Torpe kirke er en af Hallands bedst bevarede middelalderkirker. Den menes at være opført omkring år 1200. Byggematerialet er både kampesten og tegl. Teglet menes at komme fra det nærliggende Ås kloster, Hallands første cistercienserkloster fra 1100-tallets slutning. Munkene lavede tegl til egnens kirker. Det meste af skibet og hele koret er bevaret. Koret afsluttes med en lige væg. Skib og kor har en høj sokkel. På vestgavlen findes en frise.
I 1400-tallet blev kirken forlænget mod vest og fik et våbenhus (det nuværende).
Tårnet mod øst er er af træ og fra 1770’erne, hvor det erstattede en klokkestabel.
På nordsiden findes et tilmuret romansk vindue. Norddøren er tilmuret 1804.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 232 og 350.
Bebyggelseregistret
Olofsson 2018, s. 30.
Stednavn #
Thorpe 1563, Torppe 1570, Torpe 1571, 1572, Thorppe 1574, Torpe 1591, Tor(r)pe 1592-1600, Thorpe 1613, Torp 1615, Torpe 1632.
Torpa 1646, 1660, Tårpa 1691, Torpa 1825.
Ståhl 1980, s. 46.
Skib #
Korbuen er bevaret.
Malerierne i loftet i skib og kor er udført af Ditlof Ross i 1700-tallet.
Olofsson 2018, s. 30.
Kor #
Foto: Sigrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterkalk fra 1400-tallet. Bægeret er dog fra 1711. Foden er sekspasformet med høj gennembrudt kant. På foden er nittet et krucifiks. Skaftet er ligeledes sekskantet, ligesom der er seks knopper.
I.L. Nilsson 2013, s. 83-84.
Altertavle #
Altertavle fra 1680-erne. Bexell beretter, at motiverne er korsfæstelsen og nadverens indstiftelse, kong Karl XIs monogram samt navnene Rutger von Ascheberg og Swen Rank. Ascheberg, 1621-1693, var en svensk greve, militærmand og tillige embedsmand. Fra 1680 var han generalguvernør over Bohuslen, Halland, Skåne og Blekinge.
Bexell 1817-1819, s. 422.
Døbefont #
Firkantet kumme af granit med affasede hjørner. Kun kummen er bevaret. Den står på en moderne granitfod. Der er intet udtømningshul.
Datering er usikker, men menes at være efter 1300.
Hallbäck 1969, s. 29 og 67.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 401.
Prædikestol #
Prædikestolen sidder på sydvæggen efter dansk skik. Den er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den har fem sider med billedfelter i to etager. En liste med tandsnit adskille de to etager. Billedfelterne længst ind om væggen er ikke synlige. Øverst ses evangelisterne. Her er billedfelterne adskilt af en glat søjle, mens det i nederste etage er en glat ramme. I nederste etage ses tre dyder. En af dem er Kærligheden.
Samtidig lydhimmel med dansk tekst. Den er sekskantet med trekantgavle med englehoveder i gavlfelterne, og på toppen en kugle med spir. I tekstfeltet står der: ”Raab højt spar icke opløft din Røst for en basune. Alt kundgiør mit folk deres Øfuertrædelse af Jakobs førmaning,”
Kalkmalerier #
I korbuens vange er senmiddelalderlige ranker. Den kalkmalede baldakin på triumfvæggen er formodentlig fra 1700-tallet.
Et enkelt sted på væggen findes spor af et kalkmaleri.
Pulpitur #
Pulpitur langs hele nordvæggen og vestvæggen fra 1780. 25 billedfelter.
Klokke #
En klokke skal have haft følgende indskrift: ”Verbum Domini manet in æternum anno 1595.”
Bexell 1817-1819, s. 422.