Rolfstorp

Rolfstorp

Rolstrup

Himle herred, Halland

Den oprindelige romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Våbenhuse både på skibets nord- og sydside fra yngre middelalder blev nedrevet 1753.

I 1600-tallet blev skibet forlænget mod vest. 1816-1817 blev det oprindelige kor og apsis revet ned og erstattet af et nyt kor, og kirken fik korsarme mod nord og syd. Et trætårn fra slutningen af 1700-tallet blev 1926 erstattet af et tårn af sten.

Skibets murværk mod vest er middelalderligt, jævnfør kalkmalerierne.

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 348.
bebyggelseregistret.raa.se

Stednavn #

Rolfftorpe 1482-94, Rolstrupp 1570, Raalstorp 1573, Rolstorp 1579, Rolstorp 1580, Rolstrup 1580-1592, Rollstrup 1592, Roellstrup 1596, Ro(e)lstrup 1600-1632.

Rolstorpa 1646, Rölstörpa 1660, Rolstorpa 1661, Rålstårp 1691, Rållstorp 1718, 1756, Rolfstorp 1825.

Ståhl 1980, s. 28.

Skib #

Altertavle #

Altertavlen er fra 1655 og bærer signaturen Jonas Abilla pictor. Ifølge Riksantikvarieämbetet hører den til de fornemste stykker barokarbejder i Sverige.

På postamentfeltet står der:

Hvo som æder mit kiød oc dricker mit blod hand hafuer det ævige lif, oc Jeg skal opvecke hannem paa den yderste dag. S. Joh. 6,54. Hans Bernds Sogn P.

Til venstre for venstre konsol står der: ”Svend Forh. Kierck.v.” (kirkeværge) og i højre side: ”Anders Laur. Kierck.v. 1655.” De samme to navne forekommer på prædikestolens underside. På konsollerne er der en engel med to basuner over en løvemaske. Længst ude i siderne er der bruskornamentik, dragemaske og frugtklase.

Motivet i storfeltet er Nadverens Indstiftelse indrammet af en rundbue med engle i sviklerne og dyder i siderne: Kærligheden og Styrke.

På hver side af storfeltet findes to motiver:

  1. Forneden til venstre ses Forhøret hos Herodes.
  2. Forneden til højre Piskningen.
  3. Foroven til højre: Korsbæringen.
  4. Foroven til venstre: Korsfæstelsen.

De bærende søjler udgøres fra venstre af Moses, Paulus, Peter og Aron. De står på doriske fodstykker og har korintiske kapitæler. Under Aron står Jonas Abillas navn samt årstallet 1655. På de rigst dekorerede vinger med bruskværk, frugtklaser og ansigter er der kartoucher med henholds Syndefaldet og Uddrivelsen.

På arkitraven over storstykket står der:

Christus er gifuen derhen for vore Synder skyld, oc opstået for vor Retferdigheds skyld. Rom. 4. Dette er næsten ordret efter Chr. IIIs danske bibel: ”(Der som wi tro paa den / som opuecte vor HERRE Jhesum / fra de Døde / Huilcken) som er giffuen der hen for vore Synder skyld / Oc opuect for vor Retferdighedz skyld.” Rom. 4,24-25.

I topfeltet ses opstandelsen. Feltet er flankeret af hermer bærende Jesu lidelsesredskaber: den ene med en nagle og den anden med korset og en hammer. Kvinden i kartouchen til venstre holder en slange, mens hende til højre holder et spejl i den ene hånd og en bog i den anden.

På den øverste arkitrav ses endnu et skriftsted:

See Løuen vant som er af juda. S. Johan. v.

Chr. IIIs danske bibel: ”See Løuen vant som er aff Juda Slect”, Joh.Åb. 5,5.

Ovenpå arkitraven står evangelisterne: Matthæus og Markus til venstre, Lukas og Johannes til højre. På kartouchen midt for ses det frodige Kundskabens Træ med slangen, der slynger sig om det i et kvælertag. Øverst står den Opstandne med højre hånd løftet til velsignelse og jordkloden i venstre.

I.L. Nilsson 2016, s. 86-87.

Døbefont #

Døbefonten er af klæbersten. Kummen er cylinderformet med skrånende underside, der afsluttes med en vulst. Siden er dekoreret med et spiralmønster, mens undersiden har palmetter og et græsk kors. Skaftet er konisk og foden rund. Den har udtømningshul.

På kummen findes inskriptionen: ”THORKILLVS ME FECIT” (Thorkillus gjorde mig).

Datering: 1200-tallets første halvdel.

Hallbäck 1969, s. 16-17 og 59.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 400.

Dåbsfad #

I bunden af dåbsfadet ses de to spejdere, der bærer en meget stor drueklase, 4. Mos. 13. Udenom motivet står en ulæselig tekst. Denne er igen omgivet af en blomsterornamentik.

