Stamnared

Stamnared

Stavnerød

Himle herred, Halland

Historie #

Den middelalderlige kirke blev erstattet af en ny i 1835. Dens udseende og plan er ukendt. Der er ingenting tilbage af den gamle kirke.

Denne nye kirke brændte i 1915, men det lykkedes at redde meget inventar blandt andet prædikestol og altertavle. Kirken blev genopført året efter med genanvendelse af de gamle mure.

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 349f.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Stampnaredh 1400, Stamnaryt 1407, Stamnorydh 1409, Stauffnerødt 1570, Staffnærydh 1478,Staffnerødt 1592, Staffnerød 1613, Staffnered 1628.

Stangneredh 1646, 1660, Stamnare 1691, Stamnared 1718, Stambnared 1756, Stamnared 1825.

Ståhl 1980, s. 44.

Skib #

Kor #

Altertavle #

Altertavlen er egentlig et middelalderligt alterskab, som er ændret efter en ny tids smag. Dele af skabet er ældre end 1600, men er ikke dateret. Det blev kraftigt renoveret 1673 efter, at det var blevet reddet fra en brand. En konservator fandt i 1800-tallet ud af, at den del af altertavlen, som var fra middelalderen, havde været anvendt som gulv i kirketårnet, men var trods alt godt bevaret.

Storfeltet har en rundbue med englehoveder i sviklerne og er flankeret af søjler. Motivet er Kristus på korset med Maria og Johannes.

På frisen over storfeltet læses: ”Hand ofrede vore Synder paa sit Legeme på træit. 1. Pet. 2” (Den autoriserede danske oversættelse 1992: ”på sit legeme bar han selv vore synder op på korset”.)

Over storfeltet under de flot svungne linjer ses to englehoveder. I topfeltet derover ses pelikanen, der fodrer sine unger med sit eget blod.

I hver fløj findes to malerier over hinanden. På nordfløjen ses Bebudelsen og Fødslen med teksten: ”Christi undfangelse oc fødsel. Luc. 1 et 2”. Ved Bebudelsen sidder Maria ved en pult, hvorpå der står: ”Min Siel ophoier Herren oc min aand glæder sig i Gud min frelsere. Luc 1”. – Over billedet af Fødslen holder to engle et skriftbånd med teksten: ”Ære være Gud i det hoie oc fred paa Jorden, oc meeisken en god behagelighed. Lucæ 2. Cap.”

På sydfløjen ses Piskningen og Opstandelsen. Mellem billederne står der ”Hudflettelse oc opstandelse”. Over de øverste billeder på begge fløje ses en frugtklase og et frugtknippe.

I.L. Nilsson 2016, s. 82-85.

Døbefont #

Døbefonten er skåret i træ. Alder ukendt.

Døbefont II #

Den middelalderlige døbefont, som er udført af gotlandsk kalksten, blev ødelagt ved branden 1915. Nogle fragmenter er bevaret. Den har været opbygget af tre dele: kumme, skaft og fod, og alle dele har varet kløverformet. Den har ikke haft udsmykning. Hallbäck betragter den som en sideform til de sene gotlandske fonteskoler med døbefonte af samme slags, som også forekommer i Danmark. Kummerne på fontene i Benløse ved Ringsted og Tågerup på Lolland er også kløverformede, glatte og uden udsmykning.

Datering: 1250-1350.

Mackeprang 1941, s. 396.
Hallbäck 1969, s. 26, 63.

Prædikestol #

Prædikestol fra første halvdel af 1600-tallet. Den bestod oprindeligt af tre sider, men man syntes, den var for lille og tilføjede en fjerde side – sikkert i forbindelse med kirkens genopbygning efter branden 1915. Malerierne i storfelterne er fra 1917.

I øverste register står der: ”Salige ere de som høre Guds ord oc bevare det Luc 11” – og på det nye felt: ”Herranz helighet”.

Storfelterne har rundbuer med listekapitæler og beslagornamentik med dragehoveder. I de tre oprindelige felter ses Moses, Kristus og Johannes Døber. I det tilføjede felt ses Aron. Felterne adskilles af hermer, der bærer attributter for dyderne. Fra vinduet er det: tapperheden med en søjle, kærligheden med et barn, lydighed med en skål eller et kar, som holdes op til øret, klogskaben med en slange og til sidst måske årvågenhed med en bog og en sort fugl.

Teksterne i nederste register:

  • Under Moses: ”Joh. 1: Loven er gifven ved Mosen, naade oc sandhed, er blefven ved Jesum Christum.”
  • Under Kristus: ”Jeg er kommen at kalde de arme Syndere til penitentz, oc icke de fromme. Mat. 9.”
  • Under Johannes Døber: ”See, det er Guds lam, som bar alle verdsens synder.1 Ioh. 1.”
  • Teksten under Aron er på svensk: ”Så skall Aaron bära Israels barnas namn uthi ämbetet(?), sköldenom på sitt hjerta. II MoseB. 28 K 29 v.” (Dansk oversættelse 1992: ”(Så) skal han (Aron) bære Israels sønners navne på doms-brystskjoldet ved sit hjerte.”)

Storfelterne adskilles af hermer, som fremstiller dyder:

  1. Tapperhed – med søjle.
  2. Kærlighed – med barn.
  3. Kvinde med en kalk.
  4. Slange – klogskab.

Lydhimlen, som er yngre end prædikestolen, er sekskantet. Under en blå himmel med stjerner svæver en due. Imellem de to lister sidder pigeansigter på volutter. På oversiden spejlkartoucher i en oval ramme af volutter, som øverst har en lille forgyldt urne. Større urner i hjørnerne.

I.L. Nilsson 2016, s. 82-85.
Bebyggelseregistret

Krucifix #

Triumfkrucifix fra begyndelsen af 1400-tallet. Krucifixet omtales hverken af Lena Liepe 1995 eller Inga Lindén Nilsson 2013.