En af Hallands bedst bevarede middelalderkirker. Den ligger i et område med kontinuerlig bebyggelse siden stenalderen. Den består af skib, kor og apsis. Tårnet, der er bredt, er også middelalderligt og formentlig opført samtidig med kirken.
Da tårnet fik spir i 1774, fjernede man en klokkestabel, der stod ved korets sydside.
En døråbning højt oppe på tårnets nordside blev tilmuret, og en udvendig trætrappe fjernet i 1840’erne. Samtidig fjernede man det middelalderlige våbenhus på skibet nordvestside.
Der er nogle tilmurede romanske vinduer. Under det vestligste vindue i sydfacaden er en tilmuret syddør.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 223 og 387f.
bebyggelsesregistret.raa.se
Stednavn #
Scut(h)manslef 1340, Skuthmansleef 1351, Skodmosløff 1447, Skudmetsløf 1506, Skummitzsleff 1556-1577, Skudmensløff 1569, Skomisløff 1589, Skommetsløf/Skomitsløf 1592, Skomitslef, 1594, Schomisløff/Skommesløff 1603, Schummisløf 1630, Skomislouf 1636.
Skommisloff 1646, Skommessløf 1660, Skummes(s)löf 1691-1777, Skummeslöf 1825.
Sahlgren 1948, s. 44.
Skib #
Korbuen er udvidet allerede i senmiddelalderen. Rester af en muret bænk er konstateret langs skibets nordvæg, men der har højst sandsynligt også været en bænk lang sydvæggen.
Alle gravkamre under kirkens gulv er bevaret heriblandt den danske slægt Brahe (der findes også en svensk slægt af samme navn). En gravsten fra 1416 er bevaret.
Et kalkmaleri på triumfvæggens nordside har måske haft sammenhæng med et sidealter.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 238 og 239.
Kor #
I 1700-tallet fandt man i alterbordet to små blyæsker med relikvier. Den ene var tom, men den anden indeholdt et stykke ben og et stykke stof, samt en seddel af pergament med teksten: ”Reliqviae Sanctae virginis relinqventur” (rester af den hellige Jomfru bør blive her). Fundet er siden bortkommet, men det viser, at kirken var tilegnet Jomfru Maria.
Osbeck 1796, s. 202.
I.L. Nilsson 2007, s. 74.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 238.
Altertavle #
Gotisk altertavle 1510-1525. Det er en kopi, der står i kirken, mens den originale har været opbevaret på Lunds Universitets Historiska Museum siden 1913.
Midterscenen er en Gregorsmesse. I fløjene er der apostle. Pave Gregor holder messe, da Kristus under nadveren træder frem for ham som smertensmanden midt på alterbordet. Han er kun iklædt lændeklæde og tornekrone. Foran ham står kalken på en lille dug og til højre en lysestage. Paven knæler på et af de to trin op til alteret. På kraven er der broderet I H S. Idet han pludseligt er faldet på knæ, er hans kappe kommet i uorden, og en diakon er ved at få den til at sidde ordentligt igen. Man kan også se hans fod og sko. En kardinal holder pavens tiara. Længere til venstre ses den ene af de biskopper, der leder messen. Han læser op af sin bog. På den modsatte side af alteret venter en anden biskop på, at det skal blive hans tur til at læse. Foran ham knæler en anden diakon med en klokke. I venstre side ses flere andre personer.
Alterbordet vises diagonalt, hvilket giver stor dybde i billedet. Bag alteret ses en rundbue og til venstre for alteret en gotisk spidsbue. Gennem spidsbuen ses et rundbuet vindue.
I fløjene er kun fem apostle bevaret. Foroven til venstre ses en apostel læne sig mod en nu forsvunden attribut. Under ham ses en apostel med en bogrulle og Andreas med en del af sit X-formede kors. På højre side ses forneden en uidentificeret apostel, som måske er Jakob den Yngre. Til højre står Jakob den Ældre med sin muslingeskal og rejsetaske.
Altertavlen menes at være et importarbejde fra Nordtyskland, måske Lübeck.
1754 skænkede frøken Anna Hedvig Örnestedt på herregården Skottorp en ny altertavle til kirken. Det er nok den, Bexell omtaler ganske kort og nævner, at motivet var Nadverens Indstiftelse. Den middelalderlige altertavle er formentlig lagt på loftet. Den blev solgt til private ved en auktion 1869. 1913 kom den til Lunds Universitets Historiska Museum. Da menigheden ønskede den tilbage i 1930’erne, kunne de ikke få den, fordi den var så stor en raritet, at den ikke kunne undværes på museet. Kunstneren Gustav Andersson i Lund fik da til opgave at lave en kopi. Han lavede også figurer til erstatning for de manglende. 1946 fik Skummeslev kirke sin nye gamle altertavle tilbage.
I.L. Nilsson 2007, s. 118-123.
Bexell 1817-1819, s. 74.
Døbefont #
Døbefont af granit/gnejs med terningkapitælformet kumme. Kummen er helt glat uden nogen form for ornamentik. Den har et udtømningshul midt i. Foden, som også har terningform, er omvendte og helt glat. Den er beslægtet med flere fonte i Nordvestskåne (Bjerrehalvøen). Den dateres til slutningen af 1100-tallet eller omkring år 1200.
