Kirken er bygget i første halvdel af 1200-tallet. Den er opført af tegl som en treskibet basilika. Hvælvingerne i midterskibet er måske fra omkring 1275, men det er også muligt, at midterskibet i lighed med sideskibene fik hvælvinger allerede ved kirkens opførelse. Kirken havde måske oprindeligt et smallere kor, ligesom det er uklart, om tårnet er oprindeligt eller først bygget i senmiddelalderen.
I 1400-tallet blev der opført et nyt kor, og sideskibene blev forlænget mod øst, så der blev en koromgang. Koromgangen fik hvælvinger. På sydsiden blev der bygget en tilbygning, Helligkorskapellet, ligesom der også blev opført et våbenhus på sydsiden.
1648 styrtede tårnets øverste dele ned og ødelagde den vestlige del af skibet (se skrivelsen samme år fra kancelliet nedenfor). Der blev herefter opført et nyt tårn og bygget korsarme i skibets vestlige del. Først i 1689 var tårn og spir færdige.
Midt i 1800-tallet fik C.G. Brunius til opgave at restaurere kirken. Helligkorskapellet og våbenhuset blev revet ned. Sydindgangen blev lukket, og man lavede en ny indgang i koromgangen mod sydøst. Vinduerne blev udvidet.
Brunius 1850, s. 235-240.
Rosborn 2012, s. 3-8.
Bebyggelseregistret
Historik #
Skrivelse fra kancelliet af 28. februar 1622:
Aab. Brev om, at Kongen af Beretning fra Kirkeværgerne for Ystad Kirke har bragt i Erfaring, at Kirken paa Grund af Opbyggelse af Taarnet og Kirken og andre Bekostninger er bleven betynget med en stor Gæld, som ikke kan blive afbetalt af den aarlige Indkomst, der skal være meget ringe, og at der heller ikke er noget Haab om, at Kirken kan blive holdt ved Magt med Bygning og anden Nødtørft, medmindre der i Tide bliver tænkt paa Midler til Forbedring af dens Indkomst. For at Kirken med Tiden kan komme ud af sin Gæld og i Fremtiden blive holdt vedlige med nødtørftig Bygning, har Kongen som kristen Øvrighed, der særlig tager sig af Skolen og Kirken, nøje overvejet den Sag og herom gjort følgende Forordning: Da Kirken kun har ringe eller slet ingen Indkomst af Størsteparten af Stolestaderne i Kirken, fordi nogle tilegne sig dem, skulle alle, baade Mandspersoner og Kvindfoldk, der hidtil have haft Stolestader i Ystad Kirke, nu afstaa disse Stolestader og være forpligtede til igen at købe dem af Kirken, saafremt de ville beholde dem, hvorefter Kirkeværgerne med Lensmandens Hjælp skulle ordne det saaledes, at Mandfolkene staa paa den ene og Kvindfoldene paa den anden Side. Der skal for hvert Mands- eller Kvindestade betales 1 Dlr. i Koret og paa hver Side langs den midterste Gang fra Koret nedad i Kirken og ½ Dlr. for hvert Stade paa Siden ned med begge Mure. For at denne Fordning uden Forhaling kan bliver efterkommet, paabyder Kongen herved, at alle, der ville tilholde sig nogen Rettighed til Stolestader i Kirken, skulle betale Kirkeværgerne for Stolestaderne inden førstkommende St. Hans Dag efter den ovennævnte Takst og tage Kirkeværgernes Brev derpaa under Kirkens Segl. Finder Betalingen ikke Sted, skulle Kirkeværgerne, selv om de andre ville beraabe sig paa gamle Breve og Hævd, have Fuldmagt til at sælge Stolestaderne til andre uden dermed at have forbrudt noget. Naar nogen herefter dør i Ystad enten uden at efterlade sig Livsarvinger eller uden at have sine rette Arvinger der i Byen, skulle Stolestaderne falde tilbage til Kirken og de derpaa udgivne Breve være døde og magtesløse. Naar derimod nogen dør, som efterlader sig Børn eller Arvinger i Byen, skulle disse paany fæste Stolestaderne af Kirkeværgerne, ligesom deres Forældre have gjort, men ingen Udenbysmand maa tilholde sig noget Stolestade. Det befales Borgerne i Byen godvillig at rette sig herefter i Betragtning af Kirkens Gæld og det berømmelige i at forbedre Guds Hus. Kancelliets Brevbøger 1621-1623, s. 263-264.
