Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib, kor og måske også apsis. Nord- og syddørene er markeret udvendigt. Tårnet er opført i 12-1300-tallet, men ombygget i 1600- og 1700-tallet. Det har haft en udvendig trappe. Ved samme tid blev der bygget et våbenhus mod syd. Hvælvene i skib og tårnrum er opført 1300-1450. Kort efter blev der opført en nykirke mod nord. Den kan dog også have fungeret som et kapel. ...
Den nuværende kirke er fra 1861 og erstattede en middelalderkirke på samme sted. Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor samt et rundt tårn. Taget på tårnet var konisk. Glamhullerne havde romanske rundbuer delt af små søjler. En spidsbuet åbning mellem tårn og skib kan have været fra et herskabsgalleri. Skibet havde to krydshvælv og koret et hvælv. På kirkens sydside var der et – formodentlig – senmiddelalderligt våbenhus. ...
Eslev hørte til (Vester) Sallerup sogn, men især i 1800-tallets anden halvdel voksede befolkningstallet i Eslev eksplosivt, da byen omkring 1860 blev et jernbaneknudepunkt. Der opstod tanker om et kirkebyggeri, men der var uenighed om, hvor den nye kirke skulle ligge. Biskoppen ville bygge nyt på den gamle kirkes plads i Sallerup, mens indbyggerne i Eslev ville have den der. Kirken blev dog opført i Eslöv og indviet 1891. ...
Kirken er opført omkring år 1100. Den romanske del af kirken består af skib, kor og apsis. Tårnet er romansk, men sikkert sekundært. Den øverste del af tårnet er dog fra midt i 1800-tallet. Apsis har udvendigt en række blindarkader med karakteristiske ”dråber”. Over indgangsdøren i apsis sidder et løverelief. På tårnets vestmur sidder 7 m oppe et løvehoved. Bygningen er uden sokkel med undtagelse af tårnets nordmur, der har en skråkantsokkel. ...
Kirken er opført i midten eller sidste halvdel af 1100-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. Omkring år 1200 blev der opført et tårn samt et våbenhus på skibets nordside. I senmiddelalderen blev der bygget et sakristi på korets nordside og et våbenhus udfor syddøren. I anden halvdel af 1200-tallet fik skib, kor og tårn hvælvinger. 1707 blev det sydlige våbenhus fjernet og døren muret til. Nogle år senere var tårnet i så meget forfald, at man valgte at rive det øverste ned. ...
Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet med skib, kor og apsis. En dendrokronologisk undersøgelse af taget på apsis daterer det til 1149-1150. Den har en skråkantsokkel med undtagelse af tårn og våbenhus. Koret har en rundbuefrise under tagfoden. I anden halvdel af 1200-tallet fik koret et krydshvælv, og i 1300-tallet fik også skibet krydshvælv. I samme periode blev der opført et våbenhus ved norddøren og derefter et ved syddøren. ...
Den romanske kirke er opført med skib, kor og apsis. Den er opført af granit med hjørner og portaler af sandsten. Morten Stenmester har stået for byggeriet. Senere i middelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skib og kor. I 1500-tallet blev apsis revet ned dog uden, at der fandt nogen udvidelser af koret sted. Tårnet blev opført 1856, og våbenhuset blev fjernet. ...
Kirken er opført i 1100-tallet og bestod af skib, kor og apsis. I 1200-tallet blev der bygget en hvælving i koret. Skibet fik først hvælvinger i 1400-tallet. I middelalderen blev der bygget et våbenhus ved begge indgange, og kirken fik en vestforlængelse. Et sakristi blev opført på korets nordside i 1630. Våbenhusene blev revet ned ved en udvidelse af kirken i 1783. 1822 blev der bygget et tværskib, og tårnet blev opført 1854. ...
Den nu nedrevne middelalderkirke var opført af sandsten. Den lå, hvor den nuværende kirke ligger, men var meget mindre og bestod kun af skib og kor. I senmiddelalderen blev der opført et tårn samt et våbenhus på skibets sydside. Af middelalderkirken består nu kun grundmurene og dele af tårnet. Tegning af C.G. Brunius, Riksantikvarieämbetet. Public Domain. En tympanon set af C.G. Brunius omkring 1850 er senere forsvundet. Den har siddet i tympanonfeltet over syddøren. ...
Den nuværende kirke stod færdig i 1895. Ifølge en protokol fra en bispevisitats 1878 hed det om den gamle kirke, at den ”bland stiftets allra sämsta kyrkor”. Ti år senere hed det, at den var ”i synnerligen oprydligt skick”. Det blev besluttet at rive ned og bygge nyt. Om den gamle kirke, se nedenfor. Fernlund 1982, s. 64-65. Bebyggelseregistret Stednavn # Ruthmerlef 1346, Ryttmarløf 1367, 1399, Rødmarløf 1399, 1400, Rødmerløff 1480, 1489, Rømersløff 1559, Rødmerløff 1569, Randerslef 1570, Rødmerløff 1573, Remmersløf 1574, Rødmerløff 1602, 1611, Remmerløff 1612, 1616, Rødmerløff 1618, Remmerløff 1624, Rimmerløff 1624, Rømmerløff 1626, Remerløff 1636, Rimmerløf 1637, Remmersløff 1639, Remmerløff 1645, Remmerløff 1647, 1650, Remmerløf 1656, 1657. ...
Kirken er opført 1869-1870 og ligger på samme sted, hvor der lå en romansk kirke. Den gamle kirke bestod af skib, kor, apsis, våbenhus mod syd og en tilbygning mod vest. Den gamle kirke havde ingen tårn, men en klokkestabel. Den blev betegnet som ”en tämligen liten gråstenskyrka i rundbågsstil” (C.G. Brunius). Bebyggelseregistret Stednavn # Wethinge 1336, Synderhwidinge 1370 1404, Syndre Hwidinge 1404, 1454, Sønderhwyddingæ 1507, Synderhwidinghe 1522, Sønder Huidinge 1557, Sønder Hvidinge 1562, Sønderhuidinge 1573, Sønder Huiddinghe 1590, Sønderhuedinge 1601, Sønderhuiding 1602, Sønder Huidinge 1604, 1609, Sønnderhuidinge 1611, 1618, 1622, Sønderhuidinge 1627, Sønderhuiddinge 1647, Sønderhuidinge 1656. ...
Kirken er bygget midt i 1100-tallet af Morten Stenmester og bestod af bredt tårn, skib, kor og måske apsis. I tårnet var der et herskabsgalleri med tre søjler til kirkens patron på det nærliggende Ellinge gods. Omkring år 1300 blev apsis revet ned, og koret blev forlænget mod øst, så det fik hvælvinger i to fag, mens skibet fik tre. I senmiddelalderen blev triforiet muret til, og herskabet fik pladser i koret. ...