topvinger med beslagornamentik. Øverst er en gavltrekant med en due.
Billederne i storstykket ligner så meget dem i Raus / Rous, at må være en direkte sammenhæng. Billedet af Adam og Eva er en forenkling af det tilsvarende billede i Rous. Motivet er Syndefaldet. I Rous holder Eva et barn i armen, men ikke her. Alligevel er hendes arm i samme stilling, som om hun holdt et barn. Det tyder på, at billedet er udført ”av någon i målarkonsten mindre förfaren person” (Mårtensson, s. 164). Måske af en medhjælper. Det samme gælder billedet af Nadvermåltidet både her og i Rous. Forlægget er i begge kirker et kobberstik, som Johan Sadeler har udført efter et maleri af Peter Candid, som i øvrigt kun er kendt gennem kobberstikket. Motivet findes i omkring en snes danske kirker.
Teksten på topstykkets gesims: Spiritvs d[omi]ni replet orbe[m] terra[e] Sap.4. (Herrens ånd fylder jo hele verden, Visd. 1,7.)
I frisen på storstykket står der: Chr[istv]s mortv[vs] pro pec[ca]tis, et svrrexit p[ro]p[ter] ivstitiam n[ost]ram. Rom. 4,25: ” ham (=Kristus), som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.”
I de to tekstfelter under syndefaldsbilledet står der: Si male egeris statim in / forib[us] peccatvm tvvm ad/erit sin bene recipies. Gen. 4. / Peccati stipendivm mors / semen mvlieris conter/et capvt serpentis at serpe[n]s mordebit calcanev[m] ei[vs] Gen 3. (Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Gen. 4,7. Syndens løn er død. Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen. Gen. 3,15.)
I tekstfelterne under nadverbilledet står der: Desiderio desideravi hoc / pascha mandvcare vobis/cvm ante qvam patiar Rom 5. Amen amen dico vobis nisi / ederitis carnem filii ho/minis, et biberitis sa[n}gvine[m] ej[vs] no[n] habe[bi]tis vita[m] in vob[is]. Jo. 6. (Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen jer, før jeg skal lide, Luk. 22.15. Sandelig sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod har I ikke liv i jer. Joh. 6,53.)
Altertavlen er nært beslægtet med dem i Rous og Fjärestad / Fjerrested og stammer fra et værksted, som er udgået fra Helsingør og Kronborg.
På siden af det sydlige søjlepostament findes en indskrift: B.N.V / P.A.L. Kier / 1624. Bogstaverne er sikkert initialer for kirkeværger eller donatorer, mens Kier efter al sandsynlighed er Søren Kjær, der var ansat som kongelig kontrafejer, og som blandt andet udførte flere malerarbejder på Rosenborg og Frederiksborg slotte. Søren Kjær havde en solid maleruddannelse fra Amsterdam og Venedig, så det kan umuligt være ham, der har malet de to nadverbilleder (her og i Rous) og syndefaldsbilledet her.
Mårtensson 1963, s. 164-174.
Døbefont #
Romansk døbefont af granit. Kummen er glat med sider, der runder indad både for oven og for neden. Den har stået mange år på kirkegården og kom først ind i kirken igen i 1939. Foden er udført 1939 efter tegning af Eiler Græbe.
Tynell 1913-1921, s. 76.
Mårtensson 1963, s. 181.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er et hamret messingarbejde uden udsmykning fra 1600-tallet.
Mårtensson 1963, s. 181.
Døbefont II #
En inventarliste fra 1693 omtaler en nu forsvunden renæssancedøbefont af træ, men uden fontehimmel. Den havde følgende inskription ifølge inventarlisten af 1830:
1633 är denne funt stafferit. Sognepräst herr Rasmus Ibsøn, kirche wärder Jens Mathssen och Peder Månssen.
Der er nogle forsvenskninger i afskriften af teksten, som må tilskrives den person, der har udført inventarlisten. Den blev solgt på auktion i 1832.
Mårtensson 1963, s. 183.
