Kirken hedder også Ystad Skt. Petri kirke. Den var klosterkirke for det gråbrødrekloster/franciskanerkloster, som blev oprettet 1267. Den er opført af teglsten. Skibet er den ældste del med tre fag med krydshvælv. Den oprindelige kirke bestod af skib og kor uden apsis. I perioden 1323-1346 blev koret udvidet og fik en tresidet afslutning. Gavlen har kamtakker og højblændinger, hvoraf nogle er dobbelte. Samtidig med koret blev der opført et kapel, som havde et gravkammer under gulvet. Omkring 1430 blev sideskibet opført. I sideskibets østlige del har man fundet spor efter et alterbord opbygget af teglsten. I hovedskibet er der fundet sten, som kan have været fundamenter til et sidealter, men tolkningen er usikker. Tårnet er opført i slutningen af 1400-tallet.
Tre klosterlænger blev opført i løbet af 1400-tallet. Hvordan hele klosteranlægget har set ud, fremgår af en model, der er opstillet i kirken.
Efter reformationen fortsatte kirken som sognekirke.
1532 bestemte kong Frederik I, at klostergården skulle tilfalde byen, og klosteret skulle indrettes som hospital. Nogle rum skulle forbeholdes kongen og dennes familie, når de var på besøg. Østlængen fungerede som hospital frem til 1777, hvorefter den blev anvendt til brændevinsbrænderi. Fra 1791 blev den kornmagasin. I begyndelsen af 1900-tallet blev det vedtaget, at klosterbygningerne skulle rives ned, men planen blev forhindret i sidst øjeblik.
Brunius 1850, s. 332-337.
Fernlund 1980, s. 102-103.
Karlsson 2015, s. 454-455.
Stednavn #
Viistatha 1200, Wistatha 1244, Ystaensis 1280, Ystath 1285, Ystatha 1289, Ysted 1299, Ystade 1303, Ustade 1328, Ystath 1331, 1334, Øystatha 1334, Ystath 1334, 1335, Ystad 1357, Ystath 1361, 1379, Vstede 1380, 1381, Vstete 1384, Vstede 1384, Ydstad 1387, Ystæd 1388, Ystad 1393, Ysted 1397, Ustede 1402, Vstede 1406, Ystadie 1411, Ysted 1416, Ystedt 1452, 1458, 1460, Ystad 1467, Ystadh 1472, Ysted 1474, 1480, Ysted 1487, 1489, Ystad 1492, Ysted 1493, 1501, 1511, Østed 1530, Ysted 1531, 1532, 1540, Ydsted 1561, 1562, Ysted 1564, 1571, 1580, 1583, 1595, Ystad 1601, 1602, 1603, Ystedt 1604, Ydsted 1605, Ystad 1606, Ydsted 1606, 1611, Ystedt 1612, Ystad 1614, Ysted 1615, Ystad 1616, Ydsted 1616, 1617, Ystad 1618, Ydsted 1619, 1620, Ystad 1621, Ysted 1622, Ystad 1624, Ydsted 1624, 1626, 1631, Ystad 1632, Ysted 1632, Ydsted 1632, 1635, 1636 1643, Ysted 1647, 1648, 1655, Ystedt 1658.
Ydstedh 1662, Ydstedt 1663, Ystad 1667, Ydstad 1668, 1675, Tydsted 1678, Ystad 1680, Ysted 1688, Ystadh 1696, Ystad 1709, 1718, 1749, 1809, 1815, 1835, 1837, 1840, 1851, 1859, 1909.
Skib #
Kor #
Bæijer omtaler en sølvkalk med disk fra 1632.
Bæijer 1965, s. 44.
Altertavle #
Altertavlen er lavet af samme værksted som altertavlen i Lund Domkirke 1398. Den er lidt mindre, idet den måler 451 cm i bredden. I modsætning til Lund har den aldrig haft mere end de to fløjdøre. Og ligesom i Lund troner Kristus og Maria i corpus omgivet af helgenfigurer. Her er der 8 i corpus samt 12 i fløjene. Kristus sidder til højre med højre hånd løftet i en velsignende gestus og en opslået bog i venstre. Maria sidder med løftede arme. Begge bærer rigt udsmykkede kroner med høje spir.