Skrivelse fra kancelliet af 11. juli 1648:
Bevilling. Borgmester og råd med menige borgerskab i Ysted har andraget, at deres kirke for kort tid siden med tårn og spir og næsten halvdelen af kirken er nedfaldet, og at det øvrige, som står endnu, er således forknuset og fordærvet, at en del deraf heller ikke længe vil blive stående. De har begæret hjælp til kirkens genopbyggelse, da byens indbyggere og menighed er så forarmede, at de ikke uden undsætning kan genopbygge den. Det bevilges, at hver kirke i Skåne, som har forråd, skal undsætte Ysteds borgere med 2 rd. Hertil, da det er gudeligt og i sig selv kristeligt, at den ene kirke således undsætter den anden. Det befales lensmænd, kirkeværger og alle, som råder og befaler over kirkerne, når de herom anmodes eller besøges af ystedborgerne, at være dem beforderlige, så de får de 2 rd. Kancelliets Brevbøger 1648, s. 80-81.
Stednavn #
Viistatha 1200, Wistatha 1244, Ystaensis 1280, Ystath 1285, Ystatha 1289, Ysted 1299, Ystade 1303, Ustade 1328, Ystath 1331, 1334, Øystatha 1334, Ystath 1334, 1335, Ystad 1357, Ystath 1361, 1379, Vstede 1380, 1381, Vstete 1384, Vstede 1384, Ydstad 1387, Ystæd 1388, Ystad 1393, Ysted 1397, Ustede 1402, Vstede 1406, Ystadie 1411, Ysted 1416, Ystedt 1452, 1458, 1460, Ystad 1467, Ystadh 1472, Ysted 1474, 1480, Ysted 1487, 1489, Ystad 1492, Ysted 1493, 1501, 1511, Østed 1530, Ysted 1531, 1532, 1540, Ydsted 1561, 1562, Ysted 1564, 1571, 1580, 1583, 1595, Ystad 1601, 1602, 1603, Ystedt 1604, Ydsted 1605, Ystad 1606, Ydsted 1606, 1611, Ystedt 1612, Ystad 1614, Ysted 1615, Ystad 1616, Ydsted 1616, 1617, Ystad 1618, Ydsted 1619, 1620, Ystad 1621, Ysted 1622, Ystad 1624, Ydsted 1624, 1626, 1631, Ystad 1632, Ysted 1632, Ydsted 1632, 1635, 1636 1643, Ysted 1647, 1648, 1655, Ystedt 1658.
Ydstedh 1662, Ydstedt 1663, Ystad 1667, Ydstad 1668, 1675, Tydsted 1678, Ystad 1680, Ysted 1688, Ystadh 1696, Ystad 1709, 1718, 1749, 1809, 1815, 1835, 1837, 1840, 1851, 1859, 1909.
Skib #
Bænkene er udført 1924 efter tegninger af arkitekt Theodor Wåhlin, men med genanvendelse af bænkegavle fra slutningen af 1500-tallet og 1600-tallet. På en af dem står der: ”Frøcte Gud og forlat deg icke på mennisken. 1582.” Dertil er der et bomærkeskjold med initialerne H N.
Otterstedt 1929, s. 192.
Bebyggelseregistret
Kor #
De to store figurer af Maria og Johannes stammer fra en kalvariegruppe, se nedenfor.
Altertavlen er udført af Johan Jerling i årene 1718-1733. Nadverbilledet er udført af Carl Mört, Lund.
Wahlöö 2014, s. 374.
Altertavle #
Kirkens gamle altertavle var en skabsaltertavle fra o. 1400. Kun corpus – skabsaltertavlens midterparti – er bevaret. Den er opstillet i sideskibet.