Prædikestol #
Prædikestolen består af fem sider. Storfelterne har bueindramning udfyldt af mauresker. De fire storfelter har figurer af evangelisterne med deres navn i smalfeltet nedenunder. Det femte har Christian IVs monogram og i smalfeltet hans valgsprog: Regna firmat pietas (Fromhed styrker rigerne).
Mellem storfelterne står dyderne fremstillet som hermer: Sapientia (Visdom) med bog en attribut, der er forsvundet; en dyd uden attribut; Fides (Håb) med anker og due; Caritas (Kærlighed) med et barn på armen; og Justitia (Retfærdighed) med bog i den ene hånd og ring fra en forsvundet vægt i den anden.
I de øverste smalfelter står der: Esai, 55, Lige som regn oc snee nedfalde fra himmelen oc giøre jorden fructbar (Es. 55,10).
Prædikestolstrappen er ikke den originale, idet den er ændret både i 1753 og 1816. Den har været flyttet flere gange.
Lydhimlen har seks sider og har kartoucheformede gavlstykker og hængestykker med beslagornamentik. På listeværket står der: Esai 58 Raab høijt spar icke opløfft din røst som en basune oc kundgiør mit folck deris offuertrædelse. (Es. 58,1).
Ifølge inventarfortegnelsen af 1830 stod årstallet 1627 på lydhimlen.
Den er meget lig prædikestolen i Raus / Rous. Den tilskrives Kronborggruppen.
Mårtensson 1963, s. 176-178.
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1200-tallet. Hovedet hælder til højre og er bøjet lidt forover. Det sidste skyldes, at det har været savet af, og der er indsat en kile. Den oprindelige krone er erstattet af en tornekrone. Armene er horisontalt udstrakte med åbne hænder og udstrakte fingre. Der er intet sidesår. Lændeklædet er knælangt med en vulst rundt om livet. I højre side en opstående knude. Højre fod er lagt ind over venstre.
Krucifixet anses for at være et lokalt arbejde.
Mårtensson 1963, s. 174-176.
Liepe 1995, s. 92.
Liepe 1995-2, s. 365.
Kalkmaleri #
Indvielseskors og et mandshoved på en ribbe i koret.
Degnestol #
I inventarfortegnelsen af 1664 omtales en ældre degnestol, som nu er forsvunden.
Mårtensson 1963, s. 179.
Røgelseskar #
Røgelseskar af romansk type. Det er smykket med slyngninger i gennembrudt arbejde. Rund knop og små gavle. Bærestænger og kæde er bevaret.
Billedet viser en kopi ophængt i kirken.
Mårtensson 1963, s. 186.
Præstetavle #
I Helsingborg kirke var der et epitafium over Niels Haagensen, der latiniserede sit navn til Nicolai Hagæi. Han var far til den markante sognepræst Mads Nielsen Odder i Håslev.
Klokker #
Den store klokke af malm er oprindelig støbt 1467, men omstøbt flere gange: 1730, 1782 og 1789. En lang tekst på klokken redegør for dens historie. På vestsiden står der:
År 17[89] / at dra mitt första år från året man nu skrifver / trehundratiugu två min ålders facit gifver. I tvenne / seclers tid samt tre och sexti år, ehuru ständigt ringd / iag ingen skada får. Iag bräcks, Iag gutes om, iag dubbel / storlek vinner men ei den styrka får och ej den ålder hinner / som iag tillförne haft i mina unga dar. / man mig på sexti år två gånger omstöpt har / guten 1467 omguten 1730. Med ett skieuns tilökning / åter 1782 och 179 / guten i Malmö hos änkan Maria Wetterholtz.
På klokkens østside står der:
G III 1789 / iag är nu guten om att nya toner gifva kom ki[ä]ra / Wälluf kom att och förnyad blifva dock ei en klingand bielra var nej himlen det förbjuder. Iag utan kiänsla / liuder men du ett rörligt hierta har. / Då varande kyrkoherden håf prädikanten [o]ch prosten herr / magister Elias Follin kyrkovärdar Pehr Örström och Ions Olson.
Mårtensson 1963, s. 190-191.