13 af helgenfigurerne er oprindelige. Heraf kan 7 identificeres: Barbara med krone og tårn i venstre hånd; Johannes Evangelist med kalk i venstre hånd; Maria Magdalena med hovedtørklæde og salvekrukke; Johannes Døber med lam på venstre arm; Skt. Jørgen stående på drage; Elisabeth af Thüringen med et fad med to fisk i venstre hånd og et brød i højre; Jakob den Ældre med pilgrimshat, bog, pilgrimspose og trekvartlang kjortel. De øvrige helgener: en abbed med mitra og reb om livet; en kongehelgen; en kvindelig helgen med krone og tre mandlige helgener.
Fire figurer er sekundære, men fra middelalderen. En kvindelig helgen og en biskop er samtidige med altertavlen. To figurer er fra anden halvdel af 1400-tallet: Johannes Døber og en bispehelgen. Hertil kommer tre figurer, der er fra en senere tid.
Betydelige dele af den oprindelige staffering er bevaret herunder forgyldning af håret på de kvindelige figurer samt Skt. Jørgen. Forgyldning findes også på arkitekturornamentikken.
På bagsiden af fløjene findes 8 scener fra legenden om Maria Magdalene. Når fløjene er lukket, ses de i to rækker med fire i hver. Scenerne er:
- En kvindelig rytter på en hvid hest. Bag hende ses en mand på en lys hest. Han blæser i et horn. Jorden er dækket af blomster, og et træ i baggrunden antyder en skov.
- Kvinden er steget af hesten, mens resten af billedet er forsvundet bortset fra et træ i højre hjørne.
- Jesus i Simon Farisæerens hus. Man ser en mand med glorie, Kristus, som sidder ved et bord dækket med en hvid dug og et fad med brød og fisk. Ved hans fødder ses en kvinde med glorie. Til højre for Kristus ses en farisæer med et tekstbånd, hvor kun ordet Dicere kan læses. Til højre to disciple, som også har glorier. Teksten har sikkert været: ”Simon, habeo tibi aliquid dicere…” (Simon, jeg har noget at sige dig). Luk. 7,36-50.
- Noli me tangere. Det er også det, der står i tekstbåndet. Maria Magdalene møder den Opstandne i haven, og han siger: Rør mig ikke. Joh. 20,11-18. Dette er det bedst bevarede af billederne.
- Maria Magdalene peger på teksten i en bog, som hun holder i hånden. Overfor hende står en mand med krone, og ved hans side står en kvinde. Nedenfor dem ses en mand med hvidt hår.
- Maria Magdalene genkendes fra det forrige billede. Derudover er der fragmenter af en dåbsscene, hvor en biskop løfter hånden velsignende over en mand og en kvinde.
- Til venstre ses den kvindelige helgen og til højre en mand og en kvinde, der begge bærer kroner. De sidder i en båd, hvor man kan se en åre, som de tager om.
- Helgenen, hvis krop er helt dækket af det lange hår, løftes over jorden af fire engle.
Ifølge Den gyldne Legende, som Jacobus de Voragine nedskrev i 1200-tallet, tvang jøderne Maria Magdalene til at forlade Det hellige Land sammen med sin søster Marta, Lazarus, en discipel ved navn S. Maximinius og en tjenerinde. De blev sat i en båd uden sejl og mast og gik til sidst i land ved Marseilles. Dér prædikede Maria Magdalene, og det lykkedes hende at vinde fyrsteparret for kristendommen. På billede 5 prædiker hun for dem, og på billede 6 døbes de af enten Lazarus eller S. Maximinius. På billede 7 tager fyrsteparret på valfart til Rom. Billede 8 skildrer Marie Magdalenes liv i St. Baume nord for Marseilles, hvor hun tilbragte de sidste 30 år af sit liv. Hun boede i en grotte i bjergene, og syv gange om dagen kom englene og løftede hende op, så hun kunne høre den himmelske musik.
Uno Otterstedt påpeger, at maleriernes stil minder om samtidige malerier i Firenze.
Tavlen opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Tynell 1913-1921, s. 123.
Becket 1924-1926, bd. 2, s. 140-141.
Otterstedt 1929, s. 18.
Trotzig 1984, s. 173-180.
Liepe 1995, s. 122.
Liepe 1995-2, s. 373-375.
