Den romanske kirke fra senest omkring 1200 bestod af skib, kor og apsis. Den var opført af nordvestskånsk sandsten. Soklen var profileret, og syddøren havde doriske søjler og en bue af sandsten. På et ukendt tidspunkt skal skibet være forlænget mod vest. I 1400-tallet blev der bygget et vesttårn med samme bredde som skibet. En stor spidsbuet åbning forbandt tårnrum og skib. På tårnets anden etage på nordsiden var en indgang sikkert via en udvendig trætrappe. Den blev senere skiftet ud med et trappetårn med vindeltrappe. Loftet var fladt bjælkeloft, og væggene havde kalkmalerier. En gang i 1400-tallet blev loftet udskiftet med hvælvinger: tre i skibet og et i koret. De blev udsmykket med kalkmalerier. Der blev også opført et våbenhus på skibets sydside. 1818-1820 blev tårnet ændret til sit nuværende udseende, hvor det blandt andet blev forhøjet med 1 meter. Før ombygningen havde tårnet gavle med kamtakker mod øst og vest og blændinger i gavlene. Det udvendige trappetårn og våbenhuset blev revet ned. En indvendig trappe blev lavet, og indgangen blev flyttet til tårnets vestside.
1855 blev hele den middelalderlige kirke revet ned med undtagelse af tårnet. Sandstenskvadrene blev genanvendt i facaderne.
Af kirkens historie #
Skrivelse af 2. marts 1407: ”Tuæ Nilsons af Giersnäs och hans hosfrø Sophia Jönsadotter uthgifne til Wællings kyrckia i Luggede Häradt liggiandes, ther s. Laurentz är till wighit donations breef på én gård, som kallas eena fæsta, ther ligger i Wællingetorp, ther snimpst på bothe Pehr Nilson.”
Erslev 1906, s. 92.
Stednavn #
Wellinge 1200, 1201, Velinge 1387, Vælinge 1393, Wellinge 1406, Velinge 1499, Wællinge 1502, Welling 1524, Wellinge 1532, Velling 1564, Vælinge 1569, Vellinge 1572, 1575, Velling 1584, Vellinge 1584, Welinge 1589, 1590, Velling 1608, Wellinge 1611, 1617, Welling 1620, Vellinge 1623, 1625, Wellinge 1636, Vellinge 1637, 1640, Wellinge 1641, 1645, 1646, 1651, Hwellinge 1651, Wellinge 1656.
Wellinge 1662, 1670, Wälinge 1679, Vælinge 1679, Wellinge 1684, Vellinge 1700, Wellinge 1701, Välinge 1708, Wählinge 1713, Hvelinge 1716, Wehlinge 1727, 1729, Wellinge 1734, 1740, Vällinge 1749, Wällinge 1765, Wälinge 1812, 1829, 1836 1849, Välinge 1840, Wälinge 1841, 1844, 1848, Välinge 1850, 1881.
Skib #
Kor #
Alterbilledet er en kopi af Anthon van Dycks Gravlæggelsen udført af Nils Månsson Mandelgren 1851. Han var født nogle få kilometer fra kirken.
Wahlöö 2014, s. 351.
Døbefont #
Der er ikke bevaret nogen døbefont fra middelalderen, men en inventarliste fra 1662 omtaler en stenfont. Inventarlisten af 1830 omtaler en døbefont af træ.
Tynell 1913-1921, s. 75.
Dåbsfad #
Dåbsfadet blev 1637 skænket kirken af Iver Krabbe til Vegeholm og hans hustru Edela Grubbe.
Prædikestol #
Prædikestolen skal være skænktet til kirken af Thale Gyldenstierne, enke efter Knud Grubbe, der var kirkens patron og ejer af Røgle gods. Indvendigt i prædikestolen findes en oplysning om, at den er anskaffet af Stephan Olufsen, 1631. Han var præst ved kirken 1617-1636.
I de øverste smalfelter står der:
Herre Huem Skulle Wi gaa Hen till? Du Haffuer Det Euige Liffs Ord. IOH 6. Cap. (Joh. 6,68).
