Den nygotiske kirke er opført 1877-1878 nogle få hundrede meter fra den middelalderkirke, som den erstattede.
Den middelalderlige kirke var bygget i slutningen af 1100-tallet. Den var opført af sandsten og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Kor og apsis havde foroven en dobbelt rundbuefrise. Syddøren har haft profilering med karnis og stav i modsætning til norddøren, som var lige. Bygningen var fra starten pudset og hvidkalket, men takket være forfaldet er pudset faldet af og har blotlagt et stenhuggermærke, som består af en trekant med et kors. Dette stenhuggermærke er kendt fra Dalby og Lund.
Et specielt udformet vindue ligner tilsvarende vinduer i de to landsbykirker Valby og Vejby i Nordsjælland, der begge er bygget af skånsk sandsten.
Alterbordet står 60 cm fra apsisvæggen. Der er ligeledes spor af to sidealtre i skibets to østhjørner.
Et tårn blev opført i 1700-tallet.
1876 blev det besluttet, at den gamle kirke skulle sælges. Køberen skulle rive bygningen ned og fjerne den. To år senere ændrede man beslutningen, så kun spær og blytag skulle sælges, mens murene skulle blive stående som et minde. Selv inventaret blev solgt og spredt. Klokkerne og døbefonten skulle dog overføres til den nye kirke. Altertavle og prædikestol havnede på Trollesholm slot, hvor dele af dem blev ændret til en himmelseng.
1951-1952 blev ruinen restaureret og bliver siden vedligeholdt. Ruinen anvendes til friluftsgudstjenester og koncerter.
M. Rydbeck 1936, s. 285-289.
Ingers 1947, s. 731.
Karlsson 2015, s. 451-452.
Bebyggelseregistret
Historik #
At kirken har været i forfald, og at der skulle ekstraordinære forholdsregler til, fremgår af to skrivelser fra Danske Kancelli 1574:
Skrivelse af 30. marts 1574: ”Aabent Brev, at Kirkeværgerne i Vesterstadt Sogn i Aar maa oppebære Kronens Part af Afgiften af Tienden af dette Sogn til deres Kirkes Istandsættelse.”
Skrivelse af 16. juni 1574: ”Aabent Brev, at M. Hans Vatzen i Lund, der for kort Tid siden er bleven forlenet med Kronens Part af Korntienden af Vesterstadt Sogn, som Kongen nu har tilladt Kirkeværgerne i samme Sogn at oppebære til Istandsættelse af Kirken, fremdeles maa beholde Tienden, da Vesterstadt Kirke ikke skal være særlig bygfalden.”
Kancelliets Brevbøger 1571-1575, s. 413 og 454.
I kirken hænger en tavle over Vestersted og Østerby kirkers ejere og patroner fra 1650 til 1817.
Stednavn #
Wæstarthatha 1228, Westerstathe 1334, Vasterstatha 1350, Wasterstathe 1352, Wæsterstadhe 1425, Westerstede 1476, Westerstede 1482, Vesterstad 1514, Vesterstadt 1569, Vesterstad 1573, Westerstad 1590, Vesterstadt 1611, Vesterstad 1620, Vesterstede 1633, Vesterstad 1650, Westerstad 1657, 1658.
Westerstadh 1662, Wästersta 1675, Westersta 1684, 1690, Vestersta 1692, Wästersta 1712, Westerstad 1748, Wästersta 1754, 1765, 1784, Westersta 1812, Westerstad 1825, 1836, 1881, Västerstad 1909, Wästerstad 1923, Västerstad 1964.
Skib #
Kor #
Alterstager #
To alterstager af tin fra 1600-tallet.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten, og den er forsynet med både fals og udtømningshul. Den tilhører Tørløsegruppen. Kummen har en palmettefrise med en tovstav øverst. Brede bægerblade udgår fra bunden.
På foden er der dobbelt buslag, som indeholder en lilje, en rose, et ligearmet kors, men ingenting på den fjerde side.
Tynell 1913-1921, s. 31.
Dåbsfad #
Dåbsfad, 1694.
Krucifix #
Foto: Henrik Hultgren. Riksantikvarieämbet. Public Domain.
Krucifiks fra første halvdel af 1200-tallet
Hovedet er drejet til højre og hælder forover. Den oprindelige krone er senere ændre til en tornekrone. Lændeklædet er knælangt. Højre fod er lagt ind over venstre.
Krucifixet er nært beslægtet med et tilsvarende i Ignaberga / Egnebjerge.
Liepe 1995, s. 86f.
Liepe 1995-2, s. 365-366.
Klokker #
Kirken har to klokker. Den lille er støbt i Lübeck 1638, men omstøbt i Hörby 1853. Den store klokke er omstøbt 1738. Der kendes intet til dens oprindelse.