Västra Alstad

Kirken var oprindelig romansk opført omkring år 1200 og bestod af skib, kor og apsis. Senere blev der opført et tårn med trappehus på nordsiden. Tårnrummet fik en hvælving i 1300-tallet og sikkert også i resten af kirken.

Efter en brand i tårnet blev det nuværende tårn opført 1780.

Det romanske skib blev revet ned 1841, og et nyt og væsentligt bredere skib blev opført efter tegninger af C.G. Brunius. I 1892 blev også det middelalderlige kor og apsis revet ned i forbindelse med en forlængelse af skibet mod øst.

Fernlund 1982, s. 47.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Alstedvestre 1561, Westre Aalstadt 1565, Vestre Alstadtt 1569, Vestre Alstedt 1574, Westre Allstede 1580, Wester Alstad 1583, Vester Alsted 1590, Wester Allsted 1603, Wester Alsted 1605, 1607, Vester Alstedt 1611, Wester Alsted 1614, 1616, W. Alstedt 1618, Wester Alsted 1618, Vester Alsted 1624, 1631, 1633, Wester Alsted 1638, Vester Alsted 1638, 1645, W. Alsted 1645, Wester Alsted 1653, 1654, W. Alsted 1656.

W. Alsted 1661, Wester Ahlsted 1671, W. Alstad 1684, Wästra Ahlstad 1712, Västra Alstad 1778, W. Alsta 1812, Vestra Ahlstad 1825, 1837, Västra Alstad 1909.

Skib #

Kor #

Alterstager #

Foto: Harald Olsson, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Alterstage af malm.

Altertavle #

Altertavlen er fra 1590’erne, mens billederne først er kommet til omkring 1695. Der har været skriftsteder i billedfelterne. Motiverne er Jesu fødsel, Korsfæstelsen, Nadverens indstiftelse og Himmelfarten. Billedfelterne flankeres af riflede halvsøjler med joniske kapitæler og prydbælter med ansigter og frugter. Vingerne har planteornamentik og frugter.

På storfeltets gesims under baldakinen står der: ”Christus er død for vore synder skold (skyld) oc opstanden for vor Retferdighed.” - Det kan være en sammenskrivning/udlægning af 1. Kor. 15,3-4.

I fodstykket er der to teksttavler:

Sic Deus dilexit Mundum, ut Filium suum unigenitum daret, ut omnes, qvi credit in eum non pereat sed habeat vitam æternam. Joh. 3.” - For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh. 3,16.
Calix benedictionis cui benedici[us], nonne communicatio sanguinus Christi est? Et panis, qvem francimus, nonne participatio corporis Domini est? 1. Corinth. 10.” - Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? 1. Kor. 10,16.

På konsollerne er der ansigtsmasker. Det gælder også de to, hvorpå de to fritstående søjler står, som bærer baldakinen. Søjlerne har glatte skafter, prydbælter med engle og frugtklaser samt korintiske kapitæler.

I topstykkets storfelt er en figur, der formodentlig fremstiller Kristus iført en rød kappe, der fremviser hans bare bryst (spydstikket). I venstre hånd har han en vandrestav, mens højre er løftet til velsignelse. Feltet flankeres af en mandlig og en kvindelig herme og har svungne vinger. Yderst over hver søjle står en lille engel.

Bebyggelseregistret

Prædikestol #

Prædikestolen er ifølge en oplysning på Bebyggelseregistret fra 1598. Både de øverste og de nederste smalfelter er tomme. Storfelterne har fremstillinger af de fire evangelister samt af Peter. De er indrammet af rundbuefelter med slyngbånd og listekapitæler. I sviklerne er der små engleansigter. Over rundbuefeltet er en trekantgavl med spir og en vulutagtig udsmykning. Søjlerne står på fremspring. Kapitælerne er joniske, og skafterne er glatte og har prydbælter med englehoveder og blade og frugter i forskellig udformning.