Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor, som sandsynligvis har haft apsis. Senere i middelalderen er der tilføjet et våbenhus mod syd. Et trætårn i vest blev 1806-1808 erstattet med et af sten. Ved samme lejlighed blev kirken forlænget mod øst.
Den gamle kirke blev nedrevet år 1900 efter, at en ny kirke var taget i brug. Murene blev sprængt med dynamit, hvorefter stenene blev knust og anvendt som vejfyld.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 363.
Lundh 2021, s. 169.
Den gamle kirke. Hallandia Antiqua & Hodierna, 1752, 92-93.
Hvor den gamle kirke lå, står der en mindesten med teksten: ” HÄR STOD / VINBERGS KYRKA /1100-1900.” Hække markerer dens omrids. Den nye kirke er omgivet af den middelalderlige kirkeplads med sin ødekirkegård.
Den var bygget af sten tækket med sorte glaserede teglsten. Også tårnet var af sten. Det har en tekst: ”Byggnaden av detta torn verkställd 1806 gaf Kyrkan utwidgning och prydnad” – med henvisning til udvidelsen 1806-1808.
Bexell 1817-1819, s. 332.
Stednavn #
Windbyerghe 1330-34, Winbærga 1366, Windbiærgha 1405, Winberga 1418, Windbergh 1424, Vynbærgha 1434, Wynbergh 1447, Winberghe 1456, Winberge 1492, Vindberg 1537, Windbierre, Windbierge 1569, Vindberg 1570, Vindbierg 1577, Vindberg 1591, Vindbierg 1595, Windberrig 1600, Vinberg 1601, Vinbierg 1601, Vindbierge 1607, Vindberg 1612, Windberig 1613, Winbierg 1632, Vindberg 1631.
Winberg 1646, Wijnberg 1660, Win(d)berg 1691-1756, Winberg 1825.
Sahlgren 1950, s. 299.
Skib #
Den gamle kirkes interiør. På væggen over alterbordet skimtes bag lysekronen et krucifix, som vist ikke findes længere. Det er muligvis det, som Bexell omtaler som et ”lika stort som illa gjort krucifix, vilket i katolska tiden blivit kringburet i socknen för att under stora landsplågor och missväxt blidka himmelens vrede.”
Bexell 1817-1819, s. 334.
Kor #
På alteret stod to malmlysestager med følgende indskrift: Jhesus Maria Sancta Mater Anno Domini MCCCCLXXIX (1479).
Begge lysestager blev stjålet 1977, men den ene er sidenhen blevet tilbageført til kirken.
Bexell 1817-1819, s. 332.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 250.
Foto: Peter Sillén, Statens Historiska Museum. CC BY 2.5 SE Billederne er uredigerede, men sammensat til ét billede.
Bag alteret var der i den gamle kirke to døre til sakristiet med en knælende og en stående præst begge iført præstekjole og pibekrave. Dørene befinder sig nu på Statens Historiska Museum, Stockholm. Den gråhvide baggrundsfarve skjuler en indskrift på døren med den knælende præst. Der står muligvis: ”preces et lacrymæ, arma ecclesiæ”. Dørene er fra 1600-tallet.
kulturarvsdata.se
Bexell 1817-1819, s. 332-333.
Altertavle #
Altertavlen, som nu er på Statens historiske museum i Stockholm, er fra 1625. Museet købte den af menigheden i 1902. I 1924 blev den konserveret, hvorved man fjernede en overmaling fra 1728 på den venstre halvdel. Den oprindelige farve var rødbrun og guld, mens overmalingen var hvid og lidt guld. Nadverfremstillingens baggrund havde oprindeligt mange detaljer og farver. I overmalingen udgøres baggrunden kun af et mørkegrønt draperi.
I feltet længst til venstre foroven står der: ”See Jeg vil … oc giøre de helbrede.”
I midterfeltet foroven lød den oprindelige tekst: ”Thetta är ewinnerliget lif en sand Gud, oc den du ud… ”
På den tynde liste lige over kapitælerne til venstre står der: ”Reparatum est opus … pastore …”
På soklen under billedet står der i midterfeltet citeres Es. 55,1 – her gengivet efter Christian IIIs bibeloversættelse:
Nu vel alle som Tørste / kommer hid til Vandet / Oc i som icke haffue Pendinge / kommer hid / køber oc æder / Kommer hid oc køber vden Pendinge oc for inted / baade vin oc milck.
Det er dog en senere oversættelse, der har været forlæg. På den måde, som man har restaureret tavlen på, er det ikke muligt at se hele teksen.
