Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Kirken, der er opført omkring år 1300 og nu ligger som ruin, blev undersøgt arkæologisk 1937-1938. Det var en langhuskirke med skib og kor i hele kirkens bredde. Koret afslutning mod øst var tresidet. Tårnet, der havde en kvadratisk grundplan, var opført i forbandt med skibet. På skibets sydside lå en udbygning, som formodentlig har været et kapel. På nordsiden var en anden tilbygning, der måler 12 x 12,5 meter. Den var ikke i forbandt med skibet og må derfor være en senere tilføjelse, formodentlig et helligåndshus. Ved siden af dette var der et mindre rum, der har fungeret som sakristi. Skibets indvendige mål var 33 x 8 meter.
Kirken har været opført af marksten/kampesten. Murene har været forholdsvis tynde, hvorfor der var stræbepiller på sydmuren, koret og tilbygningen mod nord.
Kirken har (formentlig) oprindelig haft hvælvinger. Man har fundet tegl fra hvælvribber brugt som fyldmateriale. De er blevet fjernet i forbindelse med en forlængelse mod øst. Teorien er, at murene har været for tynde til at kunne bære hvælvinger, og at man derfor har lagt et fladt bjælkeloft. Tårnrummet har med sikkerhed haft hvælv, og i rummet mod nord er der rester af pilastrer af tegl i hjørnerne samt en rund søjle midt i rummet.
Grundplan over kirken, affotograferet fra planche ved ruinen.
Taget har været tækket med teglsten.
De tilbageværende mure er for lave til, at der er spor af vinduer. Men der har været flere indgange. Mod vest var en portal og mod nord to indgange, som dog ikke har været i brug samtidig. I den vestlige del af sydmuren er der også fundet en indgang.
Kapellet på kirkens sydside er opført i forbandt med skibet. Det har stået i forbindelse med kirkerummet.
Tårnrummet har stået i forbindelse med skibet via en bue. På tårnets nordmur var der en udvendig trappe op til et rum over det hvælvede tårnrum.
I tilbygningen mod syd findes et fundament til et alterbord. Derfor antager man, at det har været et kapel, som menes at være opført omkring 1350. Alterbordet har været samtidig med kapellet.
I korets sydmur mellem de to stræbepiller har der været et bengemme til opbevaring af knoglerester, man har stødt på, når man har gravet nye grave enten inde i kirken eller udenfor.
Mange pudsfragmenter med farve viser, at der har været kalkmalerier. Fund af farvede glasstykker tyder på, at der også har været glasmalerier.
Døbefont #
Der findes en kumme til en groft tilhugget døbefont, som ikke har udtømningshul. Grundformen er næsten firkantet. Der findes ingen fod til den. Den er nu opstillet på Varbergs Museum.
Hallbäck 1969, s. 29 og 43.
Øvrige fund #
I sakristiet blev der fundet en teglmuret grav med en sten med indstriften Anno Dni MCCCLXIX, altså 1369. Inde i kirken er der fundet grave i flere lag med i alt 300 grave. Det øverste lag lå kun 10-15 centimeter under gulvniveau.
Der er fundet cirka 1000 mønter: cirka 300 fra nordtyske byer, cirka 300 svenske og cirka 300 danske. Dertil kommer mønter fra Norge, Gotland, Livland og Holland.
Primklokke, rosenkrans og madonnabillede fundet i Gedekær kirke. Fotograferet på en særudstilling på Varberg Fæstning.
Tidslinje #
Kirken er opført omkring 1300 og bestod da af skib og kor. Da byen voksede midt i 1300-tallet, kan det tænkes, at der havde været et behov for en udvidelse omkring 1350. Dette støttes af de mange møntfund fra den periode. Skibets mure blev revet ned med undtagelse af nordmurens vestlige del og kirken blev forlænget mod øst. Sakristiet, som er i forbandt med koret, må derfor være opført ved samme ombygning.
Rummet mod nord, som ikke er i forbandt med skibet, menes at være opført omkring år 1400. Det havde egen indgang, men stod også i forbindelse med kirken. Det kan være det helligåndshus, en stiftelse til optagelse af gamle, syge og fattige samt rejsende, som rigsråd Aage Axelsen Thott henviser til i et brev fra 1468.
Hallbäck 1969, s. 29 og 43.
Bennett og Forsström 1980, s. 12-18.
Ståhl 1980, s. 71.
Karlsson 2015, s. 379.