Den oprindelige middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Et middelalderligt våbenhus af ellers ukendt alder blev revet ned 1821-1824. Våbenhuset var opført på kirkens sydside. I samme periode gennemgik kirken store ændringer: det oprindelige kor blev fjernet og kirken fik en forlængelse mod øst. 1858-1859 blev der tilføjet et tårn mod vest.
Dele af det middelalderlige murværk indgår i skibets vestlige del.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 349
Stednavn #
Spandorp 1379, Spannarp 1407, Spanorp 1409, Spannorp 1410, Spanderup 1551, Spanderupp 1570, Spanderup 1592, 1596, 1607, 1600-1632.
Spannerup 1646, Spandaruph, Spannaruph 1660, Spannarp 1691-1756
Ståhl 1980, s. 41.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er ligesom prædikestolen fra 1673. På postamentfeltet læses indstiftelsesordene:
Tager dette hen oc æder det er mit Legeme: Item dricker alle heraf, det er mit Blod.
Det afsluttes i enderne med bruskværk og fantasimasker. Storfeltet har Nadverens Indstiftelse og er rammet ind af en rundbue med engle i sviklerne. I sidefelterne er der fire relieffer med motiver fra lidelseshistorien: Jesus bliver med bundne hænder ført frem til forhør hos ypperstepræsten, nedenunder Ecce Homo. I højre side Korsbæringen og Korsfæstelsen. På vingerne er der kartoucher med relieffer af Syndefaldet til venstre og Uddrivelsen af Edens Have til højre. De er begge indrammet af kraftigt bruskværk. Ovenover er der musicerende putti: til vensre violin, til højre lut. Kartoucherne afsluttes forneden med hængefrugter.
Ovenover er en arkitrav med fire konsoller med fremspringende hoveder. I de to sidefelter er der blevet plads til tekster. I venstre side stsår der: ”Sandelig Hand bar vor siugdom, og tog vor pine på sig.” I den anden side: ”Straffen Ligger på hannem, at vi skulle have Fred.” (citat fra Es. 53,5). I midterfeltet står der: Carolus XI – rex Sveciæ (Sveriges konge).
På topstykket ses Opstandelsen med vagterne, der bliver fortumlet. Relieffet er flankeret af to hermer. På hver side kartoucher med dyder omgivet af bruskværk. Til venstre klogskaben (en slange) og til højre tapperheden med en brudt søjle. Yderst til venstre står Markus med løven og til højre Matthæus med mennesket.
Over opstandelsen står der In Eo Solo Venit Salus – I ham alene kommer frelsen. Forbogstaverne udgør navnet Jesus.
Aller øverst står Kristus velsignende med højre hånd og med jordkloden i den anden hånd. Til venstre står Lukas med oksen og til højre Johannes med ørnen.
I.L. Nilsson 2016, s. 78-81.
Døbefont #
Prædikestol #
Prædikestolen er ligesom altertavlen fra 1673. Storfelterne prydes af billeder af de fire profeter Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel. Billederne er indfældet i en rigt ornamenteret rundbue. Storfelterne adskilles af hermer, der står på et lille fremspring. Foroven afsluttes de med joniske kapitæler. Felterne i det øverste register er tomme. I det nederste register ses korte citater af profeten ovenover:
Esajas: ”Kom och hör Herrens ord”.
Jeremias: ”Guds ord blifver i evighet”.
Ezekiel: ”Låt Guds ord bo rikeligen när eder”.
Daniel: ”Guds ord är allom till tröst som tro.”
Trappeopgang og lydhimmel er fra 1901.
I.L. Nilsson 2016, s. 78-81.