Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod af skib, kor og et lavt tårn, som ikke var højere end skibets mure. Hvælvet i tårnet kan være bygget samtidig med det gamle tårn, mens hvælvet i koret er fra senmiddelalderen. Skibet har derimod aldrig haft hvælvinger.
Det nuværende tårn er bygget af C.G. Brunius 1853-1854. Ved samme lejlighed fik vinduerne sin nuværende størrelse. Samtidig eller lidt senere fik skibet et tøndehvælv af brædder.
Stednavn #
Widhmerløff 1318, Wimerlef 1318, Wimmærløf 1367, Wimmerløf 1381, Wammerløf 1398, Wimmerløff 1412, 1460, Witmundeløff 1503, Wemmerløff 1558, Wemmerløff 1566, 1572, Wemmerløf 1589, Wemmerløff 1593, Wemmerløff 1603, 1606, 1611, 1616, 1620, 1623, 1628, Vemmerløuff 1628, Vemmerløff 1631, 1637, Wemerløff 1638, Vemmerløeff 1642, Wemmerløff 1646, 1651, 1656.
Wemmerlöf 1661, Wemmerlöf 1671, 1712, 1754, 1778, 1812, 1840, 1856, Vemmerlöf 1878, 1914, 1915. Västra Vemmerlöv 1909, V. Vemmerlöf 1914, V. Vemmerlöv 1930.
Skib #
Kor #
Altertavlen er udført af snedker Nils Wulff, Malmø, 1705.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Höörgruppen. Kummen er næsten firsidet. De to sider overfor hinanden har en stor løvefigur med kraftige manker og hoveder, der vender i samme retning. Over løvernes bagdel er der to andre løvehoveder uden krop. Mellem løverne er der akantuspalmetter. Over løvernes ryg er der drueklaser og akantusblade. Kummen har udtømningshul, men ingen fals.
Den oprindelige fod er gået tabt.
Brunius 1850, s. 502.
Tynell 1913-1921, s. 93.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1603. I 1800-tallet blev den overmalet med hvid maling. Det blev renset af i 1904. Prædikestolens nuværende udseende skyldes en restaurering af Owald i 1955.
De øverste smalfelter bærer teksten: ”Verbum Domini manet in æternum. Esa.40.” (Guds ord forbliver til evig tid. Es. 40,8.) Denne tekst skyldes konservator Owald. Det fremgår ikke, om den samme tekst har været der oprindeligt, eller om det er Owalds eget valg.
Smalfelterne afsluttes øverst med en tandsnitfrise under en æggestav. På hjørnerne er der volutbuer med ansigter og frugter.
Storfelterne har skårne figurer af evangelisterne indrammet af rundbuefelter med slyngbånd. Øverst er der en gavl med liggende engle. De adskilles af fritstående søjler med glatte skafter, joniske kapitæler og prydbælter med engleansigter og frugter i lighed med buerne mellem de øverste smalfelter.
Søjlerne hviler på fremspring mellem de nederste smalfelter. På fremspringene er der løvehoveder. I smalfelterne står der et skriftsted fra den evangelists evangelium, som er afbildet ovenfor i storfeltet. Teksterne er på latin:
- S. Matheus 3.10. Iam enim cecuris ad radicem arborum posita est. – Øksen ligger allerede ved træernes rod. – Der er en skrivefejl. Økse hedder *securis” på latin og ikke cecuris.
- S. Markus 1.39. Et erat praedicans in synagogis eorum. – Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger.
- S. Lukas 4,39. Et stupebant in doctrina eius qvia in potestate frat sermo ipsius. – Citatet er ikke fra Luk. 4,39, men 4,32: ”… de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord.”
- S. Iohannes 3.13. Et nemo ascendit in gaelvm nisi qvi descendit de caelo. – Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen. – ”in gaelvm” skal være in caelvm.
Bebyggelseregistret anfører, at prædikestolen muligvis er udført af Andreas Jacobi, Trelleborg. Den har påfaldende lighedstræk med prædikestolen i Reng, som ifølge Lauritz Weibull er udført af Daniel Thomisøn. Den er som nævnt lavet i 1603 samme år, som Daniel Thomisøn døde. Har Weibull ret i, at Thomisøn er mester for prædikestolen i Reng, kan der ikke være tvivl om, at han – eller hans værksted – også har lavet denne prædikestol
Weibull 1903
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra to perioder. Nederst i korbuen ses en en engel, som er en af få rester af en udsmykning af Finjeværkstedet 1125-1150. På triumfvæggen mod nord i billedet af Nedfarten til dødsriget (se nedenfor) ses lidt af en romansk mæanderbort.