Prædikestol #

Prædikestolen er ligesom altertavlen udført af Jonas Abilla 1655. Den har oprindelig stået i skibets sydside. Da man flyttede den til nordsiden, ville det store billedfelt med Verdensdommen have vendt ind mod væggen. Derfor blev det flyttet til trappeopgangen. Dermed blev Verdensdommen det første billede i billedrækken, som skal ”læses” fra højre mod venstre. Motiverne i den indholdsmæssigt rigtige rækkefølge er: Jesu bøn i Getsemane Have, Tilfangetagelsen, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Verdensdommen. De ledsages af beskrivende bibelcitater i smalfelterne ovenover:

  1. Jesus sagde, min siel er bedrøfvet til døden blif her oc vagen. Marc. 14.
  2. Jesus sagde, hand skal antvordis hedninge oc hand skal bespotis, foractis oc bespøtis. Luc. 18.
  3. Jesus ofrede wore synder, paa sit Legeme paa træd, etc. 1. Pet. 2.
  4. I Leder efter Jesum af Nazareth, den kaarsfeste, hand er opstanden, etc. Mar. 16.
  5. Den time skall komme, at de døde skulle h(øre) Guds søns Røst, oc de som hnde høre skulle Lefue. Ioh. 5.

Figurerne, der står i hjørnerne mellem storfelterne er fra venstre: Johannes Døber (formodentlig), Johannes, Kristus, Markus og en evangelist med bog, men uden attribut. Lukas og Matthæus mangler.

Tre af de nederste smalfelter er rigt dekorerede med figurer, der strækker benene ud og rækker armene op. Der holder vindrueklaser på forskellig måde. De to sidste har ansigtsmasker. På konsollerne mellem felterne er der løvehoveder. Under smalfelterne er der hængestykker med beslagornamentik og i hjørnerne drejede kugler.

Lydhimlen er femkantet. Hver side har et nedhæng med gennembrudt ornamentik. På arkitraven står der:

Gud være os miskundelig, og welsigne os, oc Lade sit Ansikt skine ofuer os, at vi maa Kiende hans weye paa Jorden, oc hans Salighed i blant alle Hedninge. Gud Folckene tacke dig, alle Folck tacke dig, Folckene glede og fryide sig, at du Dømmer Folckene Ret, oc Regerer Folckene paa Jorden. Gud, Folckene tacke dig alle folck tacke dig.

I hjørnerne er der ansigtsmasker på volutter. De øverste trekantgavle er gennembrudt i toppen og med en midterstillet dekoration med et englehoved på hver side.

Prædikestolen er renoveret af Thorbj. Engblad 1952 ifølge en oplysning på prædikestolens underside.

I.L. Nilsson 2016, s. 84f.

Kalkmalerier #

Kalkmalerier på skibets nordvæg. Sæbyværkstedet 1500-1525. Der er bevaret fire motiver fra lidelseshisstorien og et ældre kalkmaleri i nederste venstre hjørne. Kalkmalerierne blev fremdraget i 1960.

Øverst til venstre: Getsemane Have. Man kan kun se det nederste af det flettede gærde omkring haven. Over gærdet ses et hoved, som er en af de sovende disciple.

Øverst til højre: Judaskysset. Peter har draget sit sværd og slået Malkus’, ypperstepræstens tjeners højre øre af, hvorfra blodet løber. Han er faldet sammen og støtter sin venstre hånd på lygten. Til venstre står Jesus i rød kjortel og helbreder hans øre. Bagved Malkus ses en vagtmand.

Nederst til venstre: Korsbæringen. En del af Jesu glorie ses foran personen længst til højre, som formentlig er Simon af Kyrene. Bag korset står tre bødler.

Nederst til højre: Korsfæstelsen. Den korsfæstede er flankeret af Maria og Johannes, et kalvariemotiv. Begge har store glorier. Maria bærer konetørklæde. Hun holder hænderne i bedestilling, mens Johannes’ håndstilling antyder usikkerhed ved situationen. Større partier af Marias og Johannes’ klædedragt er rekonstrueret. Under Johannes’ venstre arm ses en række prikker og årstallet 1961.

På skriftbåndet står der nogle latinske ord:

…nao … domine ihesu christe … fiat nobis salue … medicina amen.

Teksten er lidt mangelfuld, men kan være en bøn om frelse.

Se også kalkmalerierne i Landa (Lande) og Stråvalde.

Forneden til venstre ved lampen ses to skikkelser fra et ældre kalkmaleri, antagelig 1300-1350. Til venstre ses en mager skikkelse iført lændeklæde og med løftede arme. Hovedet kan ikke ses. Til højre står en engel i lang alba. I højre hånd løfter han en triangel. Herunder er der en due, som han peger på med venstre hånd. Motivet kan være Johannes Døber i ørkenen.

På pulpituret ses en kvinde med hat og langt hår. Over hende ses et lille brudstykke af et skriftbånd. Betydningen er uklar. (Billede mangler)

På skibets sydvæg er et fragment, der viser en kalk. (Billede mangler.)

A Catalogue 1976, bd. 3, s. 42-43.
Lillie 1993, 16-21.
Inga Lindén Nilsson 2013, s. 107-109.

Klokker #

Bexell omtaler to klokker. Den største, som er ældst, mangler enhver form for indskrift. Det kunne tyde på, at det er en middelalderlig klokke, men den omtales ikke hos Uldall. Den anden klokke er fra 1792.

Bexell 1817-1819, s. 480f.

Præster #

Der har været to markante præster her: Swen Leffrensen Høg og Sven Peter Bexell. Se Grimeton, som Rolstrup var anneks til.

Rose #

Mellem glassene i et vindue vokser en rose. Man antager, at den har groet på stedet i 300 år. Godt 30 stammer vokser op gennem karmen mellem de to lag glas. I de senere år har den vokset så kraftigt, at man har måttet justere vinduet for at få plads til den.

Folder om kirken.