Corpus består af tre lodrette sektioner, hvoraf den højre og den venstre er delt i to etager. Over figurerne er der et rigt masværk med en mængde detaljer. I midterstykket sidder Kristus til højre med højre hånd løftet og en opslået bog i venstre. Han sidder på en fornem tronstol. Til venstre sidder Maria på en ligeså fornem tronstol. Maria drejer sig til venstre med løftede arme. Begge er iklædt kjortel og kappe med mange folder. Imellem Kristus og Maria er et tomt felt, hvor der muligvis har været et skab til opbevaring af hostien.
Under Kristus og Maria sidder fire kirkefædre: Augustin, Ambrosius, Hieronymus og Gregorius. De øvrige figurer er apostle. To apostle mangler dog.
Predellaen er delt i fire felter med billeder fra 1700-tallet.
Fløjdørene mangler.
Tavlen er ikke lavet af samme værksted som tavlerne i Ystad Klosterkirke og Lund Domkirke.
Brunius 1850, s. 541-542.
Otterstedt 1929, s. 11.
Liepe 1995, s. 122-123.
Liepe 1995-2, s. 371-372.
Døbefont #
Døbefonten er støbt af bronze 1611. Den er formet som en kalk og består af tre dele: kumme, skaft og fod. Kummen har øverst to indskriftsbånd adskilt af rundstave. Indvendigt har den en fals. Skaftet er slankt med en vulst midt på. Indskriften lyder:
Anno 1611 Gaff Borgemester Hans Tillvfsøn Denne Fvnt til Vor Frve Kircke / Vdi Ysted – Aff Reinholdt Benning Vdi Lubeck.
Foden er noget bredere end kummen og hviler på tre liggende løver.
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont fra kirken.
Bruzelius 1866, s. 54.
Tynell 1913-1921, s. 54.
Tynell 1921, s. 195-197, 200.
Prædikestol #
På tavlen ved siden af prædikestolen står der:
Anno 1626 Lod Kirken oc K. Comp: bekoste denne Predickestoll. Anno 1631 Bleff hand Forgyltt oc Staferit Paa B. Oluff Kofods, Henrich Giertsøns oc Hans kortsøns Bekaastning. Kirckevergen Søren Knudsøn oc Hans kortsøn.
Prædikestolen bærer signaturen A.S.
Den sorte sten er en kalksten fra et stenbrud i nærheden af Lund og er også anvendt i prædikestolene i Lund og Malmø. Den hvide stenart i reliefferne er marmor, mens der er anvendt alabaster i Lund og sandsten i Malmø. Den grå sten er sandsten.
Prædikestolen bæres af en søjle med Moses og lovtavlerne. Ind mod væggen bag underbaldakinen sidder et mandshoved, som kan være et selvportræt af kunstneren, A.S. Langs kanterne på underbaldakinen går volutter. Volutterne, den bærende Mosesfigur og mandshovedet ligner prædikestolen i Malmø.
Underbaldakinen går via en forkrøppet æggestav over i prædikestolskurvens sokkel med samme profil med konsoller for søjlerne, som har glatte skafter med korintiske kapitæler. Teksten i smalfelterne er på latin:
Si quis sermonem meum servaverit, mortem non gustabit in eternum. Ioh 8. (Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden. Joh. 8,51.)
Ind mod væggen sidder på begge sider relieffer af evangelisterne. Der er ligesom storfelterne indrammet af rundbuer. I de større storfelter er sviklerne udfyldt med musicerende engle, som spiller på triangel, harpe, fløjte, violin og et harpelignende instrument. To af dem har mistet sit instrument.
Bebudelsen
Motiverne i storfelterne er fremstillet med de elementer, der normalt hører med til det enkelte motiv, men med stor dramatik og et væld af detaljer.
Bebudelsen: Maria sidder ved pulten forneden i forgrunden med en bevægelse, som om hun vil unddrage sig det, der skal ske med hende. Til højre står Gabriel på en krans af skyer, og ovenover udgår stråler fra Helligåndsduen. Detaljer: Under duen står en kande og en tallerken. I forgrunden til højre for Maria står en omhyggeligt flettet kurv med et klæde, som om det ikke er lagt på plads efter, at hun har taget noget i den. Den hører ikke med til historien, og dens opgave er at udfylde et tomrum. Det eneste traditionelle element, der mangler, er liljen. Kan kanden være vasen? Men hvorfor er den så tom?
