Den nu nedrevne middelalderkirke var opført af sandsten. Den lå, hvor den nuværende kirke ligger, men var meget mindre og bestod kun af skib og kor. I senmiddelalderen blev der opført et tårn samt et våbenhus på skibets sydside. Af middelalderkirken består nu kun grundmurene og dele af tårnet.
Tegning af C.G. Brunius, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En tympanon set af C.G. Brunius omkring 1850 er senere forsvundet. Den har siddet i tympanonfeltet over syddøren.
Ved en restaurering 1953 fandt man en sandstenskvader med et stenhuggermærke fra Mesteren med korstrianglen. Den er nu anbragt udenfor kirken ved skibets nordvestlige hjørne.
Ved tårnets facade mod vest er årstallet 1639 anført. Det refererer formodentlig til en ombygning af tårnet. Måske har man gjort det højere.
Den nye kirke blev taget i brug 1862.
Rydbeck 1936, s. 275.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Ertæfte 1123, Ertiftæ 1133, Ertyftæ 1283, Yrtøftæ 1346, Ørtoftæ 1372, Yrtofthæ 1402, Ørtoffte 1425, 1451, 1458, 1468, 1475, Ørtoffthe 1507, Ørtoffte 1569, 1589, 1611, 1620, 1636.
Örtoffta 1662, Öhrtoffta 1670, Öretoffta 1671, Örtofta 1684, 1765, 1836, 1909.
Sognet hed tidligere Veggerup og senere Väggarp. Det er det navn, som er brugt i Lunde Stifts Landebog 1569. Men siden har det fået navn efter herregården i sognet.
Wygethorp 1283, Wæggæthorp 1346, Wæggethorp 1371, Veggorp 1499, Wegerup 1552, Weggerup 1569, Wegeroup 1611, Weggerup 1626.
Wegerop 1662, Weggerup 1670, 1671, 1712, Wäggarp 1754, 1765, 1784, 1812, 1825, 1881, Väggarp 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Kummen har fals og udtømningshul. Kummen er smykket med liljer og palmetter, der indrammes af en tovstav foroven og forneden.
Den hører til Hør-gruppen og er udført af Morten Stenmester ifølge signaturen på overkanten, hvor det med runeskrift hedder: Marten mik giarþe – Morten gjorde mig.
I det ene hjørne af foden er et væderhoved; i det andet et dyr, hvis forben ligger på grundpladens kant og mødes i hjørnet; i det tredje to mennesker; og i det fjerde to løver, som drejer halsen bagud og med fælles hoved bider et menneskehoved over.
Tynell 1913-1921, s. 50 og 185.
Rydbeck 1936, s. 166, 171, 172.
runer.ku
Dåbsfad #
Dåbsfad med springende hjort og vindrueklaser på randen. Første halvdel af 1600-tallet.