Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Den har haft et senere opført våbenhus. 1792 blev det besluttet at udvide koret med et i hele skibets bredde. Et ældre trætårn blev erstattet af et tårn af sten i 1840. Dette tårn blev bevaret, da den nye kirke blev opført 1890-1891.
Fra den gamle kirke indgår – muligvis – små partier af middelalderligt murværk i skibets vestgavl.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 351.
Blyantstegning af kirken set fra syd før opførelsen af det nye tårn 1840. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den gamle kirke var tegltækt og opført af sten med et rødmalet tårn af træ: ”uti senare åren förändrad, anses hon likväl äga en hög ålder.” Den ligger på en bakke og kan ses på betydelig afstand. 1808 fik den et orgel på 10 stemmer.
Bexell 1817-1819, s. 429.
Stednavn #
Hwalange 1337, Hualingæ 1392, Hwalinge 1398, Hwaling 1402, Hwalinga 1403, Hwalunge 1421, Hwalinge 1422, Hwallinge 1490, Huallinge 1570, Hvallinge 1597, Hvollinge 1597, Hualling(e) 1600, Hvellinge 1601, Huallinge 1613.
Hwalinge 1646-1718, Hwa(h)linge 1756, 1825, Hvalinge 1876.
Ståhl 1980, s. 62.
Skib #
Kor #
Den gamle kirke havde en altertavle som formentlig var fra første halvdel af 1600-tallet. Motivet på alterbilledet var Kristus på korset.
Bexell 1817-1819, s. 429.
Alterstager #
Alterstager fra første del af 1600-tallet.
Der findes en alterkalk fra 1520 og uden andre indskrifter.
Døbefont #
Døbefonten er skåret i eg, 1600-tallet.
Prædikestol #
Dele fra prædikestolen. Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Prædikestolen i den gamle kirke var samtidig med altertavlen. Motiverne var de fire evangelister.
Bexell 1817-1819, s. 429.
Præstetavle #
Vedrørende præsterne Lars Ribe og Søren Bramming se Nøslinge kirke.
Klokke #
Foto: Sigfrid Gunnäs. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En klokke er fra 1400-tallet (slutningen af det 14. til midten af det 16. århundrede). Den bærer indskriften:
ihesus maria laurenrlus magnus mphpbnepnmphoabb
Det tredje ord er en fejlskrivning af Laurentius. Det kan være helgenen, der sigtes til, men det kan også være klokkestøberen Magnus’ fornavn.
Uldall: ”Jeg er ikke istand til at forklare Betydningen af de 16 Typer, der danne Indskriftens Slutning."
Bexell 1817-1819, s. 429.
Uldall 1906, s. 115.