I smalfeltet ovenover står der: Ecce concipes in utero. (Se, du skal blive med barn i moderlivet, eller i den autoriserede oversættelse: Se, du skal blive med barn. Luk. 1,31.)
Hyrdernes tilbedelse
Hyrdernes Tilbedelse. Hyrderne fylder tre fjerdele af billedfladen med deres folderige dragter. Midt i det hele ligger barnet på strå. Mellem hyrderne stikker æslet og oksen deres hoveder frem. Englene er øverst i billedet i skyen. For neden ligger et dyr og hviler sig. Dets hale ligger på skyggen af en hat.
Smalfeltet: Puer natus est nobis. (Et barn er født os.)
Nadveren
Nadveren. Kristus sidder med Johannes midt for bordet. Han gestikulerer med venstre hånd og arm. Forrest til højre sidder Judas med pungen. I højre side bærer en tjener et fad ind. Der er masser af bevægelse i disciplene. Et fad med mad, tallerkener og et bæger står på bordet. Foran til venstre for Judas står to kander i et fad nede på gulvet. I væggen i baggrunden er der noget, der ligner en apsis. Øverst hænger et draperi. Billedet har slående lighed med nadvertavlen fra Borsø.
Smalfeltet: Hoc est corpus meum. (Dette er mit legeme.)
Korsfæstelsen
Korsfæstelsen. Selvom motivet i sig selv er dramatisk, er det det mest rolige af storfelterne. Kristus på korset udtrykker både lidelse og ro, mens røverne kun udtrykker smerte. Foran er en soldat til hests, som er parat til at stikke Jesus med spydet. Forneden til højre knæler kvinden nærmest korset, mens den ene af de to kvinder yderst til højre lægger armen om den anden. I baggrunden er byen antydet med soldater, der er på vej.
Smalfeltet: Oblatus, quia voluit. (Han blev ofret, fordi han ville det. Es. 53,7 ifølge Vulgata.)
Opstandelsen
Opstandelsen. Den opstandne står i en ring af skyer med sejrsfanen. Det er dog ikke alle soldater, der sover. Forneden ligger en soldat med hånden på sit sværd, der har et skæfte med et dyrehoved. Til højre står en soldat med sværd i højre hånd og et skjold, som han løfter med venstre hånd. Lige over hans hoved er kvinderne på vej til graven.
Smalfeltet: Ego sum resurrectio et vita. (Jeg er opstandelsen og livet.)
På lydhimlen står der englefigurer. De fleste mangler dog en arm, men en af dem står med en stige. De fremviser med andre ord lidelsesredskaberne. Mellem dem er der opsatser med bruskbarok. Den, der vender fremad, har Christian IV’s monogram med laurbærkrans og kongekrone. Øverst står den gode hyrde med et får. Nedenfor ligger flere får.
Da den vestlige del af kirken styrtede sammen 1648, var prædikestolen uskadt. Før sammenstyrtningen stod prædikestolen ved pillen umiddelbart øst for den nuværende placering. Nicher i murværket fortæller, hvor den stod før.
Bruzelius 1866, s. 53.
Rydbeck, O. 1918, s. 79-86.
Rydbeck, M. 1950, s. 45, 55.
Rosborn 2012, s. 8-12.
Krucifix #
Krucifix fra midten af 1400-tallet.
Hovedet, der hælder til højre, har en paryk af menneskehår. Armene er udstrakt diagonalt. Hænderne er halvt lukkede med bøjede fingre. Bredt sidesår. Lændeklædet er kort og bundet foran. Fødderne er vredet indad med højre over venstre.
Liepe 1995-2, s. 372.
Kalvariegruppe #
Kalvariegruppe fra 1520’erne.
