Gödestad

Gödestad

Gødested

Himle herred, Halland

Den middelalderlige kirke findes som ruin et stykke fra den nuværende kirke. Det var en langhuskirke. Ved nedrivningen fandt man en mønt fra 1300-tallet i kirkens sydmur. Den havde et våbenhus mod syd. Dateringen er ukendt. Det blev fjernet i 1873. Den nye kirke blev opført 1895-1897, hvorefter den gamle fik lov at forfalde. Ruinen blev konserveret 1934.

Om den gamle kirke siger Bexell kun, at den var af sten, havde tegltag og i de senere år forsynet med nye og større vinduer. Den var uden tårn, men der var en klokkestabel med én klokke, som var helt uden indskrift. Dette kunne tyde på en middelalderlig klokke.

En detaljeret beskrivelse af kirkeruinen findes her: europeana.eu

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 267 og 346.
Bexell 1817-1819, s. 443.
Planche opsat ved kirkeruinen.

Stednavn #

Gøtestade 1363, Giødestad 1570, Giødistad(tt) 1573-97, Gøstad 1597, Giødestadtt 1600, Gødestad(t) 1612, 1613, Giødested, -stad 1628, Giødested 1632, 1644,

Giödestad 1718, 1756, Gödestad 1825, 1876.

Ståhl 1980, s. 13.

Skib #

Skibet i den gamle kirke havde et hvælvet træloft med malerier af motiver fra Det gamle Testamente. Dette har sikkert været fra 1700-tallet.

Bænkene var smalle og ubekvemme og forsynet med døre. Hvert år til første søndag i advent blev der foretaget en ny fordeling af bænkene, således at de, der sad længst fremme et år, måtte flytte en række tilbage året efter og så fremdeles. Der var endvidere et lille pulpitur.

Planche opsat ved kirkeruinen.

Skibet i den nye kirke.

Kor #

Alterkalk med fod og skaft fra middelalderen. Den har sekspasfod, sekskantet skaft med knude og knopper. Skaftet er ornamenteret.

Altertavlen havde et billede af korsfæstelsen og Karl XIIs monogram. Over billedet stod en engel, som holdt en vægt i hånden. Tavlen skal have været et fint stykke arbejde. Den blev senere taget ned, hugget i stykker og solgt i stumper på en auktion lige som andet inventar.

I koret stod der i sydsiden en degnestol. Over den hang nummertavlen. I modsatte side stod en ”præstestol”, som i ældre tider havde et gallerværk. Her måtte kun herskabet fra gården Stommen sidde. Gården ligger lige ved kirken.

Bexell 1817-1819, s. 443.
Planche opsat ved kirkeruinen.

Alterstager #

Alterstage med snoet skaft.

Døbefont #

Fod og skaft er tilbage af en gotlandsfont, som kan have været en ciboriefont. Skaftet er konisk med en vulst foroven. Foden er rund med hulkehle. Begge er glatte.

Den ligner fragmenterne i Stråvalla.

Datering: Fraværet af kumme umuliggør en nærmer datering, men den er skønsmæssigt blevet til i perioden 1250-1350 (Nilsson).

Hallbäck 1969, s. 26f og 48.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 399.

Den nuværende døbefont.

Dåbsfad #

Et dåbsfad stammer fra den gamle kirke. Motiv: Jesu dåb.

Prædikestol #

Prædikestolen havde skulpturer af de fire evangelister og billeder af de fire store profeter. Den sad oprindeligt i kirkens sydside, men ved en restaurering 1874 blev den flyttet over i nordsiden.

Bexell 1817-1819, s. 443.
Planche opsat ved kirkeruinen.