I skibets vestende er der fundet stensætninger, der tolkes som et podium til døbefonten.
Hallbäck 1969, s. 12.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 239, 412.
Prædikestol #
Prædikestolen er ifølge oplysninger hos Inga Lindén Nilsson fra o. 1600, men bruskværket tyder på en senere datering tidligst 1620, snarere lidt senere. Engle med store vinger dominerer hjørnerne i storfelterne undtagen feltet med Kristus, hvor en stor engel er midtstillet. Nærmest trappen er en spiralsnoet søjle. Hermer, der står på fremspring, er anbragt mellem storfelterne. Teksten i smalfelterne foroven og forneden er en senere tilføjelse. Lydhimlen, der har form af en krone, blev skænket til kirken 1946.
Prædikestolen stammer fra Karup (Östra Karup) kirke indtil 1869, da den blev ombygget. Den blev solgt på auktion og endte på Skotterup Slot, der ligger i Skummeslev sogn. Ejeren fik en snedker til ændre den, så den kunne indgå som en del i en buffet. Sådan overlevede den. En senere ejer skænkede den til kirken, hvor den blev taget i brug i 1943 efter et stort restaurerings- og konservatorarbejde.
I.L. Nilsson 2016, s. 114f, 132.
Madonna #
Madonna med barnet fra 1300-tallets første halvdel. Hun ser mildt til det barn, som nu ikke er der længere. Man kan forestille sig en levende kontakt mellem mor og barn.
Figuren stod i en årrække i våbenhuset, men 1969 blev den konserveret og fik sin nuværende plads inde i kirken på et podie på triumfvæggens nordside.
I.L. Nilsson 2007, s. 74.
Maria #
Mariafigur fra en kalvariegruppe. Hun bærer en stramtsiddende hovedbeklædning og derover en folderig dragt. Venstre hånd er ført op til ansigtet som tegn på sorg. Figuren er fra omkring år 1500.
I.L. Nilsson 2007, s. 88-89.
Kalkmalerier #
På skibets nordmur er der et konsekrationskors.
På triumfvæggen mod nord en skikkelse, hvis hoved og skulder skimtes svagt. Noget af en tronstol kan også anes. Måske er det Maria med barnet.
På korets sydvæg er et hoved. En engel?
NB. Billeder mangler.
I.L. Nilsson 2013, s. 113.
Vievandskar #
Vievandskar fra o. år 1100. Det stod tidligere i det våbenhus, der blev revet ned i 1840’erne. Derefter har det været i privat eje, men er nu tilbage i kirken.
Hallbeck 1969, s. 77.
Gravsten #
I gulvet ligger en gravsten fra 1416. Langs randen findes en tekst hele vejen rundt. I alle fire hjørner er der en cirkel med evangelistsymbolerne, og midt på stenen slægten Brahes våbenskjold. Teksten er følgende:
Hic iace(n)t na/ti thorkilli brathe arm(igeri) et i (=prime) ux(oris) petrus iohann(es)/axolon thork/ill(us) q(ui) obieru(n)t an(n)o d(omini) mccccxvi c(hristus) c(ustodiat) a(nimas) orate p(ro) eis
Eller på dansk:
Her hviler væbneren Thorkild Brahes og hans første hustrus sønner Peder, Jens, Axel og Thorkild, som døde 1416. Kristus bevare deres sjæle. Bed for dem.
Der er ingen oplysning om, hvorfor alle fire unge mænd døde et og samme år. Smitsom sygdom er vel det mest sandsynlige. Danmark havde livlige forbindelser til Nordtyskland, og man ved, at pesten hærgede der i årene 1413-1416.
Cavallin 1978, s. 1-5.
Røgelseskar #
Røgelseskar af bronze fra 1200-tallet.
Bexell oplyser, at det i en årrække har været anvendt som lysekrone.
I.L. Nilsson 2013, s. 71.
Bexell 1813-1819, s. 74.
Klokker #
Den store klokke er fra 1460 og indviet til jomfru Maria. Foran teksten står et større ligearmet kors i en cirkel. Ordene deles af et lille ligearmet kors.
Anno Domini MCCCCLX o Rex g(l)oria kriste veni veni cum pace – magister lavrinsiq s ave laudes kronen ave Maria gracia plena dominus tecum benedictatu in mu(lieribus).
Uldall anfører, at han ikke kan finde mening med ordene ”laudes kronen”.
Klokken er støbt af magister Laurinsius, som har stået i forbindelse med klokkestøber magister Hermanus, men han har ikke haft dennes dygtighed. Laurinsius er kendt for to klokker udover Skummeslev, nemlig Engelholm (Skåne) og Mesinge (Fyn).
Den lille klokke er en tidligere skibsklokke fra det britiske orlogsfartøj Lyme, som forliste udfor Skummeslev 1771.
Bexell 1813-1819, s. 74.
Uldall 1906, s. 176-177, 326.
Præstetavle #