Kristus har hovedet bøjet ned mod højre skulder. Tornekronen har snoede torne. Armene er udstrakt svagt diagonalt. Et lille diagonalt sidesår. Lændeklædet er horisontalt og bundet i højre side med et stort stykke flagrende stof. Fødderne er vredet ind mod hinanden og korslagte med højre øverst.
Sidefigurerne er stående med hænderne samlet i brysthøjde.
Korset med de runde endeplader og rundt midterstykke er sekundært.
Kalvariegruppen kan være et sent arbejde af Hans Brüggemann, hvis hovedværk er Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke, idet der er mange lighedstræk som for eksempel i sidefigurernes håndstilling.
De to figurer flankerer nu den nyere altertavle.
Liepe 1995, s. 193.
Liepe 1995-2, s. 372-373.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne findes i koromgangen og er fra to perioder. På koromgangens vestvæg – det vil sige væggen bag alteret – findes en serie med en fremstilling af legenden om S. Dorothea. De er malet omkring 1450 og har utvivlsomt fungeret som alterbilleder.
Maleriet består af to rækker, hvor Dorothea står i midten over begge rækker. På hver side er der to gange tre billeder.
På korets væg mod nordøst og øst er et par sengotiske billeder. De er begge utydelige. Billedet mod nordøst viser Smertensmanden, der står på en mørk baggrund. Til højre står en lille mand, som holder en lanse i højre hånd og et skjold i venstre.
Billedet på østvæggen for utydeligt til, at det kan identificeres.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 232-233.
Lysekrone #
Lysekrone af jern, sikkert fra 1400-tallet.
Epitafier #
Hans Sørensen #
Epitafium over Hans Søffrensen gift med Margaretha Tillufs borgmester i Ysted 1614.
Laurids Giødesøn #
Her Neden Under huiler Erlig Viis oc Velfornemme Mand, Laurids Giødesøn, fordum Borger oc handels mand Her i Staden, Som Saligen oc Sødeligen Udi Herren hensouff den 21 Mai Anno 1650. Udi hans Alders 67 Aar med Begge den S. Mands Kiere Hustruer, Erlig dÿdig oc Gudfrÿctig Quinde Kirstine Knuds daatter, som Døde den 17 Januari 1620. Udi hændis Alders 26 Aar udi Deris Ecteskab Velsignede Gud dennem med 2 Sønner oc 3 Døtre. Saa oc Erlig dÿdig oc Gudfrÿctige Matrone Giertrud Giert Frølinghus daatter, som Saligen døde 1665 den 8. November Oc Udi deris Ecteskab aff Gud Velsignet med 3 Sønner oc 1 daatter. Gud Naadeligen forleene dennem oc os alle, en ærefuld Opstandelse paa den ÿderste Dag. Amen.
På det ovale billede ses Laurids Giødesøn med sine to koner, fem sønner, men kun tre af de fire døtre.
Øverst på tavlen står den Opstandne i en gennembrudt svunget gavl flankeret af Memento mori med timeglas og hovedskal. Indrammet i en laurbærkrans står der:
Surrexit. Saa elskte Gud verden, at Hand gaff sin eenborne Søn paa det at alle de som troe paa Hannem, icke skulle fortabis men haffue det ævige Liff. (Joh. 3,16).
Det ovale portrætbillede flankeres af Moses med horn og lovtavler og en person med hjelm og røgelseskar.
Hængestykkets tekst er flankeret af engle, der begge holder et skjold med bomærker.
Anna Jacobsdatter m.fl. #
Her under huiler den Achtbare och velfornemme mand, S. Peter Upendick, Fordum Borger och fornemme handelsmand, Her i Ydstad, som døde An. 1654 den 16 nov. ætatis suæ, 42, Effter Han haffde Leffuit Med sin kiere Hustru, den Erlige, dÿdige och Gudfróctige Matrona, Anna Jacobs daatter, it Meget kierligt Echteskab udi 9 aar, och udi deris Echteskab velsignet med 6 Børn: 4 drenge och 2 piger. Anna Jacobs Datter Er anden gang i Echteskab forsiunet med Ehrbar och velfornemme Mand Jens Torsen, fornemme Handelsmand, Her i staden, som tilsammen haffuer Leffuet kierligen och vel, udi 13 aar, och udi deris Echteskab velsignet med 3 Børn: 2 drenge 1 pige. Velbemelte Jens Torsen hedenkaldt An. 1686 ætatis 69, Anna Jacobs datter och udi Herren hensoffuen An. 1675 ætat. 51. disse samptlig glæde och frÿde sig udi Lammens Brÿllop, som er kommen. Apocal: cap: 19.