Døbefont #
Døbefonten, som er af kalksten, tilhører Falsterbogruppen. Kummen er ottekantet. I hjørnerne er der smalle stave, som bærer rundbuer. I sviklerne bliver de smalle stave til palmetter. Langs den øverste kant går en række perler, som palmetterne gennemskærer. I rundbuerne står fantasidyr: en løve eller hest med en oprejst manke, et dyr med fire fødder, en fugl, endnu en fugl, som drejer hovedet bagud, en hane, et firfodet dyr med hovedet en face, et dyr, som står på bagbenene og en dobbeltørn. Kummen har ikke fals, og i bunden sidder en kobberplade.
Bruzelius 1866, s. 50.
Tynell 1913-1921, s. 13, 55, 134.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra omkring 1400.
Venstre arm strakt diagonalt ud. Hånden er åben med let bøjede fingre. Lændeklædet har stramme folder. Fødderne er korslagte: højre over venstre, og vender nedad.
Bemalingen er nyere.
Korset har sideskud. Midtpladen er rund, og endepladerne er firpasformede.
Krucifixet opbevares på Ystadbygdens Museum i Gråbrödraklostret, Ystad.
Liepe 1995, s. 128.
Liepe 1995-2, s. 375-376.
Ystadtavlen #
Over korstolene sad et panel med en længere tekst om franciskanerordenen. Det består af seks brædder af fyr cirka 40 centimeter i bredden og i alt 17,5 meter langt. Efter nogles mening skal det oprindelig have været 26 meter langt.
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Teksten beretter om klosterets grundlæggelse og fransciskanerordenen og er på latin. Den første halvdel lyder således i oversættelse til svensk:
Herrens år 1267 grundades detta hus av den välborne herren herr Holmger, riddare, och hans hustru fru Katarina i påven Alexander IV:s och ärkebiskopens av Lund Ysarnus’ tid och invigdes slutligen av den ärevördige herren herr Olof, biskop av Reval, samt utstyrdes med utomordentlige gåvor till ära för den helige Nikolaus biskop och bekännare samt den helige Katarina jungfru och martyr, med högaltaret invigt till ära för den helige Petrus apostel och den helige Laurentius martyren, de helige bekännarna Franciscus och Dominicus. Dess invigningsdag är söndagen närmast åttonde dagen efter Petri och Pauli dag (6. juli). Dette hus tillhör ordens cismontanske provins. Citeret efter Bæijer,
Den resterende del omhandler de forskellige ordensprovinser.
Panelet er ikke blevet dateret præcist, men formodes at være fra slutningen af 1300-tallet.
Klostrets stiftere, Holmger og hans hustru Katarina, er de første i tilknytning til klostret, som nævnes ved navn. De hørte til samfundets øverste lag, idet han var ridder og tiltaltes herr.
Bruzelius 1866, s. 51.
Ohlsson, A. 2017, s. 10-12, 186-187.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier fra flere perioder. Ribbebemalingen i hovedskibets tre fag er sandsynligvis samtidig med hvælvingerne. De er udført i samme stil som tilsvarende bemaling i Dalby kirke. Svikkelsøjlerne har forskellige former for udsmykning. Nogle af dem har stadig et mandsansigt på baserne.
Våbenskjold #
På væggene i det oprindelige skib findes et stort antal våbenskjold, som udfra skjoldenes form er fra 1320-1360. De repræsenterer hovedsagelig skånske adelsslægter, men også nogle tyske og en enkelt svensk slægt. De er arrangeret således, at ejere af våbenskjold, som står hinanden nær, er opstillet sammen. Langs skjoldenes overside løber et tekstbånd, hvor teksten dog er fragmentarisk. Det er ikke givet, at alle våbenskjold er malet samtidig.
- fag, nordvæg vest for vinduet. De to skjold har sikkert tilhørt en af slægterne Kyrning, Porse, Pæp eller Ribbing, men kan eventuelt også repræsentere hanseatiske købmænd fra Lübeck, som har slået sig ned i byen.
- fag, nordvæg, øst for vinduet. Vest for de to våbenskjold er en kvinde i bøn omgivet af et ulæseligt tekstbånd. Det første skjold har fire parallelle bølgelinjer og har sikkert tilhørt den lybske slægt Fisch eller Piscis. Det andet skjold kan ikke identificeres.
Korbuen, nordvange. Det kan være Revals (Tallinns) stiftsvåben med to korslagte sværd. Hvis tolkningen er rigtig, konkluderer Raneke, så er det det ældste eksempel på Revals stiftsvåben.