Kor og korbue #
De øvrige kalkmalerier er udført af Lille Harrie-værkstedet omkring år 1500.
Østkappe #
Verdensdommen. Kristus med korsglorie sidder på regnbuen omgivet af en mandorla. Han har begge hænder løftet, og naglegab og spydstik er synlige. Øverst blæser to engle på lige basuner. Maria fremviser sit bryst, mens Johannes knæler i bøn. Omkring dem står de døde op af gravene. Billeder af de velsignede og de fordømte kan have været fremstillet på østvæggen.
I de tre andre kapper og i korbuen er der fremstillinger af apostlene.
Sydkappe #
Paulus og Andreas.
Vestkappe #
Matthæus og Johannes.
Nordkappe #
Simon og Peter. – Simons attribut er den sav, hvormed han led martyrdøden i Persien, se korbuen. Her står han med stok, som er Judas Thaddæus’ attribut. Også han led martyrdøden i Persien.
Korbue #
Jakob den Ældre med pilgrimsstav i nordvangen. I sydvangen Simon med sav (og englen fra Finjeværkstedet).
Skib #
Nogle kalkmalerier er bevaret på triumfvæggen og skibets sydvæg.
Sydvæg, nederst. Bebudelsen. Maria sidder med en åben bog ved sin pult. I øverste højre hjørne står en vase med liljer. I billedets venstre side ses Gabriel. Mellem de to personer står en kande med liljer. Over Gabriel et skriftbånd med teksten: Ave Maria gratia plena.
Sydvæg øverst. Fodvaskningen.
Østvæg mod syd. Nadvermåltidet. Jesus og disciplene sidder alle sammen langs bordets ene langside. Jesus sidder midt for, og i hans skød ligger Johannes. I en skål midt på bordet ligger lammets hoved, som Jesus rækker ud efter. På bordet ligger en kniv, og der står et par krus. Tre af disciplene rækker ud efter et brød. En af disciplene har tonsur. Judas kan mod sædvane ikke genkendes.
Under dette billede ses en række stiliserede træer med omhyggeligt anbragt strøornamentik mellem stammerne.
Østvæg mod nord. Nedfarten til dødsriget. Kristus med banner fører Adam og Eva ud af dødsriget. – I billedets øverste venstre hjørne ses et stykke af en romansk meanderbort.
To billeder på skibets vestmur er gået tabt. Det ene forestillede Barnemordet og det andet Herodes, der beordrede Barnemordet.
Tårnhvælv #
Østkappe #
I kappens nordside hænger tre gæs en ræv i en galge. Oven i den ene gås ses et primitivt tegnet træ, som sikkert stammer fra en tidligere bemaling. – I kappens sydside løber en ræv med en gås i flaben.
Sydkappe #
To ræve prædiker for en flok gæs. To gåsehoveder stikker ud af munkens kutte. I skriftbåndet står der ”…ans nobis”. Det første er utydeligt. Måske skulle der som anført i A Catalogue have stået ”javans nobis” – talende for os. Haastrup peger på, at gås på latin hedder anser og gans på plattysk.
Vestkappe #
Pelikanen fodrer sine unger med sit eget blod.
Nordkappe #
En djævel står bag ved en kvinde og hjælper hende med at kærne smør. To djævle stjæler af smørret. Den ene har en arm nede i kærnen. – I billedets venstre side straffer en kvinde en djævel. Hun løfter dens hale og pisker den bagi med et ris, så dens afføring vælter ud af den.
Rydbeck 1952, s. 63-67.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 218-220.
Dahlby 1985, s. 104-105.
Haastrup, Ulla 1986-1992: Ræven og gæssene, s. 208-211.
Stangier 1995, s. 261, 263, 265.
Møller 1996, s. 159.
Plathe 2019, s. 246.
Klokker #
På en klokke fra middelalderen står følgende indskrift:
Ave Maria gracia plena (Ave Maria, fuld af nåde.)
Klokken er formentlig blevet omsmeltet, da der ikke omtales nogen klokke fra kirken hos Uldall 1906.
Brunius 1850, s. 584.