Det store ovale billed viser Anna Jacobsdatter, hendes to mænd og deres børn.
I det brudte gavlstykke står en figur, hvis attribut er væk, flankeret af to kvindefigurer, som sikkert er dyder. Det ser ud, som om den venstre har en slange om armen. Det er i så fald Prudentia. På højre side er det Fortitudo med søjle. Til venstre for det ovale portrætbillede står Caritas med børnene og til højre Fides med kors.
I det rundet tekstfelt foroven står der:
Sirac cap 40. Det er en elendig och Jammerlig … alle menniskers Leffnet aff moders Liff, indtil de bliffue begraffne i Jorden, som er alhs(?) vor moder. Der er altid sorg, frÿct, forhaabelse, och paa det siste døden, saa vel hos den som sidder i stor ære som hos den ringeste paa Jorden. Far vel, all verden, med din Pracht, Til Himmelen, staar all vor acht, Thi i verden findis stor vroe, Ach Deiligt er i Himmelen at boe.
Hængestykket afsluttes med en Memento mori og en kort tekst:
Dette epitaphium haffuer velfornemme mand Jens Torsón med sin kiere hustru, Anna Jacobs daater, til Guds ærre och Deres affdöde til christlig Aamindelse ladet oprette Anno 1667.
Tillof Jensen m.fl. #
Under billedet på dette renessanceepitafium står der:
Tillof Jensen døde anno 1..6
Jens Tillofsen døde anno 1571
Tillof Jensen døde anno 1590
Hans Tillofsen døde anno 1617
Disse Borgmestre udi i Ydsted.
De fire mænd er portrætteret med en Golgatascene som baggrund. De står med hænderne i bedestilling og er iført pibekraver. Billedet flankeres af to par sorte søjler med glatte skafter og prydbælter bestående af beslagornamentik. Små vinger med rulleværk og en volutbøjning med dukater på snor. På bjælkestykket under gesimsen står der:
Leffue wi / da Leffue wi faar Herren. Dø vi / da dø wi faar Herren. Derfaare huad helder wi leffue eller dø / da høre wi Herren til. Rom. 14.
Topstykket har en gennembrudt gavl og et topfelt, som er indrammet af et rundbuefelt med slyngbånd og flankeret af en mandlig og en kvindelig herme. Der er små topvinger.
Johan Fris #
Overdådigt udsmykket renæssanceepitafium over Johan Fris, hans hustru og børn. De to tekstfelter, som er restaurators modernisering, lyder: ”Iohan Fris. Fordom borgmästare och kong:tullare i Ystad död 1630. Han lefde i äktenskap med sin hustru i 36 år och ägde 7 söner och 10 döttrar” Parret og deres mange børn ses på billedet. Af børnene er fire døde. Billedets øverste halvdel viser Jesu gravlæggelse.
Billedet i storstykket flankeres af Johannes Døber og Kristus. Yderst står to hermer. Den i venstre side har mistet sin attribut, men i højre side er det Caritas. Vingerne har store englevinger og frugtklaser. På de store konsoller, som er rigt udsmykket på siderne, hviler fritstående søjler, som bærer det kraftige bjælkelag med gesims, som næsten kan minde om en baldakin. På bjælkelaget er en udvisket tekst, som formodentlig er et skriftsted.