Skibet, 3. fag, sydvæg, øst for åbning mod sideskib. En løve rejser sig op i den øverste del af skjoldet. Det kan tilhører slægten Löwe fra Greifswald eller slægten Ulsen fra Lübeck. Ved siden af anes et svagt spor af endnu et våbenskjold.
Skibet, triumfvæggen, nordside. Det første skjold tilhører Anders Davidsen Hak, en skånsk adelsslægt. Det andet tilhører muligvis hans hustru, som kan have været af slægten Brok.
Triumfvæggen mod øst, nordsiden. Tre våbenskjold fra slægten Drefeld, en skånsk adelsslægt. Nedenunder horn fra et senere tilføjet våbenskjold, som ikke kan identificeres.
Skib, 2. fag, vest for åbning mod sideskib. To våbenskjold. Tydningen er usikker.
Skibet, 2. fag, sydvæg, øst for buen. Begge våbenskjold tilhører slægten Båd. Bogstaverne INGWari AKAZ B kan læses. Det står for Ingvar Ågesen Båd.
Kor, vestvæg (triumfvæg), sydside. Det første skjold med svane tilhører slægten Laxmand, mens skjoldet med lygten tilhører den sjællandske adelsslægt Barritsen.
Kor, sydvæg. Våbenskjold for slægten Galen. Til venstre herfor ses et segl med en kvindefigur og en ulæselig tekst.
På den anden side af ribbekonsollen (til højre i billedet) er et meget fragmentarisk våbenskjold, som kan have tilhørt slægten Krovel fra Mecklenburg.
Gotiske o. 1425 #
Koret, nordvæg, blændingen mod vest. Bebudelsen. Øverst over regnbuen sidder Gud Fader, som udgyder Helligånden i form af lysstråler, hvorpå barnet med korset er på vej mod Maria, som ikke længere kan ses på billedet. Til venstre en engel, som kan have svinget med et røgelseskar.
Koret, nordvæg, blændingen midt for. En smal strimmel med jord med planter, øverst. Derunder tre linjer med tekst, som ikke kan læses. Derunder ses i højre side Maria med barnet. Hun bærer en kongekrone. I venstre side skimtes en person med glorie, som kan være Simeon – altså Fremstillingen i Templet. Det kan også være et motiv fra Kongernes Tilbedelse.
Koret, nordvæg, blænding længst mod øst. Billedet er meget fragmentarisk, men kan vise Fødslen (øverst) og Hyrdernes Tilbedelse (nederst).
Koret, nordvæg. Til højre for ribbekonsollen ses en gruppe mennesker. Motivet er muligvis Verdensdommen. Til venstre for konsollen ses en stående person og nogle farvepletter. Det kan have hørt til Verdensdommen.
Sengotiske #
[Billeder mangler]
Skibet, 3. fag i buen ind til sideskibet. Kristus på korset. Det meste af billedet er gået tabt. Korrundingens sydøstlige hjørne i blænding. Tre helgener, som ikke kan identificeres.
Rydbeck, O. 1904, s. 98.
Raneke 1968, s. 16-30.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 234-239.
Ohlsson 2017, s. 8-27.
Kollektkasse #
Foto: Peter Sillén. Statens Historiska Museum. Licens BY.
Kasse til indsamling af kollekt. 1636. Peter med nøgle indrammet af rundbue med bruskornamentik.
Epitafier #
Rude, Gøye og Bille #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Epitafium over Sten Pedersen Gøye til Ingelsted, Jerrested herred, og hans to hustruer Karen Jørgensdatter Rud og Anna Pedersdatter Bille.
Sten Pedersen Gøye er omtalt 1436, 1452 og 1487. Se også gravstenen over ham og Anna Bille nedenfor.
Epitafiet findes ikke mere.
Bæijer 1965, s. 173.
Gabriel von Rosencreutz #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Epitafium over Gabriel von Rorcreutz, død 1565. Malet trætavle.
Hjelmet våbenskjold og mand, der knæler for Kristus på korset. Øverst står der:
Wer an mich glaubt der wird leben. Johs. 2.
Og forneden:
Anno Domini 1565 den 3. tag Januarii ist der Edle und Ehrenveste Gabriel von Rorecreutz im Gott verschiden und hier begraben, dem Gott gnädig sein ville.
Epitafiet er nu forsvundet.
Otterstedt 1929, s. 148, 212.