Under dette skriftsted står der: ”Forsøger eder selff, om i ere i Troe…”
I de nederste felter under søjlebaserne ses to danske adelsvåben med initialerne M G S til venstre og S R Z til højre og derunder igen årstallet 1625.
Bexell omtaler altertavlen og nævner nadverens indstiftelse. Da han har set den sandsynligvis i 1810’erne, er det med overmalingen af 1728. Han refererer teksten: ”Det är ewinnerligit lif att känna Dig sannan Gud, och den Du sändt hafwer Jesum Christum.”
Altertavlen har sandsynligvis haft både topstykke og vinger, men de er blevet fjernet, da man satte prædikestolen op over alteret i forbindelse med udvidelsen af koret 1806-1808 og gjorde altertavle og prædikestol til en helhed.
kulturarvsdata.se
kulturarvsdata.se
Bexell 1817-1819, s. 332.
Døbefont #
Middelalderlig døbefont af granit. I litteraturen omtales to fragmenter, en del af en kumme og fod, som opbevares på Hallands Konstmuseum. Det har ikke kunnet konstateres, om det er de samme fragmenter, som nu ligger på den gamle kirkegård foran mindesten, men beskrivelsen tyder på det. Kummen har en enkel og uregelmæssig rankeornamentik foroven. Foden er firkantet og skråner opad med enkle hjørneornamenter.
Tympanonstenen i Karup (Östra Karup), Høgs herred, har en lignende rankeornamentik forneden, hvilket antyder et nært slægtsskab.
Fod til døbefont. Blyantstegning formodentlig af Herman Hofberg, o. 1870. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 406.
Hallbäck 1969, s. 13 og 73.
Bexell 1817-1819, s. 333.
Dåbsfad #
Der findes et dåbsfad af messing med årstallet 1618. Motiv i bunden: Marias bebudelse.
Prædikestol #
To apostelfigurer fra den gamle kirkes gamle prædikestol er opsat på væggen I kirken.
Epitafium Nicolai A. Lund #
Epitafium over sognepræsten Nicolai Andersen Lund. Billedet viser tre knælende personer, som ser op mod Kristus på korset. Det er præsten, hans mor og hans hustru. Øverst står der: ”Ah miserum Patria sic pulsos ense parentes! Dulce fores Christum, nunc reserasse nece.” På tavlen står der: ”Nicolai Pastoris, Matris, costaeque pudicae, tum Salvatoris dat tabula effigiem.” Nederst står følgende: ”Inspice Christum, despice mundum, respice finem, nam ultima rerum linea mors est omnibus una.” – Dertil kommer yderligere et par sentenser forneden, som det desværre ikke er muligt at se på billedet.
På venstre vinge står der ”Vita trochus, globus et flos” og på højre vinge: ”Ecce, vicit leo de tribu judæ”.
På hængestykket står der omkring dødningehovedet: ”Hodie mihi, cras tibi”. Til venstre: ”Christus vita” og til højre ”Mors lucrum”.
Endelig ses initialerne N.A.L. (Niels Andersen Lund) og K.P.D. for Kirstine Pedersdatter, hans hustru, samt Anno 1636.
Niels Andersen Lunds gravsten lå i gulvet i den gamle kirke. Den er nu opsat i portbygningen til den gamle kirkegård:
Alt kiød er hø oc alt hendis hellighed er ligesom it blomster paa marcken, Esaiæ 40. Her under hviler ærlig oc Gudfrøctig qvinde Marine Jensd. S(alig) Anders Peder(søn)s ford. Borgers, i Lund, hustro, som her s.(alig) døde, maiio aar 1624, og hendes son hæderlig oc vellærd mand Hr Niels Andersøn Lund, fordum sognepræst i Vindberg oc Stafsinge oc provst i Faaraas oc Himble Herreder som s(alig) i Herren hedensof … aar 16… med sin kiere hustro ærlig oc Gudfrøctig qvinde Kirstine Pedersdatter, som s(alig) døde … aar 16… Gud gifue dem en glædelig opstandelse. Ieg veed at min Frelsere lefver oc hand ska opvecke mig.
Nicolai Andersen Lund var den sidste danske præst og den første svenske.
Bexell 1817-1819, s. 333.
Epitafium Sven Dahlin #
Epitafium over Swen Dahlin, bror til hofkansler O. v. Dahlin. Omkring billedet af den opstandne ses ni portrætter af medlemmer af slægten Dahlin. 1726.
Bexell 1817-1819, s. 333f.