Storfelterne har figurer, der forestiller evangelisterne. De står i en forholdsvis lille rundbue på en godronneret sokkel. Rammen udgøres af noget, der nærmest kan kaldes pilastre i bruskbarok. Over rundbuen sidder en stor fugl (ørn?) med udbredte vinger. Den flankeres af to frugtklaser med grønne blade, som den holder i næbbet.
På hjørnerne står der dyder. Den første har mistet sin attribut, men ellers er det Spes, Caritas, Justitia og Fortitudo.
De nederste smalfelter bærer evangelisternes navne. Konsollerne har beslagornamentik og nedhæng.
Over indgangsdøren i våbenhuset er anbragt et felt, som skal stamme fra trappeopgangen til prædikestolen. På den står der:
Ita exaltari oportet filum hominis, ut omnis, vitam æternam. Petrus Olaj F. pastor ecclesiæ hujus. 1602.
Peder Olsøn var præst ved kirken. Der er dog ingen forklaring på sammenhængen mellem dette årstal og årstallet for anskaffelsen af prædikestolen 1631.
Storfelterne har en påfaldende lighed med storfelterne på prædikestolen i Ysby / Øsby, som er fra 1620. Dyderne ligner også. Prædikestolen i Ysby har bevaret sin trappeopgang med portal. Ligesom her har portalen et tekstfelt.
Wahlöö 2014, s. 351.
nc
Kalkmalerier #
Den nu nedrevne kirke havde kalkmalerier. Sognepræst Caspar Schönbeck noterede 1729 om fundet:
Wehlinge kyrka är fordom invigd S:t Gertrud till ära. Grunden härtill har jeg deruti, att, då jag 1694 fann mig föranlåten reparera kyrkotaket på norra sidan med sparrverk, bräder och nytt bly, hvarvid jag fann att W. kyrka förut haft loft, sedan byggdes hvalfven inunder, så att de derför äro temligen låga. Väggarne ofvan hvalfvet fann jag målade med gammal målning af beläten och andre figurer af det slag, som man på sina ställen finner i somliga kyrkor såsom i Wäsby, Heslunda etc. här i häradet. (Citeret efter O. Rydbeck.)
Kalkmalerierne har formodentlig været gotiske, men det er svært at afgøre på grundlag af beskrivelsen.
Brunius 1850, s. 609.
Rydbeck 1904, s. 108-109.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 198.
Lysekrone #
I skibet nærmest koret hænger en lysekrone af malm med indskriften:
Denne lysekrone forærer Christian Erman og Margareta Cassia till guds ære og Wellinge kirckes beprydelse aar Christi MDCLXXIV.
Gravsten #
Birtte og Buolde Krabbe #
Her ligger begrafne Iomf. Birtte oh I. Buolde K., som war w. Magens Krabbis Dotter pa Wegholm, oh I. Elsebe K., som war w. Niels Krabbis Datter pa Vegholm oh døde disse 3 I. den Tid de war sma Børn oh lod W.F. Birtte Niels Krabbis udhuge denne Sten pa Wegholm den 10. Agi. Anno 1594.
Otterstedt 1929, s. 127.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 127 og 307.
Jakob Grubbe og Citzele Geddi #
Gravsten over Jakob Grubbe og Citzele Geddi til Røgle. Jakob Grubbe døde 5. oktober 1604, og hun døde 24. maj 1607.
Det er en sen anvendelse af buer over personerne. Pilastrene står på en høj sokkel, og de nederste evangelistsymboler er anbragt over soklen. Mellem de to øverste evangelistsymboler er fire hjelmede våbenskjold. Han er iført rustning, hjelm med visir samt handsker ligger ved hans fødder. Med venstre hånd holder han på skæftet på sit sværd. Hun er iført en lang kjole og holder hænderne foran livet. Både buerne udgøres delvist af bruskbarok, og udsmykningen omkring tekstfeltet i soklen består udelukkende af bruskbarok.
Tekstfeltet er noget slidt i den ene side:
… begrafven erlig och w. mand Jacob Grubbe thil Wallebo gaard udi Siæland som døde anno 1604 den 5. octobr - med hans kiærre hwsfrue e. oc w. frwe Citzele Geddi thil Røgle som døde anno 1607 den 24. maj.
Otterstedt 1929, s. 102.
nc
Præstetavle #