Bæijer 1965, s. 173.
Mogens Gøye og Helvig Gøye Mogensdatter #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Epitafium over Mogens Gøye og (Helvig) Hillewig Gøye (Mogensdatter)
To Gøye-våbenskjold og årstallet 1577.
Mogens Gøye nedlagde landsbyen Galmindrup og lagde den ind under Bremersvold, Lolland. Han var født 2. feruar 1547. 1572 blev han hofjunker. 1577-1579 var han lensmand på Bornholm og 1584-1587 på Gotland. Han levede endnu 1608.
Helvig Gøye Mogensdatter døde 3. april 1597 på sin gård i Jylland.
Epitafiet er gået tabt.
Bæijer 1965, s. 173.
Gravsten #
Et stort antal gravsten er blevet flyttet og genanvendt som gulvbelægning både i sideskibets vestlige del og i koret. Her medtages et mindre antal, som er omtalt i litteraturen.
Der er flere gravsten, som der findes gamle tegninger af. Nogle af dem gengives nedenfor. Dels er de meget forskellige alt efter tegnerens formåen, dels tolker de stenene forskelligt, og dels er stenene i dag så blankslidte, at mange detaljer er væk.
Axel Brahe og Anne Brok #
Gravsten over Axel (Absalon) Brahe til Krageholm og Tunbyholm, o. 1480-1551, og hustru Anne Brok, død 1524.
Hic jacet dominus Absolon Brade miles ex Krageholm et uxor ejus Domina Anna fila Lagonis Brok militis ex Elthorp, quæ obiit festo Simonis et Judæ Apostolorum anno Domini 1524. (Her hviler ridder hr. Axel Brahe til Krageholm og hans hustru fru Anne, datter af ridder Lave Brok til Estrup. Hun døde på apostlene Simons og Judas’ dag (28. oktober) i Herrens år 1524, han i Herrens år 15…)
Over billedet af manden ses et skriftbånd med teksten: Anno domini 1520.
Våben foran de to figurers ben. Chr. Axel Jensen kalder det et såre såre naivt arbejde, ”hvis Portrætfigurer er rene Karikaturer”. Parret er kopieret efter Brahe-stenen i Tosterup.
Brunius 1850, s. 689-690.
Bruzelius 1866, s. 48-49.
Otterstedt 1929, s. 70.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 92, bd. 2, s. 183.
Bæijer 1965, s. 174.
Axel Brahe #
Gravsten over ridder Axel (Absalon) Brahe, død 1487, og hans hustru Marina Lunge samt nogle af deres børn.
Anno Domini 1487 obiit strenuus (?) ac nobilis vir dominus Absalon Brade miles cum uxore sua domina Marina (Marna Lunge) et aliquibus cum suis liberis.
Ægteparrets våben er mod sædvane stillet over hinanden.
Der findes også en tegning hos Bruzelius.
Bruzelius 1866, s. 48.
Løffler 1889, s. 33.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 24, bd. 2. s. 161.
Bæijer 1965, s. 177.
Andreas Jacobi #
Gravsten over ridder Andreas Jacobi – eller Anders Jakobsen – død 1383.
Hic jacet nobilis vir dominus Andrea Jacobi miles, qui obiit anno Domini 1383, die nativitatis beatæ Christum propter virginis orate pro eo. Dominus Johannes. (Her hviler den ædle mand, hr. Andreas Jacobi, ridder, som døde i det Herrens år 1383, på dagen for den hellige Kristi fødsel, for Jomfru Marias skyld, bed for ham. Herre Johannes.)
Datoen er den 8. september.
Bruzelius 1866, s 47.
Løffler 1889, s. 25.
Bæijer 1965, s. 174.
Jakob Axelsen og Margrete Bondesdatter #
Gravsten over Jakob Axelsen Thott til Krageholm og Søtorp, død ?, og hustru Mette Bondesdatter Due, død 13…
Hic iacet Iacobus Absolonis quandum armiger de ?yothorp qui obiit anno domini 1300. – Hic jacet Margareta Bondadotter (?) uxor ei que obiit anno domini 1300.
Årstallet 1300 er ikke rigtigt. Han levede endnu i 1405. Ordet armiger betyder væbner, men 1397 blev han ridder. Fejlen med årstallet er sikkert opstået, fordi stenen er lavet inden parrets død.
