En stavkirke menes at være opført o. 1200. Det er uvist, hvor meget der er tilbage af den oprindelige kirke bortset fra en dør, som er på Halmstad museum. 1688 blev kirken ny- eller ombygget. To våbenhus blev fjernet 1865 og erstattet med et nyt i vest og et sakristi i øst.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 348.
Bebyggelseregistret
Historik #
I Klemmebrev af 9. man 1555 står der:
Vdj Himleherridt: Nøslinge Capel, som er it Træ Capel, skal nedbrydis, och Sognefolket adt søge thil Skelling Kirke, och forne Skelling och Nøslinge Kirker althid adt vere vnder enn prest.
Rørdam 1883-1889, bd. 1, s. 432.
Midt i 1500-tallet var præsternes løn især på landet så ringe, at mange ikke kunne leve af den med deraf mange klager til følge. Centraladministrationen iværksatte da en undersøgelse af de konkrete forhold i hele landet. På baggrund af denne undersøgelse forordnede centraladministrationen en forbedring af lønnen, som i øvrigt bestod af naturalier. I de fleste tilfælde handlede det om mindre justeringer, men i nogle få tilfælde valgte man af nedlægge sogne og kirker for at spare penge. I Lund stift drejede det sig om 6 kirker, hvoraf dog kun én blev nedlagt.
Slottved 1973, s. 465-490.
Wienberg 1993, s. 115.
Stednavn #
Nyslinge 1330-1334, Nøslinge sogn annexa tiill Huallinge 1570, Nøssling 1592, Nøslinge 1596, Nøssling 1600, Nøslingh, Nøsslinge 1613, Nøslinge 1631, Nøsslinge 1632.
Nöslinge 1646, Nös(s)linge 1660, Nösslinge 1756.
Ståhl 1980, s. 23.
Skib #
Malerierne i loftet er udført 1812 af Jacob Magnus Hultgren.
Kor #
Altertavlen er udført 1707 af Gustav Kliman.
Sven Petter Bexell oplyser, at kirken har ”en liten ringklocka, som hänger vid altaret; med henne har under katolska tiden tecken givits till sakramentets upphöjelse.”
Bexell 1817-1819, s. 436.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten består af kumme, skaft og fod. Kummen er lavet af rødlig granit, mens skaft og fod er af amfibolit.
Kummen er cylindrisk med skrånende underside. Skaftet er cylindrisk. Foden er firkantet med skrånende overside og hjørneknopper. Den aftrappes forneden i to etapper. Den har ikke udtømningshul. Fod og skaft er blevet til i Funtaliden, mens kummen er fra Funtabacken, der ligger i Nøslinge sogn.
Datering: 1200-tallets anden halvdel.
Hallbäck 1969, s. 28 og 56.
Ing-Marie Nilsson 2005, s. 43.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 400.
Dåbsfad #
Prædikestol #
Den firkantede prædikestol er fra 1575. Dermed er den den ældste i Halland og en af de ældste i det hele taget. Motiverne på de fire felter er korsfæstelsen, opstandelsen, fødslen og – måske – bebudelsen. Det fjerde billede mangler. I smalfeltet over korsfælses- og opstandelsesbillederne findes et citat fra Joh. 8 på latin. Citatet i smalfeltet over billedet af fødslen er fra Joh. 16 og også på latin. Her findes også årstallet 1575.
Lydhimlen er ligesom prædikestolen firkantet og med trekantgavle.
En tavle, som nu hænger i en ramme på skibets nordvæg, skal være et felt fra prædikestolen, hvis bemaling er yngre end prædikestolen. En bevinget arm og en hånd, som holder et sværd med et fad eller en skål foran sig er flankeret af to engle. Nedenunder ses en jordklode. Oven på jordkloden ses en lysende engel vendt mod en person (Kristus?) med en helligåndsdue over sig. Til højre for denne person ses en djævel med lange horn. De to vender ryggen mod hinanden. Det ser ud, som om djævelen er på vej ud af verden.
På hver side af jordkloden er der et tekstfelt. På det højre tekstfelt står der: ”I synden fødis vi / I Christo retferdiggiør / Saa tilegner vi os / Alle Christi retferdig/hed, naar vi i troen / Begrave vor synd / sanhed. / 1654.”
På det venstre står der: ”Her Laurids Mickelsen Riber, Her Søren Michelsen Bram(ming). Guds ords uwerdige(?) Tienere. Børge Børssen kierkeverger.”
Laurids Mickelsen Riber var, som navnet antyder, fra Jylland. Det vides ikke, hvornår han tiltrådte, men der findes et notat af hans hånd med årstallet 1627. Han antog sin halvbror som medhjælper. Han døde meget gemmel 1658.
Bexell, S.P. og J.G. Bexell 1835, s. 139.
I.L. Nilsson 2016, s. 106f.
Middelalderlige skulpturer #
Den apokalyptiske Madonna stående på måneseglet. Hun bærer en krone som himmeldronning. Hendes hår er udslået som tegn på, at hun stadig er jomfru, selvom hun samtidig er moder.
Figuren er opsat på østvæggen i koret.
To uidentificerede bispehelgener med Skt. Barbara i midten. Tårnet i venstre hånd er væk. Muligvis har hun haft en kalk højre hånd. Disse figurer opsat på skibets nordvæg længst mod øst.
Alle fire figurer er fra sidst i 1400-tallet og op mod år 1500. De stammer sikkert fra en skabsaltertavle, hvor Himmeldronningen har været den centrale figur. Hun er væsentligt højere en de to bispehelgener. Figurerne er skåret i eg, som er den træsort, træskærerlauget i Lybæk foreskrev til helgenfigurer.
Alle figurerne har fået næsen slået af – et tegn på reformationen.
Uidentificeret kvindelig helgen. Hallands Konstmuseum, Halmstad, licens
Denne kvindelige helgen, som mangler attribut, opbevares på kunstmuseet i Halmstad. Den stammer fra Nøslinge kirke og har måske indgået i den nu forsvundne skabsaltertavle sammen med de fire figurer, der befinder sig i kirken. Den minder om de to kvindelige figurer i kirken.
I.L. Nilsson 2007, s. 84-87 og 106-107.
Panel #
Panel med Frelseren flankeret af to apostle ophængt på skibets vestvæg.
Dør #
Dør med kraftig lås i sakristiet.
På Hallands Konstmuseum i Halmstad findes en dør af eg med jernbeslag fra 1400-tallet.