Ved et udgravningsarbejde inde i kirken i 1936 stødte man på nogle grave, der er ældre end kirken. Det kunne tyde på, at den har haft en forgænger i form af en trækirke. Den nuværende kirke er opført i 1100-tallet. Oprindeligt bestod den af skib og kor og måske også apsis. I 1300-tallet opførtes et våbenhus mod syd. I anden halvdel af 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. Dette medførte, at der måtte laves nye vinduer, fordi de gamle kom til at sidde over hvælv.
I 1520-erne blev det gamle kor revet ned, og skibet blev forlænget med et kor i skibets bredde. Under det nye kor blev der indrettet et gravkammer til slægten Krummedige på Mogenstrup (Månstorp). Anne Rudsdatter, gift med rigsråd Henrik Krummedige, menes at være bygherre. Han var den første, der blev begravet i gravkammeret.
1593 blev Henrik Bille til Mogenstrup begravet i gravkammeret. Hans enke, Christence Viffert, gav korgavlen sin nuværende rundede form.
1855 blev tårnet bygget, og vinduerne fik det nuværende udseende.
Stednavn #
Ingildstad 1356, Ingelstade 1485, Ingelstede 1492, 1503, 1524, Ingelstad 1555, Ingelsted 1558, Ingelstad 1560, Ingestadt 1569, Ingilstrup 1575, Ingelsted 1580, Engelstedt 1590, Ingelstad 1593, Engelstad 1593, Jnngelstedt 1594, Engelsted 1615, 1616, Ingelstad 1620, Ingelsted 1627, 1651.
Ingellsted 1661, Ingelsted 1671, Ingelsta 1684, Ingelstad 1712, 1784, Ingelsta 1812, Ingelstad 1812, 1825, 1839, 1856, 1878, 1910. Västra Ingelstad 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Altertavle #
Skabsaltertavle fra 1520’erne. Altertavlen måler i højden 219 cm uden predella og 454 cm i bredden.
Corpus er rektangulært med forhøjet midterparti med enkelte fløjdøre foroven og dobbelte forneden. Sidefløjene har malede motiver. Langs overkanterne i relieffelterne er fint udskåret bladornamentik. Overkanten i det høje midterfelt er elegant udskåret som gotiske vinduer. I kanterne på de tre øverste felter er der konsoller til små figurer, som nu er borte. Det har sandsynligvis været profeter.
Det forhøjede midterparti: Motivet er en figurrig korsfæstelsesscene. Det oprindelige kors er borte. På korsets højre side ses Maria, Johannes, to kvinder og Maria Magdalene, der omfavner korset. På modsatte side ses en rytter og en mand. Bag korset ses to ryttere og Longinus. På klipperne i baggrunden ses fire soldater dele Kristi klædestykker.
Feltet under det forhøjede midterparti: piskningen. Kristus er bundet til marterpælen omgivet af fire bøddelknægte. I baggrunden otte tilskuere.
Feltet for oven til venstre for korsfæstelsen: Korsbæringen. Kristus er bøjet under korsets vægt. Foran ham ses Veronica med svededugen. Bagved ses Simon af Kyrene, fire soldater og tre tilskuere. Fladerne – vægge og korset flader – er udfyldt med et mønster, der svarer til mange strøornamenter i sengotiske kalkmalerier.
Under korsbæringsscenen: Jesus i Getsemane Have. Jesus knæler ved en klippe, mens Johannes Peter og Jakob sover. I billedets højre side ses Judas, der viser vej for soldaterne.
Foroven til højre for korsfæstelsesscenen: Begrædelsen. Johannes og Maria støtter hans døde legeme. Derudover tre kvindelige og to mandlige figurer, hvoraf en bærer tornekronen. Også her er der bevaret nogle rester af strøornamenter.
Forneden til højre: Tornekroningen. Mens to bøddelknægte strammer tornekronen til, har de tre tilskuere.
Malerierne på fløjdørene:
Foroven til venstre for korsfæstelsesscenen: Indtoget i Jerusalem.
Nederste fløjdør på venstre side fra venstre: Ecce Homo og Jesus for Pilatus.
Foroven til højre for korsfæstelsesscenen: Getsemane.
Nederste fløjdør på højre side: Opstandelsen og Himmelfarten.
På fløjdørenes bagsider er der billeder af helgener: Kristoffer, Antonius, Adrian, Bernhard eller Ægidius, Rochus og Sebastian.
Altertavlen er lavet i Anwerpen omkring 1520. Værkstedet har brændt sit bomærke, to små håndflader, ind flere steder på rammen og i figurscenerne. Malerierne er tilskrevet kredsen omkring Valentin og Everard van Orley, Antwerpen. De figurrige scener, der er opbygget i billedrum i flere niveauer, er typisk for Nederlandene. Det er den eneste altertavle i Skåne, som er lavet i Antwerpen.
Liepe 1995, s. 211.
Liepe 1995-2, s. 367-368.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen døbefont fra middelalderen.
Tynell 1913-1921, s. 82.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er fra 1500-tallet. Motiv: Syndefaldet.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1620. Den er skænket af Frans Rantzau, den senere rigshofmester. Han var søn af Christence Viffert, se under kirkens historie.
Prædikestolens oprindelige farver blev fremdraget ved en restaurering i 1937.
Lydhimlen er fra 1742.
Processionskors #
Foto: Bror-Magnus Vifot, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den øverste del af et processionskors.
Pulpitur #
Paneler fra et ”drengepulpitur” fra 1758.
Gravsten #
Henrik Bille og Chrestence Viffert #
Gravsten over Henrik Bille og fru Chrestence Viffert. Han døde 1592. På stenen står der:
Her under ligger begraven erlige oc welbyrdige mand Hendrich Bilde til Mougenstrup som vor erlige oc welbyrdig Hendrich Bilde oc fru Christendtz Wlfstandts søn af Mougenstrup oc kalit Gud Almechtigste hannom paa Brødegard den 4 dag decembris 1592 kl. 7 om morgenen, desligeste fru Chrestendtz Weffert, Corfvitz Wefert og Fru Anna Gyldenstiern til Nes deres Datter oc kallit Gudalmechtigste hinde aar … Gud gifve dennem baade med alle tro christene en errefulde opstandelse paa den yderste dommedag. Iob: 19: Ieg veid myn igienløsere lefvir en nu oc vyl igen opvecke mig paa dommedag.
Hun døde 1604. Nes (Næs) er herregården Lindenborg syd for Aalborg.
Ægteparret har 2 gange 16 anevåben og står under to spærstikarkader med lodrette ansatser. Mellem arkaderne ses et kors og over arkadernes spidser et englehoved. I hjørnerne er der medaljoner med evangelisterne. Under de to øverste medaljoner, Mathæus og Johannes, ses et Kristusmonogram.
Parret har hænderne i bedestilling, hvilket er kendetegnende for en lille værkstedsgruppe, som Chr. Axel Jensen kalder Limfjords Monogramist-gruppe. Det er den eneste gravsten i Skåne, som er direkte importeret fra Jylland. Forklaringen er, at Chrestence Viffert er datter fra Næs, og at hendes mor døde på Mogenstrup 1595.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 83, 123 og 272.
Anonym romansk gravsten #
Romansk gravsten, tegning og fotografi.
Præstetavle #