Ovenpå gesimsen er yderst en Memento Mori, til venstre med timeglas, til højre med hjerneskal. To fritstående figurer fremstiller Fides og Spes, mens to fritstående hermer bærer topstykkets baldakin. Også topstykkets bjælkelag har spor af en tekst. Ordene Ecce ag… kan ses. Det er formodentlig ”Ecce Agnus Dei”, Se, det Guds lam, Joh. 1,36. Over topstykkets baldakin er et englehoved i en opsats, der er præget af bruskbarok og øverst den Opstandne. Det er her bruskbarokken skinner tydeligst igennem, men kan også spores i storstykkets vinger og i storgesimsens beslagornamentik.
Understykket har den ovenfor citerede tekst og et hængestykke med rulleværk.
Niels Graa #
Epitafium over ”B Niels Graa fordum Borgemester i Ysted paa 21 aars Tid Død 1664 i Hands alders 61 Aar Gift 3 Gang… 3 Sønner 2 Døttre.
Familieportrættet er ovalt og indrammet af en laurbærkrans med et korst øverst. Det viser Niels Graa med familie samt et krucifix.
Laurids Pedersøn #
Understykkets ovale felt flankeres af to engle, der begge bærer et skjold med bomærke. I feltet læses følgende:
Denne Taffle … Epitaphium Haffuer Erlig oc Vel…andig Mand Lauridts Pederssøn Raadmand med sin Kierre Hustru den dÿdige oc Gudfryctig Matrona Catharina Pedersdaatter begge udi Leffuendis Liffue till Guds ære Udi dødsens Gudelige betenckellse Her Offuer deriss Forordnede Begraffuellses Sted Anno 1656 Ladet Oprette Effter att de nu Udi derris Ecteskabs 28 Aar aff Herren med 4 Sønner oc en daatter ere Wellsignede: Psallm: 39.5. Herre Lær mig att Kiende mitt Endeligt Och mine dagis maall Huad dett er.
Det ovale portræt viser familen med alle børn på baggrund af en solgennemskinnet himmel og øverst Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Billedet flankeres af Fides med kalk og Spes med anker.
Topstykket har en gavl med svungne linjer og putti samt et rundt felt med følgende tekst:
Surrexit. Du kundgiør mig veye til liffuet hoss dig er offuerflødig Glæde oc en Lystig værelse hoss din høgre Haand rundelige. Psal. 16. (Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd. Ps. 16,11.)
Anonym #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Kristus på korset i højre side med en knælende person med hat, der ligger ved siden af. Hans hest står bundet til træet i venstre side.
Tegneren har udeladt en tekst øverst på tavlen, som er tydet til: ”Godt wes mi arm(e) sinder gnedict.” En tekst forneden på tavlen er ulæselig.
Våbenskjoldet tilhører slægten Ulfstand.
Epitafiet blev restaureret 1964.
Bæijer 1965, s. 33, 168.
Augosten Bothe #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Farverne er grøn, sort og hvid.
Ao Domini 1564 der 15. Febr. Ist im Gott entschlafen der Erborn und Ehren… Augosten Bothe, der Selen Gott gnädig und barmhertzig sein wolle.
Våbenskjoldet tilhører slægten Baad.
Epitafiet blev restaureret 1964.
Otterstedt 1929, s. 148, 212. Bæijer 1965, s. 33, 168.
Anonym #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Epitafium med to pilastre og gavlstykke. Det er muligvis en mindetavle over Daniel Rantzau, der falt ved stormen af Varberg fæstning 1569.
Epitafiet findes ikke mere.
Bæijer 1965, s. 33-34, 168.
Anonym #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
De tre fisk er ikke noget dansk adeligt våben. Der blev opsat eptafier i Ystad – og Malmø – over officerer, der faldt i Den nordiske Syvårskrig. Mange af dem kom fra nabolande.
Bæijer 1965, s.34, 168.
Jacob von Restorp #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Epitafium i lighed med et epitafium ovenfor.
Anno Domini 1564 den 9. tag Maÿ ist der Erborn und Ehrenveste Jacob von Restorp allhier gestorben.
Der er ikke tale om en dansk adelig, da hverken navnet eller våbenskjoldet findes i adelsårbogen.
Det er et af de tidligste epitafier i Skåne.
Epitafiet blev restaureret i 1964.
Otterstedt 1929, s. 148, 212.
Bæijer 1965, s.34, 173.
