Grimeton

Grimeton

Grimeton

Himle herred, Halland

Der menes at indgå middelalderligt murværk i skibets vestende. Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor med apsis. I slutningen af middelalderen – datering uklar – blev der opført et våbenhus mod syd, som senere er revet ned.

I forbindelse med en brand 1671 skal kirken være blevet ombygget. Det oprindelige kor blev revet ned i forbindelse med en udvidelse år 1800, da man opførte et ny kor og tilføjede korsarme. Tårnet er fra 1919.

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 346.

Blyantstegning fra midten af 1800-tallet: Kirken set fra syd.

Stednavn #

Grimutunum 1050, Grymætunæ 1300, ecclesie Grymituna 1334, Grimetwna 1410, Grymmatuna 1422, Grimetwnæ 1484, Grimetwne 1492, Grimmethom 1570, Grimmetom 1591, Gremethon 1579, Gremeton 1592, 1596, Grem(m)eton 1613, Gremmeton 1632.

Grim(m)eton 1646-1825, Grimethon 1876, Grimeton.

Ståhl 1980, s. 8

Skib #

Altertavle #

Sognepræst Swen Leffrensen Høg, Rolstrup (Rolfstorp) og Gremeton (Gremeton var anneks til Rolstrup), var adelig, og hans navn og våbenskjold var afbildet på den gamle altertavle i Gremeton tillige med årstallet 1569. Ifølge præstetavlen, se nedenfor, var han præst her 1592.

Bexell 1817-1819, s. 481.

Døbefont #

Dele af defekt middelalderlig døbefont af kalksten fra Gotland. Den har bægerblade, men en stor del af kummen er slået af. Skaftet er konisk og glat og foden rund.

Datering: 1250-1300.

Hallbäck 1969, s. 25 og 44.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 399.

Prædikestol #

Prædikestolen har fire sider med skulpturer, der fremstiller evangelisterne. De er indrammet i forholdsvis små rundbuefelter med beslagornamentik. Hjørnerne har mandlige og kvindelige hermer, som på den nederste del har ansigter med hængende frugter og en kvast. Smalfelterne er tomme. Prædikestolen er formentlig fra første halvdel af 1600-tallet.

Pulpitur #

Paulus og tre evangelister. Formodentlig en rest af et pulpitur. Ophængt i skibet på nordvæggen.

Præstetavle #

Der har været to markante præster her – og i annexet Rolstrup.

Swen Leffrensen Høg #

Swen Leffrensen Høg var sognepræst i Rolstrup-Grimeton pastorat. Han var adelig, og hans navn og våben samt årstallet 1569 var skrevet på den gamle altertavle i Gremeton. Altertavlen findes ikke længere.

Bexell 1817-1819, s. 481.

Sven Peter Bexell #

Om ham står der på præstetavlen:

Född 1775. Gich i Krigstienst 1793. Tjente vid Kongl. Jönköpings Regemente till 1795 och vid Konungens Lif Drabante Corps till 1800. Lieutenant 1799. Tog afsked ur Krigstiensten 1800. Prästvigd 1801. Utnämnd Hof-Predikant hos Konungen 1801. Tienstgörande vid Kongl. Hofvet åren 1801-1804. 1805. Pastor i Grimethon. 1812 Prost i Grimethon 1815. Dog såsom senior 1864.

Sven Peter Bexell havde en omfattende forfattervirksomhed. Særligt interessant i denne sammenhæng er det store værk ”Hallands historia och beskrivning”, som udkom i årene 1817-1819. Det er senere genudgivet. Der er mange oplysninger om kirker og kirkeinventar, som ikke findes mere. Derudover er der et væld af lokalhistoriske oplysninger.

Se også Sven Peter Bexell.

Klokke #

På den gamle klokke kunne man læse: ”1588 Verbum Domini manet in æternum” Den havde været brugt i en kirke i København, inden den kom til Grimeton. Den blev omstøbt 1886.

Bexell 1817-1819, s. 467.

Gravsten #

To gravsten fra slutningen af 1600-tallet, som nu står på kirkegården.