Begges våbenskjold er gengivet
Bruzelius 1866, s. 47.
Løffler 1889, s. 25.
Bæijer 1965, s. 174.
Lunge #
Gravsten over et eller flere medlemmer af Lunge-slægten.
Stenen er slidt glat. Kun våbenskjoldets konturer og bomærket kan skelnes. Skriftbåndet og indholdet i hjørnecirklerne har sikkert været ulæselige allerede på Bæijers tid (1793). Bomærket stammer sikkert fra en senere genanvendelse af stenen.
Bæijer 1965, s. 177.
Johannes Holgersen #
Gravsten over Johannes Holgersen Urup til Ugerup, død 1392, og hans hustru Christina Akseldatter Thott, død 1378:
Hic jacet Johannes Holgersøn quondam armiger de Ugarp (Ugerup) qui obiit anno domini 1392 pro festo exaltationis sancte crucis. Hic jacet Christina Axelsdotter uxor ejus, qua obiit anno domini 1378 diebus rogacciones ante dia ascensionis domini. Orate pro ea. - (Her ligger Johannes Holgersøn, tidligere væbner i Ugerup, som døde i det Herrens år 1392 på festdagen for Det Hellige Kors’ ophøjelse. Her ligger Christina Axelsdatter, hans hustru, som døde i det Herrens år 1378 på bønne-dagene før Herrens himmelfartsdag. Bed for hende.)
Bønnedagene (rogationes) er processionsdage før Kristi Himmelfart, hvor man bad om god høst.
Bruzelius 1866, s. 47-48.
Bæijer 1965, s. 177.
Brahe og Lunge #
Aksel Brahe til Tosterup, død 1487, og fru Maren Lunge. Stenen er uden tekst og har kun parrets to våbenskjold.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 162.
Bæijer 1965, s. 177.
Krognos #
Gravsten over et eller flere medlemmer af Krognosslægten. Stenen findes ikke mere.
Bæijer 1965, s. 177.
Rude og Bille #
Gravsten i koret med våbenskjold for slægterne Rude og Bille. Den ene tegning har tillige et bomærke.
Bæijer 1965, s. 177.
Gøye og Bille #
Sten Pedersen Gøye til Ingenlsted, død 1490, og hans anden hustru Anne Bille.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 162.
Bæijer 1965, s. 177.
Jacobus Petri #
Gravsten over Jacob Petri, død 1490. Han var forstander for fransciskanerklosteret.
Reverendus pater, frater Jacobus Petri quondam custos lundensis et guardianus, hujus loci magnus benefactor, ob. mcdxc.
Bruzelius 1866, s. 48.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 24, bd. 2, s. 161.
Thomas Didriksen #
Et navn og et skjold med en stjerne eller blomst. Stenen har ligget i koret.
Jacob Jensen #
[Billede mangler.]
Øverst på stenen er der tre medaljoner med de to evangelister i hjørnerne og en engel i midten. Derunder er der tre større medaljoner med buster af to mænd med læbe- og hageskæg og iklædt præstedragt med høje pibekraver. Derunder står der:
Her under hviler hæderlige mend H. Jacob Jensen Provst og præst her 44 år, døde 1652 den 17. december … 67 H. Bonaventura Jacobsøn Weyser præst 7 år døde 1660 30. may … 33 med deres k. hustru Dorothea Peders D. lefde i ecteskab med H. Jacob 21 år, aflede Børn 6 sønner 4 døttre med H. Bonaventura 6 år Døde 16…
Forneden er der et dødningehoved i midten og to evangelister i hjørnerne.
Jacob Jensen blev herredsprovst 1643. Forholdene i pastoratet, som også omfattede Bjerresø / Bjäresjö med dette som hovedsogn, var i orden.
Bonaventura Jacobsen Weyser. Se også dåbsfad i Store Herrested. Han konserverede enken, men døde allerede 1660. Han udgav en ligprædiken over byfogden i Ystad, Jakob Ebbesen.
Efter Weysers død blev Jacob Jensens søn, Peder Jakobsen, pastoratets præst.
Bruzelius 1866, s. 49.
Cawallin 1855, s. 330-331.
Klokker #
Ukendt tegner. Gengivet efter Bæijer 1965.
Indskrift på den ældste klokke: Ora pro nobis (Bed for os) da Maria aro(?)
Bruzelius 1866, s. 51.
Bæijer 1965, s. 45.