Anonym #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Et våbenskjold, som ikke kan identificeres, dominerer halvdelen af billedet. Til højre knæler en kvinde (Maria?) for korset med en fane. I baggrunden Jerusalem.
Udover årstallet 1564 har teksten ikke kunnet læses.
Epitafiet er siden forsvundet.
Bæijer 1965, s.34, 173.
Gravsten #
Der ligger et stort antal gravsten i gulvet i kirken. Mange er slidte og ulæselige. Her medtages kun et udvalg, som har kunnet identificeres.
Peder Hvid #
Peder Hvid var borgmester, død 1502. På stenen står der:
Petrus Hvidh qvidam proconsul ystadhensis hic sepultus anno domini mdii (1502).
Bruzelius 1866, s. 52.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 163.
Anonym #
Gravstenen er egentlig ikke anonym, men navnet kan ikke læses. Den har årstallet 1383 og er kirkens ældste.
Bruzelius 1866, s. 52.
Anonym #
Stenen har fire figurer, to mænd og to kvinder, som står tæt sammen. Det er sikkert to ægtepar. Begge par står sådan, at manden lægger venstre arm om kvindens skulder. De er ens påklædt. Der er rester efter en latinsk indskrift, som er ulæselig. Det eneste, der kan læses er årstallet ..69.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 251, bd. 2, s. 236.
Anonym #
Anonym sten med to ægtepar i arkader. Skriftfeltet er tomt.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 302.
Klokker #
Knudsklokken #
Det var kirkens store klokke. Den havde en diameter på 6 fod og 4 tommer (193 centimeter). Uvist af hvilken grund blev den kaldt Knudsklokken. Den havde en inskription:
Anno 1672 är denne Klocke omstöbt, på Kirckens, Borgerskapets och andre Guds Börns tillhjellp; ibland andre den Dannemand Aage Mårtensen på Rydsgård har föräradt LX daler. Då var Sogne Präst här i Staden Magist. Hans Resen med Hr Jöns Cloger. Kircke-värger vore Hans Biörnsen och Jacob Palme.
På siden stod borgmesterens navn Lars Koofoth och Ola Carlsson. Rådmand Aage Larson, Erhard Michelsen. – Et andet sted stod Isaac Hansson, Hans Graa, Hans Pederssen, Jöns Jacobsen. – Endvidere stod der følgende vers:
När du hörer mig, till Gudz Hus då skynda dig,
Din Salighet akta at arbeta på,
I verlden så at lefua väl,
att iag dig när det gäller, må et vitne vara.
Af mig när höres härlig Klång
Då tänkt på dö och Himmels gång,
Som tjena kan med skäl.
Citaterne er skrevet ordret af efter Georg Henric Bæijer. Han har formodentlig anvendt sin tids retskrivning 1797 og ikke den retskrivning, der stod på klokken.
I 1777 gik den i stykker og blev støbt om i Stockholm.
Bæijer 1965, s. 39.
Mellemklokken #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den mellemste klokke er fra 1558, men omstøbt 1850 og igen 1924. Det fremgår af klokkens inskription, at den var den egentlige Knudsklokke. Her gengives inskriptionen med Bæijers moderniserede bogstavering:
Anno Domini 1558 blef Ste Canuti Gilldes Klocke stöbt. Laurents Torckelsen och Jens Tilluisfsen voro då Borgmästare.
Bæijer oplyser, at den før i tiden blev kaldt 12-klokken, men nu (1797) bliver kaldt 9-klokken.
Bæijer 1965, s. 39-40.
Bebyggelseregistret
10-klokken #
Den lille klokke, som findes endnu, kaldes – eller kaldtes på Bæijers tid – også for præsteklokken. Den bærer følgende indskrift:
Mitt Gottes hilb gus mich Berend Bodeman Ao 1664: Si Deus pro nobis quis contra nos. (Hvis Gud er for os, hvem kan så være mod os?)
Klokkestøberen er formodentlig identisk med Berent Bedeman.
Bebyggelseregistret oplyser, at den er støbt 1624.
Bæijer 1965, s. 39-40.
Bebyggelseregistret